Søslag ved Taars. (Efterskrift til Politivennen)

Bekjendtgjørelse.
Fra Sø-Premierlieutenant Christopher Lütken er til Hs. Maj. Kongen indkommen efterstaaende Rapport dat. Taars d. 5te August 1811:
"Da en fjendtlig Flaade paa omtrent 200 Seilere under Bedækning af 3 Linieskibe, 2 Fregatter, 2 Brigger og nogle armerede Skibe, Kl. 2 igaar Eftermiddag kom i Sigte sydfra, roede jeg ud mod Albuen med den mig naadigste anbetroede Roflotille; det var da en frisk Kuling af S. O., Vinden løiede af, da den agterste Deel af Flaaden var tvers for Albuen, og et Linieskib, en Fregat, et armeret Skib og en Brig dreiede derfor til, for at beskytte de sydligste Skibe.
Jeg roede ud for at angribe Fregatten, som laae sydligst, men den og Linieskibet nærmede sig hinanden, og jeg besluttede at attaquere Briggen som var løbet tæt ind til Grunden. kl. 4 en halv begyndte Attaquen, Briggen vendte strax ud efter og blev ved tilsendte Fartøier buxeret bort; ved at eftersætte den, nærmede vi os til Linieskibet og Fregatten, som Kl 5 en halv begyndte at beskyde os Vester fra, medens det armerede Skib nordfra uafladelig kastede Granater imellem Baadene. Dette Skib var i en saadan Afstand, at vi ikke med Virkning kunde angribe det; jeg lod derfor Flotillens Ild rette paa de 2 sydligere Skibe og paa Briggen, som vedblev at buxere.
I denne Stilling vedvarede Bataillen indtil Kl. 7½, da de angrebne Skibe, ved opkommmende sydlig Vind, nærmede sig den øvrige Deel af Flaaden, som imidlertid var gaaet til Ankers. Vi vare da midtvejs imellem Albue-Grundene og Langeland; det armerede Skib vendte, for at attaquere med større Effect. 8 svære Fartøier syntes at ville angribe Flotillens sydlige Fløi, og i Betragtning af den betydelige Overmagt og ved den tiltagende Kuling og Dønning, ophævede jeg et Angreb, jeg ikke kunde give noget fordelagtigt Udfald. Kl. 10 ankrede Flotilllen ved Taars.
Efterat have henved 2½ Time modtaget 3 svære Skibes Ild - Briggen havde ophørt at fyre, da disse begyndte - maae jeg ansee det for et betydeligt Held, at Flotillen kun havde een Mand dræbt og een saaret; Fartøierne selv have ingen betydelig Skade faaet. Jeg har derimod Aarsag til at troe, at de fjendtlige Skibe, og i Særdeleshed Briggen, maae have lidt; saameget mere, som vi ikke bleve eftersatte under Indsejlingen uagtet Vinden tillod det.
Det glæder mig at kunne allerunderdanigst tilføie, at Flotillens Officerer og samtlige Mandskab under denne Affaire har viist et Mod og en Vedholdenhed, som anstaaer sig Deres Majestæts Krigere."
I Følge denne Rapport har det allernaadigst behaget Hs. Majestæt Kongen at tilkiendegive Commandanten for Roeflotillen, Premierlieutenant C. Lützen og Flotillens øvrige Officerer, samt Mandskabet, Sin allerhøieste Tilfredshed med deres kiække Forhold i denne Affaire.
Hvilket saaledes efter allerhøieste Befaling bekiendtgiøres.
Hovedqvarteer Frederiksberg Slot, den 8de August 1811.
F. Bülow
Generalmajor, hans Majestæts tienstgiørende General-Adjutant og Chef for General-Adjutant-Staben, Kommandør af Dannebrog.

Dagen 10. august 1811.

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

Hovedstadens ny Assistencekirkegaard, der er anlagt ved Siden af den gamle, er nu snart igjen saa opfyldt med Lig, at man næsten ikke kan skille den fra den gamle. Saaledes er Befolkningen af Dødens Rige i en evig Fremvext. Den, som for nogle Aar siden har besøgt Stedet, maa ordentlig studse ved den Mængde Grave her i saa kort en Tid ere komne. Neppe gives der, det kan man frit paastaae, en større, skjønnere og smagfuldere Kirkegaard i Europa end denne. Blandt de mange fortræffelige Gravmæler, som i den senere Tid ere anbragte her, fortjener især at nævne Gouveneur Fix' og consl Pingels Gravminde. De ere førstelige Personer ikke uværdige. Ved adskillige indhegnede Familiebegravelser tæt ved Murene er paa samme anbragt passende allegoriske Malerier i Oliefarve.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 64
Løverdagen den 10 Augusti 1811
Spalte 1014

Klosterstræde - Skindergade. (Efterskrift til Politivenneen)

Den skjønneste Bygning som efter Bombardementet er bleven opført igjen paa en afbrændt Tomte og som nu næsten er ganske færdig, er Gaarden No. 37 paa Hjørnet af Klosterstrædet og Skindergaden. Hr. Muurmester Thrane har bygt den for egen Regning, og, saavidt man veed, koster den ham 90,000 Rd. Den er særdeles smagfuldt bygget i den italienske Stiil, og kan tjene til Beviis paa, hvad Kiøbenhavn engang vil blive til, naar lykkeligere og fredeligere Tider tillade, at gjenopbygge alle de afbrændte Tomter.

Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 1. august 1811.

Redacteurens Anmærkning.

Skindergade 37-Klosterstræde 37 (nuværende Klosterstræde 25 - Skindergade 27) er ifølge Jævnførelsesrregisteret opført i 1816-17 af tømrermester W. Steenberg og ombygget 1844.

Danske skibe taget ved Stevns. (Efterskrift til Politivennen)

Uagtet der er gjort saa meget for at sikre Farten fra Provindserne hertil Staden, saasom ved Signaler paa Kysterne, Convoyering af Kanonbaade og armerte Fartøier, indtraf dog igaar Morges (d. 7de Septbr.) Kl. 3½ den sørgelige Begivenhed at 6 Fartøier paa Reisen her til Staden bleve tagne af Fienden ved Stevns.
Da Undertegnede befandt sig iblandt den Flaade, hvoraf de 6 Skibe bleve tagne, holder han det for Pligt, deels til Advarsel for sine søefarende Medborgere, og deels til Underretning for de Vedkommende, under hvis Bestyrelse denne Farts Sikkerhed er underlagt, at underrette om Maaden, paa hvilken dette skede:
Den 6te Septbr. afseilede om Morgenen fra Ulfshalen med Stille, en Flaade af omtrent 50 Seilere, under Bedækning af 2 Kanonbaade og en armeret Jagt; Kanonbaadene fulgte Flaaden over Sandene, hvorimod Jagten fulgte Flaaden videre. 
Den Dag avancerede Flaaden neppe 2 Miil; om Aftenen befandt den sig under Feldskov. Da Vinden var gaaet N. N. O., krydsede den sig op under Kirkebukken. Den 7de Septbr. om Morgenen, da jeg befandt mig 1½ Miil S. O. fra Mannehovedet, og stod N. O. efter, observerede jeg, at tvende Jagter slørede ud af Flaaden, hvoraf den største Deel holdt nærmere Landet end jeg; og da disse tvende Fartøier kom mig nærmere, styrede de ligesom de vilde seile paa mig. For at undgaae dette, vendte jeg strax Vesten over, og kom ved den Leilighed et Geværskud i Læ af dem. Denne Seillads, og den Cours, de holdt, gav mig strax Formodning om, at de maatte være tagne af Fienden, og denne Formodning bestyrkedes derved, at de strax styrede S. O. i, udenom Falsterboe. Da jeg nu altsaa havde Vished for, at den fiendtlige Slup maatte være under Landet, stod jeg strax mere tilsøes; og det viiste sig ogsaa, at det var rigtig; thi neppe var jeg kommen 1/4 Miil ud førend jeg observerede, at 4 Skibe af Flaaden, der, som sagt, alle holdt nærmere Landet end jeg, styrede samme Cours som de tvende foregaaende Skibe. Det sidste af disse 4 Skibe, der syntes at være en holsteensk Jagt, havde en fiendtlig Slip paa Slæbetouget. Fienden har rimeligen ikke kunnet besætte flere Skibe, thi ellers havde han havt Leilighed, da ingen Beskyttelse for os var i Nærheden.
Den fiendtlige Slup var, efter Udseende, en bornholmsk Ege, der laa lavt paa Vandet, havde tvende Master, og førte paa hver et Raaseil. 
I denne Anledning er det en Glæde sikkert at kunne haabe, at det naadigst vil behage de høie Vedkommende, hvem denne Farts Sikkerhed er betroet, at udvid deres Omsorg derhen at Skibe ogsaa forbi Stevns til Dragø maatte blive convoierede.
Kiøbenhavn d. 8de. Setpember 1811
Niels Diderichsen
Skipper fra Nakschou.

Dagen 9. september 1811.

Indenlandske Efterretninger. (Efterskrift til Politivennen)

En Fremmed ved navn Schmeerfeldt, som Hans Majestæt haver tvende Gange ladet forvise de kongelige danske Riger og Lande og transportere over Grændsen, har desuagtet fordristet sig til atter at komme hid; og Hs. Majestæt haver i Forgaars Aftes Kl. 10 3/4 Selv mødt ham, og ladet ham arrestere i det kongl. Palais paa Amalienborg. Han var bevæbnet med 3 Pistoler, hvoraf de 2de vare skarpt ladte; og blev derefter bragt til Citadellet Frederikshavn. I denne Anledning har Hs. Majestæt anordnet en Overkrigs-Commission, under Præsidio af Generalmajor v. Lorenz, som med mueligste Hurtighed og Nøiagtighed har at undersøge, hvorledes bemeldte Schmeerfeldt igjen er indkommen i de kongl. Stater, Hensigten af hans Indsnigelse i det kongl. Palais, m.v. (Dagen.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 61
Tirsdagen den 30 Julii 1811
Spalte 969-970

Baltzar Vilhelm Schmeerfeldt (1785-1834) var en svensk kornet. Han kom til København 1811 og blev forelsket i prinsesse Juliane (arveprins Frederiks datter), skrev breve til hende og søgte at trænge ind i palæet hvor hun boede. Hvorfor han blev forvist. Han vendte tilbage 3 gange i første halvdel af 1811, blev arresteret og sad 3 uger på Kronborg. I juli rejste han igen til København hvor den omtalte begivenhed fandt sted den 27. juli 1811. Han forlangte at ville tale med Frederik 6., og mødte ham på trappen med en uladt pistol i hånden. Han blev dømt til livsvarigt fængsel 16. oktober af den omtalte kommisision, Højesteret idømte ham dog livsstraf. Han blev benådet med livsvarigt fængsel på Munkholm. Men afsonede alligevel straffen i Kastellet hvor han døde 1834.
Se detaljer om hans ophold i Kastellet  i Før og Nu, supplement 1, s. 252-255.

Artiklen er et ordret citat fra Dagen, den 29. juli 1811, og umiddelbart ovenover denne artikel, står følgende notits som ikke lader noget ane om regentens reaktioner på overfaldet:

I Dag (Mandag d. 29de) er Hs. Majestæt Kongen afreist fra Frederiksberg Slot over Roeskilde til Lærkenborg, og holder speciel Revue over de i denne Deel af Siælland cantonnerende Tropper. I Morgen d. 30te reiser Hs. Majestæt fra Lærkenborg til Callundborg, hvor Allerhøistsamme vil tage Byens offentlige Indretninger i Øiesyn, og see de i denne Egn opkastede Batterier; hvorefter Allerhøistsamme reiser tilbage til Lærkenborg. Den 31te begiver Hs. Majestæt Sig til Korsøer, og d. Iste Aug. fra Korsøer over Slagelse, Sorøe, Ringsted, Roeskilde, til Frederiksberg Slot.