De faktiske Omstændigheder, der have foranlediget Vidnekammersagen Peder Jensen contra Skomagermester Mørch, hvoraf sees, at Tracteur Caspersen trænger til Opdragelse.

I Adressekontorets efterretninger der udgik den 3. november, findes en udskrift af andet vidnekammers protokol betræffende sagen nr. 322-31, Peder Jensen contra skomagermester Mørch. Da fornavnet er udeladt ved mit navn, og flere af mine ærede medmestre har samme navn, synes mig hvem sagen angår, at jeg bør afvende at ingen blandt disse fejlagtigt anses at være sagen vedkommende, af hvilken årsag den offentliggøres.

Traktør Caspersen, dengang boende på Nørrebro, nu på hjørnet af Gammeltorv og Nørregade, anmodede mig om for bekendtskabs skyld (ikke for betaling) at føre regnskabet ved et gevinstspil han havde foranstaltet i september måned d. å., og da tiden tillod mig det, viste jeg ham denne villighed. Karlen, Peder Jensen som rejste kegler op, råbte ved dagen flere gange fejlagtigt af, hvorfor jeg som anså det for pligt tillige at påse at ingen herved led tab, irettesatte ham. Men om aftenen bemærkede jeg tilligemed en anden mand at Peder Jensen flere gange sparkede til bagkeglen når kuglen havde nået keglerne. Uden at ville bestemme om dette skete for at favorisere nogen eller fordi karlen var så klodset, hjalp det dog intet at jeg råbte til ham: "Hold benene til dig!" men af og til vedblev han desuagtet at drive sit spillop.

Jeg henvendte mig nu til Caspersen og gjorde ham opmærksom på dette uvæsen, hvorpå vi i forening gik ned til karlen.

Caspersen (til karlen). Har du sparket til bagkeglen?

Karlen. Nej!

Hermed sluttedes forhøret og eksaminatoren var tilfreds med eksaminandens meget juridiske svar, men glemte aldeles sin egen jura (i tilfælde at sådan havde fået indpas i hans hjerne) på tilbagevejen til keglestuen. For næppe ankommet der, overfaldt han mig, greb mig i brystet og kastede mig med kraft mod kanten af et bord så at mine side fik et vældigt slag hvoraf jeg endnu har smerter. - Efter at have modtaget sådan tak for min redelighed af denne grobrian af hvis fremgangsmåde tydeligt fremlyser at han ikke ønskede at gøres opmærksom på sparkespillet, men ville have at jeg skulle fælge visdomsreglen "at se og tie", aflagde jeg regnskab for de indkasserede kontante penge, og forlod da under heftige smerter, dette for mig så fatale sted.

Allerede nævnte Caspersen sendte 3 til 4 dage efter Peder Jensen til mig for at anmode mig om at komme ud til ham. Efter der i forening med Caspersen at have afgjort regnskabet, ytrede han at han manglede 3 mark, hvilket jeg straks var villig til at betale. Men da han ikke ville modtage dem, heller ikke 1 rigsbankdaler jeg skyldte ham - sandsynligvis anså han disse 9 mark som et vederlag for min ulejlighed og modtagne prygl - og jeg ikke ville have noget for min ulejlighed, og da denne sum var en for ringe bøde for kur og svie, så er den uddelt til tre trængende vartovs-lemmer. Ved denne sammenkomst ytrede Caspersen at han på grund af at have ladet mig kalde, for denne gang ville forskåne mig for prygl, men jeg skulle nok få dem en anden gang. (Et bevis for at det ikke altid er godt at have noget til gode.)

Caspersen har sandsynligvis for at chikanere mig, foranstaltet denne for mig i øvrigt ikke vanærende sag indrykket i Adreessekontorets Efterretninger, da han længe i forvejen har ytret for flere at ville gøre det.

Disse er sagens faktiske omstændigheder, og jeg overlader det til det ærede publikum at bedømme om jeg der gjorde Caspersen opmærksom på det urigtige og skadelige i keglerejserens adfærd, eller Caspersen som lønnede min redelighed med en dragt prygl, eller endelig Peder Jensen der Gud ved af hvilken grund, af og til sparkede til bagkeglen er foruretter eller forurettet. Kun tillader jeg mig at ytre så meget at Caspersens adfærd imod mig forekommer mig at være uforskammet og vidner om at denne mand har mangel på opdragelse.

Carl Frederik Mørch

Skomagermester.

(Politivennen nr. 828, Løverdagen den 12te November 1831, s. side 777-781)

Redacteurens Anmærkning.

Caspersen meddelte i Politivennen 829, 19. november 1831 s. 813 at han havde sagsøgt Mørch ad rettens vej.

Lange Linie.

Som bekendt anvendes indtægten af de udstedte billetter for at få tilladelse til at passere Langelinje, til gavn for skolerne i Kastellet. Denne indtægt ville uden tvivl forøges, når kommandantskabet i Kastellet fra næste nytår, fra hvilken tid de nu i brug værende billetter ikke gælder længere, behageligst ville opfylde et allerede flere gange ytret ønske, at nedsætte prisen for dem der kun ønsker at spadsere på Langelinje. For mange af Københavns indbyggere som anser den nuværende betaling af 4 rigsbankdaler 48 skilling for på et år at få adgang til Langelinje som en for betydelig udgift, ville gerne benytte denne byens fortrinligste stadseregang, ifald den var mindre dyr. I forhold altså som billetternes pris nedsattes, ville afsætningen tiltage og indtægten formodentlig blive større end den er nu.

I denne anledning tillader indsenderen sig tillige i det på Langelinje spadserende publikums navn, at fremkomme med en anden bøn til kommandantskabet i Kastellet, nemlig at Langelinje ikke om sommeren lukkes allerede kl. 9 og om efteråret kl. 8 om aftenen hvorved de spadserende netop berøves nydelsen af den behageligste tid på denne spadseregang. Ifald det er nødvendigt så tidligt som anført at lukke Kastellets ydre porte og barrierer, så ville publikum påskønne det som en velvilje fra kommandantskabets side hvis til samme tid alene spærredes den ydre barriere, men ikke jernporten til esplanaden, og de spadserende tillades at opholde sig 1 eller 2 timer længere på Langelinje.

(Politivennen nr. 828, Løverdagen den 12te November 1831, s. side 775-777)

Vogt Dig for Vandrenden i Kannikestrædet.

Indsenderen heraf tillader sig at gøre vedkommende opmærksom på den forhøjning som findes på fliserne udenfor nr. 31 i Store Kannikestræde og som skal tjene til at aflede vandet fra tagrende samme sted. Fra den østlige side hæver denne anstødssten sig vel et halv kvarter over den hosliggende flise, dette i forbindelse med skyggen af lygten på gården nr. 32 som just helt ubelejligt falder på denne forhøjning som ikke her har gjort ubehagelige erfaringer og derved er blevet forsigtigere at undgå enten at falde på næsen eller svæve i fare derfor.

(Politivennen nr. 827, Løverdagen den 5te November 1831, s. side 774)

Redacteurens Anmærkning.

Store Kannikestræde 31 er nutidens nr. 7. Huset er fra 1730 og ombygget mellem 1833 og 1865. Nr. 32 er nutidens Store Kannikestræde 9 Skindergade 10. Det er fra 1702-05 og ombygget 1728.

Bemærkning paa Veien til Hirschholm.

Ved den 27, oktober at passere vejen fra Helsingør til København fandt anmelderen at på det stykke vej fra Hørsholm til Rudergård som er under reparation, er der på siden af chausseen gravet små tværgrøfter ved hvilke den opkastede jord ligger i bunker. På mærke aftner kan det let ske at vejfarende kunne vælte over disse bunker, og det så desto lettere som der ved nogle af dem ligger store sten til disses beskyttelse. Anmelderen talte på halvvejen mellem Hørsholm og Rudersdal 21 sådanne bunker der dels var nedkørte, dels vist spor af overkørsel, og at adskillige er væltet der, er vist sandsynligt. Anmelderen er derfor så fri at foreskå at der på vejen hvor sådanne grøfter findes, måtte opslås pæle eller afvisere med behørigt mellemrum, således som det er sket i Hørsholm by. Bekostningen kunne vist ikke være betydelig da pælene kunne optages og bruges andet sted i samme tilfælde.

(Politivennen nr. 827, Løverdagen den 5te November 1831, s. side 771)

Halmtorvet.

Når man kommer ind ad Vesterport, frembyder Rådhuspladsen til højre intet behageligt skue. Størstedelen af samme er ikke brolagt og ikke til at passere for fodgængere. Pladsen er opfyldt med tomme arbejdsvogne og behængt med beboernes vask som er langt fra at tage sig fordelagtig ud.

At denne plads hvis længde er 60 og bredde 20 meter og som først falder enhver fremmed i øjnene der kommer ind ad Vesterport, er så aldeles forsømt, er at beklage. Hvor smukt og behageligt ville det fx ikke være om på samme blev anbragt alleer lig de der findes i esplanaden? Man tillader sig i denne anledning endnu at bemærke at den ved Vesterport anlagte store barriere af træ til Filosofgangen endnu mere vansirer indkørslen til byen. Den skønnes ikke at være til nogen nytte, men kun til at spærre passagen, for den ved vagten stående skildvagt vil let forhindre vogne at køre ind til Filosofgangen.

(Politivennen nr. 827, Løverdagen den 5te November 1831, s. side 769-770)