Valg i Nordslesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Striden mellem tyskere og danskere i Nordslesvig var nogle gange ret livlige. I Flensborg skulle alle de tyske kandidater med behørig deltagelse være valgt, hvis ikke det var lykkedes danskerne gennem bedre disciplin at få en halv snes af deres farver igennem. Tyskerne vandt fuldstændigt i Sønderborg på Als såvel som i Haderslev, hertugdømmets nordligste by. Også det danske parti blev fuldstændig besejret i Aabenraa og Tønder. I Aabenraa fik den 1/5 af de afgivne stemmer den første dag, og den følgende dag undlod den ligesom i Haderslev at stemme. Disse valg har vist at det bymæssige element i Nordslesvig overvejende er tysk, mens valgene til delstatsparlamentet og rigsdagen viser, at nordslesvigs landbefolkning langt den største del ubetinget adlyder den parole de får fra København. Men situationen er også sådan, at der på landet er en del tyskere blandt ejerne af større landbrugsejendomme, og forholdsmæssigt er der flere af dem, jo ​​større ejendommene er. Kirkevalget foregik som helhed med endnu mindre deltagelse og gav et endnu mere varieret resultat end de bymæssige.

- - -

Zwischen Deutschen und Dänen ist in Nordschleswig der Kampf mitunter recht lebhaft gewesen. In Flensburg hätten bei gehöriger Betheilung die deutschen Candidaten sämmtlich durchgebracht werden müssen, die Dänen haben aber durch bessere Disciplin ein halbes Duzend ihrer Farbe durchgebracht. In Sonderburg auf Alsen haben die Deutschen vollständig gesiegt, ebenso in Hadersleben, der nördlichsten Stadt des Herzogthums. Auch in Apenrade und Tondern wurde die dänische Partei vollständig geschlagen. In Apenrade brachte sei es am ersten Tag auf 1/5 der abgegebenen Stimmen, am folgenden Tage hat sie wie in Hadersleben Wahlenthaltung geübt. Diese Wahlen haben gezeigr dass in Nordschleswig das städtische Element überwiegend deutsch ist, während allerdings aus den Wahlen zum Landtag und zum Reichstag hervorgeht, dass sie ländliche Bevölkerung Nordschleswigs zum bei weitem grössten Theil der ihr von Kopenhagen aus gegebenen Parole unbedingt gehorcht. Doch steht die Sache auch auf dem Lande so das unter den Besitzern grösserer bäuerlicher Grundstücke nicht wenige Deutsche gefunden werden, und zaw verhältnissmässig um so mehr, je grösser die Grundstücke sind. Die kirchlichen Wahlen sind im ganzen unter noch geringerer Theilnahme erfolgt, und haben ein noch bunteres Resultat ergeben als die städtlichen.

(Allgemeine Zeitung. 23. november 1869) 

Fra Slesvig skriver man den 20. november: "Schw. M.": Glæden over tyskernes valgsejr i Haderslev, Sønderborg og Aabenraa er stor i det tysksindede Nordslesvig, og det viser sig nu, at danskerne ved udsigten til et nederlag, foretrak slet ikke at stemme, for ikke derved at afsløre deres mindretal. I Haderslev (den nordligste by) var det ikke engang sådan, at spillet var lige til den første overslag. Ved vurderingen af ​​de enkelte vælgeres holdninger var der umiddelbart en betydelig overvægt af tysksindede vælgere. Det betyder selvfølgelig ikke, at der er vundet sejre, og nu gælder det om at få så mange ligesindede som muligt til stemmeboksen. Danskerne i Sønderborg vil forsøge at udføre en trussel om at opildne landboerne mod byens borgere, som stemmer tysk, på en sådan måde, at de hverken skal købe eller samarbejde med dem, og det vil helt sikkert resultere i alvorlige tab for nogle mennesker, men det vil med tiden udligne sig igen, da danskerne ikke kan skabe andre forsyningskilder, der ville være mere bekvemme for landbefolkningen på Als.

Aus Schleswig schreibt man unterm 20. Novb.: dem "Schw. M.": Die Freude über den Wahlsieg der Deutschen in Hadersleben, Sonderburg und Apenrade ist im deutschgesinnten Nordschleswig gross, und es stellt sich jetzt heraus, dass die Dänen in Voraussicht ihrer Niederlage das Abstimmen gar nicht fortsetzen, um nicht ihre Minderheit andauernd offenbar werden zu lassen. In Hadersleben (der nördlischsten Stadt) was es aber nicht einmal so, dass für den ersten Ueberschlag die partie gleich stand. Bei der Abschätzung der Gesinnung der einzelnen Wähler ergab sich sofort ein ganz bedutendees Uebergewicht der deutsch-gesinnten Wähler. Damit sind freilich Siege noch nicht gewonnen, und nun erst handelte es sich darum, die Gleichgesinnten möglichst alle zur Wahlurne zu bringen. Die Dänen in Sonderburg werden ihre Drohun, die Landbewohner gegen die in deutschen Sinne stimmenden Bürger der Stadt in der Weise aufzuhetzen, dass man bei den betreffenden weder kaufen noch arbeiten lassen solle, wahr zu machen suchen, und gewiss werden für manch emppfindliche Verluste daraus hervorgehen, mit der Zeit wird sich dies aber wieder ausgleichen, da die Dänen doch nicht andere Bezugsquellen, welche den Landleuten auf Alsen bequemer wären, schaffen können.

(Fränkischer Kurier : Nürnberg-Fürther neueste Nachrichten ; Mittelfränkische Zeitung. 26. november 1869)

I Slesvig-Holsten er tyskerne og danskerne nu hårdere imod hinanden end nogensinde. Der var en voldsom valgkamp i Flensborg og i Sønderborg udgav "Düppelposten" i anledning af valget til byrådet en smæde-artikel underskrevet af mange landmænd, hvor der blev fremsat trusler mod de tyske vælgere. Samme dag, på foranledning af danske agitatorer, marcherede landboerne i massevis ind i byen for at imponere vælgerne. Der var stor ophidselse, men til sidst vandt de tyske kandidater.

In Schleswig-Holstein stehen sich die Deutschen und Dänen jetzt schroffer gegenüber denn je. In Flensburg gab es einen heftigen Wahlkampf und in Sonderburg veröffentlichte aus Anlass der Wahlen für das Stadtverordneten-Collegium die "Düppelpost" einen von vielen Bauern unterzeichneten Schmähartikel, in welchem gegen die deutschen Wähler Drohungen ausgesprochen wurden. Auf Veranlassung dänischer Agitatoren zogen an demselben Tage Landleute massehaft in die Stadt, um den Wählern zu imponiren. Die Aufregund war gross, schliesslich aber siegten doch die deutschen Candidaten.

(Lindauer Tagblatt für Stadt und Land : Amtsblatt für den Stadtmagistrat Lindau und das kgl. Amtsgericht Lindau ; amtliches Bekanntmachungsorgan ... 24. november 1869).

Teglværksindustrien i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

(Af et Brev fra Nordslesvig. den 2den Novbr.) Den slesvigske Jernbane har i den sidst forløbne Maaned befordret over Tusinde tydske Teglværksarbeidere Syd paa, der i Sommer have arbeidet deels i Jylland deels i Nordslesvig. Det er væsentlig ved disse utrættelige og nøjsomme Folks Hjælp, at Produktionen paa Hertugdømmets circa 60 Teglværker ved en Arbeidskraft af henved 1000 Personer for Tiden er naaet op til omtrent 50 Millioner Muursteen foruden Drainrør m. m., eller til omtrent det samme Qvantum, som Kongerigets 700 Teglværker ifølge de statistiske Angivelser frembragte i Aaret 1854. Medens imidlertid Antallet og Produktionen af Kongerigets Teglværker siden den Tid er stegen ganske betydelig og fremdeles vil kunne det paa Grund af det paa mangfoldige Steder optrædende og tildeels ubenyttet henliggede Materiale, er der i Hertugdømmet en Grændse derfor i den Omstændighed, at det stenløse Leer hidtil kun er fundet i større Mængde og nær ved Jordoverfladen ved Haddeby (ved Slien), Nørreløgum (ved Løgumkloster), Gøllinggaard (ved vestkysten af Als), Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Det er især ved sidstnævnte Fjords nordlige Strand, at det ene Tegværk viser sig ved Siden af det andet og som har givet de slesvigske Muursten deres Fællesnavn. Indfødte Arbeidere blive nu paa disse Teglværker kun benyttede i ringe Antal, da de næsten er en fuldstændig Umulighed for dem at concurrere med de Lippe-Detmoldske Teglværksarbeidere, der med den tarvelige, utrolig eensformede Føde (Dag ind, Dag ud saa godt som udelukkende som udelukkende Ærter, Flæsk, Rugbrød, Kaffe og lidt Brændeviin) de lade sig nøie med, den lange Arbeidstid, de ere vante til (i Sommermaanederne 15 Timer daglig) og den Associationsaand, der har faaet Indpas hos dem (alle Fødevarer kjøbes i større Mængde og tilberedes fælles for hele Arbeiderholdet, ja selv paa Reisen til og fra Hjemmet bliver der skillinget sammen til Fortæringsgjenstande og Drikkevarer ved Jernbanestationerne for at faae saa meget som muligt ud af det for hver Enkelt), fuldstændig slaae den mere magelige og kræsne danske Arbeider af Marken, ligesom de have gjort det i Nederlandene med den mere phlegmatisk og mindre økonomiske Hollænder. Det er forresten ogsaa kun paa denne Maade, at de blive istand til i Løbet af 5 til 6 Arbeidsmaaneder at sammenspare et Beløb, der efter de Enkeltes Dygtighed varierer imellem 60 og 90 Rd. Rm. Det er disse Sparerenge, der for en stor Deel danne Subsistentsmidlet for Vinteren i Hjemmet, hvis Regjering ved egne Agenter understøtter og leder den periodiske Udvandring, der for Tiden væsentlig foretages til Holland, Oldenborg, Holsteen, Slesvig og Jylland. Til Fabrikationens Fremme bidrager det derhos yderligere, at ikke faa af disse Arbejdere i de smaa tydske Stater og i Holland ere blevne bekjendte med nye Fremgangsmaader og med Brugen af det store Antal Dampmaskiner (især Pressemaskiner construerede af Jordan, Hertel, Sachsenberg, Clayton), der mere og mere faar Indpas og snart ville være uundværlige for Concurrencens Skyld.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. november 1869).

Ellen Kirstine Petersen. (Efterskrift til Politivennen).

Tyveri. Det hænder ikke sjelden, at Forbrydelser, der forlængst er glemte af dem, mod hvem de ere begaaede, vedblive at forurolige Forbryderen og tilsidst bringe ham til selv at aabenbare dem, uagtet han i mellemtiden uden at tilstaa dem er bleven dømt for andre Forbrydelser, som han er bleven tvunget til at bekiende. Arrestantinden Ellen Kirstine Petersen, som oftere har været straffet, bl. A. den 3die Septbr. 1864 med 4 Aars Forbedringshusarbeide og i April d. A. med 20 Dages Tvangsarbeide, har nylig afgivet et Exempel herpaa. I September Maaned d. A. gjorde hun sig skyldig i Løsgjængeri ved imod et Tilhold at udeblive fra Ladegaarden, og derefter at flakke om, indtil hun som beruset blev anholdt, og under den Sag, som i Anledning heraf anlagdes imod hende, tilstod hun Følgende: I Sommeren 1864 boede hun i Helsingør. En Eftermiddag gik han ind hos en Traktør, foregav for dennes Hustru, at hun tidligere havde kjendt hendes Døtre og bad om noget Mad, hvilket hun fik, og som hun spiste i Kjøkkenet. Medens hun opholdt sig her, kom Traktørens Hustru og lagde 9 Mk. paa Bordet til sin Tjenestepige, der for disse Penge skulde gjøre Indkiøb i Byen. Arrestantinden var derefter et Øieblik alene i Kjøkkenet, og da Traktørens lille Datter, som havde faaet Lov til at besørge Ærindet isteden for Pigen, kom ud for at tage Pengene, vare baade disse og Arrestantinden forsvundne. Der blev dengang ingen Anmeldelse gjort om Tyveriet, og heller ikke nu, da Arrestantinden af sig selv har angivet sig som den Skyldige, har den Bestjaalne gjort Paastand paa Erstatning. En anden Gang, nemlig Mandagen den 25de Januar d. A., indfandt Arrestantinden sig hos en herboende homøopatisk Læge for at konsulere ham. Medens hun opholdt sig i Venteværeiset, hvis Dør vender ud til Trappegangen, kom en Skibsfører, der ligeledes vilde raadspørge Lægen og satte sin Paraply fra sig i Værelset. Skjøndt ankommen først holdt Arrestantinen sig dog tilbage og indvilgede i, at Skibsføreren først fik Adgang til Lægen, som opholdt sig i et tilstødende Værelse; men da han noget efter kom tilbage til Venteværelset, var Paraplyen forsvunden, og Arrestantinden gaaet bort. Der blev gjort Anmeldelse om Tyveriet til Politiet, som ved at efterlyse Paraplyen gjennem "Politiefterretninger" skaffede den tilbage fra den Pantsætter, hos hvem den var pantsat, men først nu erfarede man ved Arrestantindens egen Tilstaaelse, at hun var Tyven. Foruden disse Tyverier tilstod Arrestantinden ogsaa et Par andre: Et Sted havde hun tilvendt sig et gammelt Lagen, der var ophængt til Tørring paa en Snor i en Gaard, hvortil Adgangen saa godt som altid stod aabn; i en anden Gaard tilvendte hun sig et halvt Lærredslagen samt et Stykke gammelt Lærred, der var syet sammen til en Pose. hvilke Gjenstande ligeledes vare ophængte til Tørring paa en Snor. Gjenstandene bleve af Arrestantinden deels solgte, deels pantsatte. For det af Arrestantinden i 1864 begaaede Tyveri af 9 Mk. fandt Kriminal- og Poliliretten ikke Grund til at idømme hende nogen Tillægsstraf, da dette Tyveri, naar det var blevet paadømt i Forbindelse med de Forbrydelser, hvorfor hun blev dømt den 3die September f. A., ikke vilde have medført høiere straf end den hvormed hun blev anseet, men for de øvrige tilstaaede Lovovertrædelser blev hun efter Omstændighederne idømt Tugthusarbeide i 3 Aar, dels efter Straffelovens § 232 for 4de Gang begaaet simpelt Tyveri, dels efter Lov af 3die Marts 1860 § 1 for Løsgængeri.

(Dags-Telegraphen (København) 13. november 1869)

“Ellen Kristine Petersen, født i Helsingør, men hjemmeh. I Kbhvn:; Leilighedstyv og løsagtig Omdriverske. See mist: Prot. E. Pag 278.” [1868]. Genealogisk Forlag.

Ved folketællingen 1870 optræder en 32-årig Ellen Kristine Petersen, tjenstetyende som boende på Ny Kongensgade.

Sønderborg Realskole. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Slesvig. Til "Fyens Stiftst." skrives fra Sønderdorg den 7de ds.: Efter lange og fortvivlede Anstrengelser er det nu endelig lykkedes Tydskerne her at realisere et af deres Yndlingsprojekter. nemlig for Sønderborgs Vedkommende at faa bygget en ny Realskolebygning, da den gamle - efter deres Mening - ikke længere kan benyttes, fordi den tydske Sæd, som der udsaaes, ikke rigtig vil bære de forønskede Frugter. Den 2den ds. blev Grundstenen til dette tydske Drivhus lagt med alle for tydsk "Sittlichkeit" egne Ceremonier. I en Urne bleve endel Dokumenter indmurede, hvoriblandt en Fortegnelse over Eleverne samt et Skrift af Skolens forrige Rektor Th. Hansen, betitlet "Die Realschule in Sonderburg", hvilket naturligvis engang i Tiden vil angive et værdigt Basis for, paa hvilket Trin den tydske Dannelse i Sønderborg stod i det 5te Aar efter "Befrielsen", eftersom Forfatteren af denne Pjece ikke har skyet noget Middel for at rive ned paa Alt, hvad der benævnes Dansk, og blandt andre smukke Ting ogsaa fortæller, at Befolkningen her kun er "halv dannet", eftersom den hverken vil eller kan tale og skrive Tydsk. Naar man tager Hensyn til Nødvendigheden af denne Anstalt for Sønderborgs Vedkommende, saa synes det næsten, som om den kun er blevet til for at presse et Par Tusinde Thr. mere ud af Befolkningens Lommer, hvis ikke - som der i forskjellige Kroge ymtes om - Fosteret skulde komme til at dø i Fødselen of Mangel paa Næring, da den Sum af 1.000 Thlr. der af Regjeringen er bevilget, ikke antages at ville slaa til.

(Dags-Telegraphen_(København) 11. november 1869)

Fra 1864 var folkeskolen i Sønderborg delt i fire drenge- og fire pigeklasser i Caroline Amalie-Skolen og Wilhelmineskolen. Senere kom Hertug Friedrich-Skolen på Løkken (Reimersskolen). Realskolen fra 1869 var en overbygning på disse. I 1862 oprettedes en realskole i Sønderborg, den senere Sønderborg Statsskole. Den i 1865 oprettede private tyske realskole blev 1879 overtaget af den preussiske stat og i 1882 blev kongeligt realgymnasium.

I 1868 var der 10 gymnasier, 1 realskole (i Rendsborg) og 3 højere borgerskoler i Slesvig-Holsten. I 1873 var dette steget til 10 gymnasier, 5 realskoler (tilkommet var Flensborg, Altona, Kiel og Neumünster) og 8 højere borgerskoler (i Slesvig By, Haderslev, Sønderborg, Segeberg, Marne og Wandsbeck). 

Den stadig eksisterende Ahlmann-Skole blev indviet 1907. Den var da en drengeskole ved Kaiser Wilhelms Allé. I 1911 blev der indviet en højere skole (Oberrealschule) ved siden af tegnet af de berlinske arkitekter Jørgensen og Bachmann (de stammede fra Slesvig-Holsten). Hjørnegrunden mellem Kaiser Wilhelm Allé og den senere Ringridervej. De delte gymnastiksal. Ved åbningen havde skolen 232 elever. Den blev dansk statsskole i 1920.

Kloge Birthe. (Efterskrift til Politivennen)

En klog Kone. "R. A." fortæller følgende sørgelige Begivenhed: En Kone i Nærheden af Ringsted bragte for nogle Dage siden sin 6aarige Datter til "den kloge Birthe" i B. for at faae Raad for Barnets Sygdom, som forresten ikke kan have været betydelig, da Barnet selv gik med Moderen idetmindste en Fjerdingvej. Den Kloge erklærede, at Barnet havde "Skjæver", og at "hun skulde bages godt igjennem i 10 Timer". Denne Gjennembagning gik da for sig paa den Maade, at Barnet blev pakket godt ned i Dyner, efterat der først var lagt hede Muursteen. indsvøbte i Klæder, langs Siderne af hende; tillige maatte hun flittig drikke varm Hyldethee. Den stakkels Unge syntes ikke om Kuren, klagede sig og spurgte flere Gange, om hun ikke snart var færdig, - og længe før de bestemte Rimer havde Ende, var hun ogsaa færdig, det vil sige død, rimeligviis kvalt under Dynen. - Sagen er nu i Øvrighedens Hænder, saa man maa haabe, at den klogc Birthe idetmindste for en Tid maa blive forhindret i at udfore saadanne Kure.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 10. november 1869).