Bissekræmmere. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, d. 29de Octbr. (Aalb. Av.) Vi omtalte i vor T. Nr. 255) de af Politivæsenets mangelfulde Organisation paa Landet flydende Ulemper; et andet Exempel, der ikke mindre viser, hvor svagt og ufuldstændigt Politiopsynet paa Landet udøves, er Bissekræmmeriet; thi uagtet Alt, hvad herimod er skrevet og ivret, uagtet det efter Stænderindstilling i sin Tid emanerede skærpede Lovbud mod dette, al Handelsuærlighed, Toldsvig og anden Immoralitet befordrende Uvæsen, florerer dog Bissekræmmeriet vitterligen maaskee stærkere end nogensinde førhen og oversvømmer Landet paa alle Kanter. Paa en Gaard, ikkun 4 Mile sønden for Aalborg, havde man en Dag Besøg af ikke færre end 3 saadanne Gjæster, og hvor ugeneert deres Virksomhed er, kan sees deraf, at en Bissekræmmer endog nylig havde dristet sig til, i en Toldbetjents Fraværelse fra Blokhuus, at begive sig ind til dennes Familie og der faldbyde sine Varer. At Landboen ikke selv vil indsee det i denne Bissekramhandel Fordærvelige, især for Landalmuens Moralitet, og selv bidrage til at holde dette Fordærv borte fra sine Enemærker, er vistnok uforklarligt, men end uforklarligere er det, naar Toldopsynet ved den slesvig ripensiske Grændse endelig ikke er stærkt nok til at trænge Bissekramssværmen tilbage, at dog ikke Kongens aabne Lov til Indskrænkning af dette Onde skal nyde Fyldest; thi i Placaten af 27de Novbr. 1839, der efter Stændernes Indstilling skærper straffene for Bissekræmmeri og for Sognefogdernes Forsømmelse mod Omløbernes Anholdelse, hedder det udtrykkeligt i Placatens § 5: "Af de i Fr. 13de Februar 1775 og nærværende Anordning indeholdte Bestemmelser skal en Extract bestandig være opslaaet i alle Gjæstgivergaarde, Værtshuse og Kroer paa Landet og i Kjøbstæderne", men ikke destomindre, skjøndt denne Mangel allerede tidligere offentlig er paapeget, vides dog dette Bud i Anordningen endnu paa mange Steder ikke at være efterlevet. Kan det saaledes være overladt til locale Politiøvrigheder i næsten 2 samfulde Aar at suspendere Lovens Bydende og at tilsidesætte saavel Kongens Befaling som Agtelsen for den Folkestemme, der har fremkaldt Lovskærpelsen, da maa det dog synes at være paa Tiden, at der fra de overordnede Autoriteters Side haves indseende med, at Loven ikke i det paapegede Punct redureces til et dødt Bogstav.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. november 1841).

Almindelig Hospital 1841. (Efterskrift til Politivennen)

Almindelig Hospital. om denne Stiftelse hedder det i Fattigdirectionens Beretning: For at der kunde haves Forvisning om, at det Inventarium, som efter de aarlige Regnskaber skulde være tilstede i Stiftelsen, ogsaa virkelig var der, besluttede Direktionen, at der skulde foranstaltes en Optagelsesforretning over alle Stiftelsens Inventarier. Denne Forretning fandt Sted i Begyndelsen af 1838 i Overværelse af fire Forsørgelsesforstandere, som havde erklæret sig villige til at overtage dette Hverv, der iøvrigt paa Grund af Stiftelsens betydelige Omfang var forbundet med megen Uleilighed og betydelig Tidsanvendelse. Efterat disse Herrer paa denne Maade havde havt Lejlighed til at gjøre sig bekjendte med Hospitalets Forhold, meddeelte de Directionen forskjellige Bemærkninger over Stiftelsens Indretning; disse Yttringer foranledigede, at flere Foranstaltninger bleve trufne, hvoraf de væsentligste nærmere ville blive her at omtale. Det blev saaledes paadraget Stiftelsens Inspecteur at bære Omhu for, at en nøiere Klassifikation af Hospitalets Lemmer kunde finde Sted, med Hensyn til disses Alder, Svagelighed samt tidligere Vandel og Forhold, forsaavidt dette lod sig forene med de andre Hensyn, der ved Lemmernes Fordeling i Stiftelsens forskjellige Lokaler kunde være at tage i Betragtning. Fremdeles blev det Inspecteuren overdraget at sørge for, at de Lemmer, som dertil maatte findes meest trængende, indlægges i Lemmestuer, hvor Varme haves om Vinteren. Det maa endvidere bemærkes, at en Deel af Kjelderetagen under den i det Duntzfeltske Pakhuus i 1822 indrettede nye Lemmebygning blev givet en saadan Forbindelse med den Varmeindretning, som findes i Bygningen, at den, ligesom de øvrige 12 store Lemmestuer i Bygningen, ved Rør forsynes med varm Luft om Vinteren. Ogsaa blev den Forholdsregel truffen, at de af Lemmerne indbragte Sengklæder forsynes med Hospitalets Stempel og til behørig Rigtighedsholdelse optages blandt Inventariebeholdningen. Endvidere bleve Sygestue-Inventarierne, for at lette Tilsynet med dem, mærkede med Bogstav, som viser, til hvilken Stue de høre. Med Hensyn til Udførelsen af Hospitalets Vask, blev det vel anseet fornødent, at en Deel arbeidsføre Fruentimmer fra Ladegaarden afgaves til Hospitalet, for at benyttes i Vaskeriet; men de indlagdes i særskilt Lokale, for ikke at komme i nærmere Berørelse med de øvrige Personer i Stiftelsen, end høist nødvendigt var. Der blev dernæst yderligere tilstaaet Oldfruen 100 Rbd. aarlig til derfor at antage en Pige, der kunde være behjælpelig ved Tilsynet med det meget betydelige Linned- og Ulden-Inventarium. Ogsaa blev Hospitalets Tørreplads til yderligere Betryggelse afhegnet med Plankeværk.

For at den Plads, som Hospitalet i 1837 kom i Besiddelse af ved afdøde  Geheimeconferentsraad Constantin Bruuns og Arvingers Veldædighed, kunde erholde en mere regelmæssig Form, og for at den friske Luft kunde faae friere Adgang til Hospitalets Gaarde, hvilket maa være ønskeligt med Hensyn til de mange Mennesker, som have Ophold i Stiftelsen, blev en Deel af en Halvtags-bygning, der benyttedes som Hestestald, nedrevet. Pladsen blev derefter afhegnet med Plankeværk ud mod Skibsbygmester Larsens Plads; den blev anlagt med Gange og forsynet med Bænke samt beplantet med Træer, der Skjænkedes af det Kgl. Rentekammer.

Antallet af de i Hospitalet indlagte Patienter var 1836: 2817, og 1839: 2737. Ved Udgangen af det sidstnævnte Aar vare 230 Patienter tilbage i Hospitalet. Antallet af de Døde var i A. 1838: 269 og i A. 1839: 265. Det høieste ugentlige Antal af Patienter var i A. 1838: 422 og i A. 1839: 429. Det laveste Antal respektive 296 og 305.

Foruden den egentlige Ligebehandling i Hospitalet blive Fnatpatienter, som af Mangel paa Plads ikke kunne indtages, anviste Kuur ved at møde dagligen i Hospitalet til Svovlrøgning og Bade. Paa denne Maade have, i 1838, 454 Personer været tagne i Kuur, nemlig 150 imod Betaling og 304 Fattige; ligeledes, i 1839, 420 Personer, hvoraf 290 have været Fattige og 130 erlagt Betaling.

Lemmernes Antal var ved Slutningen af 1839: 715 Fruentimmer og 342 Mandfolk.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1841)

(Indsendt). (Efterskrift til Politivennen)

Uagtet Alt, hvad der i en Række af Aar jevnligen er fremsat i Politivennen, Commissionstidenden og den Frisindede angaaende Ladegaardsveiens saavelsom gamle Kongevejs og dens Gangsties slette Tilstand, har det Hele dog kun været at prædike for døve Øren. Næsten kunde man fristes til at spørge: om disse Veie virkelig henhøre under nogen Øvrighed, dersom man ei vidste, at de ligge i Kjøbenhavns Amts søndre Birk, og altsaa under Justistsraad og Birkedommer Frederiksens Jurisdiction; eller også: har da Øvrigheden intet med Veienes Vedligeholdelse at gjøre? eller er der ingen Autoritet igjen over Øvrigheden i denne Henseende? thi i saa fald vover man at opfordre denne.Landegaardsveien er, paa Strækningen fra store til lille Svanemosegaard, et eneste bundløst Morads og aldeles ikke skikket til at kunne passeres af Fodgjængere, i det mindste ikke uden Fare for at nedstyrte i Ladegaardsaaen. Ja endog for Kjørende er Veien farlig, da de risikere at blive siddende i Moradset med Heste og Vogn.Man vover derfor at haabe, at disse Veie ikke ret meget længere skulle være til Skandale, men at deres Istandsættelse vorder paabegyndt tidlig til næste Foraar paa en god og solid Maade, nemlig ved Macadamisering; thi enhver anden vil kun foranledige spildt Bekostning og Umage. Man burde vel kunne haabe at see en saadan Forbedring ved denne Vei, da der nylig er blevet anvendt betydelige Bekostninger til at macademisere den saakaldte Falkoneeralle, der, som bekendt, kun meget lidet benyttes, uden i alt Fald til Communicationen mellem Frederiksberg og Lyngbyveien. Vil man derimod ikke istandsætte Ladegaardsveien, da burde man jo før jo heller afspærre den, og i alle tilfælde spærre den i Vinter for at forebygge Ulykkestilfælde.

(Kjøbenhavnsposten 25. oktober 1841)

Helene Kirstine Kofoed frikendt for tyveri. (Efterskrift til Politivennen)

Helene Kirstine Kofoed havde siddet i politirettens arrest nr. 1 på Frederiksholms Kanal. Den blev beskrevet sådan:

Denne Arrest er 7 Alen lang og 4 Alen bred samt 3 Alen høi imellem Bjelkerne, hvilke vare 10½ Tomme tykke, saa at en Person, der er ganske ubetydeligt over 2½ Alen, ikke kan bevæge sig i en opreist Stilling i Arresten uden at støde an imod de nedhængende Bjelker. Sengen findes i en Hvælving, og al den Lysning, som haves, kommer fra en i Loftet anbragt Glaskugle, ligesom den eneste Vei Luften kan komme ind i denne Skrækkens Bolig, er igjennem nogle Aabninger, der ere anbragte i en paa Vindueskoddet fastgjort Kasse. 

(Kjøbenhavnsposten 21. oktober 1841)

7 alen svarer til ca. 3,7 meter, 4 alen til 2,5 meter og 3 alen til 1,9 meter. Bjælkernes tykkelse svarer til ca. 27 cm. Personhøjden på 2½ alen svarer til 1,58 meter. Om politiassessor Selmers adfærd overfor arrestantinden, udtalte Højesteret at den

mildest talt, var aldeles uskikket til at opnaae sin Hensigt, at tilveiebringe en fuldgyldig Tilstaaelse; den erklærede tillige Politirettens Formening om, at det skulde være Høiesteretspraxis, ikke at tage Hensyn til Fragaaelsen af en ved Hensidden i Arresten Nr. 1 fremkaldt Tilstaaelse, for aldeles urigtig, og den erklærede endeligt Defensors Sagførsel for aldeles lovlig, idet den stadfæstede Hof- og Stadsrettens Dom, hvor Sagførelsen var characteriseret som "fremmet ved tilbørlig Hurtighed og Varetagelse af Arrestantindens Tarv." 

Den omtalte politiretsassessor Selmer blev ifølge Kjøbenhavnsposten den 23. oktober 1841 suspenderet fra sit embede. Herefter skete der normalt det at man underhånden gav den suspenderede ordre om at søge sin afsked, eller der blev nedsat en undersøgelseskommission. Kjøbenhavnsposten den 12. december 1841 meddelte lakonisk at

Politiretsassessor Selmer er under 9de dennes i Naade og med Vartpenge entlediget fra sit Embede.

Højesteretsdom om Bedrag. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbet af Tørv i Læsseviis har allerede længe været i Miscredit hos Stadens Borgere, idet det har viist sig, at Tørvebønderne bruge allehaande Midler for at give Læsset Udseende af at være langt større end det i Virkeligheden er. Til hvilken Yderlighed dette Slags Bedrageri er gaaet, og hvor planmæssigt det er blevet anvendt, er imidlertid vistnok først blevet oplyst under nærværende Sag. Da det var bragt i Erfaring i afvigte Marts Maaned, at en Deel Bønder jevnligt opholdt sig i Gaarden Nr. 46 paa Nørregade og derfra udkjørte med Tørv, der i Gaarden bleve omlæssede, begav Politiet sig derhen for at undersøge Sagen. Ved Ankomsten derhen fandtes en lille Bondevogn ed tætte Spoler samt For- og Bagsmæk, belæsset med Tørv. Ved at undersøge dette Læs, befandtes saavel ved For- som Bagsmækken nedsat 2 af Træmmer sammenslaaede Smakker, saaledes at imellem Vognens virkelige Smækker var et Rum af temmelig betydelig Størrelse aabent; ligeledes fandes paa Siderne af Læsset opstablet Tørv paa Kant, hvorimod det var betydeligt huult i Midten og tildækket med Ærtehalm. Læsset havde, udvendigt fra seet, Syn af at indeholde flere Tørv end det virkelig indeholdt; thi ved at reise de falske Smækker, sank Læsset dybere end Vognens Fjeller. Ligeledes fandtes i bemeldte Gaard 5 a 600 Snese Tørv. Da det bragtes i Erfaring, at 3 med Tørv belæssede Vogne nyligt vare kjørte ud af Gaarden, eftersporede man disse og fandt dem holdende i Frederiksborggaden, hvor de bleve anholdte af Politiet. Den første af disse Vogne tilhørte Huusmand Christen Jensen af Bagsværd. Vognen var en lille Brædevogn med For- og Bagsmække. Omtrent 6 Tommer fra Forsmækken fandtes et Toug bunden over Vognen fra det ene Fjel til det andet. Paa dette Toug hvilede en anden Forsmæk af sammenslaaede Træmmer skraaes ind i Vognen, saaledes att der imellem Forsmækkene foroven var et Rum af 6 Tommer og forneden af omtrent 12 Tommer. Tørvene vare løst henkastede i Vognen og paa den øverste Rand af fjellene vare en Række af Tørv opstillet paa Kant. Den anden Vogn, der tilhørte Jordbruger Christian Frederiksen af Bagsværd, havde dobbelte For- og Bagsmækker, ligesom der paa Bunden af Vognen fandtes tvende 2 Alen lange Brædder, liggende paa Klamper 7 Tommer fra Bunden, og under hvilke ingen Tørv fandtes; langs med Fjellenes indvendige Side omtrent 3 Tommer fra Overkanten fandtes fastslagne Lægter, hvorpaa Tørv rundt omkring vare stablede, saa at det havde Udseende af, at Tørvene inde i Vognen vare stablede, uagtet det ikke var Tilfældeet. Paa hele Vognen fandtes neppe 1½ Sæk Tørv. Den tredie Vogn tilhørte Jens Olsen, Huusmand i Bagsværd, og var af samme Construction som den sidstnævnte; den indeholdt neppe 2 Sække Tørv. Disse Bønder havde formeligt indlogeret dem hos en Beenhandler her i Byen, hvor de opholdt dem den største Deel af Ugen baade Nat og Dag og drev fra denne deres Bopæl den nævnte Næringsvei med at bedrage Byens Indvaanere. For saadanne Læs som de anholdte lode de sig betale fra 9 til 12 Mk., stundom endog mere, og de solgte dem stedse Læsseviis. Da disse Tiltalte have vedgaaet at have foretaget den nævnte Trafik i en bedragerisk Hensigt, bleve de ved Kjøbenhavns Politretsdom af 12te Juni 1841 ansete efter Frdn. af 11te April 1840 § 1 cfr. § 41 med Straf af Fængsel paa Vand og Brød, den første i 3 Gange 5 Dage og de 2 sidstanførte i 4 Gange 5 Dage. Høiesteret stadfæstede denne Dom, dog saaledes at Staffetiden for Christen Jensen ligeledes fastsattes til 4 Gange 5 Dage.

(Kjøbenhavnsposten, den 20. oktober 1841, uddrag)