Varsko!

Idet anmelderen fredag den 18. passerede forbi kælderen under nr. 136 på Kultorvet, følte han slaget af en lerkugle der vist nok var sendt ham gennem et pusterør. Kuglen slog an under det venstre øje, og ved at træffe et par centimeter højere kunne dette sikkert have haft meget ubehagelige følger for ham. Da han har hørt at der hyppigere er sket lignende pusteskud fra nævnte kælder, anmoder han sammes lejer om at give sine folk andet at tage vare på, og at formå dem til i deres fritimer at foretage deres pusteøvelser på steder hvor forbigående ikke udsættes for uberegnelig skade og genboernes vinduesruder for at ituslås.

(Politivennen nr. 756, Løverdagen den 26de Juni 1830, s. 407-408)

Uorden i Academigaden.

Over et helt år har Fredericiagade været i en højst urenlig og uryddelig tilstand. Udenfor gården nr. 281 i nævnte gade har den derværende stenkiste aldeles intet afløb, af hvilken årsag den udbreder en særdeles ubehagelig lugt som i denne årstid dagligt tiltager. Man beder derfor vedkommende at drage omsorg for at det påbegyndte arbejde endelig engang bliver fuldendt da det synes urigtigt at beboerne af ovennævnte gård skulle lide under den ved dette arbejdes fuldbringelse, stedfindende mageløse sendrægtighed.

(Politivennen nr. 755, Løverdagen den 19de Juni 1830, s. 394)

Om Landeveis-Grøvterne paa Amager

Motto: "Og I skulle skille eder ved al Ureenlighed."

Under overskriften "hold for næsen" findes i dette blads nr. 752 et stykke hvor forfatteren anker over at landevejsgrøften udenfor benmøllen på Amager er opfyldt med den mest ildelugtende urenlighed.

Foranlediget heraf kan indsenderen af nærværende stykke meget vel begrundet ikke tilbageholde sin forundring over at netop dettte stykke af landevejsgrøften har tildraget sig den unævnte forfatters særdeles opmærksomhed, og det så meget mindre som hvad der gælder om denne del i fuld måde er anvendeligt på hele grøften på begge sider af landevejen og det lige fra vejen der fører til renovationskulen, til den der fører til Sundbyøster.

Det er vist nok en sandhed at just ikke ethvert stykke af nævnte grøft har lige trang til at bllive renset, og indsenderen vil derfor tillade sig at fremhæve de med urenlighed bedst forsynede steder, sådsom det stykke lands med hr. agent Holmblads ejendomme samt hele grøften forbi benmøllen og hr. frosserer, ridder Jacob Homs reberbane. Årsagen hertil må især søges i den omstændighed at stenkisten ligefor den vej der fører til Strickers Batteri er således sammenfalden at grøften på begge sider af samme er overfyldt med alskens flydende urenlighed, da vandet intet afløb kan få. Hvilket også er tilfældet med stenkisten udenfor kirkegårdsporten.

Når forfatteren af det stykke endvidere ytrer at det uden tvivl ikke tilkommer vedkommende grundejere at rense landevejsgrøften, da er indsenderen fuldkommen enig heri, og det i særdeleshed fordi han er overbevist om at mænd som vor driftige grosserer Holm og agent Holmblad da vist nok ville have foranstaltet dette med så meget andet, hvorved de har bidraget til deres ejendommes forskønnelse og almenhedens bekvemmelighed og forlystelse.

Ved denne lejlighed kan indsenderen ikke undlade at aflægge hr. agent Holmblad sin med fleres uskrømtede tak fordi han så uegennyttigt har anlediget bortskaffelsen af det væmmelige skarndepot tæt ved landevejen på den ejendom som tilhører Frue kasse ved siden af bomhuset, et depot som i flere år har ulejliget vejfarrende. Pladsen hvor depotet var, er nu planeret og udad mod vejen beplantet med en række canadiske popler.

På denne side af vejen er grøften især opfyldt med stinkende materie udenfor Peterslyst og Stedet nr. 6

Med hensyn til det spørgsmål: hvem det tilkommer at rense grøfterne, da turde det vist nok være udenfor al tvivl at dette arbejde påhviler vejvæsnet, til hvis kraftigste foranstaltning man herved i samtlige vejfarende navn anbefaler disse grøftstykker.

(Politivennen nr. 755, Løverdagen den 19de Juni 1830, s. 383-386)

Gjenmæle til den unævnte Forfatter af det, i Nr. 751 indrykkede, "Varsko."

Når De, min hr. Anonymus! i Deres lige så usande som unyttige "varsko" anfører at jeg hyppigt stopper passagen for fodgængere ved de læs fejeskarn der henligger på fodstien og den alfare vej flere dage ad gangen, da må jeg berigtige dette lige så usande som fornærmende foregivende idet jeg vil henlede Deres opmærksomhed på at der ingen indkørsel er til det af mig lejede sted, og at jeg følgelig må være lige så berettiget til at henlægge alt hvad der modtages, det være sig bygningsmaterialer, jord eller gødning på fodstien indtil det kan bæres ind i haven, som det er en husejer i staden uforment at aflæsse sand, kul, brænde, brædder etc. på gaden, indtil disse ting kan blive transporteret ind i huset, når dette forresten sker så hurtigt som kun muligt. Men når De ikke undser Dem ved at forebringe den usandhed at flere læs fejeskarn har henligget flere dage ad gangen, da kan jeg næsten fristes til at tilråbe Dem med 2 ord af hr. litteratus Blok Tøxens berømte digt: Skomageren og skrædderen. Aldrig har hvad jeg har modtaget, henligget over 24 timer og som oftest er alt blevet båret ind på selve modtagelsesdagen.

Når De endvidere anker over at der i hele forrige vinter henlå et bjerg af snavs foran min have, da må jeg bede Dem se bedre efter en anden gang, eller også anskaffe Dme briller der kunne komme Deres kortsynethed til hjælp. For det omhandlede bjerg som har givet Dem anledning til klage, bestod ene og alene af sne og is, og ingenlunde af snavs, jeg havde ladet aflosses om efteråret. I håb om at have tilfredsstillet Dem, er jeg Deres særdeles forbundne.

Amagerbro den 1. juni 1839.
Lejeren af den første have på venstre hånd udenfor Amagerport.

(Politivennen nr. 754, Løverdagen den 19de Juni 1830, s. 381-382)

Kaade Drenge i Philosophgangen.

Blandt de mange uordner som øves i Filosofgangen såvel vinter som sommer af pøbelagtige både store og små drenge, skete en af de skammeligste på bededag den 7. maj. Ved middagstid da en del spadserende befandt sig i Filosofgangen, havde nogle ryggesløse drenge sammenslynget sig, dels på en bænk, dels løbende ved gardernes ridebane. På den øverste bastion gik 4 velklædte personer, 2 mandfolk og 2 fruentimmer roligt spadserende (efter udseende var de af den mosaiske nation.) Til disse råbte nævnte drenge: ingen jøder må gå deroppe! Ned med jøderne! Kast jøderne ned! Disse udtryk blev ledsaget med mange skammelige, truende skældsord. 

Førnævnte 4 personer som spadserede på bastionen og som bemærkede at udtrykkene gjaldt dem, ilede med stærke skridt ned til ridebanen og fortsatte vejen mod Vesterport, forfulgt af en lang række af disse drenge, dog uden at tage til genmæle. Under optrinnet passerede afløsningspatruljen Filosofgangen, og drenge råbte til denne: Vi har jaget jøderne ned af volden! Patruljen kunne intet foretage sig heri, men fortsatte sin march til vagten. Beklageligt er det af personer af den mosaiske nation, som landets vise og retfærdige regering beskytter, når disse opfører sig anstændigt skal offentligt på en spadseregang forundt alle stadens indbyggere, blive beskæmmet af nogle ryggesløse, uopdragne drenge, der ikke endnu har lært at kende deres pligter mod mennesker som i stilling og alder er langt over dem. Ja, disse drenges forvovenhed går endog så vidt at de på nævnte spadseregang og i flere gader, overfalder gående og spadserende af begge køn såvel med skælden som snebolde og stenkast.

Det var ønskeligt at de autoriteter som så omhyggeligt sørger for den almindelig ro, vil finde midler til at tæmme sådan overhåndtagende drengekådhed, hvilket vel bedst bevirkes ved hyppige såvel militære som civile patruljer (mest i Filosofgangen og ved volden, især helligdagene og lørdagene), der var beordret til uden mange formaliteter at straffe sådanne drenge med ris eller stokkeprygl. Dette tror man er det bedste middel til at betrygge stadens sædelige indbyggere såvel mosaist som kristen for overfald og beskæmmelse af drenge.

(Politivennen nr. 754, Løverdagen den 12te Juni 1830, s. 376-378)

Redacteurens Anmærkning

Politivennen Live Blogging har tidligere bragt et foto af hvor Filosofgangen lå. Til sammenligning har Berlingske Tidende et foto fra Før og Nu i denne artikel. Fotoet er fra 1870, altså på den tid da volden var ved at blive sløjfet.

Bemærk at ordet "nation" er brugt i samtidens forståelse af ordet, ikke som vi mest forstår det i dag. Vores nutidige forståelse af ordet nation blev omtrentligt dengang kaldt "folk", dvs. det politiske fællesskab under Frederik 6. og hans regering, en regent eller regering. "Folket" bestod så af flere "nationer", fx den norske nation (før 1814), samerne, den holstenske nation og altså den jødiske nation. Defineret som nogen med fælles sprog, afstamning og ide om en national identitet.

Dette er en af de første artikler i Politivennen hvor man igen anvender ordet "jøde" efter at det var blevet forbudt i 1814 som værende nedsættende. Fra 1830 og frem gled "mosaist" mere og mere ud igen.