Landsforsamlingen om Gjenoptagelse af Krigen. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvig-Holsten. Fra Nordalbingen, 31. marts. I går holdt den slesvig-holstenske landsforsamling et langvarigt hemmeligt møde, som kun blev afbrudt af et kort offentligt. Man vil vide at langt størstedelen af landsforsamlingen er fast besluttet på definitivt at sætte en stopper for den tidligere vaklen på den ene eller anden måde i denne session. Og det er ikke kun venstrefløjen og slesvigerne, der hører til centrum og højre der nu ønsker en selvstændig genoptagelse af kampen, men - med ganske få undtagelser - alle repræsentanter for de to hertugdømmer, uden forskel fra de tre nævnte fraktioner, foretager godkendelsen af ​​de kreditter som regeringen krævede (ifølge rapporter 8 millioner mark) var afhængige af, at statholderskabet nu ufortrødent fortsatte på den vej der blev besluttet i begyndelsen af ​​måneden (men stort set opgivet siden general Rauchs mission). Især Centrum og Venstre bør være enige om, at statholderskabet snarest skal tage fat i enten de preussiske officerer der endnu ikke definitivt er overgået til slesvig-holstensk tjeneste (og disse omfatter en stor del af generalstaben med generalløjtnant von Bonin i spidsen) i tilfælde af at sikre genoptagelse af fjendtligheder, eller hvis de ikke er i stand til at reagere på dette, straks at søge at rekruttere andre tyske officerer til at tage deres sted. (Weser Ztg.).

Schleswig-Holstein. Aus Nordalbingten, 31 März. Gestern hat die schleswig-holsteinische Landesversammlung eine geheime Sitzung vonlängerer Daueer gehalten, die nur durch eine kurze öffentliche unterbrochen war. Man will wissen dass die überwiegende Majorität der Landesversammling entschlossen ist in dieser Sitzung definitiv dem bisheringen Schwanken in der einen oder der andern Weise ein Ende zu machen. Und nicht bloss die Linke und die dem Centrum und der Rechten angehörigen Schleswiger wollen jetzt eine selbständige Wiederaufnahme des Kampfes, sondern - mit sehr wenigen Ausnahmen - sämmtliche Abgeordenete der beiden Herzogthümer, und zwar von den drei genannten Fractionen ohne Unterschied, machen die Bewilligung der von derRegierung geforderten Credite (dem Vernehmen nach 8 mill. Mark) davon abhängig dass die Statthalterschaft jetzt unbeirrt auf dem zu Anfang des Monats beschlossenen (seit der Sendung des General Rauch in der Hauptsache aber wieder aufgegebenen) Wege fortschreite. Namentlich sollen Centrum und Linke darin einig seyn dass die Statthalterschaft dringend angegangen werde sich entweder der noch nicht definitiv in schleswig-holsteinische Dienste übergetretenen preussischen Officiere (und zu diesen gehört ein grosser Theil des Generalstabs mit Generallieutenant v. Bonin an der Spitze) für den Fall des Wiederbeginns der Feindseligkeiten zu vergewissern, oder wenn dieselben darauf nicht einzugehen geniegt sind, andere deutsche Officiere an deres Stelle unverzüglich zu gewinnen suche. (Weser Ztg.).

(Allgemeine Zeitung 4. april 1850).

Slesvig-Holsten. Kiel, 30. marts. Ifølge visse rapporter, i dagens hemmelige aftenmøde i landsforsamlingen skal hertugen af Augustenborg i betragtning af den aktuelle situation have foreslået at gøre et nyt forsøg på forsoning ved direkte forhandlinger med den danske regering. Forslaget gav anledning til en stormende debat, som endte med, at det blev forkastet med et flertal på blot 3 stemmer. - Ifølge private kilder fra København har kongens sygdom taget en drejning, der er meget bekymrende for hans overlevelse. (H.B.)

Schleswig-Holstein. Kiel, 30 März. Sicherem Vernehmen nach ist in der heutigen geheimen Abendsitzung der Landesversammling vom dem Herzog v. Augustenburg der Antrag gestellt worden in Betracht der gegenwärtigen Lage der Dinge einen neuen Versuch der Ausgleichung vermittelst Anknüpfung directer Verhandlungen mit der dänischen Regierung zu unternehmen. Der Antrag gab Veranlassung zu einer stürmlischen Debatte, welche damit endete dass derselbe mit einer Mehrheit von nur 3 Stimmen verworfen wurde. - Privatbereichte aus Kopenhagen zufolge hat der Krankheitszustand des Königs eine für seine Erhaltung sehr bedenkliche Wendung genommen. (H. B.)

(Allgemeine Zeitung 5. april 1850).

Angeln. Haderslev (Efterskrift til Politivennen)

Slesvig, 16. marts. I forgårs var der igen generalforsamling i komitéerne for alle landsbyer i Angeln-regionen i Sønderbrarup hvor beslutningen endnu en gang blev truffet enstemmigt at kun statholderskabet ville blive anerkendt som den nuværende lovlige regering i Slesvig-Holsten, og at alle af dets dekreter ville blive ihærdigt efterstræbt gennemført med rigdom og blod. Det lød generelt at man derimod endelig og ivrigt håbede at blive befriet for alt ondt, det vil sige fra "statsforvaltningen" og dens ansatte embedsmænd der stort set bestod af karakterløse mennesker, og nu også gerne ville at se løfterne fra statholderskabet garanteret. Sognet Thumbye synes at være sunket i sløvhed, det er imod al fremskridt, hvilket er så meget desto mere beundringsværdigt, som det ligger syd for afgrænsningslinjen. - Angel har omkring 35 sogne. - hvordan "statsforvaltningen" beslutter og fordrejer, kan også ses af følgende: Senatet i Haderslev by, overbevist om, at nogle af de få underskrifter af dokumentet, som var rettet mod borgmester Kjær, som er almindeligt  elsket og respekteret der, og overgivet til statsforvaltningen var fiktive, bad de dem give dem mulighed for at bevise dette. "Statsadministrationen" kalder denne anmodning for en "protest mod afsættelsen af ​​borgmesteren", og som følge heraf eller under påskud heraf vil hele senatet, samt statssekretæren dr. Meier, afskediget uden videre. (H. Börs.).

Schleswig, 16 März. Vorgestern fand wieder eine Generalversammlung der Committirten sämmtlicher Dorffschaften der Landschaft Angeln zu Süderbrarup statt, wo denne abermals einstimmig der Beschluss gefasst wurde dass man nur die Statthalterschaft als dermalige rechtmässige Regierung Schleswig-Holsteins anerkenne, alle Verfügungen selbiger mit Gut und Blut zur Ausführung zu bringen eich eifrigst bestreben werde. Allgemein ward ausgesprochen dass man dagegen endlich und hetzt von allen Uebeln, will sagen von der "Landesverwaltung" und deren grösstentheils aus charakterlosen Personen bestrhenden angestellten Beamten erlöst zu werden hoffe, Versprechungen der Statthalterschaft nunmehr auch gewährleistet sehen möchte. Das Kirchenspiel Thumbye scheint in Lethargie versunken zu seyn, es zeigt sich allem Fortschritt abhold, welches umsomehr zu bewundern, da es doch südlich der Demarcationslinie liegt. - Angeln hat circa 35 Kirchspiele. - wie die "Landesverwaltung" bescheidet und verdreht, geht unter andern auch aus folgendem hervor: Der Senat der Stadt Hadersleben, davon überzeugt dass einige der wenigen Unterschriften des Documents, welches gegen den Bürgermeister Kier, der daselbst in allgemeiner Liebe und achtung steht, gerichtet und der Landesverwaltung ubergeben war, fingirt seyen, ersuchte diese ihnen Gelegenheit zu geben solches darthun zu können. Diese Bitte wird von der "Landesverwaltung" ein "Protest gegen die Absetzung des Bürgermeisters" genannt, und in Folge oder mit dem Vorwande dessen ist denn der ganze Senat, sowie der Staatssecretär Dr. Meier, ohne weiteres abgesetzt. (H. Börs.).

(Allgemeine Zeitung 24. marts 1850).

Uro i Husum. (Efterskrift til Politivennen)

Flensb. Corr. indeholder følgende: "I dette øjeblik modtager vi nyheden om, at der er udbrudt uro i Husum, at den afsatte borgmester v. Kaup og den afsatte borgmester Thomsen er genindsat i deres embeder (sandsynligvis ved dekret fra Statsholderskabet) og at en der er dannet borgervagt, og at der allerede er begået udskejelser mod dansksindede beboere.«

Der Flensb. Corr. enthält folgendes: "In diesem Augenblick geht uns die Nachricht zu dass in Husum Unruhen ausgebrochen sind, dass der abgesetzte Amtmann v. Kaup, sowie der abgesetzte Bürgermeister Thomsen in ihre Aemter wieder eingesetzt sind (wahrscheilich durch ein Decret der Statthalterschaft) dass sich eine Bürgergarde gebildet habe und dass bereits Excesse gegen dänischgesinnte Einwohner verübt worden sind."

(Allgemeine Zeitung 19. marts 1850).

Etatsraad Lassen. (Efterskrift til Politivennen)

Etatsraad Lassen er nu ankommen til Haderslev og Byens Avis meddeler herom følgende:

"Etatsraad Lassens Indtog. Haderslev, den 5te Marts. I Eftermiddags Kl. 5 indtraf Etatsraad Lassen her til Byen. Hans Indtog var saa smuk og folkelig en Fest, som Haderslev nogensinde har seet. Allerede imorges tidlig var en Æresdeputation af 6 Borgere ilet forud til Aabenraa, for der at modtage vor elskede Borgmester, som vi desværre have maattet savne altfor længe. I Nørby Kro ventede en Deel Borgere fra Haderslev, for at byde Etatsraad Lassen Velkommen og ledsage ham tilbyes. Før Toget naaede Hoptrup bestod det allerede af en heel Række Vogne. I Hoptrup modtoges Skaren af en ny stor Mængde Borgere fra Haderslev baade tilhest og tilvogns, der alle sluttede sig til Fest-Toget. Foran Kroen var Skoleungdommen i Hoptrup opstillet og svang en Dannebrogsfane under Jubelraab og Sang. Derfra gik Toget i rask Trav til Haderslev. Ved Sønderbroen standsede det et Øieblik for den talløse Folkemængde, der var stimlet sammen. Et begeistret "Længe leve vor brave Borgemester!" lød fra Alles Mund. Et Musikkorps, som var opstillet ved Broen, drog nu langsomt foran, spillende "den tappre Landsoldat". Paa Torvet holdt Toget, og under tordnende Hurra hilsedes Etatsraaden af Borgerne, hvorpaa han svarede med nogle hjertelige Taksigelseeord. Endelig ankommen paa Gammelthing, hvor Lassens Bolig er, henvendte sig Etatsraaden med en smuk Tale til Folket. I denne bad han alle ihukomme vor elskede Konges Kjærlighed til sit Folk, fremhævede, at den troe Befolkning nok havde lidt Meget, men at den nu med Guds Hjælp kunde vente en lysere Fremtid og en bæderlig Fred, og sluttede med et "Længe leve!" for Hs. Maj. Kong Frederik den Syvende. Med et ni Gange gjentaget begejstret Hurra besvarede Folket denne Tale. Herpaa henvendte Etatsraaden sig endnu engang til Mængden, opfordrede den til at bevare sin rolige og hæderlige Holdning og lod Haderslevs og Nordslesvigs troe Befolkning leve. Herpaa adspredte sig Mængden, efter atter at have udbragt et Leve for Borgemesteren". 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. marts 1850, 2. udgave).

Tann'sche Freischaren in dem Gefecht bei Hoptrup. Nach einer Skizze des Freiwilligen Maler Schmidt. Tann-ske friskarer ved slaget ved Hoptrup. Die Gartenlaube, nr. 12, 1862.

Slesvig-Holsten. Haderslev, 3. marts. Borgmesteren Kier selv, en stilfærdig, retfærdig, alment folkelig mand, der altid holdt ro og orden i denne by, hvem selv general Malmborg ikke kunne nægte sin anerkendelse, er pludselig og uden nogen tænkelig grund, blot i ensidig interesse af danskerne, afskediget fra sit embede, og den tidligere borgmester Lassen, kendt som en rasende dansker, blev genindsat i dette embede af landsforvaltningen. Dette slag skabte en dårlig stemning her. Byens myndigheder vil ikke tjene med en mand som L., og så skaber landsforvaltningen uansvarligt anarki hvor der indtil nu var størst ro og orden. Men hvad nytter alle de pæne ord og trøst fra Berlin, når det fattige, meget prøvede land stadig skal udstå sådanne prøver? Kan det undre, at selv de "velmenende" begynder at tvivle på Berlins oprigtighed? Eller skal dette skridt måske være landsforvaltningens sidste trumf på tærsklen til dets effektivitet? Det er virkelig på høje tid at tingene snart ændrer sig til det bedre, ellers ville det være bedre pludselig at give stakkels Slesvig nådestødet. (Alt. M.).

Schleswig-Holstein. Hadersleben, 3. März. Der Bürgermeister Kier hieselbst, ein ruhiger, besonnerer, allgemein beliebter Mann, der stets die Ruhe und Ordnung in hiesiger Stadt aufrecht erhalten, dem selbst der General Malmborg seine Anerkennung nicht versagen konnte, ist plötzlich und ohne allen erdenklichen Grund, bloss im einseitigen Interesse des Dänenthums, seines Amtes entsetzt, und der als enragirter Däne bekannte frühere Bürgermeister Lassen hieselbst wieder von der Landesverwaltung in dieses Amt eingesetzt worden. Dieser Schlag hat hier eine böse Stimmung verursacht. Die städtischen Behörden werden mit einem Manne, wie L., nicht zusammen dienen, und so ruft die Landsverwaltung auf eine unverantwortliche Weise Anarchie hervor, wo bisher die grösste Ruhe und Ordnung herrschten. Was helfen aber alle schönen Worte und Vertröstungen von Berlin, wenn das arme, vielgeprüfte Land noch solche Proben zu bestehen hat? Ist es da ein Wunder, wenn selbst die "Gutgesinnten" an der Aufrichtigkeit Berlins zu zweifeln beginnen? Oder soll jener Schritt vielleicht der letzte Trumpf der Landesverwaltung am Vorabend ihrer Wirksamkeit sein? Es ist wahrlich die höchste Zeit, dass bald eine Aenderung der Dinge zum Bessern eintrete, sonst gebe man lieber dem armen Schleswig plötzlich den Gnadenstoss. (Alt. M.).

(Baierscher Eilbote 13. marts 1850).

 

Magistraten i Haderslev. I "Dannev." læses følgende offentlige Bekjendtgjørelse:

"Bestyrelses-Commissionen for Hertugdømmet Slesvig har under 11te d. M. entlediget hidtil, værende Stadsecretair og Raadmand Dr. Meyer samt Raadmændene Mecklenburg og Kieldrup, og i deres Sted igjen indsat Cancelliraad Hargens som Stadsecretair og Raadmand, samt constitueret hidtilværende deputeret Borger, Kjøbmand Jacob Juel og forhenværende deputeret Borger, Kjøbmand Hans Petersen som Raadmænd.

Haderslev den 12te Maris 1850.

Lassen, Borgmester."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. marts 1850, 2. udgave).

Lassen afløste Otto Kier (1792-1863) som var borgmester 1848-1850 indsat af den provisoriske regering, da denne blev entlediget 22. marts 1850.

Gustav Friedrich Lassen (1801-1854)  var borgmester, byfoged og politimester i Haderslev 1844-1848, og forlod byen i april efter marts-begivenhederne i 1848. Han var herefter medlem af civilforvaltningen i hertugdømmet 1848-1850. Han afløste i juli 1850 etatsråd Schrader i Flensborg som overpræsident da denne overtog en vigtigere post. I stedet blev Emil Hammerich (1801-1877) borgmester, byfoged og politimester 1850-1864. Han tiltrådte officielt 28. november 1850.

Til Garnisons Kirkes Patronat! (Efterskrift til Politivennen)

Til Garnisons Kirkes Patronat! Det er neppe uvitterligt for de Kirkebesøgende af Garnisons Sogn, at der l Garnisonskirken, med Hensyn til Kirkens Betjente, har været en Deel tilbage at ønske. Vi ville ikke omtale det nærværende Øieblik, hvor der i Kirken, under Gudstjenesten, kun er een Kirkebetjent, nemlig Undergraveren, tilstede, da Overgraveren er død, og Klokkeren, formedelst Alderdomssvageligbed, ikke længere kan komme i Kirken; men vi ville udtale det Haab for Fremtiden: at der til Overgraver maatte blive udnævnt en Mand af noget yngre Aldre, og som er i Besiddelse af den Dannelse og den Takt, som hos en Kirkebetjent er saa ønskelig for Menigheden. Vi antage som afgjort, at Embedet vil blive at besætte i Henhold til Anordn, af 20de Marts 1814 § 53; og da der er os bekjendt, at det søges af en Mand, der i 25 Aar har været Skolelærer her i Sognet, til sine forskjellige Foresattes fuldkomne Tilfredshed, en Mand, som en stor Deel af Sognets yngre Medlemmer føle sig, fra deres Skoletid af, bundne til ved Agtelses- og Taknemligheds Baand, hvis hele Personlighed forekommer os i høi Grad passende for det Iedigværende Embede, og som, saavidt vides, fra Sognets Provst og Præster har erholdt de bedste Anbefalinger, og ønskes til deres Medhjælp ved Kirken, tillade vi os offentlig at frembære vort Ønske for det ærede Kirke-Patronat, som bestemmer Valget, og lægge vor bedste Anbefaling for denne Mand, til de mange Andre.

Med Hensyn til Undergraverens hele forhenværende Livsstilling, antage vi, at der ikke kan være Tale om Forurettelse eller Forbigaaelse, hvis den antydede Skolelærer ville blive ham foretrukken, og Undergraveren saaledes ikke kom til at rykke op; denne Sidste har nemlig, som bekjendt, kun circa 11 Aar været i offentlig Function, og det maae vistnok erkjendes for en stor Lykke for ham, at han, i sin Tid, kom i denne Stilling, der giver ham et saa rigeligt Udkomme, ved hvilken Leilighed han, af aldeles private Grunde, blev foretrukken for den Mand, der nu atter concurerer med ham. 

Flere af Garnisons Sogns Beboere og Kirkebesøgende.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. marts 1850, 2. udgave).