En altfor nærgaaende Vognmand.

Hr. vognmand og hyrekusk Jacobsen i Løvstræde har ved næppe nogen hjemlet ret til at spærre hele gaden med sine tilsølede last- eller mere pyntelige stadsvogne? Såvel den side hvor han selv bor, som den anden side af gaden, besættes dog af ham med vogne af begge slags, dels med, dels uden forspænd, således at de andre af gadens beboere ikke kan komme ud af deres gårde med heste og vogne uden først at tiltigge sig den fornødne plads. Holder nu dertil en bryggers, en bondes eller en andens vogn i gaden for at af- eller pålæsse nødvendighedsvarer, da er færdslen i denne desuden temmelig smalle gade aldeles spærret for enhver kørende fra hvilken side han måtte komme. Ja selv fodgængere som nødvendigvis må ty til de meget smalle fortove, er her højligt besværede da vognene står så nær ved fortovet at man hele tiden er udsat for at få klæderne ødelagt af tjære eller skarn hvis man ikke ejer en åls tyndhed og evne til at sno sig. Denne uorden fortjener vist nok med rette at kaldes besværende, men farlig bliver den endog når hr. Jacobsen lader heste stå på gaden der med glubsk bid kaster forbigående over ende, hvilket naboer og genboer kan bevidne er sket.

Allerede for over 30 år siden har i Deres almenagtede blad der har hævet og endnu hæver så mange uordener, været ytret ønske om et regulativ for at forhindre vognmænds anmasselser på den her omtalte måde, kan dette endnu ikke ske, af grunde som dog ikke er let at indse, håber dog anmelderen at man vil yde denne sag opmærksomhed når den som her går så vidt over skrævet.

(Politivennen nr. 919, Løverdagen, den 10de September, 1833. Side 540-542) 

Efterlysning.

Natten mellem den 25. og 26. juli har to niddinger borttaget mit skilt med ruller. Ved forsøget på at anholde dem, undkom de og tilbagelod skiltet på en rolle nær der bortranedes. Så vidt det kunne skønnes af personernes klædedragt er gerningen formodentlig foretaget af kådhed og ondskab.

Da det imidlertid er magtpåliggende for borger- og ejendomssikkerheden at få sådanne niddinger opdaget til undgældelse, så anmoder jeg herved enhver der kan give nogen som helst til opdagelse ledende oplysning, om at henvende sig til mig.

B. Løbelthon.
Tobaksfabrikant.
Købmagergade nr. 50.

(Politivennen nr. 918, Løverdagen, den 3die August, 1833. Side 536)

Kirkeuordener.

1) I et par, og måske flere, kirker spilles orgelet så hurtigt at det er umuligt i sangen at følge samme, især for aldrende folk. At sådant hastværk er ufornødent, kan man erfare ved at besøge gudstjenesten i Slotskirken.

2) Lige sådan er det med sangen som i nogle tilfælde bruges ved begravelser, idet mindste på Helligånds kirkegård.

3) Det er meget almindeligt ved begravelser udenfor portene, at kusken går en sådan støj at følget har ondt ved at høre præstens tale.

4) Ved en begravelse den 22. dennes på Frederiksberg Kirkegård var der sådan hvisken af nogle børn og halvvoksne der havde placeret sig på orglet, og trampen af andre der løb ned fra pulpiturstolene at det selv for dem som stod meget nær, var vanskeligt at høre ligtalen, som hr. kapellan Schiødte holdt i kirken. Hvilket indsendere og flere så meget mere havde grund til at beklage som talen hører til de fortrinligere og hr. Schiødtes stærke stemme og værdige manerer er så meget lovende.

Man forventer at de ansvarlige vil bevirke sådanne uordener hæmmet i fremtiden, hvortil dog hører så såre lidt opmærksomhed og ulejlighed.

(Politivennen nr. 918, Løverdagen, den 3die August, 1833. Side 535-536)

Underdanig Forespørgsel.

Tirsdag den 30. juli forleden indfandt jeg mig på "Trommesalen" med 39 stykker lam, som jeg agtede at handle der. Kort efter at mine lam var drevet ind i en fold, kom hr. kaptajn Stauning der driver et profitabelt værtshushold for enhver som på Trommesalen torver med heste og kvæg, hen til folden og beordrede sin karl til at drive mine lam ud, samt ydermere bød mig at "holde kæft" da jeg ytrede misfornøjelse over denne hans adfærd.

På grund af det tillader jeg mig underdanigst at spørge: 1) er Trommesalen ikke et offentligt akseltorv? 2) Er de anbragte folde ikke til fri afbenyttelse for enhver der besøger dette torv? Hvis svaret her bliver bekræftende, da spørges 3) kan kaptajn Staunings adfærd da ikke med rette benævnes egenmægtig og lovstridig? 4) er kaptajn Stauning berettiget til at afpresse prangere og andre der handler på Trommesalen, lidkøb samt til at overøse dem med pøbelagtige grovheder når han synes at de ikke giver nok i skålen? 5) Var det ikke højst ønskeligt at der på akseltorvet "Trommesalen" dagligt posteredes et par betjente der kunne holde kaptajnen lidt i ave, og beskytte torvets besøgende mod hans egenmægtighed og grovheder? og 6) er det passende for en kavaller som hr. kaptajnen dog nu skal være at betjene sig af eder og andre udtryk som man ellers kun hører af Gammelstrands matroner og konsorter?

Besvarelsen heraf imødeses af

Peter Christensen
fra Valby
Valby den 31. juli 1833

(Politivennen nr. 918, Løverdagen, den 3die August, 1833. Side 529-530)

Trommesalen, 1858 (Carl Bøgh)
 

Redacteurens Anmærkning

Stauning er tidligere omtalt i Politivennen 7. juli 1827 og svaret 14. juli 1827.

Bøn for nogle ulykkelige Børn.

I Grønningen ved Østerport og ellers i nærheden af denne port ses ofte en omtrent 11 til 12 årig dreng bære en mindre dreng på ryggen såedes at dennes ben stikker frem under den førstes arme. Når nu velklædte folk passerer forbi, trækkes de nøgne ben endnu længere frem på den bårne stakkel, og idet man anmodes om en almisse, fremvises benene der aldeles mangler fødder, eller også disse består af to uformelige klumper uden tæer, hvilket anmelderen som smertelig officer også væmmes ved et sådant skue, ikke bestemt kan afgøre. HVad enten nu dette barn er i den grad trængende at det må tigge, eller hvad snarere er troligt, det er betroet til uværdige der ved denne krøbling søger at gøre sig en ulovlig vinding, tør man såvel med hensyn til den ulykkelige skabning selv, som til de mange der på forskellige måder lider ved den uformodede, pludselige præsentation af dets lyder, håbe at der på anden måde vil blive sørget for denne stakkel.

I Grønningen ved Esplanaden har i den senere tid et ungt fruentimmer med 2 små børn taget natkvarter blandt de øvrige lazaroner der her stadigt har natteleje. De små uskyldige anbefales især til de ansvarshavendes opmærksomhed, ligesom det i det hele taget af flere grunde var ønskeligt at der også om natten nu og da måtte udsendes patruljer gennem Grønningen. For de på Esplanaden boende er det en stor ubehagelighed om morgenen tidligt at se så mange ulykkelige lejrede der.

(Politivennen nr. 918, Løverdagen, den 3die August, 1833. Side 527-529)