Christianshavns Assistencekirkegaard.

Ved flere gange at passere forbi indgangen til Christianshavns Assistencekirkegård på Amager har anmelderen altid fundet porten åben og undertiden har han set at en del drenge havde valgt den forreste del af kirkegården til deres tumleplads. Vel er her ingen eller kun meget få grave, men de unge træer der er plantet til stedets forskønnelse, kan let oprykkes eller beskadiges, hvorved vedkomendes møje og bekostning spildes. Og muligvis kan det være at disse drenge har skyld i at de fleste grave længere inde på kirkegården ikke ser ud til at man for deres vedligeholdelse bærer den omhu som man sporer såvel på Assistenskirkegården udenfor Nørreport, som på Holmens og Garnisons udenfor Østerport. Porten burde derfor lukkes uden at adgangen til kirkegården bør formenes dem som der har gravsteder for familie eller venner, ligesom ikke heller andre anstændige folk der kunne ønske at bese stedet. Dersom der ingen graver eller opsynsmand bor i nærheden, kunne nøglen opbevares hos en af broens beboere der vist ville påtage sig den ulejlighed at lukke op for dem der ønskedes at blive ladt ind, da sådant forlangende sikkert kun sjældent ville gå på.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 358-359)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 751, 22. maj 1830, s. 334 bekendtgjordes at kirkegården nu ville blive forsynet med en port.

Svar paa Anken i Nr. 699.

I Politivennen nr. 688, 23. maj d. å. føres anke over gården nr. 46 på Nørregade og det i to henseender: først at der opstables gamle ben og klude som forårsager en ubehagelig stank for naboerne. Hvad denne post angår, da er det ved undersøgelse herom fundet at benene der aldrig købes uden at de er rene, ikke afgiver mindste stank, og ligger desuden under skjul. Klude derimod findes aldrig på den åbne plads. Hvad den anden ankepost, nemlig aftrædelsesstedet, da er det hensat på et belejligt sted uden mindste inkommodation for naboerne.

Imidlertid er det en selvfølge at da denne gård, eller rettere kaldet grund, ikke endnu er opbygget, blot stueetagen og kælderen, der da må findes mangler i nødvendige indretninger som i tiden kunne og ville blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 357)

Advarsel ved Gammelstrand.

Af egen højst ubehagelig erfaring foranlediges anmelderen til at advare fodgængere som passerer Gammelstrand om natten at de ikke følger de brede fortovsten som på strandens side er lagt fra Højbro til Snaregade. For højst uforsigtigt er den nærmest Højbro opstillede vandpost placeret så når de nævnte fortovsten at tuden rager over samme. Ved den alt for tarvelige gadebelysning især når den nærmeste lampe brænder uklart, skjules let faren, og fodgængeren følger troligt de brede sten, indtil han støder ansigtet fordærvet på den så uheldigt placerede vandposts tud.

(Politivennen nr. 699, Løverdagen den 23de Maj 1829, s. 350-351)

Usund Stank paa Nørregaden.

Til gården nr. 46 på Nørregade hører en plads hvor man i store bunker opdynger gamle ben og klude som samles på gademøddingerne og forårsager en utålelig, usund stank for de omkringboende. Til denne afskyeligheds forøgelse findes på samme plads et aftrædelsessted hvis indretning er så væmmelig at man næppe skulle tro det var bestemt til afbenyttelse for mennesker og som desuden ryddes midt på dagen. Alt sammen forhindrer naboer og genboer i at kunne ved åbent vindue få noget frisk og sund luft i deres værelser. Slemt er det nu, men meget værre vil det blive i den tilstundende sommervarme hvorfor man ønsker at vedkommende godhedsfuldt ville foranstalte hindringer i denne uterligheds vedblivelse.

(Politivennen nr. 699, Løverdagen den 23de Maj 1829, s. 349-350)

Redacteurens Anmærkning.

Notitsen besvares i Politivennen nr. 700, 30.maj 1829, s. 357

Bøn fra Borgergaden.

Da stenbroen i det stykke af denne gade som er mellem Gothers- og Helsingørsgade nu er under reparation, beder flere af beboerne om at rendestenen med det samme måtte blive efterset da den på nogle steder er dybere end på andre, hvilket har til følge at vandet bliver stående og i sommerens tid forårsager en utålelig stank der endnu mere forøges ved et i gaden værende garveris afløbsvand som ofte tager sit løb ned imod Gothersgade. At denne rendesten er højt trængende til reparation, kan ved selvsyn let erfares da den på sine steder er så bred at endog voksne børn må gå omveje for at komme til et rendestensbræt for at slippe over.

(Politivennen nr. 699, Løverdagen den 23de Maj 1829, s. 348)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 810, 9. august 1831, s. 487-488 fremgik at garveriet igen udledte vand før kl. 10 om aftenen.