Udtog af en Skrivelse fra Slesvig af 11te Jan. 1810. Det vil maaske være Dem bekiendt, at Vagtskibet ved Tønningen for kort Tid siden har anholdt 3 Skibe, navnlig Dessy, Native og Commerce, som vare indløbne til hin Havn, og hvoraf ethvert omtrent er 300 Tonns drægtigt. Efter Foregivende vare de komne fra Nordamerika; men da Omstændighederne opvakte grundede Tvivl om, at dette forholdt sig rigtigt, blev en nøjagtig Undersøgelse anstillet, hvis Udslag har oplyst, at deres Papirer samtlige ere falske og forfærdigede i England, og at de der i Landet for Engelske Kiøbmænds Regning have indtaget deres Ladninger, der bestaae af Sukker, Indigo, Bomuld, Riis, Farvete etc. De færreste af Mandskabet ere Amerikanere, det er forresten sammensat af Søefolk af adskillige Nationer, og især findes mange Svenske deriblandt.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 25. januar 1810.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 25. januar 1810.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar