Politivennen

Politivennen No. 657 er udkommen og indeholder: Tanker med det i Politivennen No. 656 gjorte Forslag om Husassurantsers Forhøjelse i Forhold til den nu højere Indtægt og højere Bygningsomkostninger: med Gjendrivelse af Udgiveren. - Forslag til private kaperrederiers Prisers bedre Udligning. - Livsfare for den som i Mørke vil fra gamle Kongevej til Vesterbro og omvendt. - Opfordring til enhver god dansk Mand og Qvinde, at opgive gode Drikkevarer, hvortil Kolonialvarer og selv fremmede Fastlandsvarer, enten aldeles ikke, eller dog i usædvanlig mindre Andel behøves. - Torvepriser. -  - Dette, saavelsom ethvert af de foregaaende Nummere faaes for 4 Sk hos K. H. Seidelin i Pilestræde No. 119, hvor Bidrag modtages og Subskription stedse staaer aaben paa dette blot til Almennytte sigtende Ugeblad. 

Dagen. 4. december 1810.

Drukneulykke. (Efterskrift til Politivennen)

Den 1ste Julii d. A. indtraf det Tilfælde, at en Konstabel ved det kongelige Artillerie, som vilde bade sig i den saakaldede Køkkenkurv, vovede sig for langt ud i Dybet, uden at kunne svømme; han sank og forsvandt endelig aldeles. 2de Søekadetter, P. Bang (en Søn af afdøde Professor, Doktor og Borgemester Bang) samt E. F. Evald (Søn af S. T. hr Generalkrigskommissair og Deputeret Evald), som havde været ude at svømme og allerede vare oppe af Vandet og halvt paaklædte, ilede, paa Skriget af de tilstædeværende Tilskuere og andre, som vare ude at svømme, til Stedet, sprang ud, og reddede ikke uden egen Fare for den Druknede.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 23. november 1810)

Politivennen om kvinder og smør

Politivennen opfordrer vakre Dannerqvinder at sammentræde i Spareselskaber, for at udfinde den sparsomste Maade at lave gode, sunde danske hverdagsretter paa, og i særskilte Ugeblade meddele deres Opdagelser og Raad. "Alle fremmede - hedder det sammesteds med god Skjel - forbavses ved at see vor umaadelige Brug af Smør. Ene hver Huusmoder høres begræde Smørrets Dyrhed, og dog tænker hun ikke paa at bruge destomindre. Blot Smør paa Brød eller blot Ost til Brød holdes for Tiggerføde! Mangfoldige af almindelig Mands Retter, selv de i sig selv fede, komme paa Bordet saaledes svømmende i Smør,at man maae ækles derved.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissementss-Tidende, 20 november 1810.

Kapere i strid modvind. (Efterskrift til Politivennen)

At saa mange ved Underretten priisdømte Skibe ere frigivne ved Overretten, og adskillige Opbringere endog dømte til at betale de Opbragte en meget betydelig Erstatning, har efter Kiøbenhavns Nyeste Skilderi, bevirket en almindelig Modfaldenhed paa vore Kapere, og de Summer, der tabes i Aar ved Kaperiet, siges at være ubeskrivelig store, hvorfor man befrygter at samme meget vil standse, om ikke ganske ophøre, og mange Mennesker sættes ud af virksomhed derved, saa meget mere, da der i denne Tid sielden opbringes noget Skib, fordi Englænderne alt for stærkt konvoiere saavel deres egne Koffardiflaader som mangfoldige andre Skibe, der drive Snighandel

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 15. oktober 1810.

Redacteurens Anmærkning.

Selv om kaperi var ret udbredt i den brede befolkning, så var dette "statsautoriserede sørøveri" ikke noget som de velhavende borgerskab og andre gerne vedkendte sig. Det var de mellemstore købmænd og handlende der mest scorede gevinsten og gjorde det mere af nød end af patriotisme. Frederik VI forbød kapervæsen 2. august 1809, men ophævede igen forbudet marts 1810. Da var der dog i mellemtiden indgået licenshandel med Storbritannien. I løbet af 1811 ebbede kaperiet noget ud, og bortset fra en kort opblomstring igen i efteråret 1813 var det nu ubetydeligt.

Krigsfange i Skotland. (Efterskrift til Politivennen)

Hr Kapt. Bumann, som har været 13 Maaneder i Engelsk Fangenskab i Prisonet Greenlow i Skotland, er lykkelig og paa en behændig Maade undsluppen fra sit Fangenskab og i disse Dage ankommen i sin Families Skjød i Hovedstaden. Han beretter, at vore krigsfangne Landsmænds tyranniske Behandlingsmaade i Engelland overgaaer al Forestilling. Den Føde Fangerne faaer, bestaaer hele Ugen igjennem, Onsdag og Fredag undtagne, af intet andet end en Suppe, som til 600 Md. koges i en eneste stor Gryde. I Suppen for hver Md. kommes et halvt Pd. Engelsk gammelt Kokjød og en smule Gryn. Hver Md. faaer 1 1/4 Pd. Engelsk blødt Brød om Dagen, som, for at svare til Vægten, er saa raat, at kun Sulten kan tvinge tik at spise det. Hveranden Onsdag faaer hver Fange to raadne Sild, og dertil 3 Kartofler til Middagsmad, og hver 8de Dag et Pd. salt Klipfisk af samme Beskaffenhed. Alle Klager over Leverandørerne ere frugtesløse. Det var aldeles ikke Fangerne tilladt at faae stærke Drikke, det være Brændeviin eller Øl. Uden Forskjel paa Stand eller Alder bleve 40 til 60 Fanger kastede ind i et eneste Rum paa neppe 10 Qvadrat Alens Størrelse, hvor der var anbragt 3 høider med Hængekøier. Om Natten bliver hvert Rum lukket med Bolt og Laas, og ingen Fanger tør have Lys hos sig. Men hvad der gjør dette skjændige Fængsel aldeles utaaleligt for de ulykkelige Fanger, er den Omstændighed, at en stor Balje, hvori alle maae forrette deres Nødtørft, staaer her om Natten, og udbreder en pestagtig Lugt over hele det indknebne Rum. Forseer nogen Fange sig i mindste Henseende, saa bliver han pisket i det saakaldte Blach Hole, et mørkt og fugtigt Hul, hvori han maa sidde to til tre, ja vel ofte ti Dage. Da nogle af Fangerne i Julii Maaned d. A. forsøgte at underminere Fængselet, for paa denne Maade at faae deres Frihed, og deres Foretagende blev opdaget, satte man alle Fangerne, uden Forskjel, i hele 3 Uger paa halv Kost, hvilket foraarsagede en saa stor Nød, at en Deel af dem maatte af Sult spise Kartoffelskaller, som laae omkring i Gaarden. De Danske Krigsfangers Tal i Greenlows Prison var omtrent sex Hundrede og nogle og Tredive. Efter bestemmelse skulde Fangerne have hver niende Maaned Klæder, men de fleste faae dem kun hver attende, og overhovedet uddeles de ulige. I en Skrivelse fra en Dansk Krigsfange i Greenlow klages ogsaa over vore fangne Landsmænds Mishandling i England, men at der er ingen Muelighed i at befries fra dette Fordømmelsessted uden ved en Fangeudvexling.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. september 1810.

Redacteurens Anmærkning

Omkring 7.000 matroser (5.000 fra Norge, 2.000 fra Danmark) tilbragte krigsårene som krigsfanger.