Nogle Bemærkninger ved Stykket: "Om en Sygs Transport til Hospitalet," i forrige Nr. af Politievennen.

I beretningen om en sygs transport til hospitalet indført i forrge nummer af Politivennen, er da det passerede skreves efter indsenderens mundtlige fortælling, indløbet den fejl at der siges: "den syge førtes til hospitalets port i Bredgade", i stedet for at det var til porten i Amaliegade han bragtes, så at hvad der i øvrigt er sagt om begge porte, må forstås omvendt. I henseende til modtagelsen på Almindeligt Hospital holder indsenderen det for pligt uopfordret at erklære at han ved senere besøg på dette hospital er overbevist om at den syge ikke indbragtes i ligstduen, men i et værelse som benyttes til modtagelse af syge der fra staden indbringes, og hvori der lå en skindød som nogle timer i forvejen var indbragt. Hvis sengen havde været forsynet med et gardin eller skærmbræt, havde der aldeles ikke været nogen årsag til anke.

* * *

Til Almindeligt Hospital bringes hele tiden såvel om dagen som om natten af politiet som oftest meget usle og forkomne mennesker, som er fundet på gader og i grøfter, og som pludselig er faldet som døde døde på gaderne eller er optaget af vandet.

For at holde den strengeste renlighed or orden i en stiftelse som Almindeligt Hospital, hvori der er sp mange mennesker, har mangeårig erfaring vist at nødvendigheden kræver at der der må være:

a) Et hensigtsmæssigt badeværelse med badeindretning, og hvor der bestandigt forefindes varmt vand, badekar osv. og hvor bestandigt, nat og dag, en bademester er til stede, og desuden om natten en portner for straks at give de indbragte den første renselse og skille dem ved deres urenlighed, utøj osv.

b) Til skindøde må ligeledes haves et værelse der kan gives en passende temperatur, hvori redningsforsøg kan anstilles og de indbragte henligge i den fornødne tid indtil man har forvisset sig om den virkelige død.

c) Et tilstødende værelse benyttes i almindelighed til optagelse og undersøgelse af patienter af den bedre klasse.

Disse 3 værelser støder tæt til hinanden, dog kan man i det sidstnævnte indbringe patienter uden at passere de 2 andre værelser.

Bringes der nogen som synes at være d'ende eller skilndød, så lægges han naturligvis straks i det forreste værelse indtil han kommer til sig selv og kan indlægges i et af de andre førnævnte værelser, og derfra efter den vagthavende kandidats bestemmelse, på en sygestue eller som virkelig død, på den egentlige ligstue.

Kandidaternes værelser er fordelt på alle etager på sygestuegangen, og derfor er det naturligt at når den kandidat hvis vagttur det er, bor længere fra disse receptionsværelser, kan han ikke så hurtigt være ved hånden som den der bor tæt derved. Men for at råde bod på det, ved portneren og de øvrige vagthavende at ved vigtige tilfælde der straks må ringes på over- eller reservelægens dør, som er i stueetagen, og disse kan da straks være til stede og anordne det fornødne. Hvilket også altid har fundet og finder sted når den vagthavende kandidat støder på tvivlsomme eller vigtige tilfælde.

Udgiveren har flere gange til forskellige tider i følge med rejsende besøgt dette hospital og glædet sig over den der herskende orden og renlighed, der er så meget mere beundringsværdig som der på dette sted foruden 300 til 400 patienter findes  ca. 800 faste lemmer, for størstedelen mennesker af den usleste klasse. Ønskeligt var det om mange af stadens borgere ville overbevise sig herom ved af og til at besøge hospitalet på den tid der er åbent, og gøre sig bekendt med dets gode indretninger. For det ville tjene til at svække den fordom der fra ældre tider endnu næres om denne stiftelse, og som forårsager at kun få patienter der er i stand til at betale deres pleje, indlægges der, uagtet de derved ansatte lægers duelighed er almindeligt erkendt. Muligvis kunne også sådanne besøg vække en eller anden formuende mand til at vise velgørende mod denne stiftelse, der kun er mådeligt doteret imod det rige Frederiks Hospital. I forrige år klagedes i dette blad over stiftelsens stygge udvortes. Dersom dette vink har bevæget den velgørende konferensråd Brun til at lade bygningen afpudses og males, vil sådant meget glæde udgiveren. Men han tør også i overensstemmelse med sandheden påstå, at ordsproget "Butten blank, binnen krank" ikke kan anvendes på den i henseende til dens indre. Den i flere henseender, men især af Almindelig Hospital fortjente læge, hr. justitsråd og professor Wendt, agter at udgive en beskrivelse over dets indretninger, inventar m.m. hvilket med længsel ses i møde da den vil bidrage til at vække en større opmærksomhed for denne så gavnlige og for staden uujndværlige stiftelse.

(Politivennen nr. 828, Løverdagen den 12te November 1831, s. side 782-787)

De faktiske Omstændigheder, der have foranlediget Vidnekammersagen Peder Jensen contra Skomagermester Mørch, hvoraf sees, at Tracteur Caspersen trænger til Opdragelse.

I Adressekontorets efterretninger der udgik den 3. november, findes en udskrift af andet vidnekammers protokol betræffende sagen nr. 322-31, Peder Jensen contra skomagermester Mørch. Da fornavnet er udeladt ved mit navn, og flere af mine ærede medmestre har samme navn, synes mig hvem sagen angår, at jeg bør afvende at ingen blandt disse fejlagtigt anses at være sagen vedkommende, af hvilken årsag den offentliggøres.

Traktør Caspersen, dengang boende på Nørrebro, nu på hjørnet af Gammeltorv og Nørregade, anmodede mig om for bekendtskabs skyld (ikke for betaling) at føre regnskabet ved et gevinstspil han havde foranstaltet i september måned d. å., og da tiden tillod mig det, viste jeg ham denne villighed. Karlen, Peder Jensen som rejste kegler op, råbte ved dagen flere gange fejlagtigt af, hvorfor jeg som anså det for pligt tillige at påse at ingen herved led tab, irettesatte ham. Men om aftenen bemærkede jeg tilligemed en anden mand at Peder Jensen flere gange sparkede til bagkeglen når kuglen havde nået keglerne. Uden at ville bestemme om dette skete for at favorisere nogen eller fordi karlen var så klodset, hjalp det dog intet at jeg råbte til ham: "Hold benene til dig!" men af og til vedblev han desuagtet at drive sit spillop.

Jeg henvendte mig nu til Caspersen og gjorde ham opmærksom på dette uvæsen, hvorpå vi i forening gik ned til karlen.

Caspersen (til karlen). Har du sparket til bagkeglen?

Karlen. Nej!

Hermed sluttedes forhøret og eksaminatoren var tilfreds med eksaminandens meget juridiske svar, men glemte aldeles sin egen jura (i tilfælde at sådan havde fået indpas i hans hjerne) på tilbagevejen til keglestuen. For næppe ankommet der, overfaldt han mig, greb mig i brystet og kastede mig med kraft mod kanten af et bord så at mine side fik et vældigt slag hvoraf jeg endnu har smerter. - Efter at have modtaget sådan tak for min redelighed af denne grobrian af hvis fremgangsmåde tydeligt fremlyser at han ikke ønskede at gøres opmærksom på sparkespillet, men ville have at jeg skulle fælge visdomsreglen "at se og tie", aflagde jeg regnskab for de indkasserede kontante penge, og forlod da under heftige smerter, dette for mig så fatale sted.

Allerede nævnte Caspersen sendte 3 til 4 dage efter Peder Jensen til mig for at anmode mig om at komme ud til ham. Efter der i forening med Caspersen at have afgjort regnskabet, ytrede han at han manglede 3 mark, hvilket jeg straks var villig til at betale. Men da han ikke ville modtage dem, heller ikke 1 rigsbankdaler jeg skyldte ham - sandsynligvis anså han disse 9 mark som et vederlag for min ulejlighed og modtagne prygl - og jeg ikke ville have noget for min ulejlighed, og da denne sum var en for ringe bøde for kur og svie, så er den uddelt til tre trængende vartovs-lemmer. Ved denne sammenkomst ytrede Caspersen at han på grund af at have ladet mig kalde, for denne gang ville forskåne mig for prygl, men jeg skulle nok få dem en anden gang. (Et bevis for at det ikke altid er godt at have noget til gode.)

Caspersen har sandsynligvis for at chikanere mig, foranstaltet denne for mig i øvrigt ikke vanærende sag indrykket i Adreessekontorets Efterretninger, da han længe i forvejen har ytret for flere at ville gøre det.

Disse er sagens faktiske omstændigheder, og jeg overlader det til det ærede publikum at bedømme om jeg der gjorde Caspersen opmærksom på det urigtige og skadelige i keglerejserens adfærd, eller Caspersen som lønnede min redelighed med en dragt prygl, eller endelig Peder Jensen der Gud ved af hvilken grund, af og til sparkede til bagkeglen er foruretter eller forurettet. Kun tillader jeg mig at ytre så meget at Caspersens adfærd imod mig forekommer mig at være uforskammet og vidner om at denne mand har mangel på opdragelse.

Carl Frederik Mørch

Skomagermester.

(Politivennen nr. 828, Løverdagen den 12te November 1831, s. side 777-781)

Redacteurens Anmærkning.

Caspersen meddelte i Politivennen 829, 19. november 1831 s. 813 at han havde sagsøgt Mørch ad rettens vej.

Lange Linie.

Som bekendt anvendes indtægten af de udstedte billetter for at få tilladelse til at passere Langelinje, til gavn for skolerne i Kastellet. Denne indtægt ville uden tvivl forøges, når kommandantskabet i Kastellet fra næste nytår, fra hvilken tid de nu i brug værende billetter ikke gælder længere, behageligst ville opfylde et allerede flere gange ytret ønske, at nedsætte prisen for dem der kun ønsker at spadsere på Langelinje. For mange af Københavns indbyggere som anser den nuværende betaling af 4 rigsbankdaler 48 skilling for på et år at få adgang til Langelinje som en for betydelig udgift, ville gerne benytte denne byens fortrinligste stadseregang, ifald den var mindre dyr. I forhold altså som billetternes pris nedsattes, ville afsætningen tiltage og indtægten formodentlig blive større end den er nu.

I denne anledning tillader indsenderen sig tillige i det på Langelinje spadserende publikums navn, at fremkomme med en anden bøn til kommandantskabet i Kastellet, nemlig at Langelinje ikke om sommeren lukkes allerede kl. 9 og om efteråret kl. 8 om aftenen hvorved de spadserende netop berøves nydelsen af den behageligste tid på denne spadseregang. Ifald det er nødvendigt så tidligt som anført at lukke Kastellets ydre porte og barrierer, så ville publikum påskønne det som en velvilje fra kommandantskabets side hvis til samme tid alene spærredes den ydre barriere, men ikke jernporten til esplanaden, og de spadserende tillades at opholde sig 1 eller 2 timer længere på Langelinje.

(Politivennen nr. 828, Løverdagen den 12te November 1831, s. side 775-777)

Vogt Dig for Vandrenden i Kannikestrædet.

Indsenderen heraf tillader sig at gøre vedkommende opmærksom på den forhøjning som findes på fliserne udenfor nr. 31 i Store Kannikestræde og som skal tjene til at aflede vandet fra tagrende samme sted. Fra den østlige side hæver denne anstødssten sig vel et halv kvarter over den hosliggende flise, dette i forbindelse med skyggen af lygten på gården nr. 32 som just helt ubelejligt falder på denne forhøjning som ikke her har gjort ubehagelige erfaringer og derved er blevet forsigtigere at undgå enten at falde på næsen eller svæve i fare derfor.

(Politivennen nr. 827, Løverdagen den 5te November 1831, s. side 774)

Redacteurens Anmærkning.

Store Kannikestræde 31 er nutidens nr. 7. Huset er fra 1730 og ombygget mellem 1833 og 1865. Nr. 32 er nutidens Store Kannikestræde 9 Skindergade 10. Det er fra 1702-05 og ombygget 1728.

Bemærkning paa Veien til Hirschholm.

Ved den 27, oktober at passere vejen fra Helsingør til København fandt anmelderen at på det stykke vej fra Hørsholm til Rudergård som er under reparation, er der på siden af chausseen gravet små tværgrøfter ved hvilke den opkastede jord ligger i bunker. På mærke aftner kan det let ske at vejfarende kunne vælte over disse bunker, og det så desto lettere som der ved nogle af dem ligger store sten til disses beskyttelse. Anmelderen talte på halvvejen mellem Hørsholm og Rudersdal 21 sådanne bunker der dels var nedkørte, dels vist spor af overkørsel, og at adskillige er væltet der, er vist sandsynligt. Anmelderen er derfor så fri at foreskå at der på vejen hvor sådanne grøfter findes, måtte opslås pæle eller afvisere med behørigt mellemrum, således som det er sket i Hørsholm by. Bekostningen kunne vist ikke være betydelig da pælene kunne optages og bruges andet sted i samme tilfælde.

(Politivennen nr. 827, Løverdagen den 5te November 1831, s. side 771)