Bekjendtgørelse i Anledning af Stykket "Kort Proces" i Nr. 870.

Indsenderen af den i nr. 870 af dette blad indrykkede fortælling med overskriften "Kort Proces" - om at to drenge der handlede med cigarer af en af ham ukendt person skulle være blevet indespærret i bomhuset på vejen til Classens Have etc. har nu ved den foranstaltede undersøgelse erfaret at denne fortælling er aldeles usandfærdig, og opdigtet af en vanartig dreng der driver sådan handel. Indsenderen hvem denne opdigtelse meddeltes som et uomtvisteligt faktum, der fortjente at offentliggøres, tog ikke i betænkning at henlede øvrighedens opmærksomhed på denne sag ved at lade fortællingen indrykke i Politivennen. Men holder det nu også for sin pligt at bekendtgøre at han ved for meget at sætte lid til en relation der gaves ham af en med alles agtelse og tillid hædret mand imod sin vilje har offentligt debiteret en usandged hvorved måske endog ufortjent mistanke kunne kastes på en eller anden aldeles uskyldig, hvilket han herved søger og beder om at måtte forebygges.

(Politivennen nr. 872, lørdag den 15de september 1832, s. 615-616) 

Voldsom Adfærd af ukaldede Vedderyttere.

Fredag den 7. dennes om aftenen kl. 6 skete på væddeløbsbanen til højre fra den kongelige loge et vædderidt af 4 personer, af hvilke den ene havde overskæg. Ridtet blev udført forbi logen hvor der stod en del mennesker uden at varsko, hvorved et fruentimmer blev redet over ende og trådt af hesten. Da man ikke vidste om det var farligt eller ej, så fandt jeg det at være pligt at gribe den skyldige, og forlangte at han skulle følge med derhen. Men øjeblikkelig kom en person ved navn Bendigsen til samt en mand til hest. Nævnte Bendigsen greb mig i halstørklædet således at jeg mistede min brystnål af guld som jeg havde fæstet i skjorten. Jeg søgte derpå assistance hos en af de tre betjente der stod ved den kongelige loge, men han undskyldte sig med at de ikke kunne forlade deres post, men henviste mig til assistenten som bor temmelig langt derforr. Og imidlertid skyndte Bendigsen og den ridende sig at tage flugten i største hast for at undgå den fortjente gengæld.

G. H. Geisler.

(Politivennen nr. 872, lørdag den 15de september 1832, s. 610-611)  

Bøn om Afløb for stinkende Vand.

Hele sommeren har beboerne af stederne i Borgergade fra nr. 89 til 93 lidt meget ved en utålelig stank af det vand som udløber fra garveriet i den såkaldte Landgreve - nr. 94 - og som i stedet for at løbe den modsatte vej, ved rendestenens dårlige forfatning samler sig udenfor de nævnte steder hvor det intet afløb har, men står stille og forrådner endnu mere. Hidtil har man tålmodigt måttet finde sig i dette onde da man anså plankeværket uden for det under bygning værende hus nr. 88 som en hindring for dette stykke rendestens højst nødvendige forbedring. Men efter at dette er borttaget og de derved fremkomne huller i stenbroen er dækket, er man så fri at henvende de ansvarliges opmærksomhed på denne ulempe, overbevist om at den med sædvanlig velvillighed vil blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 872, lørdag den 15de september 1832, s. 609-610)  

Theater-Elendighed.

Denne dæmon hersker altid med vælde i 3. etages pilleloger. Men i særdeleshed når der spilles i de varme sommermåneder. Dette var tilfældet ved den sidste forestilling som Kirchner fra Wien gav da huset var fuldt, og billetterne dyre endog til denne etage. Som bekendt stiger varmen altid opad, og denne tilligemed lampeosen og menneskenes uddunstninger, gjorde det næsten utåleligt på 3. etage. Hertil kom at en dørvogter ikke ville tillade at logedøren stod åben længere end dækket var ned mellem akterne, men med strenghed påbød deres spærring under spillet da det netop var mest nødvendigt at have den åben når man ikke ville kvæles eller forgives af hede og ubehageligt lugt i den fuldt pakkede loge som en tilstedeværende i sit kraftsprog kaldte en svedekasse.

Teaterbestyrelsen har for nyligt truffet den indretning at der lige så lidt må sjakres med logebilletter som med pladsbilletter. Men desuagtet stuves logerne lige så ubarmhjertigt som før, både af kristne og jødiske billetprangere så at tilskuerne på 3. bænk altid må ligge på ryggene af 2. bænks, til stort besvær for begge parter, og dog får de første lidt nok at se. Man tager sig derfor den frihed at anmode bestyrelsen om at beordre dørrvogterne til at påse overholdelsen af den rimelige bestemmelse at ingen indlades i nogen loge uden at afgive en trykt billet. Ikke en af billetprangernes selvgjorte, samt at logedørenes åbning og lukning må bero på hvad tilskuerne indbyrdes kan blive enige om, men ikke på dørvogternes suveræne vilje. - Gid man dog også en gang kunne få jernpiller i logerne i stedet for de uhyre træpiller samt en lille forhøjelse af loftet som nu ligger næsten på hovedet af 3. etages tilskuere der ofte hører til de bedre klasser.

(Politivennen nr. 872, lørdag den 15de september 1832, s. 607-609)  

Til Hr. Dr. Abraham Alexander Wolff, Præst for den mosaiske Troes Bekjendere

Da De så ofte og bestemt er opfordret af menigheden medlemmer at udgive i trykken de af Dem på den senere tid holdte prædikener, ligesom de beredvilligt udgav sådanne før menigheden hengav sin skærv til synagogebygningen så tager man sig nu den frihed at spørge Dem: Af hvad årsag tilbageholdes disse taler? Har religionssystemet så væsentligt forandret sig hos Deres Velærværdighed at De finder det for godt ikke at lade Deres offentlige foredrag komme for dagslyset især de to sidste prædikener? Lov - 2 - 4 - 9!? -

B. Cantor.

(Politivennen nr. 871, lørdag den 8. september 1832, s. 599)