En agtværdig Udlændings Ønske angaaende Ærestøtten paa Hirschholm.

(Indsendt.)

For ikke længe siden foretog jeg mig en rejse gennem nogle af Sjællands smukkeste egne, og kom blandt andre til byen Hørsholm. Min opmærksomhed blev henledt til en stor ærestøtte på en offentlig plads lige over for kirken. Jeg forsøgte at læse en derpå værende inskription, men det blev ikke muligt fordi flere stabler brænde var sat om støtten, hvilken som jeg hørte, skal være oprejst af distriktets bønder til ære for afdøde højsalig dronning Sophie Magdalena. At en sådan mindestøtte måtte fremstilles åben og fri så at enhver rejsende og hvert for skøn udøvet dåd følende menneske kunne beskue den til alle sider, er et ærbødigst ønske jeg, skønt udlænding, vover at forene med mange andre der også nyligt har gennemrejst denne landets særdeles skønne egn.

(Politivennen nr. 191, Løverdagen den 28de August 1819, s. 3072-3073)

Svaret paa Ønsket fra Amager besvaret

Jeg havde allerede glemt mit for nu 8 uger siden udtalte ønske i dette blad om at vide det endelige beløb af de indkomne gaver til brandlidte i Sundbyerne på Amager. Jeg vidste ikke og kunne ikke vide at der endnu er flere milde gaver til uddeling i vente, for nu er det næsten 5 år siden ildebranden hjemsøgte de nævnte 2 byer. Men da den hæderværdige kommission i sit svar har gjort opmærksom på det og troen er en fast overbevisning om de ting man ikke ser, så er jeg fuldkommen overbevist. At jeg har fået andel i de af og til uddelte gaver er en sandhed jeg aldrig har tænkt på at nægte. Men at jeg i forhold til flere brandlidte også har lidt et uerstatteligt tab er desværre en lige så bevislig sandhed. 

Således mistede jeg ved ildebranden ikke alene alle mine høstredskaber, men også mine i flere år sammenskrabede og kostbare instrumenter og bøger såvel som samtlige mine møbler, i hvilket alt stak en meget betydelig kapital. Mit uheld forøgedes endnu mere derved, dels fordi at jeg fik kun ubetydelig brandforsikring udbetalt fremfor nogle af de andre brandlidte, da jeg nyligt før ildebranden havde ladet mit sted nyopføre, men ikke fået genforsikret, og dels derved at tillige al min indhøstede sæd brændte, nemlig 12 læs vikker, 9 læs rug, 7 læs byg, 18 tænder tærsket rug, 14 l's hø, 11 læs gammel halm og 68 tønder kartofler. Siden har jeg næppe høstet den fjerdedel af mangel på høstredskaber og evne at lade min jord drive som det burde.

Ikke desto mindre føler jeg trang og pligt til i sin tid at takke det velgørende publikum for hvad jeg af dets godgørenhed har nydt. Og skal også opfylde denne behagelige pligt, så snart det nu atter udlovede regnskaber udkommer. Man kan man sige hvad man vil, men anden intention havde jeg ikke med det ønske. For resten tør jeg håbe at tanken endnu er frie, og at ingen kan formene mig om et andet at tænke hvad jeg vil og finder rigtigt. Til slut giver jeg mig den ære at melde at hvem som det måtte interessere, hos mig selv i min bopæl kan læse hvad jeg den 10. juni var så fri at skrive til kommissionen. Mit valgsprog er og har altid været: gør ret og sky ikke Fanden.

Baurmeister
Distriktskirurg.

(Politivennen nr. 191, Løverdagen den 28de August 1819, s. 3068-3070)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 183, 3. juni 1819, nr. 190, 21. august 1819 og nr. 191, 28. august 1819.

Møddingen midt på Gaden

Der er en lille gade i Kolding som i allerhøjeste grad svarer til sit navn: Skidenstræde. Hele gaden hvis man ellers kan kalde den det, er egentlig en utilgængelig mødding. Men især er den værst omtrent ved stadthauptmansgård, der vender bagdelen til denne gade og yder disse rariteter. Tungt er det imidlertid for beboerne der i nærheden at de ikke med begge hænder for næsen og wienerstøvler kan passere denne gade måske på en halv dag. Så vidt man kan skønne hidrører nok alt dette fra nævnte hr. stathauptmansgård. Der tvivles ikke på at ondet vil blive fjernet. Men blot ønskes der at det må ske jo før desto bedre så ikke pestagtige sygdomme skal fremkomme ved stanken.

(Politivennen nr. 190, Løverdagen den 21de August 1819, s. 3061)

Svar i Anledning af Ønsket fra Amager

I bladet Politivennen nr. 183 udgivet den 3. juli 1819 har distriktskirurg Bauermeister under overskriften "Et ønske fra Amager" frembragt det velgørende publikum en slags undskyldning, fordi han uagtet sin store skyldighed ikke endnu har gjort samme sin offentlige taksigelse for de indkomne gaver til de brandlidte i Sundbyøster og Vester, eftersom han ikke har fået svar på adskillige breve til os undertegnede som har påtaget sig at uddele disse gaver om hvor meget samme beløber sig til. Og da han begynder med disse ord "man ønsker", hvoraf let kunne uddrages den slutning at flere af de brandlidte var deltagende i dette ønskes fremsættelse og i at ville vide det han vil vide, så må vi foreløbig oplyse det ærede publikum om at de øvrige brandlidte i ovennævnte byer i en samling med os den 3. maj har erklæret at de ikke har fundet sig foranlediget til at lade fremsætte noget ønske ved hr. Bauermeister på deres vegne. 

Dernæst bør vi som svar på hans ønske herved erklære at han aldrig hverken skriftlig eller mundtlig af os har forlangt nogen oplysning om beløb på gaverne. Den har vi dog heller ikke kunnet meddele selv om vi virkelig havde fundet og beføjet os til at indlade os med en enkelt mand i brevveksling om en sag hvorom vores forhandlingers protokol giver oplysning og hvorfor offentlig regnskab kan ventes aflagt. For ligesom de milde gaver efterhånden er indkommet og uddelt, således har man også endnu flere til uddeling i vente, hvoraf det er klart at vi ikke endnu er i stand til at kunne opgive gavernes samlede beløb eller aflægge det skyldige offentlige regnskab for samme.

Imidlertid havde hr. Bauermeister da han offentligt fremsatte sit ønske, efter vores skøn taget en så rigelig andel i de efterhånden uddelte gaver som endog den 3. i denne måned forøgedes anselig ved uddelingen af de den 3. juli h. a. og 23. forrige måned til os indkomne bidrag, at han havde tilstrækkelig anledning til at yde det velgørende publikum sin forbindtligste tak, såfremt han virkelig fandt trang dertil og ikke ved sit fremsatte ønske havde haft en anden intention til publikum for hvilke vi som ovenfor nævnt vist skal aflægge vedbørlig rigtighed til vores retfærdiggørelse med hensyn til de i hr. Bauermeisters ønske anførte 5 år 8 måneder.

København den 13. august 1819
Moltke. Bierg. L. D. Bruun

(Politivennen nr. 190, Løverdagen den 21de August 1819, s. 3055-3057)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 183, 3. juni 1819, nr. 190, 21. august 1819 og nr. 191, 28. august 1819.

Tiggende Slaver af Kjøbenhavns Fæstning

Indsenderen passerer hver dag passerer hvælvingen ved Nikolaj Kirke og er øjenvidne til at der ikke går en dag uden at man hver morgen mellem kl. 7 og 8 samt om middagen kl. 12 vil finde plankeværket ved kirken beplantet med slaver hvor de opstiller sig, ligesom i en b?det kæde langs ned af Store Kirkestræde for at overtrygle ja næsten omringe de forbigående. 

"Indsenderen passerer hvælvingen ved Nikolaj Kirke er øjenvidne til at der ikke går en dag uden at man hver morgen mellem kl. 7 og 8 samt om middagen kl. 12 vil finde plankeværket ved kirken beplantet med slaver hvor de opstiller sig" (Slagterboder ved Nikolaj Tårn, Heinrich Hansen.).

Dette er ikke det eneste sted. For man kan finde hjørnet af Store Grønnegade og Kristen Bernikows Gade lige så godt besat, og alt dette sker i deres vogters påsyn. For ikke at tale om at man næsten aldrig er fri for påtrængenhed og forfølgelse hvor man træffer på slaver ved offentlige arbejder fx ved portenes fejning, broernes reparation og flere andre steder. Dette engang så strengt forbudte og upassende tiggeri synes dog at burde fjernes, især i en tid hvor der holdes strengt på at ingen som helst straffet og måske ved uheld forarmet menneske tør betle på gaderne

(Politivennen nr. 190, Løverdagen den 21de August 1819, s. 3054)