Eedsaflæggelse. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling, som ved Hr. generalauditør Bornemanns Skrivelse af 3die f. M. er kommunikeret det borgerlige Artilleri Korps her i Byen, bekjendtgøres herved til Advarsel for andre modvillige, følgende under 27de Febr. sidstleden affattede og den 2den April næstefter i en Krigsret i Byen publicerede

Dom

"De af tiltalte Joseph Berridge i Dag ved Notarius i Krigsretten produserede Dokumenter, skjønnes ikke at kunne komme i nogen Betragtning til Befrielse for ham, men hvorimod af Raadstue-Protokollen, dels af hans Ansøgning af 3die December sidsteden, sees hans igjentagne Opsætsighed i ikke at ville aflægge den befalede Eed som borgerlig Militær her i Byen, eller engang har villet indgive Ansøgning om Befrielse for borgerlig militær Tjeneste, uagtet ham flere Gange af Magistraten gjorte Forestillinger derimod, og Advarsel om de ubehagelige Følger han udsatte sig for ved denne sin Overhørighed, men han har, skjøndt han forud i Raadstue-Samlingen den 5te Juli 1804 havde forbundet sig til inden 14 Dage at efterkomme det han siden nægter at opfylde, haardnakket vedbleven denne sin Nægtelse at aflægge Eden, med yttrende i berørte sin Ansøgning, at han før vilde rejse bort og forlade Landet end staae i nogen dansk undersaattelig Situazion, og saaledes ligesom villet kaste en ufordelagtig Skygge over den danske Nation, og gjøre sig uværdig til at leve i Samfund med den, da han dog har havt sit Ophold hos og i danske Borgeres Tjeneste her. Som tiltalte Joseph Berridge saaledes ikke har aflagt den befalede Eed eller gjort nogen Tjeneste ved det borgerlige Militaire her i Byen, skjønnes ikke at Sagen qvæstionis kan blive at paadømme efter Korpsets Reglement af 2den Marts 1805, som indeholder Bestemmelser af Straffe blot for dem som have aflagt Eed og forsee sig i Tjenesten, men at man maa udlede Straffen af Sagens Beskaffenhed selv, og følge Lovene uden for Reglementet; Thi kjendes for Ret: Tiiltalte Joseph Berridge bør i Annalogien af Lovens 6 Bogs 44 Kapt. 13 Act, 6 Bogs 9 Kapr 13 Act, Krigsartikels-Brevet 44, og Forordningen af 27de September 1799 § 2, at forevises Hans Majestæt Kongen af Danmarks Rigere og Lande, og rømme samme inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Publikazion under Adfærd efter Lovens 1ste Bogs 24 Kap. 16 Act.

Således dømt ved en eedsvoren Krigsret i Helsingør den 27de Februar 1805.

Hauch. Beyer

Tilligemed den paa forestaaende Dom under 29de i f. M. faldne kongelige allerhøjeste resoluzion saa lydende:

"Joseph Berridge skal for sit bragte Forhold og Overhørighed mod de gjeldende Anordninger og givne Befalinger, samt mod Vor allerhøjeste resoluzion af 9.de Nov. f. A. bøde halvtredsingstyve Rigsdaler til det borgerlige Artillerikorps i Helsingør dets Fond, samt inden fjorten Dage efter forestaaende Krigsrets Doms og Vor nærværende Resoluzions Publicazion aflægge den Troskabsed som indeholdes i Reglementet for ovennævnte Korps af 2 Marts 1804 dets § 2 under 1 Rdlrs Mulkt til Korpsets Fond, for hver Dag han bliver denne Befaling overhørig, hvilket Mulkt fordobles hver Uge, og inddrives ugentlig, da samtlige Bøder i Mangel af Betaling afsones efter Forordningen af 6te Desember 1743 § 15.

Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn den 29de Marts 1805 

(Dagen, den 19. april 1805)

Fangeflugt. (Efterskrift til Politivennen)

Da nogle Slaver var paa Arbejde paa Kbhvns Stadsgrav den 17de d. M. og de skulde forlade Prammen, hvorpaa de havde været, blev 2 af dem tilbage, stødte Prammen pludselig fra Land og styrede den ad den Side, der er Volden modsat, hvor de kastede deres Slavekjole fra sig og undløb. Uanset den Umage, som den medfølgende Gevaldiger gav sig, saavel for at hindre deres Undvigelse, som for at faa dem paagrebet igjen, kunde det dog ikke lykkes strax. Den ene af dem, som havde Jern om Halsen, var den her i Fyen vidtberømte Peter Lottesen; den anden var en indfødt Kbhvner ved Navn Laudenz.

(Dagen den 27. august 1805)

Helsingør Toldbodens vagtpersonale. (Efterskrift til Politivennen)

Da Hovedvagten ved Helsingørs Toldbod kun er en inspektionsvagt for Offisererne, der visse Tider om Dagen besøge samme, men iøvrigt overlades til den kommanderende Underoffiser, hvem altsaa Opsigten for og Nøglen til Toldbode[..]ns ny Stakitport er anbetroet, saa fandt den der vagthavende Underoffiser Natten eller Morgenen til den 1ste Aug. Lyst til at desertere og dertil at benytte sig af en Baad, som laae i Søen for Dræg paa den søndre Side af Byen. Ligefor samme ved Strandkanten havde en Skildvagt Post. Denne giver Underoffiseren selv Frihed til at vende tilbage til Hovedvagten. Han, glad over sin tidlige Afløsning, benytter sig af Tilladelsen. Derefter lukker Underoffiseren sig igjennem Toldbroporten, svømmer, med en Kniv i Munden, ud til Baaden, afskærer Drægget, bringer Baaden til Broen, og efter at have forledet en Tambour og en Piber til at følge med, sætter med en Aare og med Seil til ad Sverrig. Imidlertid havde en af Kvarantænevægtere, hvor tidlig det end var, seet ham tage Baade og afsejle. Denne faaer flere Færgefolk vækkede, og disse, forsynede med Skydegeværer etc. sætte efter dem og indhenter dem, før de kunde naae svensk Land. Nu sidde de i Arrest og forvente deres Straf. De ere alle 3 Danske.

(Dagen den 5. august 1805)

Husmænd. (Efterskrift til Politivennen)

Om den besynderlige Adfærd af nogle Husmænd paa Hirsholms Amt, som i Dagen no. 98 er omtalt, har Udgiveren senere erfaret følgende Omstændigheder: For Amtmanden blev af Lieut. Frieboe paa Eskemosegaard anmældt at 6 af Birkerød Songs Husmænd vare komne i hans Gaard med store Knipler og megen Trudsel, for at bemægtige sig hans svenske Daglejere, og som de ogsaa slæbede af med til Hirsholm Amt, og opgave han tillige Navnene paa 3de af de Husmænd, som havde viist en saa ulovlig Fremgangsmaade. Ikke 5 Minutter efter Frieboes Anmeldelse kom en lignede fra Præsten Pral i Birkerød at 3de Husmænd vare komne i hans Gaard, hvoraf 2de navngaves og paa samme Maade vilde have bemægtiget sig hans Tjenestekarl, som ogsaa var Svensk, men har tjent her i Landet i 4 Aar til Fornøielse, hvilken de dog efter Mad. Prals overtalelse lode blive i Gaarden, men love at hente ham og flere inden faa Dage. Amtmanden beordrede strax de Navngivne arresterede og et Politiforhør over dem og hvem flere der opdagedes at have gjort Fællessag. Sagens Udfald vides ikke endnu.

(Dagen den 1. juni 1805)

En løjerlig Historie har man i Hirsholm. Egnens Husmænd, som selv alfor dovne til at arbejde uden for den meest opskruede Dagløn, ærgrede sig over, at Avlbrugerne overalt kappes om at antage Skaaninger, der, som fattige, i det mindste i et  Par Aar, arbejde mere for mindre Betaling. De raadslog hvad der var at gjøre mod dette formentlige Indgreb og Bønhaseri. Det faldt dem endelig ind at benytte sig af Lovene mod pasløse Landstrygere, vel vidende, at de fleste Skaaninger, som komme ind, have listet sig ud af Sverrig uden andet Pas end det kristelige fra deres Præst. En udvalgt lille Hær af Husmænd gik der for nogle Dage siden ud paa Jagt efter disse forhadte Passavnere. Men da de fandt det for umageligt at oppasse dem paa Landeveje eller ved Stranden, droge de til Præstens, hvor endel Skoninger arbejdede, tvang dem med Magt i Præstens Fraværelse til at følge med. Det samme gjorde de paa Kapt. Friboes Ejendom, og drev saaledes omtrent en Snes af disse Mennesker som Krigsfanger, ind i Hirsholm, hvor de begærede dem som Landstrygere arresterede. Fra hine Hirsbønder blev strax ført Klage over denne Vold, hvorpaa en Mængde Husmænd, som Formænd, bleve arresterede i Hirsholm. Udfaldet vides endnu ikke.

(Dagen 28. juni 1805)

2 Henrettelser på Øster Fælled. (Efterskrift til Politivennen)

I Morges Kl. 6 blev Dugmagersvenden henrettet paa Østerfælled. Han gik rask, var klædt i hvide lange Buxer og Sko og hvid Trøje. Han besteg Skafottet hurtigt, hilsede paa Præsten med Artighed og gik hen til ham og tog ham i Haanden. Han vilde strax slenge Trøjen ned, men tog den igjen paa, da Præsten begyndte en Tale til ham. Ogsaa under denne vilde han atter, da han troede den var forbi, afklæde sig. Da Hr. Thye havde endet og givet ham Haanden, klædte han sig hurtigt af, hilsede ud til Tilskuerne og raabte: Farvel alle mine Bekjendtere, Farvel alle mine Venner! gjorde derpaa med sammenlagte Hænder en Bøn i et Par Minutter og lagde sig derpaa rask ned. - Hans hele Adfærd viste den største Rolighed, Ufrygtagtighed og Længsel efter at lide sin Straf. - Dennes Hoved sad allerede paa Stagen, da Styrmand Nissen kom Kl. 8. Han gik langsom, saa mindre bestemt, dog aldeles ikke ængstelig ud. Han var klædt i en graa Frakke og blaastribet Sømandsvest. Han besteg Skafottet langsomt, talede kun kort med Præsten, gjorde et Slags Bøn, lod Skarpretteren hjelpe sig af Klæderne, og rettedes. Begge Hovederne ere saaledes opsatte, at de vende imod hinanden. -- En uendelig Mængde Mennesker overvar disse Optrin, og den største Del af denne Mængde var Fruentimmer.

(Dagen tirsdag den 18. juni 1805)

Hovederne sad et par dage, Nissens blev nedtaget om onsdagen (19 juni) og marinerens om torsdagen (20. juni), ifølge Dagen lørdag den 22. juni 1805.