På torvet i Næstved står en gammel butik som blev hensat der dengang provideringskommissionen solgte provisioner til byens indbyggere. Denne butik bruges nu blot af ejeren til deri at henlægge skrammel og som et slags pakhus. Men da den både vansirer torvet og betager en del beboere af den tilstødende gade der går ud til Ramsherred, udsigten, ønskede man at ejeren ville flytte den til et sted hvor den ikke stod i vejen.
(Politivennen No. 251, Løverdagen den 21de October 1820. Side 4066)
Da de lygtepæle som stod langs med det gamle plankeværk på slotspladsen mellem Holmens Bro og den såkaldte Løngangsport bag slotsbygningen, forrige vinter blev borttaget, blev de store huller som derved opstod i stenbroen, udfyldt med murgrus, hvilket der var grund til at antage blot var en midlertidig foranstaltning indtil manglen på en belejligere årstid kunne afhjælpes ved ordentlig brolægning. Denne er imidlertid ikke sket, og nogle af hullerne er nu af nogle alens vide og så dybe at man deri synker i til knæene. Det synes derfor, og da megen passage netop falder over dette strøg af slotspladsen, at disse huller i hvis nærhed ingen lygter er eller kunne være, og som altså om aftenen heller ikke kan undgås, fortjene vedkommendes opmærksomhed
(Politivennen No. 251, Løverdagen den 21de October 1820. Side 4064-4065)
Helsingør gader er såvel som Københavns, rene og ordentlige. Men man behøver ikke at have stor opmærksomhed for at se efterladenhed i sin fulde størrelse på dets torve, især Axeltorvet. Køberne må når torvet er fuldt af vogne, gå i hestemøg og gadeurenlighed midt op på benene, for ved den østre side af torvet ligger en mødding eller et såkaldt oplagssted af henimod 100 kvadratalens størrelse, og som er i midten så høj at bønderne når de nødsages som ofte er tilfældet at køre omkring for at vende, kan frygte for at vælte, det frembyder virkelig et ækelt udseende for rejsende, ligeledes for dem hvis vinduer vender ud til samme, og indbringer en ubehagelig lugt i værelserne når man nødsages til at åbne et vindue. Det var derfor at ønske at det blev overopsynsmanden pålagt at besørge urenligheden bortført og lade torvene feje rene to gangeugentligt, nemlig torvedagenes eftermiddag, hvilket er en sand nødvendighed.
(Politivennen No. 250, Løverdagen den 14de October 1820. Side 4054-4055).
At man for nyligt har savnet organist og vind i kirken, det hører indsenderen. Men mon der endnu ikke savnes en lille forbedring? Indsenderen tror derfor at indstille sit vink just på denne tid for at de respektive vedkommende så at sige kunne slå tre fluer med et smæk, eller gøre tingen af tillige på samme regning som organist og vind. Anmelderen har nemlig et par år besøgt denne kirke og fundet hvad han ønskede, nemlig: en ypperlig taler der forstår sandheden og meddeler den. Kun som sagt, en ting savnes. I begyndelsen troede jeg at det var de salmer som var antydet på tavlerne der skulle afsynges. Men jeg blev bedraget mere end en gang. Hver gang kirketiden var til ende, underrettede jeg derom, indtil jeg omsider fik tingen at vide. For der står nogle plakater inden for stoledørene som antyder det rigtige. Men da det nu af visse årsager aldrig har truffet indsenderen lod at komme ind i disse stole, så spørger jeg hvorfor skal jeg sammen med andre ikke vide de rigtige salmer? Vedkommende ville derfor gøre folk en tjeneste om de så at sige fulgte landevejen, for den kender alle. Biveje derimod kender kun en og anden. I andre kirker ser man alle de salmer som skal synges, antydede nok så kendelige som de i Holmens. Hvorfor skal da den for resten gode kirke som nu har både god organist og god vind, savne salmenumrene.
(Politivennen No. 250, Løverdagen den 14de October 1820. Side 4047-4048).
Fredag i forrige uge da jeg var til Guds bord i Rundekirke, og vi nærmede os alteret, blev der udenfor kirken i Landemærket på de afbrændte grunde en sådan tummel med stenkast og skrig af en del drenge som havde samlet sig der, at man tabte alle sine rolige tanker ved denne hellige handling. Kunne det ikke forebygges af gård- og husejerne til disse grunde ved at indhegne dem til gaden. Vel er det forbundet med omkostninger, men den danske borger opofrer gerne noget for at tilvejebringe ro.
(Politivennen No. 249, Løverdagen den 7de October 1820. Side 4039-4040).
