25 marts 2016

Uordener.

1) Ved at passere fortovet udenfor Børsen har man ofte ulejlighed af de i rendestenen holdende vogne der af- og indtager læs, især salt, hvorved fortovet en stor del af dagen aldeles spærres for de gående dr jo alle er nødt til at holde sig til dette fortov. Ubehageligst må det være for fruentimmer hvis dragt ikke altid tåler at de prøver gadens urenhed i regnvejr, og hvis frygtsomhed ikke heller giver dem mod til at vove sig ud mellem de forbifarende kørende, ridende samt lastdragende. Det var ønskeligt at sådan på- og aflæsning måtte finde sted bag Børsen hvortil de flere boder under Børsen dog nok har udgang.

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 718)

Med tilladelse! Er De en Kjeltring?

I Politivennen nr. 563 og 564 har hr. G.M. Müller fremsat nogle højst fornærmende spørgsmål til de ærede, såkaldte husholdere ved Sankt Petri Menighed. Vist er det at man flere gange har set og hørt misfornøjede ytringer over den tyske menigheds pengevæsens bestyrelse hvoraf vedkommende ikke har taget notits. Hvilket kunne forklares derhen at de vedkommende var forkert underrettet og altså ikke burde værdiges noget svar. Men disse er dog vel alt for nærgående for høje vedkommende!? Imidlertid leder spørgsmål som hr. Müllers til intet når de ikke besvares. Vel har spørgeren i Politivennen fremsat sine spørgsmål således at man må tro at han enten ikke ved ret besked om sagen, eller frygter for at fremsætte bestemte beskyldninger imod vedkommende. men dette kan ikke fritage disse for at give var. For når man spørger en regnskabsfører, bestyrer eller forstander, har De ikke gjort underslæb? Har De ikke misbrugt betroet gods? er det ikke det samme som man sagde til ham: Med tilladelse ærede herre, er De ikke en kæltring?

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 717-718)

Redacteurens Anmærkning.

Dette er en artikel i en lang række uhyrlige artikler, bragt i nr. 562, nr. 563, nr. 564, nr. 565 samt atter to i samme nummer, dels s. 716, dels denne artikel, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Til Indsenderen af de mange Spørgsmaale til "Huusholderne ved Sct. Petri Menighed".

Motto: 
"Du gyldne middelmådighed
Stig fra din høje zone ned
Til en som kalder dig med smerte
Af ganske - ganske - ganske hjerte.
Oehlenschlägeres Sct. Hanshospital.


O! Du som skrev de skønne træk,
Som gav forstand, papir og blæk
Til hvad du bly har "spørgsmål" kaldet;
Til evigt navn du grund har lagt;
Men giv dit skrift en vinterdragt;
- Thi nu er det forbandet skaldet.

Den gyldne, snu forsigtighed
Lad smukt omsvæve dine fjed,
Og kæmp for kirken, som en mester!
Dig mængden da beundrer tavs,
Om end påstås af mangen Claus:
"Dit hoved herbergerer - gæster!"


(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 716)

En fjerdedel Stok af ligesaa grundede som vigtige Spørgsmaale til dHerrer Adminstratorer ved Sct. Petri Menighed.

  1. Bør de Sankt Petri menighed allernådigst forundte privilegier ikke i alle henseender overholdes og efterleves?
  2. Hvem skal våge over at kirkens privilegier bliver efterlevet?
  3. Er kirkens og stiftelsernes regnskaber årligt revideret og kvitteret og findes derover forskriftsmæssige notat-er og decisioner i arkivet?
  4. Bør kirkekollegiets medlemmer gensidigt revidere hverandres regnskaber?
  5. Tilkommer det ikke menighedens delegerede eller repræsentanter at revidere de årlige regnskaber?
  6. Hvornår er kirkens og stiftelsernes regnskaber for årene 1812 og 1813 blevet revideret og kvitteret samt af hvem?
  7. Har det før været tilfældet at man har udlånt kongelige obligationer imod huspantsobligationer, hvilket er sket i året 1812 hvorved kirken i året 183 har tabt nogle tusinder rigsbankdalere?
  8. Hvorfor er der ikke i kollektregnskabet for 1821 anført hvortil overskuddet af 222.700 rigsbankdaler er blevet anvendt?
  9. Hvad er årsagen til at kirkens delegerede ikke har underskrevet fornævnte kollektregnskab?
  10. Kan kirkekollegiet uden allerhøjeste tilladelse eller menighedens repræsentanters samtykke sammensmelte 2 stiftelsers kapitaler som har forskellige oprindelse og bestemmelse?
  11. Hvor stor er Pelts Plejehus' kapital og er det bestemte antal af mand- og kvindekønnet i stiftelsen?
  12. Nyder jomfruerne i Petersens kloster det af stifterne fastsatte pensionsminimum?
  13. Er administratorerne berettiget til at forandre det forhold som stifteren har fastsat mellem pension og honorar uden allerhøjeste tilladelse?
  14. Er kirkekollegiet ifølge kirkeprivilegierne ikke forpligtet til i vigtige kirke- og stiftelsesanliggender at rådføre sig med menighedens delegerede før noget desangående bliver kirkens høje patron foredraget?
  15. Kan en kirkeværge ved sin afgang efter flere års tjeneste forlange en generalkvittering og kan denne nægtes ham?
NB. Da disse spørgsmål formodentlig ville have den samme skæbne som deres forgængere så må jeg henvise til kirkens bøger og regnskaber hvor de fornødne oplysninger vist nok vil findes.

København den 25. oktober 1826.
G. M. Müller

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 712-714) 

Redacteurens Anmærkning

Dette er en artikel i en lang række uhyrlige artikler, bragt i nr. 562, nr. 563, nr. 564, nr. 565, dels s. 716, dels s. 717-718, samt endelig i nr. 566. Se Redacteurens Anmærkning til den første artikel.

Uvæsen paa Asststentskirkegaarden.

Lige så kært som det må være for enhver der begræder et elsket væsen på dette de dødes hvilested at kunne pryde sin elskedes gravhøj med blomster og andre forskønnelser; lige så herligt et syn som det er for enhver der træder ind på denne, af vores publikum så alment yndet, højtidelige, skønne plads, at se de nydelige pyntede gravhøje, og i ethvert lille mindesmærke at se et talende bevis på de efterladtes kærlighed for den afdøde - lige så sørgeligt for disse, lige så forhadt for dette må det være at se disse steder berøvet deres prydelser ved lumpne og med rette ord, pøbelagtige menneskers egennytte og skadefrohed. 

En enke havde for kort tid siden prydet sin mands og sit nyligt afdøde barns gravhøj med to udvalgt-skønne blomster. Hun dvælede her gerne. Hun gjorde sig en glæde af at hegne om dette sted, og så til sin sorg nogle dage efter de skønne blomster bortranet. At hun uden tvivl ikke er den eneste, som dette er sket for, er rimeligt, og med hvilken lyst kan da de sørgende pynte disse steder når deres gode vilje skal lønnes så slet? Enhver rettænkende må vist anse denne anke for nødvendig, og da det uvæsen som for et par år siden endnu i en højere grad vanærede dette for enhver kristen, for ethvert menneske hellige sted straks kvaltes i fødselen, vil man håbe at dette vink heller ikke er givet til unytte, men at det vil vække de ansvarliges opmærksomhed og pådrage de skyldige den straf som en så nedværdigende og uvan opførsel fortjener.

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 709-710)