Et Exempel paa kvindelig Barbarisme.

(Nihil humanum a me alienum puto)

Onsdag den 13. november var indsenderen heraf vidne til en oprørende scene hvis offentliggørelse han imidlertid har udsat under den forventning at en anden måske måtte føle sig opfordret til at påtage sig dette. Da han nemlig om middagen kom forbi porten på gården nr. 37 på hjørnet af Klosterstræde og Skindergade, mødte der ham fra denne port et hvinende skrig som kom fra en lille fattig slet klædt dreng, der med begge hænder holdt til det ubedækkede hoved af hvilket blodet trængte frem så at håret for en del var sammenklæbet og trøjekraven samt ansigtet ligeledes plettet deraf. Det var naturligt at han gik hen til barnet for at erfare det forefaldne, ligesom også porten snart blev fuld af andre deltagende, og han hørte da at en pige som skal hedde Cecilia og tjene i kælderen på nævnte sted hos urtekræmmer Faber, havde slået drengen således i hovedet med et kobberkar.- Nogen grund hertil vides ikke. men om end en sådan har været for hånden, kan den dog sikkert ikke have været gyldig nok til en så barbarisk egenmægtig fremfærd mod et stakkels fattigt barn der måske ikke engang har nogen forsvarer. Sikkert må den væsentligste grund søges i et arrigt sind, hvilket formodning en anden piges ytring: "Sådan er hun altid" synes at bekræfte. - Drengen hoved blev vasket af en tilstedeværende konge. Men hans videre skæbne er indsenderen ubekendt, skønt han rigtig nok har hørt at drengen skal være rigtig nok har hørt at drengen skal være blevet forvildet i hovedet. I ethvert tilfælde er handlingen imidlertid af den beskaffenhed at den ikke bør lades upåtalt hvorfor det også her er sket dels for at fattige børn kan advares for dette fruentimmer, dels for at hun kan lære forsigtighed for fremtiden. Men skulle denne hensigt ikke opnås, da er dog herved gjort en gavnlig begyndelse til hendes karakteristik som indsenderen håber fortsat af andre hvis hendes fremtidige opførsel hertil skulle give tilstrækkeligt stof.

(Politivennen nr. 934, Løverdagen, den 23de November, 1833. Side 788-790)  

Slet Passage ved Holmens-Interimsbro.

Indsenderens daglige passage fra Christianshavn over Holmens Interimsbro har gjort ham opmærksom på en for alle passerende ved sidst nævnte bro særdeles ubehagelig omstændighed, at indgang til broen fra slotspladsen er så omspærret med urenlighed at man kun med stor møje og ikke uden at blive særdeles snavset formår at passere dette sted. At dette ikke er anderledes, et meget naturligt, da al passage og færdsel fra og til Christianshavn i almindelighed går forbi her, og den for nogle år siden begyndte brolægning af slotspladsen (det er just ikke så let at indse hvorfor), kun nåede til denne bro. Dersom ærede vedkommende ville godhedsfuldt tage i betragtning at en plads som Christiansborg Slots burde fremfor andre steder i København være i proper stand - da den i modsat fald står i ubehagelig disharmoni med det prægtige slot - så ville det vist findes hensigtssvarende om en makadamisering eller endog blot opfyldning kunne finde sted her indtil den egentlige bro blev færdig da derved både passagen såvel som pladsen ville vinde i renlighed.

x x .....

(Politivennen nr. 934, Løverdagen, den 23de November, 1833. Side 787-788)  

Mangel paa Smør i Ousted Kro.

I disse dage har en rejsende som ved midnatstid kom til Osted Kro, været så uheldig ikke kan kunne få nogen slags varm drik som dog i den rå årstid er så nødvendig og gavnlig for sundheden, især når man har rejst hele aftenen og halvdelen af natten, og som det uden tvivl påligger gæstgiverne at skaffe de rejsende til hvilken som helst tid af dagen det forlanges. Ikke engang en kop te var at få, uagtet gentagne anmodninger til en af tjenestepigerne som først satte kedlen over ilden da man havde ventet en halv time og ikke længere kunne vente med at stige på vognen. Dog ikke nok med det. Husets uformuenhed var så stor at man ikke var i stand til at få et par stykker smørrebrød, fordi pigen ikke var i besiddelse af så meget smør som behøvedes til det. Man måtte altså tage til takke med tørt brød. 

Lignende uregelmæssigheder som findes i andre kroer ved Roskildevejen, anbefales også til vedkommende autoritets opmærksomhed, fx mangel på nogenlunde rigtige ure der ofte afviger et kvarter, ja en halv time fra hovedstadens. I Krebshuset var klokken onsdag middag næppe kvart i tolv i gæstestuen, mens den allerede var halv et i gæstestuen, hvilket sidste var det rette. På offentlige steder især hvor kvarterer eller halve timer fra eller til ofte er af største vigtighed for en rejsende, er det højst nødvendigt at urene viser nogenlunde nøjagtigt, for når de laver aprilsnar med folk i november måned er det bedre at de er helt væk. 

(Politivennen nr. 933, Løverdagen, den 16de November, 1833. Side 774-776)  

Bøn om en Muur for endeeel af Assistencekirkegaarden.

Derfra hvor muren slipper ved Falkoner Alle er hegnet rundt om op til den nye frijordskirkegård så åbent de fleste steder at både mennesker og kreaturer med lethed kan komme derover, og indsenderen har flere gange set både børn og hunde fra alleen løbe igennem disse åbninger ind på kirkegården. Det var derfor at ønske at en mur snarest muligt måtte komme til at afløse dette mådelige hegn som i grunden aldrig kan være noget værn om en kirkegård. Så vidt indsenderen ved, er der for Helligånds og Trinitatis sogn af magistraten købt et stykke jord ovenfor den gamle frijordskirkegård til familiebegravelser. Dette burde også indhegnes med en mur, for mange familier køber vist nok hellere en familiegravsted ved en sådan mur end ved en grøft, hvorpå et så mådeligt hegn befindes. Da vedkommende kirkepatroner sikkert må betale en høj pris for sådanne jordstykker, som udlægges til kirkegård, og familierne ligeledes betaler deres gravsteder dyr, so synes det i overensstemmelse med ret og rimelighed at de vedkommende sørgede for en murs opførelse. 

Der klages også med grund over den mængde vand som altid samler sig på kirkegården så at man ikke sjældent ser en nylig opkastet grav halv fuld af vand. Da nu mange ikke ønsker at se deres venner eller pårørende druknes efter døden, men hellere så dem have det på det tørre, tillader man sig at spørge om det ikke var muligt ved grøfter at aflede vandet fra kirkegården. Da vore landmænd og bønder får belønning af det kongelige landhusholdningsselskab for at aflede skadeligt vand fra deres jorder, mener man ikke dette er umuligt.

(Politivennen nr. 933, Løverdagen, den 16de November, 1833. Side 772-774)  

Anmodning til Eieren af Stedet Nr. 32 paa Hjørnet af Compagni- og Hyskenstræde.

Hr. vært! Da den mængde sjovere og gamle kællinger der næsten daglig plejer sin magelighed i Deres gadedør, dels ved at spise frokost, dels ved at tage en middagslur osv. snart forulemper de ind- og udgående, ville De meget forbinde Dem Deres lejere ved i fremtiden at formå disse, sikkert ubudne gæster til at opsøge sig et mere belejligt sted for sådanne forretninger.

(Politivennen nr. 931, Løverdagen, den 2den November, 1833. Side 745-746)  

Hyskenstræde set mod Naboløs. Kompagnistræde krydser ved det bleggule hus (ved stopforbudsskiltet. Læderstræde (uden for billedet) krydser mod venstre. Eget foto, 2016
 

Redacteurens Anmærkning

Måske tager skribenten fejl? Nr. 32 var på Politivennens tid hjørnet af Læderstræde og Hyskenstræde. 1845 blev den delt i 32 A (Læderstræde 36, opført 1799) og 32 B (Hyskenstræde 9, opført 1834).