Anmodning til Eieren af Gaarden Nr. 122 i Løvstrædet.

Allerede før har beboerne af stedet nr. 121 i Løvstræde været nødtvunget til at anke over ejeren i gården nr. 122 i samme gade, da han nemlig aldrig lader sit lokums stinkende ingredienser udføres før disse en tid lang har ulejliget selve gårdens og nabostedets beboere. Efter anken i nr. 675 af dette blad blev lokummet vel lappet eller efterset på murværket, men da dette eftersyn ikke har haft den ønskede virkning, så formoder man at den dertil brugte person må have været en fusker der ikke har lært zünftig.

Ejeren hr. Bruun anmodes derfor om fremtidigt at befri nabostedets beboere for den ulejlighed det ind til dem flydende brune afstedkommer. En anmodning man tør holde sig forvisset om han selv vil finde lige så billig som rimelig.

(Politivennen nr. 669, Løverdagen den 25de Oktober 1828, s. 724-725)

Redacteurens Anmærkning.

Løvstræde 122 er nutidens Løvstræde 8, Haases Hus. Det er opført 1734 for brygger Frederik Lynge og ombygget 1844.

Et Særsyn paa Christianshavn.

Ganske vist frembyder ruinerne af det såkaldte Børnehus intet behageligt skue for de omkringboende. Men man ved at finde sig i det, da kun en velforet pung vil være i stand til hurtigt at læge et så betydeligt sår. Og kan man være forvisset om at denne desværre nødvendige bygning så snart omstændighederne måtte tillade det, atter vil rejses af sin aske og således til fulde svare til sin egentlige bestemmelse, samt dertil tjene som en sand pryd for Christianshavns Torv.

Hvad der imidlertid i høj grad har tildraget sig almenhedens opmærksomhed er den jammerlige bindingsværks sidebygning udad mod Overgaden oven Vandet mellem denne straffeanstalts grundmurede facader ud til nævnte gade. Naturen i forening med kunsten synes her at have forenet sig om at opnå hvad man ellers omhyggeligt søger at undgå, en høj grad af uregelmæssighed. Og anmelderen må ærligt tilstå at han på sine mange rejser i og uden for Danmark aldrig har set en bygning fra hvilken symmetrien så ganske er landsforvist som netop denne. Vinduer af hvilke det ene fag er en hel alen højere end det andet, er på en vidunderlig sælsom måde anbragt blandt hverandre, og på hele facaden prunkter alle regnbuens, ja vel endog flere farver der danner et forunderligt miskmask så at man har grund til at tvivle om at vore med så megen smag udrustede stadsbygmester nogensinde skulle have givet sit minde til at denne bygning er blevet forsynet med sådan kolorit. Dog det ville være et herkulesk arbejde at udarbejde en nøjagtig beskrivelse over denne bygning. Den må beskues for at gøre det rette indtryk, og det er til en sådan beskuelse han herved indbyder hovedstadens indbyggere, især til den forestående illumination.

(Politivennen nr. 669, Løverdagen den 25de Oktober 1828, s. 721-723)

Christianshavns Torv med Tugthuset til venstre. (Kjøbenhavns Prospecter).

Bøn til Politiet

Man må anerkende vores årvågne politis opmærksomhed for den tryghed som gør at man om natten kan passere vores gader, ja at endog den mest befærdede Østergade efter borgerlig aftentid, fordi de er renset for kønnets udskud, nemlig de offentlige fruentimmer. Men det er meget at beklage at netop der i nærheden, i så henseende herefter desto større uorden, ja endog forbundet med sådan lovløs fremgangsmåde at den roligt gående risikerer overfald og lemlæstelse. Og dette er virkelig tilfældet på gadehjørnet af Lille Kongensgade og Nikolajgade hvor der fra kl. 10 om aftenen og næsten hele natten er en stor forsamling af offentlige fruentimmer som tiltaler og antaster enhver. Og til deres assistance har de fra en nærliggende port en del slagsbrødre til medhjælpere. Indsenderen er ikke alene selv på den mest uforskyldte måde kommet i ulejlighed med denne røverhob, men har endog set og oftere hørt at det er hændt andre lige så.

Igennem dette blad vover man derfor at henlede politiets opmærksomhed på nævnte gadestrøg med håb om at en sådan uorden vil blive hæmmet.

(Politivennen nr. 669, Løverdagen den 25de Oktober 1828, s. 719-720)

"På gadehjørnet af Lille Kongensgade og Halmstræde er der fra kl. 10 om aftenen og næsten hele natten en stor forsamling af offentlige fruentimmer som tiltaler og antaster enhver." (Lille Kongensgade og hjørnet til Halmstræde, nuværende Nikolajgade krydser ved efter det gule hus. Eget foto, 2015)

Om de idelige Klager over de slemme kjøbenhavnske Drenge

Man har allerede i mange år hørt sådanne klager. Ikke blot over de egentlige såkaldte gadedrenge, men selv over de bedre klassers drengebørn når de har nået den alder at de kan sættes i skole. Man siger at Københavns gadedrenge i råhed og uforskammethed skulle besidde første rang blandt alle andre landes store stæders drenge. Hvilket også tydeligt nok kan spores ved de små opløb som så ofte finder sted, ved den ubarmhjertige forfølgning af fulde mennesker eller andre så har været så uheldige at falde i denne hæderlige korporations unåde, osv. 

Noget af det der bidrager til denne barbariske råhed i barndomsårene, er vel den omstændighed at København er en søstad og gemmestedet for en orlogsflåde, hvorfor dels sømandsbørn, dels også især Holmens faste stok som just ikke har rod for nogen fortrinlig børneopdragelse, allerede fra barndommen udbreder en utidig raskhed som så ofte udarter til pøbelagtighed og brutalitet. 

Men hvad kan årsagen være at også de bedre klassers børn forråder samme mangel på opdragelse, og at man som for kort tid siden blev ytret i dette blad, må næsten næsten være bange for at passere forbi en mandstærk skole på den tid dens håbefulde elever forlade den? Hvad er årsagen til at denne vakre ungdom allevegne hvor der er spektakel på færde er først ved hånden, ja endog ofte overtræffer den privilegerede gadedrenge-korporation i ustyrlighed og råhed? Indsenderen tror at årsagen for en stor del må søges i de almindelige mangler som ledsager den moderne børneopdragelse og som Rahbek allerede for henved 30 år siden med rette profilerede i sin danske Tilskuer. 

Ungdommen, ja selv barndommen, proppes fuld med stumper af en mængde til dels undværlige kundskaber som gør dem opblæste og uregerlige midt i deres uvidenhed. Men at danne hjertet, at bibringe forstanden sand oplysning, at udvikle de pligter som skal iagttages af den unge og være hans ledestjerne gennem livet, at indprente ham sædelighed og beskedenhed, hvorledes skal der blive tid til sådant i vores undervisningsfabrikker som man har givet navn af institutter når lektionstabellen tilbørligt skal efterkommes? Således rejser sig da også det bagvendte i vores børneopdragelse på denne måde i et stort, men desværre kun lidt fordelagtigt lys.

(Politivennen nr. 669, Løverdagen den 25de Oktober 1828, s. 715-717)

"Årsagen må søges i de almindelige mangler som ledsager den moderne børneopdragelse og som Rahbek allerede for henved 30 år siden med rette profilerede i sin danske Tilskuer.." K. L. Rahbek (Statens Museum for Kunst)
 

Redacteurens Anmærkning

Knud Lyne Rahbek (1760-1830) stod bag tidsskriftet Den Danske Tilskuer (1791-1806), Nye danske Tilskuer (1807-1808), Sandsigeren (1811), Tilskueren (1815-1822) og Tilskuerne (1823).

Ønske med Hensyn til Amalienborg Plads.

Nu da Amalienborg Plads er blevet så betydeligt forskønnet fra brolægningsvæsnets side var det ønskeligt om der måtte udgå et forbud imod al kørsel med last- og arbejdsvogne over samme. Det upassende som ligger i at ulejlige vores elskede kongefamilie med sådan kørsel der uden ulejlighed kan undgås, ligger så klart for enhvers øjne at det ikke behøver videre omtale. Lægger vi nu hertil at brolægningen på denne skønne plads uden nødvendighed ødelægges med en sådan dumdristig kørsel, og ved vi at kørsel med sådanne voiturer i det øvrige kultiverede Europa aldrig finder sted i de kongeborgen nærmest omgivende gader eller på de pladser der støder til denne, så turde det her ytrede ønske vist nok smigre sig med at vinde høje vedkommendes udelte bifald.

(Politivennen nr. 669, Løverdagen den 25de Oktober 1828, s. 713-714)