Slemme Sager ved Trinitatis Kirke

Man ønsker at den uhumskhed som vansirer vinklerne mellem blændingerne på Trinitatis kirkemur ud til Landemærket må blive bortskaffet og foranstaltning truffet til at denne uorden for eftertiden bortfalder. Den er for sædelige mennesker modbydelig at se. Man kunne nævne flere offentlige kunstværker og bygninger der ved gitter eller vagt sikres for at blive gemmested for urenlighed. Langt mere burde dette være tilfældet med ovennævnte sted.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6381-6382).

"Man ønsker at den uhumskhed som vansirer vinklerne mellem blændingerne på Trinitatis kirkemur ud til Landemærket må blive bortskaffet". (Det er den i dag. Kirkemuren er ganske enkelt fjernet. Rester af kirkegården ud mod Landemærket. Eget foto, 2015)

Klage over fæl Lugt i Norgesgade.

Det er næsten ikke muligt at passere Norgesgade eller Bredgade på de morgener udførsel af natterenovation har fundet sted fra hospitalerne, da vognene enten fordi de er dårligt konditionerede eller måske også lades for stærkt, efterlader dem gaden så overspildt at lugten deraf er så utålelig. Når man nu endelig når hjørnet af Fredericiagade bliver man sat i en endnu større ubehagelighed, for der er de brede sten på fortovet så skæve at de ikke uden fare kan passeres, og de små således at fodtøjet enten sønderskæres eller itustødes så at man af den grund må ud i skarnet på gaden, og denne er så dårligt brolagt at den næppe kan passeres af kørende. Det var ønskeligt om disse to uordener kunne afhjælpes.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6380-6381).

Besværligt Drengecommers.

I den senere tid er udenfor huset nr. 81 i Vognmagergade hvor kollektøren bor i stueetagen, blevet et samlingsplads for 6 til 7 temmelig voksne håndværkerdrenge der meget højt efter kl. 9 hver søndag aften, diskuterer og meget ofte spærre passagen såvel på fortovet som til nævnte hus når en eller anden skal op til sammes beboere.

Man håber vedkommende mestre der alle bor i nærheden, ikke vil lade denne påmindelse være frugtesløs så at man herefter forskånes for den ubehagelighed sådanne personers højtklingende - meget ofte - bekvemme talemåder fører med sig.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6379).

Foreløbig Anmeldelse, i Anledning af det i "Statsvennen" om Mad. Larsen indrykkede.

I "Statsvennen" er indført begyndelsen af et stykke mod madame Larsen (ikke Lassen) som i forvejen har været sendt med fodposten til indrykkelse i Politivennen, men ikke optaget i samme da det va navnløst, og forfatteren deraf ikke på opfordring meldte eller navngav sig. Det indeholder intet uden almindelige bemærkninger over kvaksalvere, hvilket ikke passer på mad. Larsen som er forsynet med en meget udstrakt kongelig bevilling, og med fordelagtige attester af vore indsigtsfulde læger, hvoraf ses at hun "følger fornuftige principper og altid forandrer lægemåden efter de forskellige indløbende tilfælde", altså ikke bruger et middel til alle sygdomme som denne indsender vover at beskylde hende for, formodentlig blot af ukendskab med sagen. - Skulle fortsættelsen blive leveret i "Statsvennen", da skal den i Politivennen eller telegrafen blive besvaret såfremt den ikke indeholder gentagelser af ting der allerede en gang er gendrevne i et af nævnte blade.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6378-6379).

Noget mere om Dyrehavens Vaffelbagere.

At rose alt fremmed og laste alt indenlandsk er desværre! dagens tone. Ligesom det sædelige menneske ikke uden grund bør nedværdige hvad fremmed er - eftersom den ene nation i en eller anden ting kan have fortrin for en anden og blive læremester for den sidste - så børn der dog ikke, og mindst af indfødte, lægges hinder i vejen for den indfødtes umage med at skaffe sig og familie nødvendig underholdning. Ved at læse Politivennen nr. 392 kan enhver retsindig dansk ikke andet end harmes over det anførte om den danske vaffelbager. Vel er der ikke et så brillant lokale hos denne som hos den hollandske, men når det betænkes at den dansk vaffelbager leverer i enhver henseende lige så gode og store vafler for 4 skilling stykket som hollænderne tager 6 skilling for (hvilket med 6 lovfaste vidner kan bevises, samt at de danske vafler overgik de hollandske) og at hollændernes formue muligvis er større end danskens, så bør vel ingen retsindig ved dårlig anbefaling i et offentligt blad, søge at berøve den indfødte sin næring. Et selskab af 6 personer fandt beværtningen hos den danske vaffelbager meget renlig og net, samt dertil en hurtig beværtning. Skidne hænder blev ikke bemærket, men da den danske vaffelbager er af sin profession murer - hvilket da kalken som han ellers må omgås, forårsager beskadigelse på huden, kan denne ikke ligne de hollandske avanturiers. At manden skulle have et skurvet hoved er aldeles ikke bemærket. Efter tilsyneladende er brødnid grunden til avertissementet som den danske mand foragter.

(Politivennen nr. 394. Løverdagen den 19de Julii 1823, s. 6376-6377).