01 maj 2022

Arbejderboliger paa Christianshavn. (Efterskrift til Politivennen)

Nye Arbejderboliger paa Christianshavn. (Fdl.). Nytaarsaften heisedes Krandsen paa tre af de fire Arbejderboliger, der for Tiden opføres paa Christianshavn under Ledelse af den derværende Understøttelsesforenings Bestyrelse. De to af disse ligge i Prindsessegade ved Siden af Communens Skole ligeoverfor Vor Frelsers Kirke; den ene ud til Gaden, den anden tilbage paa den omtrent 3000 Qv.-Alen store Byggegrund. Den tredie  af de reiste Bygninger ligger lidt derfra paa den omtrent 3400 Qv.-Alen stor Grund paa Hiørnet af St Annagade og Gaden langs Volden. Hver af de førstnævnte bygninger, er omtrent 40 Alen lang og 16 Alen dyb, den sidstnævnte er 60 Alen lang med samme Dybde som de andre. Den fjerde Bygning, der paa Grund af de stedlige forhold ikke kan opføres endnu, skal ligge ud til Volden og have en Længde 30 Alen. De opførte Bygninger ere alle tre Etager høie og adskille paa hver 20 Alen ved Brandgavle. Der skaffes ved dette Byggeforetagende Boliger for 100 Familier, hvoraf 64 faae eet Værelse, 5½ Alen og 7 Alen, et Kjøkken og et Loftskammer; 36 Leiligheder have foruden Værelset tillige et Kammer ved Siden deraf. Leien for disse er tænkt at blive 32 Rd. halvaarlig, for hine 24 Rd. I Bygningen i Prindsessegade indrettes desuden Leilighed for en Urtekræmmer og en Høker. Den Capital, der udkræves til dette Forelagende, er anslaaet til omtrent 85,000 Rd.; heraf ønskedes, saavidt vides, omtrent 35,000 Rd. tilvejebragt ved Actier paa 200 Rd. Stykket, og Beløbet tegnedes i nogle faa Dage. Baade Communen og andre Autoriteter ere ligeledes komne Foretagendet beredvillig imøde; men den væsentligste Fortjeneste deraf har dog den christianshavnske Understøttelsesforenings Bestyrelse, der har taget sig af denne Sag med den Kraft, Varme og Udholdenhed, som man kjender saa godt fra dens øvrige Virksomhed for Christianshavns Fattige.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. januar 1869)


"Opført af Kjøbenhavns Kommune Aar 1865" står der på bygningen i Prinsessegade 56. Foto Erik Nicolaisen Høy.


"Opført ved CUF 1869" står der på bygningen i Christianshavns Voldgade 59, set fra foden af volden ved Lillemølle. CUF var Christianshavns Understøttelsesforening. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Christianshavns Understøttelsesforening blev som den første af sin art stiftet i 1866. Selv om foreningen var stiftet af 2 præster ved Frelserkirken, var formålet ikke kristent, men humanitært: dvs. ad frivillighedens og kærlighedens vej at understøtte "værdigt trængende" på Christianshavn, således at de blev sat i stand til at hjælpe sig selv og så vidt muligt forhindredes i at synke ned i uhelbredelig nød og overgå til det offentlige fattigvæsen. Man skulle have boet et halvt år på Christianshavn og ikke modtage fattghjælp. Omkring 60 mænd og kvinder fra den etablerede middelklasse. Den opvoksende arbejderbevægelse havde skabt ængstelse for at samfundet ville brække over i to fjendtlige dele. For at få hjælp skulle man ikke have modtaget offentlig fattighjælp, og man skulle have boet på Christianshavn i det sidste halve år. I perioden 1868-1872 opførte foreningen billige arbejderboliger på Christianshavn: Prinsessegade 56-58 (matr.nr. 411), Christianshavns Voldgade 49-59 (matr.nr. 279a) og Dronningensgade 16 (matr.nr. 249).

30 april 2022

Husvilde i Søkvæsthuset. (Efterskrift til Politivennen)

I Borgerrepræsentanternes Møde igaar Alles Kl. 6½ foretoges Stadens Budget for 1869 til 2den Behdl.

- - -

Ved fattigvæsenet har Udvalget kun stillet et forslag om en Nedsættelse af Inventarieudgifter, medens Ulrik har stillet 3 forslag. Del ene om, at den Del af Søkvæsthusel, som er leiet til interimistiske Husvilde, skal op igen til fraflytning næstkommende flyttedag, hvilket Udvalget ikke kan tiltræde, fordi det maa regnes for altfor radicalt og ugjennemførligt, da der i saa fald maa skaffes Plads andetsteds. Del andet gaaer ud paa at negte Anskaffelsen af 15.000 Stykker ny Kobbertegn til Brug paa Ladegaarden, og det tredie er at stryge Posten til Indkjøb af Tobak og Brændevin i Ladegaardens Marketenderi, for derved at hindre Udsalg af disse Sager til Lemmer e. Heller ikke disse forslag vil Udvalget tiltræde, fordi Spørgsmaalene bør komme frem under Drøftelse af den hele Sag om Fattigvæsenets Omordning. 

- Howitz fremstiller paa Ulriks Vegne Betydningen af de trende forslag. Husvilde-Afdelingen paa Søkvæsthuset er i den Grad i slet og sørgelig Tilstand, at man burde nedlægge den, og det er efter hans Mening urigtigt, at folk, der have givet sig saaledes ind under Communens forsorg som Ladegaardslemmer, selv kunde tilkjøbe sig deres Forbrugsartikler, da de tvertimod bør have ligefrem Forplejning rationsvis. Fremfor Alt bør det ikke taales, at de tilkjøbe sig Brændevin og Tobak. 

- Clausen tiltræder Ulriks første Forslag; der maa gjøres Ende paa denne Tilstand, der er saa sørgelig og demoraliserende, at det var mere christeligt, om man strax slog de Paagjældende ihjel. (Der findes nu over 200 Individer over 10 Aars Alderen). 

- Borgmester Holm vilde ikke have kunnet ønske noget Bedre, end at kunne hæve Husvilde-Afdelingen, men det er ikke muligt at finde en anden Plads hertil, og man vil jo til 1ste April faae en hel Mængde nye Familier at skaffe Plads til, nemlig ved Fraflytningen af Toldbodpladsens Huse. Der vilde ikke vindes Noget ved al forbyde Brændevinsudskænkning paa Ladegaarden, da Vedkommende jo alligevel kunde kjøbe Brændevin for rede Penge, og de i dels sted vilde kjøbe Brød o. lign. for kobbertegnene. Det er ikke i Arbejdere af første klasse, som hver Dag kunne faae 1 Snaps Brændevin, og det vil da kun blive en Snaps hveranden Dag til hele Ladegaardens Befolkning Aaret rundt. Man bør ikke pludselig gjøre Ændringer i et gammelt Reglement, da det vilde regnes for en meget haard Uretfærdighed. 

- Clausen troer ikke, at man vilde betænke sig paa at lukke Søkvæsthuset strax, hvis man kjendte dets sande Tilstand. 

- Eskildsen: Man kan jo dog ikke lukke det, uden at paavise, hvor de Derboende skulle hen Sagen vil jo desuden meget snart komme til Drøftelse ved den almindelige Fattigudvalgs-Betænkning. 

- Herforth værger dette Udvalg mod Mistanken for ikke at have været flittigt, og minder om, at det fra Begyndelsen af mødte bestemt Modstand og Uvillie fra Magistratens Side, saa at det selv maatte skaffe sig alle Oplysninger og føre en udførlig Brevvexling. 

- Clausen: Man kunde i ethvert Fald lægge Folkene fra Søkvæsthuset i Barakker, det var langt bedre. 

Udvalgets Forslag vedtoges enst.: Ulriks derimod forkastedes imod faa Stemmer (Clausen, Meldahl og Olsen).

- - -

(Fældrelandet 31. december 1868. Uddrag, afsnit indsat for overskuelighedens skyld)

Provst Peters, Flensburg. (Efterskrift til Politivennen)

I 1852 (et år efter den danske menigheds oprettelse i Flensborg) var skibskaptajn Thomas Christian Sabroe blevet medlem. Hans kone døde 2 år efter mens han var i Vestindien. Før sin død havde hun kontaktet pastor O. N. H. Peters ved Marie Kirken med henblik på begravelsen - som han også foretog. Pastor Graae (medstifter af den danske borgerskole i Flensborg) fandt ud af dette og mente hun hørte til den danske menighed, Peters havde derfor ikke været berettiget til at begrave hende og udtrykte ønske om at Peters skulle slette hende i kirkebogen, for i stedet at opføre hende i den danske. Peters protesterede, men kirkevisitationen gik ham imod, og han blev pålagt at slette hende i kirkebogen. Dødsfaldet blev indført i den danske kirkebog (men ikke slettet i den tyske). (Danske Kirkebøger i Sydslesvig, bind 1. Ved Lars N. Henningsen. 1993. s. 13-14.)

Pastor Peters havde gjort sig upopulær blandt de tysksindede da han optrådte ved indvielsen af Istedløven på Flensborg kirkegård. Provst Hansen blev afskediget som provst i 1864 efter magtskiftet, og pastor Peters konstitueret i hans sted. Især viste fjendtligheden mod hans indsættelse i marts 1864 sig i Angeln sogn, hvor man udtrykte ønske om indsættelse af en anden.


Fra Slesvig. Provst Peters i Flensborg, en af de modbydeligste af de mange foragtelige Renegater, der i Aarene siden 1864 have arbeidet for Sønderjyllands Fortydskning, har i en Skrivelse til "Flensb. Anz.", der er affattet i den overmodigste Tone, anført de Grunde, hvorfor han forfølger det danske Sprog og særlig dets Benyttelse i Holdts private Realskole i Flensborg. Han betegner i Skrivelsen det danske Sprog i Flensborg som en Frugt af "systematisk dansk Propaganda og Agitation", som en "Drivhuusplante, der maatte gaae under ved den første Storm", og han erklærer, at han vil vedblive Forfølgelsen imod enhver dansk Skole, fordi den i "vor tydsk-talende By Flensborg bestandig kun maa blive et Arnested for politisk Propaganda eller Agitation", i hvilken Henseende han beraaber ug paa de Erfaringer, han har vundet i Aarene fra 1851 til 1863, da han "havde Leilighed til at kaste et altfor nøiagtigt Blik ind i dette jesuitiske Væv". Det er bekjendt nok, at Provst Peters - af Folkevittigheden i Flensborg formedelst en Tale om den overhaandtagende Brug af Kaffe i Reglen benævnes "onse lütje Kaffekann" - i disse Aar som Præst ved Mariekirken bestandig spillede loyal, og at han endog deeltog i Indvielsen af Løvemindesmærket paa Flensborg Kirkegaard. Men saasnart det viste sig fordeelagtigt for ham, afkastede han sin Maske, forfulgte skaanselløst alt Dansk, fik de blomstrende, danske Skoler og den danske Menighed ophævede og er endog fræk nok til nu at tale om de tidligere Tilstande, hvis lydige Tjener han var, som "et jesuitisk Væv" , skjøndt Ingen har viist sig mere jesuitisk end netop han i hele sin Færd. At han foragtes af Flensborgs dansksindede Borgere, er en Selvfølge; naar han ikke ligeledes er en Gjenstand for Tydskernes Ringeagt, saa kan det kun være fordi den tydske "Sittligkeit" er et fra andre Folks Moral aldeles forskjelligt Begreb. 

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 23. december 1868)

I november 1865 var der 450 elever i danske borgerskoler i Flensborg. 320 blev tvunget til at flytte til de tyske borgerskoler, mens 130 fortsatte. I 1869 blev dette tal yderligere beskåret. I forbindelse med sit 50 års jubilæum som præst i oktober 1895 verserede rygter om at han søgte sin afsked. Endnu i 1896 ser det ud til at han var provst i Flensborg. Provst Peters fejrede den 7. januar 1904 sin 85. fødselsdag.

29 april 2022

Kvas i Boserup Skov. (Efterskrift til Politivennen)

Kvaset i Boserup Skov. Vinteren er indtraadt, og for de Fattige, der bo i Nærheden af Skove, er det altid en Trøst, at de kunne værge sig nogenlunde mod Kulden og varme deres knappe Maaltider ved det Kvas, der kan samles paa skovbunden, thi ingensteds, det vi have hørt, har man negtet den Fattige at samle de nedfaldne Grene, hverken i Statens eller Kommunernes eller Privatmands Skovstrækninger. Det er en Barmhiertigheds, en Menneskeligheds Gjerning, hvortil Naturen selv ligesom har anvist Eieren ved om Vinteren at strø de udgaaede Grene over Jorden. Kjøbenhavns Magistrat eier Boserup Skov ved Roskilde, og den har givet det første Exempel paa en modsat Fremgangsmaade ved at lukke Skoven for de Fattige i St. Jørgensbjergs Sogn ved Roskilde. Vi vide vel, at den ikke har gjort det uden, at være ægget derved, at der er foregaaet ikke faa, maaske heller ikke smaa Overtrædelser fra den nævnte Befolknings Side, men vi tro paa den anden Side, at en Del af Skylden herfor paahviler Skovopsynet. Idetmindste har man forsikret os, at der langtfra ikke skete saa mange Krænkelser af skovfreden  dengang, da der var to skovbetjente, som nu, da der er tre. Lad dog den Fattige have lov til at samle Kvas i Skoven, som han har Tilladelse til at sanke Buskenes Bær og Axene paa Marken. Det har overalt og til alle Tider været Fattigmands Ret, lad ikke Kjøbenhavn gjøre Begyndelsen til at bryde den. Vi erindre, at for endel Aar siden en Domænedirektør vilde paalægge den Fattige en Afgift for Tilladelsen til at plukke Bar i Statens Skove, men han veg tilbage for den offentlige Mening, der stærkt reiste sig imod ham. Vi anmode indstændig Kjøbenhavns Magistrat om at tage sit Forbud tilbage. Lad Skovbetjentene gjøre deres Pligt; lad der blive straffet, om endelig saa skal være, men lad ikke det gaa ud over alle Fattige, som ganske vist ikke er Alles Værk.

"Bedrøv ikke en hungrig Sjæl, og forbitre ikke en Mand i hans Armod."
Jesu Sirach. Kap. IV. Vers 2.

(Dags-Telegraphen (København) 12. december 1868)

I starten af 1869 var der en pengeindsamling i gang til fordel for trængende i Sct. Jørgensbjerg Sogn.

Regine Andersen. (Efterskrift til Politivennen)

Tyveri. For nogen Tid siden henvendte en Kone, der havde indfundet sig paa Gammeltorv for at gjøre Indkjøb, sig til den derværende inspektionshavende Politibetjent og meldte for ham, at hun ved el Lommetyveri havde mistet sin Portemonnaie med deriværende Penge, ca. 10 Mark. og at hun havde Mistanke til et Fruentimmer, som paa Torvet stadig havde forfulgt hende, hvilket var forekommet hende besynderligt. Paa Grund heraf fulgte Betjenten med den Bestjaalne omkring paa Torvet for efter det opgivne Signalement at opsøge den som Tyv Mistænkte og var ogsaa saa heldig at træffe hende, der nu blev anholdt cg funden i Besiddelse af den stjaalne Portemonnaie med Indhold, hvilken den Anholdte, Arrestantinden Regine Andersen, Jensens Hustru, vedgik at have frastjaalet den ommeldte Kone. Da hun nemlig havde seet, at dennes Kjolelomme stod temmelig aaben, stak hun ubemærket sin Haand ned i den og tilvendte sig Portemonnaien. Efterat der i Arrestantindens Hjem var fundet en Portemonnaie med 30 Rb., tilstod hun fremdeles, at hun siden Slutningen af Sommeren havde begaaet 7 a 9 Lommetyverier dels paa Gammeltorv dels paa Amagertorv paa Tider af Formiddagen, da der var mest Handel, idel hun af forskjellige hende ubekjendte Fruentimmers Kjolelommer havde stjaalet Portemonnaier med Penge til et Beløb af ca. 32 Rd., af hvilke de anførte 30 Rd. vare Resten. Portemonnaierne, der tildels vare værdiløse, havde hun bortkastet, men hun beholdt Pengene. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev Arrestantinden, der er 32 aar gl. og tidligere straffet for Tyveri, nu anseet efter Straffelovens § 230, 1ste Led, med 1 Aars Forbedringshusarbeide.

(Dags-Telegraphen 10. december 1868)


“Regine Andersen, Jensens Hustrue, str: med V: og B: for Boutikst: og med Forbdh: for Lommetyveri og har været arrest: her for Lommetyveri; see Løsl prot. d: 31½/8 69.” “104 – II” [1869]. Genealogisk Forlag.

Høiesteret har igaar idømt Regine Andersdatter eller Andersen, Arbeidsmand Jensens Hustru, til to Aars Forbedringshusarbeide dels for et af hende den 30te Oktober f. A. paa Amagertorv begaaet Lommetyveri, hvorved hun frastjal en Dame en Portemonnaie med 10 Rd., dels for ulovlig Omgang med Hittegods. Hun var ligeledes mistænkt for at have frastjaalet en Manufakturhandler 15 Tørklæder, der fandtes skjulte i hendes Seng,. Hun har flere Gange tidligere været straffet for Butikstyveri og Lommetyveri og er en Gang bleven benaadet, men uden at dette har bevæget hende til at opgive Tyvehaandværket.

(Dags-Telegraphen (København) 17. maj 1870).