Krigsfanger. (Efterskrift til Politivennen)

Til den i Gaarsdagen givne Underretning om et af danske Fanger i England hjemsendt Skib af Ben, kan føjes, at dette Skib er forfærdiget af Fanger i Greenlandfængselet ved Edinborg, og hidbragt af den ved sin eng. Oversættelse af Mallings Handlinger o. fl. Arbejder bekjendte Landsmand Hr. Feldberg, som har nydt den Naade at overrække Hs. Maj. Kongen denne Foræring, og modtaget Hs. allerh. Tilladelse at det maatte fremstilles offentligt til Bedste for vore ulykkelige Brødre i England, og hans Løvte at gjøre det første Bidrag.

Dagen 17. marts 1810.

Krigsfanger. (Efterskrift til Politivennen)

De danske Krigsfanger fra Orlogsskibet Prins Christian ere af den eng. Regjering frigivne, og tildels hjemkomne til Fædrelandet.

Nogle af de danske Krigsfanger i England have hidsendt et Skib, som de have forfærdiget af Benknoglerne af deres smalle Tæring. Takkelads og Touge ere flettede af disse vakre Sømænds Haar. De have derved villet gjøre Konge og Fædreland en Foræring, og vise hvor nær dette og Skibe og Søfart ligge deres Erindring og deres Hjerte.

Dagen 16. marts 1810.

St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Den Engelske Gouvernør paa St. Croix har ladet Gouvernementshuset udbedre, forandre og indrette efter høieste Smag, og derpaa anvendt over 12000 Pattakoner. At behandle indfødte Danske vel, er just ikke noget, som han lægger stor Vind paa. Men den store Masse af hvide Indbyggere paa de Danske af Engellænderne besatte Øer, er heller ikke Dansk, men Engelsk-Skotsk, Irsk, Fransk-Hollandsk-Tydsk og Kreolsk af alskens afstammelse. Af disse finder Gouvernøren sig meget dyrket. En Frie paa Kristianssted udpynte hans Stoel i Kirken paa det deiligste. Saadant har endnu aldrig været gjort for nogen Dansk Gouvernør. Af Besætningen er en stor Mængde bleven Offere for Sygdomme, og Gouvernøren har paa Ansøgning om flere Tropper, faaet Afslag med Betydning, at ordne Landet en Militz. Herpaa bleve alle uden Forskjel tilsagte at møde tiil Militz-Indskrivning, endskjønt man troede ved Kapitulationen at være fri for dette. Man bør imidlertid haabe, at de indfødte Danske og Norske hellere vige Øerne, end bære Engelske Vaaben.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 1. februar 1810.

Skibe med falske papirer. (Efterskrift til Politivennen)

Udtog af en Skrivelse fra Slesvig af 11te Jan. 1810. Det vil maaske være Dem bekiendt, at Vagtskibet ved Tønningen for kort Tid siden har anholdt 3 Skibe, navnlig Dessy, Native og Commerce, som vare indløbne til hin Havn, og hvoraf ethvert omtrent er 300 Tonns drægtigt. Efter Foregivende vare de komne fra Nordamerika; men da Omstændighederne opvakte grundede Tvivl om, at dette forholdt sig rigtigt, blev en nøjagtig Undersøgelse anstillet, hvis Udslag har oplyst, at deres Papirer samtlige ere falske og forfærdigede i England, og at de der i Landet for Engelske Kiøbmænds Regning have indtaget deres Ladninger, der bestaae af Sukker, Indigo, Bomuld, Riis, Farvete etc. De færreste af Mandskabet ere Amerikanere, det er forresten sammensat af Søefolk af adskillige Nationer, og især findes mange Svenske deriblandt.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 25. januar 1810.

Mord. (Efterskrift til Politivennen)

Ved Højesteretsdom, afsagt den 29de November f. A., hvorved den foregaaende Landsoverrets samt Hof- og Stadsrets Dom, af 21de August f. A., og Underretsdommen af 1ste Juli f. A., ere bekræftede, ere Forbrydere Niels Rasmussen og Niels Willumsen tilfundne at have forgjort deres Halse og at brændes, m.v., samt Forbryderne Willum Jørgensen og Hustru Ellen Pedersdatter at hensættes til Arbejde, den første i Kbhavns Fæstning og den sidste Sammes Tugthus, for Livstid m.v. Af den fra Højesterets Sekretariat til Kanselliet indkomne Beretning om denne Sag, erfares de med den forbundne Omstændigheder at have været følgende. - Arrestanterne Niels Rasmussen og Niels Willumsen have erholdt Underretning om, at Husmand Jens Christensen skulde være i Besiddelse af en Summe Penge, som de besluttede at berøve ham, og, for at forhindre Opdagelsen af denne Forbrydelse, bleve de, efter foregaaende Overlæg, enige om, at myrde ham og hans Hustru, og derefter sætte Ild paa Vaaningshuset. De forsynede sig til denne Hensigt med dræbende Instrumenter, nemlig en Jernhammer og en Kniv, og toge brændt Trødske med sig, for dermed at anlægge Ild. Saaledes bevæbnede begave de sig sildigt om Aftenen den 5te Marts f. A. til det afsides liggende Skovhus, hvor Jens Christensen boede, og begjærede, at han, som havde lagt sig til Sengs, skulde staae op for at vise dem Vej, under Foregivende, at de vare Reisende, som vare ubekjendte med Egnens Beliggenhed. Da han efter deres begjæring havde ledsaget dem et Stykke paa Vejen, gav Niels Rasmussen ham et Slag med Jernhammeren i Baghovedet, hvorved han segnede til Jorden. I samme Øjeblik kastede Niels Willumsen sig over ham, og gav ham, uagtet han bad for sit Liv, et Snit i Struben. Det samme gjorde Niels Rasmussen, for at aflive ham aldeles. Da de saaledes havde myrdet Manden, vendte de tilbage til Huset, for ligeledes at myrde Konen. Niels Willumsen kastede hende til Gulvet ved et Slag i Tindingen, derefter kvalte han hende med sine Hænder, mens Niels Rasmussen holdt hendes Fødder. Da disse Misgjerninger vare udøvede, gjennemsøgte de Husets Gjemmer og borttoge 50 Rd. 2 Mrk. i Penge, nogle Klædningsstykker og andre Koster. Derefter toge de en Tørveglød af Kakkelovnen, svøbte Halm og Blaar omkring den, og lagde den ved Foderet, for at antænde Huset, som afbrændte samme Nat. Men denne sidste Forbrydelse, som de begik med Hensigt at skjule de Foregaaende, tjente til at opdage dem. En Forbirejsende, som ved Skinnet af Luerne bleve ledet til Huset, saae igjennem Vinduet den myrdede Kone svømmende i sit Blod, og gjorde strax derom Anmærkelse. Mistanken faldt strax paa Arrestanten Niels Willumsen og hans Forældre Willum Jørgensen og Hustru Ellen Pedersdatter. Den afholdte Obduxions-Forretning og de øvrige under Sagen frembragte Bevisligheder, samt de Paagældendes egen Tilstaaelse, have gjort dem tilstrækkeligen overbeviste om disse Forbrydelser. - Arrestanten Willum Jørgensen, Niels Willumsens Fader, var tiltalt for med Raad og Tilskyndelser at have bevæget sin Søn og Niels Rasmussen til de af dem begaaede Misgjerninger; men, da han ikke er juridisk overvist derom, endskjønt alle Sagens Data og begge Mordernes Forklaringer vidne mod ham, kunde han ikke dømmes for denne Forbrydelse, derimod er saavel han som Hustru, Ellen Pedersdatter, overbeviste om ex post [Foro?] at have været vidende om og at have lagt Dølgsmaal paa Gjerningen og de røvede Koster. - Efter at denne Sag med alle dens Omstændigheder fra Kanselliet har været Hs. Majestæt allerunderdanigst foredraget, har det behaget Allerhøjstsamme allernaadigst at beslutte, at den over Delinkventerne N. Rasmussen  og N. Willumsen afsagte Dødsdom uden Forandring skal fuldbyrdes, og at det iøvrigt skal have sit Forblivende ved forbemældte Højesteretsdom, samt at, naar Arrestanterne W. Jørgensen og Ellen Pedersdatter efter dennes medfør afleveres til Fæstnings- og Tugthusarbejd paa Livstid, bør Vedkommende derhos gjøres opmærksomme paa, at disse Forbrydere, som farlige for den offentlige Sikkerhed, maae tages under nøje Bevogtning.

( Dagen den 16. januar 1810)