Malersynder og Sprogurigtigheder.

At man endnu vedbliver at synde imod sproget og dets retsskrivning, viser følgende eksempler:

1) På et skilt over kælderen i gården Pilestræde nr. 125 læses:

Her bekomes Fien
Tillaved Bolleday.

2) Kælderen nr. 32 i Skindergade følgende skilt:

Udsalig af Melk og Flöde
som dalig inkomer Fra
Landet.

3) I Møntergade nr. 129.

Her opvartes med Varmdt spiisning
Medag og Aften.

4) I Møntergade nr. 49.

Her Beværtes
Med varm Spiise
Middag og om Aftenen.

5) I vognmagergade nr. 77

H. v. Lippert
Skræder Mester.

6) Inspektionen for Tugt- og Forbedringshuset har i dens segl følgende:

INSPECTIONEN
FOR TUGT RASP
OG FORBEDRINGS
HUUS'S SEGL

7) På hjørnet af KAttesundet og Vestergade.

Her OPvartes Med Spiisning MIdag og Aften

8) På Garnisonskirkegård udenfor Østerport findes følgende gravskrifter.

Fra Spede Ungdoms förste
dage Har det behaget gud
Igennem Surt: og södt at: drage
Min Schiæl fra Verdens 
Laster ud -
Jeg mit i al min
Nöd blev Var
at Gud selv Om-
huue for mig bar.

9) Her underhviler
det gængelige- af
N.N.N.
hvad hjordens er Leveres her
til Laans meney til eye
din siæl frimodig flöy til gud
Fra Smertens Land
med dödens bud
til Jösu födepleje.

10) På Holmens Kirkegård udenfor Østerport:

Herunder Wiiler
Min brave Mann
Niels Madsen Baadsmand
Hans Livets Lys blev tændt d -
og slugt den -
+ +
Ruh sampt du braver Man
som her im Grabe slimrer
Och nun slet igge meer auf stoltzen
Bölge schwimmer.
Men haber du sowohl dein Lebens
Lauf vollbracht.
So wünsche ich dich nun ein 
gut gerulich nat.

(Politivennen nr. 444. Løverdagen den 3die Juli 1824, s. 8067-8070)

En god Handling.

Mandag den 14. dennes om formiddagen kl. 9 var et menneske kommet i Peblingesøen, og han var uden redning fortabt, dersom ikke hr. studiosus juris Prom som bor på Farimagsvejen hos hr. Jacobsen, ved karlens anskrig som gik i haven, og ikke turde vove sig ud - øjeblikkelig havde ilet den ulykkelige til hjælp, og med klæderne på svømmet ud efter ham, trukket ham op af mudderet og på denne måde reddet ham. De nærmere omstændigheder vil kunne erfares hos S. T. hr. politiassistent Münster på Blegdamsvej.

Denne handling er så meget mere rosværdig som det er mig bekendt at nævnte hr. Prom allerede i sine skoleår har reddet en af sine skolekammerater fra en lignende ulykke.

(Politivennen nr. 443. Løverdagen den 26de Juni 1824, s. 8061)

Sjouer-Myndighed.

Ved finlapperne under Børsen som sælger trævarer, har i den senere tid sammenrottet sig adskillige af de såkaldte strandsjovere som synes at føre et vel vilkårligt herredømme der. Når nemlig en mand fra byen eller en bonde som kører sine trævarer derned, enten selv læsser dem på sin vogn, eller ikke vil give disse uforskammede karle den urimelige betaling de forlanger, så overøser de folk med en hob skældsord og trusler om lemlæstelse, og beboerne i nærheden har ofte set bønder blive dårligt mishandlet af disse folk. Det var at ønske at vores årvågne politidirektør ville en gang imellem lade en betjent opholde sig der i nærheden, til hvem enhver ved den mindste fornærmelse kunne henvende sig.

(Politivennen nr. 443. Løverdagen den 26de Juni 1824, s. 8058-8059)

Anmodning til Læserne af Tidsbladene paa offentlige Stæder.

At nogle behøver en time eller to til at gennemstave en avis eller et prentet blad er ubehageligt for andre. Men det klages der ikke over, for alle kan ikke være lige nemme eller hurtige af begreb. Men at voksne og drenge, kristne og hedninge, har den næsvise ubehøvlethed at tage 1, 2 og 3 forskellige blade i vold på en gang, og derved hindre andres ligeberettigede læsning, fortjener en påmindelse om at sådant strider imod simpel høflighed.

(Politivennen nr. 443. Løverdagen den 26de Juni 1824, s. 8057-8058)

Til høie Vedkommende, angaaende Gudstjenesten i Stokhus-Kirken.

Den tyske gudstjeneste som før skiftevis fandt sted med den danske i 3 af Københavns kirker, er allerede for længe siden blevet afskaffet i Garnisonskirken og Kastelskirken på grund af forandrede tids omstændigheder. Kun eksisterer den endnu i Stokhuskirken. Dette har til følge at de såkaldte tyske slaver som for det meste er udlændinge hvis antal næppe er 40 og som hele tiden aftager, kan overvære gudstjenesten 30 gange om året, mens de indfødte danske hvoraf der gives henved 400, på grund af det til gudstjenesten bestemte indskrænkede lokale kun kan tage del i denne velgerning som er tilstået dem af regeringen, omtrent 4 gange hvert år.

Stokhuskirken er nedrevet sammen med Stokhuset. Kastelskirken eksisterer derimod i bedste velgående med den røde arrestbygning bag. På den fælles væg ses stadig de aflange glughuller hvorigennem slaverne kunne følge gudstjenesten. (Eget foto, 2015).

Når disse altså rimeligvis skal nyde lige skel med deres tyske brødre, må den tyske gudstjeneste i det mindste indskrænkes til 6 gange om året. Men mere passende synes det helt at afskaffe samme, da årsagen hvorfor den i sin tid rimeligvis blev påbudt, nemlig den udenlandske hvervning, nu må anses helt ophævet, og de tyske slaver som endnu er i Københavns fæstning for tiden må desuden antages at have haft lejlighed nok til, enten før deres indsættelse i straffeanstalten eller efter den tid, at gøre sig så meget bekendt med landets sprog at de med nytte og opbyggelse kan overvære en gudstjeneste afholdt i dette sprog.

En sådan indretning med skiftevis gudstjeneste i det danske og tyske sprog finder endelig heller ikke sted i nogen anden straffeanstalt i Danmark, skønt der måtte findes tyske forbrydere i samme. Lige så lidt som der i Rendsborg fæstning nogen sinde så vidt vides holdes dansk gudstjeneste, uagtet der mulig på nuværende tidspunkt findes lige så mange danske slaver samme steds som tyske her i fæstningen.

(Politivennen nr. 443. Løverdagen den 26de Juni 1824, s. 8055-8057)

Stokhuset.Østervold. Det blev nedlagt som fængsel 1. april 1860. (Fra Historiske Meddelelser om København 1936, s. 708)