En slem Uorden i Sølvgaden.

(Indsendt)

At skrive om uorden er at befatte sig med materie som er næsten uudtømmelig. For den findes overalt såvel inden hus som på gader og stræder, og da disse som begås her, egentlig er de som anmelderen vil tale om, så beder han Dem herved ved første lejlighed at få nedenstående indrykket i Deres blad. For han er overbevist om at det vil have den ønskelige virkning at den i tide vil blive forebygget og naboer og genboer derved vinder betydelig i deres ro.

Hver søndag især under prædiken, har en flok drenge forenet sig i Sølvgade for der at more sig med adskillige slags lege, såsom at spille top, springe i tov, gå på stylter, en leg som i denne byende begynder særdeles at blive mode, spille klink, trille med tøndebånd, lege tag fat på hinanden, og andet lignende, hvorved de forårsager både passagens standsning såvel for kørende som for ridende og gående. Og tillige gøre sådant en frygtelig skrigen og råben at det ikke er muligt at have sine tanker samlede til alvorlige forretninger. Og da nu anmelderen frygter for at antallet af disse drenge skal blive forøget og med det naturligvis både skrig og skrål, så håber han at det vil blive forebygget ved denne anmeldelse til almen kundskab til vedkommendes behagelige efterretning.

(Politivennen nr. 96, Løverdagen den 1ste november 1817, s. 1596-1597)

Et Par Ord om Frelsers Kirketaarn paa Christianshavn.

Et selskab af tre personer lod sig en dag i forrige uge forevise Frelser Taarn, og gik lige op af omgangen til det øverste hvor der er anbragt en stige som går oven på kuglen. Men de blev ikke så lidt forundrede da den forevisende spurgte om vi ikke havde lyst til at bestige kuglen. På en tid da man hører så megen ulykke, tror man at det burde strengt forbydes dem som foreviser tårnet, at lade nogen bestige kuglen, inden det kom så vidt at sikkert en eller anden måtte betale sin nysgerrighed med livet.

(Politivennen nr. 96, Løverdagen den 1ste november 1817, s. 1591-1592)

Uforskammet Betlerie.

Man tor at burde gøre følgende bekendt: I lørdags i forrige uge kom to tysktalende personer ind på et sted i Lille Kongensgade og tiggede med en yderst uforskammethed. Den ene af dem havde omtrent 1 uges tid i forvejen været der og viste en overmåde grov opførsel da han intet fik. Da anmelderen var til stede og hørte at han ligeledes ytrede sin uforskammethed, var han nødt til at vise ham døren med magt, eftersom han ikke godvillig ville gå bort. Men denne person blev ved at opmuntre den anden til også at være uforskammet. Den ene af disse personer var klædt i en gammel grøn trøje og blåstribede benklæder, den anden havde frakke på. Sikkert var ikke tiggeri årsag til deres komme, men måske de har til hensigt at lære at kende det lokale for om muligt med tiden at gøre en bedre fangst.

(Politivennen nr. 95, Løverdagen den 25de October 1817, s. 1583-1584)

Dyrt Øl i Dronningens Tvergade i Kjøbenhavn

Det er besynderligt at man har vanskelighed ved at få et ret godt glas øl i en stad som København, som dog er rigelig forsynet med bryggere, øltappere og ølsælgere. Alle folk der forstår eller burde forstå sig på at behandle denne til livets ophold og næring så nødvendige artikel rigtigt. Man hører hele tiden folk klage over disse ølbryggere at de leverer dårlige og tynde varer. Men mon det altid er bryggerens skyld. Mon ikke øltapperen eller sælgeren en gang imellem selv kan finde på at gøre eksperimenter med det når han får tønden hjem og skal til at aftappe det, og at dette kan være årsag til at øllet skønt det er til bestemt pris hos sælgerne dog ikke fås lige godt hos dem alle. Hvordan det end hænger sammen med det ølsalg, var det vist ikke skadeligt for københavnernes maver som ofte må bøde for disse herrers urigtige eller ligegyldige måde at behandle øllet på, om der engang af de ansvarlige skete en alvorlig undersøgelse af denne sag. Måske udfaldet ville blive til almen glæde og tilfredshed.

Indsenderen er en stor elsker af øl. Han besøger ofte sådanne steder hvor dette sælges. Næsten aldrig finder han  prisen ens på de såkaldte værtshuse. Hans drik er husholdningsøl, og når dette er godt og forsvarligt, så er han heller ikke så nærig med at betale en styver mere eller mindre for en flaske. Men at tage 24 skilling for en flaske husholdningsøl, som anmelderen måtte betale forleden aften i Dronnings Tværgade, det synes at være for mange procent. Vel sandt, der var dans i samme værtshus, men det er jo dog urimeligt at anmelderen som ikke er dansebodsgæst, skal betale dyrt for sit øl for at andre kan have musikken for intet.

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1570-1571)

Bøn fra en Slagter i Nicolai Kirkegang.

(Indsendt)

Da Nikolaj Kirkegang såvel som andre gader kun fejes to gange om ugen, hæder det ikke sjældent at folk ofte om dagen må vade i de væmmeligheder som natrevonationsvogne på deres hyppige fart, ved uagtsom kørsel ofte om natten spilder i denne gang. Og da det er yderst ubehageligt for dem som har stader der, både at lugte denne potpouri og at tabe en stor del af deres næring såsom køberne, for at undgå at træde i så skidne fodspor, hellere søger andet steds hen, var det særdeles ønskeligt om denne nattefart gennem gangen måtte stoppes, i det mindste så længe indtil at de omfaldne rudere der har indskrænket gangens bredde, er blevet bortkørt. Overalt synes det underligt hvorfor denne gang ligesom con amore vælges til befaring af oven nævnte vogne da man mens kirken stod ret vel kunne afhjælpe sig uden samme. At imidlertid de spor som denne natlige fart efterlader sig, må være lige så ubehagelig for de slagtere og sælgere af madvarer som har stader der, som for købere der kommer for at få disse, må være meget begribeligt. Man håber derfor denne simple bøns opfyldelse.

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1568-1569)