Ubelejlige Hestepromenader.

Det var at ønske at ridning var indskrænket på volden som er et sted som vel mere er bestemt og beregnet for gående. Men da dette ville komme i strid med så mange smukke herrers tilbøjelighed at vise sig der med deres endnu smukkere heste, skønt vist nok ofte på bekostning af de stakkels damers bekvemmelighed, hører dette ønske til de fromme og derved får man lade det blive.

Derimod har man større håb om at det må blive forhindret at karle rører deres herrers heste i Filosofgangen, sædvanligvis om eftermiddagen i mørkningen da en flok sådanne ryttere farer frem og tilbage der. Mange spadserende aldrende folk bliver ulejliget ved det, og de nærboendes børn som sendes derhen for at få frisk luft og burde kunne være sikre der, udsættes for fare.

Disse karle bør henvises til ridebanen, men bedst for hestene var det at de gjorde en tur uden for portene hvor de rigtigt kunne røres og hvormed kun er forbundet den ulejlighed at mange klodrianer får at bestille med at vaske hestene, hvilket dog snart er gjort.

(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9345-9346)

"Bedst for hestene var det at de gjorde en tur uden for portene hvor de rigtigt kunne røres og hvormed kun er forbundet den ulejlighed at mange klodrianer får at bestille med at vaske hestene". (Vestervold og Vesterport, 1840. Københavns Museum).

Spørgsmaal.

Lørdag den 27. november var indsenderen på komedie for at overvære opførelsen af "Pernilles korte frøkenstand". Da hans økonomiske omstændigheder ikke tillod ham at gå i parkettet, tog han en billet til parterret. Men han blev meget forundret ved der at komme i selskab med adskillige som var iført korte trøjer og formodentlig var gårdskarle eller matroser. Sådan et selskab er ikke ønskeligt, især på et sted hvor man går hen for at more sig, og man er derfor så fri at spørge teaterdirektionen om de ord på plakaterne: "Ingen uvedkommende har adgang til teatret", ikke angår sådanne ringe klædte personer? Og i så fald håber man at de ansvarlige betjente for eftertiden alvorligt pålægges at overholde dette forbud. Men skulle disse ord blot angå personer der ikke har betalt entre, så kunne man ønske tilføjet: Ingen i arbejdstøj eller uanstændig dragt har adgang.

(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9341-9342)

"Han blev meget forundret ved der at komme i selskab med adskillige som var iført korte trøjer og formodentlig var gårdskarle eller matroser." (Matros, malet af Senn o. 1820)
 

Redacteurens Anmærkning

Pernilles korte Frøkenstand er en komedie af Ludvig Holberg fra 1727. En ældre mand skal bede om tilladelse til at hans svigersøn kan gifte sig med jomfru Leonora, men dette fornuftsægteskab søges ved list og intrige forpurret.

Ruder ude!

Børsens vist nok ikke elegante udvortes er allerede før i dette blad omtalt, og det ønske udtalt at se den oppudset. - Dog - den bærer endnu sin lappede kjole. En mangel synes imidlertid fornødent snart at råde bod på, nemlig de mange udslåede og udfaldne store vinduesruder, hvilket især er tilfældet på strækningen fra Slotsholmsvagt og hen til udgangen mod Christianshavn, langs plankeværket hvor man ser brædder, papir, bogbind osv. udfylde rudens plads.

Vedkommende butikker hos hvem denne mangel findes, bedes derfor ved at lade disse ruder indsætte (so uden tvivl er Deres pligt) at bidrage til Børsens anstændigere - udvortes.

(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9340-9341)

Om nogle Renovations-Karles Magelighed.

Da gaderenovationen ved en hensigtsvarende indretning blev påbudt ved at feje dem til siderne i stedet for at feje gaderne til midten, og det blev forbudt at kaste fejeskarn og andre urenligheder på gaden, blev det tillige ved en politiplakat bekendtgjort at foruden de to fastsatte fejedage om ugen til fastsat klokkeslæt for hver gade, skulle renovationsvognene tillige alle søgnedage indfinde sig til nævnte klokkeslæt for at modtage fejeskarnet med videre. 

I ovennævnte plakat blev det enhver pålagt at bringe fejeskarnet til vognen. Men karlene som kører disse vogne, har i almindelighed den skik ikke at ville modtage hvad vedkommende bringer til vognen, men påstår at enhver selv skal lægge det på vognen med mindre de får drikkepenge for det. De fleste er uvidende om nævnte plakats indhold eller kan ikke huske samme, og giver derfor disse karle hvad de forlanger, nemlig drikkepenge som disse også straks ved at benytte. For efter at have ladet sin skralde høre, forføjer skraldebassen sig i de værtshuse som der ikke er mangel på i enhver gade, ubekymret om de pågældende kan blive af med fejeskarnet ikke. Og til tidsspilde og tab for husbonden opholder han sig der hele og halve kvarterer ad gangen og en gang imellem længere, hvilket indsenderen heraf ofte har haft lejlighed til at erfare. 

"Karlene som kører disse vogne har i almindelighed den skik ikke at ville modtage hvad vedkommende bringer til vognen, men påstår at enhver selv skal lægge det på vognen med mindre de får drikkepenge for det." (En kludekælling og en skarnagerkarl med sin skralde. I baggrunden "styrter" en tjenestepige en fjerding skarn op i vognen. Lahdes kobbertryk).

Da det ikke er muligt for alle at holde en karl eller stærk pige som kan løfte snavset på vognen eller som har evne og lyst til at betale for det, må de finde sig i at få grove ord af disse karle, eller endog at de kører bort med skraldespanden når bringeren ikke har kræfter til at styrte det af. Det skete i forrige uge for en af indsenderens bekendte. En fornyet bekendtgørelse af allerede nævnte plakats indhold synes at kunne være nødvendig for at afværge disputser og grovheder.

(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9337-9339)

Ønske til vedkommende Øvrighed!

Da den såkaldte vragerbod som såvidt vides nu ikke længere benyttes efter sin oprindelige bestemmelse, men derimod ganske efter en privat mands forgodtbefindende, sandsynligvis uden at han derfor betaler noget til stadens kasse, så var det særdeles ønskeligt om den høje magistrat behageligst ville foranstalte nævnte bod bortlejet ved auktion til højstbydende. For der er aldeles ingen tvivl om at mange attrår rådighed over denne nyttige plads, og med fornøjelse ville betale en høj leje heraf.

(Politivennen nr. 467. Løverdagen den 11te December 1824, s. 9335-9336)