Bemærkning over de Fattiges Liigvogn

Indsenderen betragtede den 3. juli i Dronningens Tværgade den ligvogn der befordrer de fattige til jorden, og må oprigtigt tilstå at hvert menneske selv om han ikke vidste det, kunne se at den var til de fattiges besørgelse. For det første var kuskens hele sørgelige beklædning næsten mere rød end sort. For det andet kunne vedkommende der har disse vognes besørgelse, dog nok træffe den foranstaltning at førnævnte kusk bliver barberet. For han havde et skæg som om han ikke var raget i 14 dage.

(Politivennen nr. 188, Løverdagen den 7de August 1819, s. 3028-3029)

Anmodning til Fiskebløderen i Ulkegaden.

En del af Lille Kongensgades beboere anmoder Dem  venskabeligst om at lade Deres fiskevand udløbe om aftenen sent eller om natten, og ikke som i nogen tid er sket, om morgenen, da de er færdige at forgå af den væmmelige og utålelige stank som dette vand fører med sig. Beboerne i den del af gaden fra hjørnet af Halmstræde til Ulkegade lider nok om aftenen og om natten af stanken fra de mange renovationsvogne som kører igennem Halmstræde og Nikolaj kirkegang, skal de nu også om morgenen pines med den lige så ækle og ulidelige stank af fiskeblødervand, så må de hellere ønske ingen næse at have.

(Politivennen nr. 188, Løverdagen den 7de August 1819, s. 3026-3027)

Redacteurens Anmærkning.

H. C. Andersen boede i Ulkegade 108, 2. sal hos madam Henckel september 1819 til april 1821. April til oktober 1821 hos madam Henckel i Dybensgade 167 (nu nr. 20), men fattede tilsyneladende ikke hvad pigerne i gaden levede af. 

Peter Christian Klæstrup: 1820-1882. Folkeliv i Ulkegade. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

To selvraadige Karle og - en Høtyv.

Mandag den 26. f. m. kørte anmelderen med familie fra Lyngby til Fortunen og mødte 2 tjenestekarle, hver med et stort læs hø, kørende på venstre side af vejen, altså lige mod hans kusk som kørte rigtigt og holdt til højre for enhver de mødte. Den første af disse karle holdt rigtig af til højre side, dog ikke uden at bruge mund på anmelderens kusk, hvorimod den anden som var en holstener omtrent 30 år gammel, lod kun som han også ville gøre hvad hans pligt var, men i stedet derfor drejede han øjeblikkelig ind på vognen hvorpå sad 3 fruentimmer og 2 børn, sammen med anmelderen, så at disse før de mærkede det, var aldeles under læsset og måtte springe ned af vognen og i grøften for ikke at blive væltet.

Vejen var på ingen måde smal på dette sted. Tværtimod var den så bred at der kunne køre 3 vogne ved siden af hinanden, men den ondskabsfulde holstener syntes at vejen var til hans disposition alene, når han kørte med et hølæs.

Foruden hvad anden ulykke her kunne være sket, kunne man også være blevet jaget en på siden af læsset hængende høtyv ind i livet.

Da man foreholdt karlen hans forseelse og forklarede ham at høtyven burde hænge bag på læsset og ikke på siden, hvor den let kunne forårsage skade, især da han ulovligt kørte ind på de vogne som kom ham i møde, svarede han at sådant var brug hvor han tjente, men i øvrigt ville han ikke indlade sig i at besvare spørgsmålene om hans og hans husbonds navn og bopæl.

Kammeren til denne holstener, kører ligeledes ind på en stor holstensk herskabsvogn, hvorpå sad 6 damer, som alle på grund af disse ondskabsfulde kuske nederdrægtighed, måtte stå af, for ikke at risikere at vælte eller komme til skade ved høtyven.

Da der endnu kan være mange læs sæd for disse selvrådige karle at køre hjem til deres husbond eller herre ad denne vej i sommer, så tjener dette til varsel for enhver som gerne passerer denne vej der fører fra Lyngby til skoven, med den venligste begæring at have holsteneren, hans kammerat og høtyven i erindring da måske dog nogen kunne attrapere disse karle og drage dem til ansvar for sådan dobbelt forseelse.

(Politivennen nr. 188, Løverdagen den 7de August 1819, s. 3023-3025)

Vandpladder i Kongens Have.

I Kongens Have når man kommer ind fra volden, findes en afløbsrende på en sidebygning straks inden for stakitporten til venstre. Når det regner, udgyder denne rende en mængde vand hvilket som oftest efter en heftig regn bliver for en del stående i gangen og har intet andet afløb derfra end at det skal trække i jorden. De som besøger haven efter sådan en regn, møder et ilde syn ved nævnte vandpladder, og man forestiller sig let at der kan være urin mellem da det hele på den tid ligner et sådant sted som findes under volden ligefor livvagtskasernen. Man ønsker derfor at de ansvarlige hvis pligt det er at sørge for renlighed og orden i Kongens Have, ville skænke disse linjer deres opmærksomhed og give tagrenden afløb til en anden side i stedet for denne.

(Politivennen nr. 188, Løverdagen den 7de August 1819, s. 3022-3023)

Erindring

Da indsenderen af stykket: Et slemt syn i Store Strandstræde (se Politivennen nr. 187) tror sig beføjet til at påanke sådant, turde man vel lade ham forstå at det ikke alene er uforsvarligt at behandle nogen som helst lidende med en sådan foragt, som han i hele indrykkelsen ytrer, men også at man finder det umenneskeligt at ville berøve nogen luftens frie nydelse. Især da man ved at der er så godt som ingen gårdsplads til huset. At ethvert ubehageligt syn kan have skadelig indflydelse på frugtsommelige koner siger lægerne os. Om forresten synet af denne syge mand kan virke mere på nerverne end synet af de mange ulykkelige som vi daglig ser om os, er et spørgsmål som man gerne overlader forfatterens erfaring at besvare. Men så meget ved indsenderen af denne lille erindring at han langt mere føler ved at se en nervesvag usling end den måske for meget omtalte stakkels mand.

(Politivennen nr. 188, Løverdagen den 7de August 1819, s. 3020)