Byfogden i Thisted indkalder Haandværksmestre. (Efterskrift til Politivennen)

 Aalborg, den 9de November

Byfogden i Thisted har sammenkaldt alle Byens Haandværksmestre til et Møde for at meddele ham Oplysning om, for hvilke Haandværkssvende man der i Byen har Arbejde. Han tilsigter derved at "forhindre Svendenes ørkeslæse Vandring til Byen". Men en Politiemester kan dog ikke forud bestemme, hvor Haandværkssvende skulle vandre hen og har slet ingen Ret til at lukke Byen for dem. Selve Haandværksmestrene kunne heller ikke vide, hvad Arbejde de maatte faae, og vilde vist ogsaa, ligesom det forbrugende Publicum, være ilde tjente med, at Svende advares fra at søge til Byen. For deres Fornøielsed Skyld blive disse der heller ikke, naar der til given Tid intet Arbeide skulde være. Haandværkssvendenes fredelige Vandringer, om de end maae ledsages af lidt "Fægten", i have overhovedet aldrig viist sig at være forbundne med Ulemper for det Offentlige, end ikke i de Lande, hvor de ere langt talrigere, og altsaa mindst her, naar der ellers er et aarvaagent Politie. Behøves dettes Mellemkomst i noget Tilfælde, saa er det jo nok, at det optræder i rette Tid, og mindre betimeligt er det vistnok, naar ellers ikke farlige forebyggende Foranstaltninger kræves, at male Tilstande paa Væggen, hvormed det slet ingen Fare har.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. november 1858).

Svenske Vagabonder i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

"Flvp." har fra Aarhuus en meget mørk Skildring af den Tilstand, hvori Jylland er kommet ved de mange svenske Vagabonder, der ere invandrede her i Landet, for som det hed at tage Tjeneste. Det hedder deri blandt Sindet: Det gruopvækkende Mord, som nylig er begaaet i Marselisborg Skov, i Nærheden af Aarhuus By, 1/4 Mil fra samme, endnu ved lys Dag, Eftermiddag Kl. 5, paa en befærdet Spadserevej og i Nærheden af Huse og Mennesker, foranlediger Indsenderen til at sige nogle Alvorsord. I længere Tid har det været almindeligt bekjendt, at Jylland er overfyldt af vagabonderende Karle, navnlig svenske, der drive om paa Lykke og Fromme, en stor Del have slet ikke havt fast Kondition, endel ere afskedigede eller bortløbne af Kondition og endel have af og til havt Arbejde paa Accord. Det er derhos ligesaa almindeligt bekjendt, at Størstedelen af disse Folk ere meget raae og udisciplinerede, og stærke Brændevinsdrikkere og overhovedet med fremherskende dyriske Tilbøieligheder, saa at de, for disses Tilfredsstillelses Skyld, uden at gjøre sig stor Samvittighed deraf, foretage lovløse Gierninger. Isærdeleshed lider Østkysten af det midterste Jylland haardt under denne Tilstand. Bønderne blive bestjaalne, uden at de i saamange Tilfælde for Politiet anmelde Tyveriet, fordi de da frygte Tyvens Hævn; Tyveri, Ran og Overfald tør næsten siges at høre til Dagens Orden; paa aabenbart og skjult udført Mord frembyde de sidste Aar mange Exempler. Svenske Vagabonder styrke vore egne i Forfort til samme lovløse Gjerninger, thi de see. at disse lade sig udføre hyppigt uopdagede og ustraffede. Saaledes har Tilstanden været i de senere Aar; førhen var dog Retssikkerheden nogenlunde god, men især i det sidste Aar, siden ArbeidsIøsheden paa Grund af Tidsconjunkturerne i høi Grad er tiltaget, er den lovlige Orden i Forfald, den offentlige og især den private Sikkerhed i høi Grad truet, og værre vil det blive, thi den forestaaende Vinter vil bringe en meget større Arbeidsløshed. Paa Veiene, saavel ad Chausseer som Biveie, drive Vagabonder om snart enkeltvis snart i hele Flokke; i Kroer træffer man næsten altid paa dem; enkelte indlogere sig paa et Sted flere Dage ad Gangen, ventende paa den usikkre Fremtid, og drage fra Sted til Sted.

(Ribe Stifts-Tidende 6. november 1858)

Kateket Wulff ansat i Emmerlev. (Efterskrift til Politivennen)

"Vestsl. Tid.-- indeholdt for nylig et stærkt Angreb paa Cand. theol. Wulff, der er bleven bestikket til personel Kapellan for Emmerlev Menighed, idet Bladet beskyldte ham for ar have slesvigholstenske Planer med sin Ansættelse i der nævnte Pastorat. Af en Berigtigelse, som "Vestsl T." senere har indeholdt, fremgaar det imidlertid, al Beskyldningen er falsk, men "Dvk." synes ikkedestomindre at have Ret i sin Bemærkning om, at Hr. Wulff, der vel har taget theologisk Embedsexamen i Kjøbenhavn, men under sit tidligere Ophold i Kiel blev stærkt paavirket af den der herskende Aand og i to Aar har studerer ved Universitetet i Bonn, mindre vel skikker sig til Ansættelse i et af Slesvigs Brændpunkter, idet Emmerlev ligger i Tønderegnen, hvor Iver og Nidkjærhed for der danske Sprog netop ere nødvendige, og det Yderste, der kan siges til Fordel for Hr. Wulff, er, at han i national Henseende er aldeles indifferent. Hvilken Mening man imidlertid end har om Kapellanens politiske Anskuelser, bliver hans Udnævnelse dog i alle Tilfælde mislig, da han ikke er det danske Sprog mægtig, saaledes som det sees af den Bekjendtgjørelse, han har ladet indrykke i "Vestsl. Tid." om, at han agter at drage Udgiveren til Ansvar ved Domstolene; det hedder nemlig heri: "Det henstilles til den egne Retsfølelse af de Redaktioner, der i deres resp. Blade maatte have optaget den ovenfor tilsigtede Artikel af "Vestsl. Tid.", om de ogsaa ville optage dette Aviso eller ei". (Dgbl.)

(Ribe Stifts-Tidende 6. november 1858)

Jacob Georg Christian Wulff (1827-1908) blev student i Kiel 1846, studerede i Bonn 1848-1851, København 1852. Cand. theol i 1853. Kapellan i Emmerlev 1858, i Svendborg 1860-1865. Sognepræst i Adsbøl-Gråsten 1865-1870, Vodder 1871-1893.

Overfald paa Landeveien. (Efterskrift til Politivennen)

Det er med Gysen at man skotter til Granskoven ved Kolding-Vilstrup Vejen, naar man drager til og fra Veile, da den i den sidste Tid har varet Skjulested for ondskabsfulde, kaade og raae Subjekter, der finde Fornøjelse i at overfalde og mishandle selv de fredeligste Vejfarende. Saaledes bleve tvende Mænd af Nørrevilstrup morderisk overfaldne paa Vilstrupveien Markedsaften den 23de Septbr. og bibragte dybe Knivstik flere Steder paa Legemet, hvorved navnligen den ene for længere Tid er berøvet sin Arbeidsdygtighed. Markedsaften den 13de Oktober bleve ligeledes flere Sønner og Døttre af Vilstrup Byes honetteste Familier overfaldne af en Mængde raa og uopdragne Mennesker, der trakterede Karlene, uden Anledning, med Slag i Ansigtet med Næverne og Stokke, kastede Pigerne omkuld paa den snavsede Vei og behandlede dem med Kaadhed og Uforskammethed, som kun det allerraaeste Menneske vil gjøre sig skyldig i. Del er derfor ikke uden Ængstelse, at Forældre sende deres Sønner og Døttre til Staden, dersom der ikke bliver gjort Noget for at sikkre den Vejfarende for sligt raat og vilkaarligt Overfald. (Veile A.)

(Ribe Stifts-Tidende 2. november 1858).

Tilsynsreiser i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Det er forskrækkeligt hvad en Jagt-Kammerherre og Skovembedsmand med Nogle bagpaa kan koste Landet, især naar det er i Slesvig, hvor der ruttes med al mulig bureaukratisk Fornemhed og selv Bispen ikke kan kjøre paa Visitats uden at det skal være "med Fire". Saaledes oplyses i forannævnte Bl., at "Chefen for "det kgl. slesvigske Forst- og Jagd-Amt", en Kammerherre, som endda kun hedder Baastrup, paa 11 Tilsynsreiser fra den 25de October til den 6te Nov. i Forening med Overforsteren, alene for Haderslev Østeramts Vedk., har brugt 22, skriver to og tyve Kudske og 66, skriver sex og tredsindstyre Par Heste. Det er det umiddelbare Forbrug; middelbart sættes endnu 10 Mand og 10 Heste i Bevægelse som "Expresser for at tilsige Vognene"; ialt følgelig anvendes der 32 Mand og 142 Heste for at sætte en Tilsynsforretning iværk, m. H. t. hvilken det nævnte Blad udlover en klækkelig Belønning til den, som, selv i Forstfaget, trøster sig til at paavise det mindste Gran af Udbytte, for ikke at sige Nytte , som Tilsynsreisen frembringer. Man maa ikke troe, at et saadant Skovtilsyn iværksættes paa den eneste Maade, som almindelige Mennesker vilde foretage den, idet de tvende Herrer Tilsynsmænd simpelthen satte sig op paa en tospændig Vogn og kjørte fra Skov til Skov indtil Tilsynet var forbi. Nei, først kjører Forst- og Jagtmesteren i en Vogn med fire Heste "i Nærheden", - thi de ere kun yderst sjeldent spændte for paa almindelig Maade, idet Bønderne vel ere pligtige til paa Forlangende at levere en Vogn og 4 Heste, men ingenlunde en Forspænding, der er nødvendig til, at 4 Heste kunne sættes foran Vognen; det ene Par sjokker derfor i Reglen bag efter Vognen, ikke for at afløse det trækkende Par, thi dette er nødvendigt paa de halvt chausserede Veie, saa meget mere som Bonden kun skal kjøre 3 Mile ad Gangen, men formodentlig for at give det hele Optog det til Øiemedet nødvendige Relief af Pudseerlighed. Bagefter kommer da Overforsteren i en Vogn med lo Heste for, for at de Undrende paa Veien skulle kunne see, at der her i Verden gives Noget, som hedder Rang og Stand; thi det Naturlige, at Overforsteren satte sig ind i Vognen til Forst- og Jagtmesteren og lod sin Vogn blive hjemme, kan ikke tænkes i det danske Bureaukrattes Gosen : Slesvig.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. november 1858)