Mere om den engelske flåde. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingøer den 25de Decbr. Den fiendtlige Flaade, imellem 30 og 40 Seilere, ligger endnu østlig for Hveen. Den skal have taget en dansk Kaper. Efter kort Tøeveir igaar fik vi nogen Frost, som synes at ville vedvare. En velgjørende Snee formilder dens strænghed. Saalænge denne Vind staaer, vil den fiendtlige Flaade ikke kunne udseile.

Med den fiendtlige Convoiflaade under Hveen er ikke foregaaet nogen mærkelig Forandring. - Som bekiendt have Kaperførerne Lars Madsen og Raaber i fællig taget et Skib, og Kaperfører Buch et andet, og bragt dem begge i sikker Havn.

Dagen den 27. december 1811.

Engelsk flåde i Øresund. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingøer d. 24de Decbr. Virkelig kom Flaaden, som havde samlet sig i Sundet, igaar Eftermiddag ved sydlig Vind ned, og gik Kl. 4 langs nær Kysten giennem Sundet; men da Luften var saare tæt, og det begyndte at mørknes, kunde man ikke øine dem alle; dog kunde man skielne 3 store Krigsskibe eller Fregatter iblandt dem. Men snart blev Vinden V. N. V., hvorved de standsedes i Farten, og maatte atter vende tilbage, og laae i Morges østlig for Hveen. Man saa i Aftes og i Nat adskillige Signaler af Raketter og Blinklys m.v. - I Nat var det en meget stærk Storm, hvorved Flaaden sandsynligviis maa have lidt Skade, og man siger at et af Skibene sees uden Master. Man vil og at en af vore Kaprer har taget en Brig ud af Konvoien og bragt den til Kbhavn. I Hornbekbugten er en Brig indstrandet, og paa svensk Side ved H[...] skal en Galease være løbet paa Grund. Man skal i Søen paa samme Side have bierget Adskilligt. 

Dagen 26. december 1811.

Tyve i Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

I Nat have Tyve, ved først at slaae nogle Ruder ind, og siden da Giennemgangen blev dem for vanskelig, ved at brække Hul paa Muren, villet bryde ind i en ny Krambod paa Hiørnet af Torvet og Sudergaden, men da den herved foraarsagede Allarm vækkede en Gienboe, der kaldte paa Vægterne, undlode de. De finge kun nogle smaa Flasker med lugtende Vande. I Nat skulle ogsaa Tyverier være begaaet paa 3de andre Steder. - I disse Dage har torvet været næsten tømt for Bønder og Vare.

Dagen 26. december 1811

Torvet, hjørnet af Sudergade og Bjergegade. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Grønland. (Efterskrift til Politivennen)

Udtog af Breve, skrevne i April og Juni 1809 i Grønland, og ankomne i Marts 1810 til det nordlige Tydskland, indeholdende Efterretninger om de derværende Europæeres Tilstand. - "Vi Europæere i det nordlige og sydlige Grønland paa de i Landet værende 18 danske Handelskolonier og de mæheisk-Brødres tre Missionspladse (Nyherrnhut, Lichtenfelds og Lichtenau) befinde os under nærværende Søekrig i en hjelpeløs Tilstand. Dog erholdt vi i Efteraaret 1808 uventet Efterretninger og nogen Understøttelse fra Europa; men som ikke var klækkelig. Den engelske Regjering havde nemlig, i den Forudsætning, at ingen Skibe vilde gaae fra Danmark til Grønland, afsendt 2 store Skibe med Levnetsmidler til samtlige herværende Coloniers Afbenyttelse. Det ene, der var bestemt for de nordlige Egne, ankom lykkeligen til den anførte Tid; men det andet strandede paa et Stykke Iis ved Statenhuck. Vel reddede hele Mandskabet sig paa første Skib, men Ladningen var ganske tabt for os. Særdeles trykkende er Mangelen af Krud og Tobak os. Ved Mangelen af det første, kunne vi ikke skyde Ryper og Edderfugle, hvilke Vinteren igjennem udgjorde vor vigtigste Middagsmad; og da Tobak hos Grønlænderne bruges isteden for Penge, saa kan man hverken kjøbe Fisk eller andre Landsproducter. Ogsaa mangler os meget paa Klædebon og de dertil hørende Materialier, igesom og paa andre vigtige Fornødenheder, saasom Haugefrø o.s.v. - Af Mangel paa en aarlig Almanak hjelpe os med en Hundredaarig Calender, hvoraf der lykkeligviis findes een i Nyherrnhut. Sammesteds sporedes d. 21de Jan. 1809 et Jordskjelv. Der er ogsaa udbruden en Brystsyge, hvoraf mange Grønlændere ligge syge, og hvorved vi ere saa meget mere forlegne, som vi mangle Lægemidler. I Lichtenau, Brødremenighedens sydligste Missionssted, er Faars- og Gjedeavlen faldet got ud i Aar, og har leveret meget Kjød. Ogsaa have de derværende Grønlændere hjulpet sig godt i Vinter og de kunde ogsaa afgive betydelig af deres Erhverv til den danske Handel. Den preussiske Bergraad, Hr. Gieseke, der bereiser Grønland og anstiller geographiske og mineralogiske Iagttagelser, er nu i Herrnhut."

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. november 1811.

Stadsmusikanten død. (Efterskrift til Politivenen)

I Odense har nu al Musik lagt sig til Hvile. Stadsmusikantens Enke har frasagt sig al Musikholdelse, og ingen vil modtage Tienesten, saalænge enhver, der kan gnide en Viol spiller til Bøndergilderne, der tilforn var Stadsmusikantens bedste Indtægt. Hamboister har Odense ikke heller. Ville Odenseerne altsaa dandse i Vinter, faae de at forsøge det uden Musique, som da vel ogsaa kom til at gaae i mindre fejende Galop end de i nyere Tider paa Helbredens Bekostning brugende Jagtdandse paa Liv og Død. (Iv, Av.)

(Dagen, 31. oktober 1811)

Med hamboister menes formentlig den svenske folkedans i tre fjerdelstakt.