Tanker ved Bernstorfs Støtte.

Kan velgerninger så snart glemmes? Kan sønnen i sin velstand ikke mere mindes den velgører der skabte faderens og hans lykke? Disse tanker påtrængte sig anmelderen da han forleden dag beså Bernstorffs støtte. Og i sandhed, denne støtte står i dens nuværende forfatning mere som minde om visse folks utaknemmelighed end den hædrer den store mand for hvem den rejstes. På flere steder af støtten er hele stykker borte, himlens fugle bygger rede i dens top, og den er overalt så mosbegroet at intet af inskriptionen kan læses. Den ene hvidtjørn der står i det søndre hjørne af indhegningen, stræber med sine vældige grene at ville skjule alle disse skrøbeligheder som tidens tand har anrettet, mens de 3 andre træer der står i de øvrige hjørner, synes at have fået svindsot over at man ikke har rådet bod derpå. Også trægitteret er i en mådelig forfatning, og hvad der af samme ikke er borttaget, er næsten råddent. Anmelderen der aldrig passerer forbi denne støtte uden at mindes de velgerninger den store Bernstorf viste hans fødeland, se en velhavende bonde fra det nærmest liggende sogn, køre forbi i fuld trav uden at se hen til denne støtte som ingen landmand burde nærme sig uden med sønlig ærefrygt og taknemmelig følelse. Kan velgerninger da så snart glemmes? Tænkte han atter. Dog nej! Ædle mand, når denne støtte er hensmuldret i støv, når vandreren forgæves søger at opdage det sted den stod på, vil dit minde endnu længe leve i den bedre del af nationshjerter, de ville føle hvor meget de skylder navnet Bernstorf og velsigne det.

(Politivennen nr. 97, Løverdagen den 8de November 1817, s. 1613-1615)

Redacteurens Anmærkning

Mindesmærket for J.H.E. Bernstorff står ved Fristedet, Lyngbyvej i Gentofte og er fra 1783 af Johannes Wiedewelt. Indskriften lyder: Æreminde efter Døden / for / Johan Hartvig Ernst / Greve af Bernstorff / som gav / udskiftede hovningsfrie arvelige /Gaarde / med dem Stræbsomhed Velstand alt / til Mønster for Efterslægten / MDCCLXVII / oprettet / af Godsets takfulde Beboere MDCCLXXXIII.

Spørgsmaal om Posten ved Rundetaarn.

Ethvert øje som ser den gadepost der er flyttet hen ved Rundetårn, må fortørnes over dens plads. Da der er gjort så meget til pladsens og kirkens forskønnelse, og denne post er flyttet fra gaden derhen, kunne den da ikke lige så godt have været skjult i krogen bag kirkepillen? Spørgeren mener at man ligefuldt kunne komme til den med vandkar og karrer og at pumpestangen havde svingerum nok alligevel.

(Politivennen nr. 97, Løverdagen den 8de november 1817, s. 1611)

En slem Uorden i Sølvgaden.

(Indsendt)

At skrive om uorden er at befatte sig med materie som er næsten uudtømmelig. For den findes overalt såvel inden hus som på gader og stræder, og da disse som begås her, egentlig er de som anmelderen vil tale om, så beder han Dem herved ved første lejlighed at få nedenstående indrykket i Deres blad. For han er overbevist om at det vil have den ønskelige virkning at den i tide vil blive forebygget og naboer og genboer derved vinder betydelig i deres ro.

Hver søndag især under prædiken, har en flok drenge forenet sig i Sølvgade for der at more sig med adskillige slags lege, såsom at spille top, springe i tov, gå på stylter, en leg som i denne byende begynder særdeles at blive mode, spille klink, trille med tøndebånd, lege tag fat på hinanden, og andet lignende, hvorved de forårsager både passagens standsning såvel for kørende som for ridende og gående. Og tillige gøre sådant en frygtelig skrigen og råben at det ikke er muligt at have sine tanker samlede til alvorlige forretninger. Og da nu anmelderen frygter for at antallet af disse drenge skal blive forøget og med det naturligvis både skrig og skrål, så håber han at det vil blive forebygget ved denne anmeldelse til almen kundskab til vedkommendes behagelige efterretning.

(Politivennen nr. 96, Løverdagen den 1ste november 1817, s. 1596-1597)

Et Par Ord om Frelsers Kirketaarn paa Christianshavn.

Et selskab af tre personer lod sig en dag i forrige uge forevise Frelser Taarn, og gik lige op af omgangen til det øverste hvor der er anbragt en stige som går oven på kuglen. Men de blev ikke så lidt forundrede da den forevisende spurgte om vi ikke havde lyst til at bestige kuglen. På en tid da man hører så megen ulykke, tror man at det burde strengt forbydes dem som foreviser tårnet, at lade nogen bestige kuglen, inden det kom så vidt at sikkert en eller anden måtte betale sin nysgerrighed med livet.

(Politivennen nr. 96, Løverdagen den 1ste november 1817, s. 1591-1592)

Uforskammet Betlerie.

Man tor at burde gøre følgende bekendt: I lørdags i forrige uge kom to tysktalende personer ind på et sted i Lille Kongensgade og tiggede med en yderst uforskammethed. Den ene af dem havde omtrent 1 uges tid i forvejen været der og viste en overmåde grov opførsel da han intet fik. Da anmelderen var til stede og hørte at han ligeledes ytrede sin uforskammethed, var han nødt til at vise ham døren med magt, eftersom han ikke godvillig ville gå bort. Men denne person blev ved at opmuntre den anden til også at være uforskammet. Den ene af disse personer var klædt i en gammel grøn trøje og blåstribede benklæder, den anden havde frakke på. Sikkert var ikke tiggeri årsag til deres komme, men måske de har til hensigt at lære at kende det lokale for om muligt med tiden at gøre en bedre fangst.

(Politivennen nr. 95, Løverdagen den 25de October 1817, s. 1583-1584)