Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

En Fremmed ved navn Schmeerfeldt, som Hans Majestæt haver tvende Gange ladet forvise de kongelige danske Riger og Lande og transportere over Grændsen, har desuagtet fordristet sig til atter at komme hid; og Hs. Majestæt haver i Forgaars Aftes Kl. 10 3/4 Selv mødt ham, og ladet ham arrestere i det kongl. Palais paa Amalienborg. Han var bevæbnet med 3 Pistoler, hvoraf de 2de vare skarpt ladte; og blev derefter bragt til Citadellet Frederikshavn. I denne Anledning har Hs. Majestæt anordnet en Overkrigs-Commission, under Præsidio af Generalmajor v. Lorenz, som med mueligste Hurtighed og Nøiagtighed har at undersøge, hvorledes bemeldte Schmeerfeldt igjen er indkommen i de kongl. Stater, Hensigten af hans Indsnigelse i det kongl. Palais, m.v. (Dagen.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 61
Tirsdagen den 30 Julii 1811
Spalte 969-970

Baltzar Vilhelm Schmeerfeldt (1785-1834) var en svensk kornet. Han kom til København 1811 og blev forelsket i prinsesse Juliane (arveprins Frederiks datter), skrev breve til hende og søgte at trænge ind i palæet hvor hun boede. Hvorfor han blev forvist. Han vendte tilbage 3 gange i første halvdel af 1811, blev arresteret og sad 3 uger på Kronborg. I juli rejste han igen til København hvor den omtalte begivenhed fandt sted den 27. juli 1811. Han forlangte at ville tale med Frederik 6., og mødte ham på trappen med en uladt pistol i hånden. Han blev dømt til livsvarigt fængsel 16. oktober af den omtalte kommisision, Højesteret idømte ham dog livsstraf. Han blev benådet med livsvarigt fængsel på Munkholm. Men afsonede alligevel straffen i Kastellet hvor han døde 1834.
Se detaljer om hans ophold i Kastellet  i Før og Nu, supplement 1, s. 252-255.

Artiklen er et ordret citat fra Dagen, den 29. juli 1811, og umiddelbart ovenover denne artikel, står følgende notits som ikke lader noget ane om regentens reaktioner på overfaldet:

I Dag (Mandag d. 29de) er Hs. Majestæt Kongen afreist fra Frederiksberg Slot over Roeskilde til Lærkenborg, og holder speciel Revue over de i denne Deel af Siælland cantonnerende Tropper. I Morgen d. 30te reiser Hs. Majestæt fra Lærkenborg til Callundborg, hvor Allerhøistsamme vil tage Byens offentlige Indretninger i Øiesyn, og see de i denne Egn opkastede Batterier; hvorefter Allerhøistsamme reiser tilbage til Lærkenborg. Den 31te begiver Hs. Majestæt Sig til Korsøer, og d. Iste Aug. fra Korsøer over Slagelse, Sorøe, Ringsted, Roeskilde, til Frederiksberg Slot.

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

Ligesom Island, allerede for et Aartusinde siden, ved sin Forfatning og sine Beboeres ædle aand var Sædet for den fædrenelandske Histories og Digtekonsts Muse, saaledes synes Smages for Konst og Videnskabelighed atter at ville vælge sit Ophold ogsaa i Norden, hvis Fjeldboeres stolte og Store Nationalcaracteer altid har været Urokkelig som deres Klipper. Medens Litteraturen med hver Dag finder færre Yndere i Danmark, seer man Søsterlandet Norge ved Iver og Ømhed optage Muserne i sit trygge Skjød. Selskabet for Norges Vel synes at være den Morgenrøde, der bebuder dette Riges Litteratur den skjønneste Dag. Christiania tæller allerede 3 Bogtrykkeriet, der ere sysselsatte med at trykke Selskabets Haandskrifter, og dette Hæderssamfund arbeider med rosværdig Anstrengelse på at forskaffe Norge "en Litteratur". Det første Skridt, det allerede har gjort, ved at kalde Kobberstikker Grosch til sig og overdrage ham at fremstille Norge i sin hele maleriske Naturskjønhed, viser noksom, hvor meget det ønsker at udbrede dette Lands videnskabelige Ære. Ogsaa lover den store Redebonhed, hvormed Norges mange sande Patrioter ved betydelige Pengebidrag opmuntre til en norsk Universitets Stiftelse, at dette Rige engang vil blev hvad dets ældre Søster Island for mange Sekler har været: Lærdommens Fosterland, og det gamle Ordsprog: "Fra Norden kommer Guld", vil i det mindste i moralsk Forstand snart gaae i Opfyldelse.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 61
Tirsdagen den 30 Julii 1811
Spalte 872

Ulykke fra Dyrehaven. (Efteerskrift til Politivennen)

I forrige Uge veltede en Vogn ved Blegdamsveien med adskillige Folk, som havde været i Dyrehaugen. Næsten alle der sadde paa Vognen, kom mere eller mindre til Skade. En Kone faldt saaledes, at hun døde strax derefter, en Pige fik Armen af Led o.s.v. - Hvem der for Resten har seet Dyrehaugen i dens glimrende Periode endnu for 4 Aar siden, vil neppe gjenkende den nu. - Dengang var der foruden en Mængde Telte, hvor man falbød Forfriskninger af alle Slags: Liniedandsere, kunstige Ryttere, Comedier, optiske og magiske Konster, Kjemper og Dverge  med mange andre skjønne Rariteterr. Nu derimod er blot nogle faa Telte, et Par Gynger og Taskenspillere er alt hvad Dyrehaugen har at opvise.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 8. juli 1811.

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

Mariboe, den 4de Juii. I Gaar tildrog sig en høist sørgelig Hændelse. Christopher Skræder her fra Byen, der var som Expressebud leiet til Nyekjøbing, blev af Hr. Skovrider Winkelmann funden i en meget ynkelig Tilstand i Guldborg Alle ved Soesmarke. Formodentlig havde han i den stærke Hede gaaet over sine Kræfter, ja vel og paa Veien drukket for meget raat Vand. Som en sand Menneskeven pleiede bemeldte Hr. Winkelmann den Ulykkelige saa godt, som han kunde i sit Huus, hvorudi han med en ædel Giestfrihed optog ham; men efter 2 til 3 timers Ophold døde han. Han efterlader sig 5 Børn, 3de voxne og 2de smaae og uopdragne. Dagen forhen var han med at bære en af sine Medborgere til sit Hvilested.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 55
Tirsdagen den 9 Julii 1811
Spalte 872

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

At Kjøbenhavns Indbyggere af alle Classer, hver efter sin evne, søge at nyde Naturens Glæder, som den saa rigelig tilbyder i de behagelige Egne der omgive Hovedstaden, er naturligt. Jægersborg Dyrehauge hævder endnu bestandig sin gamle Søgning. Har end Troen om den lægende Kraft som Kirsten Piils Kilde medførte,naar den besøgtes Natten førend St. Hansdag, for størstedelen tabt sig, saa har derfor Antallet paa Kjøbenhavnske Pillegrimme ikke været ringere, hvoraf adskillige maaske søgte Lettelse for deres Bekymringer og de fleste for deres Pung. Hvem der for Resten har seet Dyrehaugen i dens glimrende Periode endnu for fire Aar siden, vil neppe gjenkende den. Dengang var der foruden en Mængde Telte, hvor man falbød Forfriskninger af alle Slags, Liniedandsere, konstige Ryttere, Comoedier, optiske og magiske Konster, Kjemper og Dverge og Virtuoser af alle Slags, baade gode og middelmaadige. Nu derimod ere nogle faa Telte, et par Gynger og Taskenspillere alt hvad Dyrehaugen har at opvise. For hvem der søger Adspredelser af det støiende Slags, er dette vist nok lidet. Men Kjøbenhavnerne, som under Krigen have lært at undvære saa mange Indbildte Fornødenheder, have ogsaa her benyttet Leiligheden til at vise Selvfornægtelse. Dyrehaugen er ikke mindre befolket end før Krigen, og maaske Savnet af dens formeentlige Herligheder allermeest kan lære at skjønne paa de virkelige. - Ogsaa Sorgenfrie, Frederiksdal, Søllerød, Eenrum, Charlottenlund og flere af det nordlige Sjellands yndige Egne have i disse Dage havt flittigt Besøg af Hovedstadens Indbyggere, endskjønt en saakaldt Holsteensk Vogn er bleven betalt med 20 til 25 Rdlr. ja vel og mere, og en Bondevogn med 10 til 12 Rdlr. De, hvis Financer ikke have kundet taale saa betydelig en Udgivt, have valgt det sædvanlige Hjelpemiddel, at gaae til Fods. Hele Skarer vandre daglig ud til Charlottenlund og Dyrehaugen, og finde rig Erstatning for Veiens Besværlighed og Solens trykkende Hede, naar de under et Træes Skygge og i et muntert Lag fortære deres møisommelig befordrede Proviant.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 52
Løverdagen den 29 Junii 1811
Spalte 822-823