Sophie Frederikke Bauer. (Efterskrift til Politivennen)

Indbrudstyveri. I April Maaned indløb der til Politiet forskjellige Anmeldelser om Tyverier, af hvilke to vare begaaede i det samme Sted i to paa hinanden følgende Dage. Efter de Oplysninger, der kom til Politiets Kundskab, rettedes Mistanken snart paa et ungt fruentimmer paa 19 Aar ved Navn Marie Sophie Frederikke Bauer, der trods sin unge Alder tidligere har været tre Gauge straffet, bl. A med Forbedringshusarbejde i eet Aar, og det viste sig snart, at man ikke havde taget fejl. Hun er Datter af hæderlige forældre og kom i sit 16de Aar en kort Tid til Tydskland Efter sin Hjemkomst tjente hun bl. A. hos en Handskemager i Næstved i Marts Maaned d. A.; allerede her begyndte hun at stjæle, hvor hun kunde se Lejlighed dertil, men det var dog først efter at hun havde taget Ophold her i Staden, at hun pludselig udviklede en ualmindelig virksom forbrydersk Tilbøjelighed. Hun begyndte med at tilvende sig et Lagen fra et uaflaaset Gjæsteværelse i Gjæstgivereaarden "Sjælland" hvor hun havde logeret Natten imellem den 6te og 6te April. Derefter begik hun i Løbet af et Par Uger 8 Tyverier i 7 forskjellige Ejendomme her i Staden. Hun udførte Tyverierne paa den Maade, at hun om Dagen skaffede sig Adgang til Kvistkamre ved Hjælp af falske Nøgler. Udbyttet af Tyverierne bestod i et Par Uhre, en stor Mængde Mands- og Fruentimmerklæder og nogle Guldsager m. m. til sit Værdi af i del Hele 222 Rdl. Skjønt Arrestantindens Ungdom talte noget til hendes Undskyldning, saa var der dog saa mange Omstændigheder tilstede af den Slags, Straffeloven nævner som kvalificerende ved Straffens Udmaaling, at hun ikke kunde undgaa en stræng straf. Ved Kriminalrettens Dom blev hun ansat efter Straffelovens § 228, § 229 Nr 4, 1ste Led, og § 180 med Forbedringshusarbejde i 3 Aar

(Fædrelandet 26. juli 1872)

“Marie Sophie Frederikke Bauer, født i Kbhn: d: 7/3 53; str: 3 Gange og senest med 1 Aars Forbdharbeide for en Mængde Leilighedstyverier og og Tyverier med falsk Nøgle. See mist: Prot: H. Pag 331.” [1871] Genealogisk Forlag.

Internationale smidt ud. (Efterskrift til Politivennen)

Internationale har atter maattet flytte noget hovedkulds, idet Foreningens Krofader, der er den egentlige Leier af Localet i Lille Kirkestræde, igaar har nægtet Bestyrelsen og Medlemmerne Adgang til Localet, Contoiret derunder indbefattet. Der har i længere Tid hersket et mindre godt Forhold mellem Værten og Foreningen, og det har et Par Gange endog været nærved, at et sammenkaldt og allerede begyndt Møde har maattet udsættes eller afbrydes, forbi Værten har nægtet at ville lade Gassen tænde, medmindre han fik idetmindste et Afdrag paa den skyldige Huusleie. Foreningen var, som igaar omtalt, opsagt til October Flyttedag, men allerede igaar fandt den Localets Døre lukkede, og al Adgang forbudt af Værten. Denne har for nogle Uger siden i Frederiksberg Allee etableret en Havebeværtning, hvor Internationales Medlemmer synes at have betragtet sig som selvskrevne privilegerede Gjæster til liden Glæde og Baade for andre Besøgende og for Værten. Forrige Søndag, da endeel af Foreningens Medlemmer havde tilbragt Aftenen sammen i Søndermarken, kom saaledes en større Flok af dem paa Hjemveien derfra ind i Haven, hvor de ved Sang og Spectakel saaledes forulempede de andre Gjæster, at Værten for at faae en Ende paa Skandalerne maatte bestemme sig til at ophøre med Beværtningen før den reglementerede Polititid. Da de samme Scener gjentoges i Søndags, har Værten, der ved disse Optøier taber en stor Deel af sin Fortjeneste, til Straf benyttede sig af, at Foreningen skylder ham endnu omtrent 100 Rd. af Huusleien, ikke blot som sagt nægtet den al fremtidig Adgang til Localet, for Gjælden er betalt, men derhos foreløbig lagt Beslag paa Foreningens i Localet værende Eiendele, blandt Andet Bestyrelsens Protocoller og Regnskabsbøger og - Fanen! Foreningen er nu foreløbigt tyet til sit gamle Locale i Kjælderen under Dandsesalonen Phønix i Helliggeiststræde; men Opholdet der bliver heller neppe af Varighed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. juli 1872)

Internationale. Paa et Fællesmøde i Lørdags Aftes *) underrettede Formanden Foreningen om, at Lokalet var opsagt til førstkommende Flyttedag. Værten havde vel tilbudt at skaffe et andel Lokale, men da det blev et større Lokale, som kun vilde blive overladt Medlemmerne et Par Aftener om Ugen, troede han, man ikke burde gaa ind derpaa, men Foreningen selv leje et Lokale, hvis det var til at opdrive.

Der var imidlertid fremkommet et Forslag fra nogle Bygnings-Haandværkere om, at Foreningen arbejdede hen til selv at lade en Bygning opføre. Hvorvidt en saadan Plan lod sig udføre, vidste han ikke, da han var aldeles ukyndig i alt, hvad der angik slige Sager. Han havde imidlertid forhørt sig hos sagkyndige Mænd og faaet det Indtryk, at det vistnok vilde have sine Vanskeligheder med at bringe en saadan Plan til Udførelse. Da den iøvrigt var blevet godt optaget overalt, foreslog han, at der nedsattes en Komite under Bestyrelsens Kontrol for at se hvorvidt Planen kunde realiseres.

Efter at Flere havde udtalt sig baade for og imod besluttede man at nedsætte et Udvalg, bestaaende af følgende Medlemmer; Sterl, Forsberg, Lynnel, Willumsen, Gravesen, Hertz, Wulf, Schrøder, Giessing, Pflug, Jensen.

Ved Behandlingen af Spørgsmaalet, om man burde arbejde hen til Oprettelsen af en fælles Strejkekasse, eller om hvert Fag burde have sin egen under en fælles Overbestyrelse, vedtoges det efter nogen Diskussion at sammenkalde de forskellige Fagsektioner, og da forhøre, hvorvidt Stemningen, som det lod til, var for Oprettelsen af en saadan fælles Kasse.

*) Da Adgangen til Konteret blev mig nægtet, har jeg ikke før idag set mig istand til at levere noget Referat af Lørdagsmødet. Medlemmerne har imidlertid intet tabt derved, idet de har havt Lejlighed til at se det, saavel som alt andet, hvad der angaar Foreningen, blive radbrækket i de øvrige Blade.

C. Würtz.

(Socialisten 10. juli 1872)

Den adstadige "Berl. Tid." slaar vældig ud i Anledning af, at Foreningen har forandret Lokale. Efter en (røver-) historisk Fremstilling af Foreningens Forhold til dens "Krofader", som bærer umiskendelige Spor af at have samme hæderlige Ophavsmand som den infame og ondskabsfulde Løgn om Underslæbet paa 700 Rd., omtaler det "værdige" Organ Foreningens Søndagsudflugt saaledes: "En større Flok (!) kom paa Hjemvejen ind i Haven, hvor de ved Sang og Spektakel (!) saaledes forulempede (!) de andre Gæster, at Værten for at saa en Ende paa Skandalerne (!) maatte (!) bestemme sig til at ophore med Beværtningen for den reglementerede Polititid". "B. T." lader til at have optaget Konkurrencen i at lyve med "F. A.", ti der findes i det citerede Stykke mindst to Løgne i hver Linje. Det er jo Alt, hvad man kan forlange! Tillige søger Bladet at insinuere, at "Krofader" har sat til paa Forretningen, mens han vitterlig har tjent Tusinder, men det behøver "Berlingskes Læsere" jo ikke at vide! Forøvrigt er det klart, at Bladet er ligesaa uvidende, som et nyfødt Lam om de sande Motiver til Værtens uforskammede Handlemaade. - Det er endelig ret betegnende at se et Blad, hvis Redaktør er eller skulde forestille Jurist, skrive, at Værten "til Straf for disse Optøier" benyttende sig af et Mellemværende "foreløbig har lagt Beslag paa Foreningens Ejendele, bl. A. Bestyrelsens Protokoller og Regnskabsboger og - Fanen!" just som om Værten her paa egen Haand kunde straffe eller beslaglægge! Man skal virkelig lede længe efter en saa grov Mangel paa de tarveligste, juridiske Forkundskaber og en saa tyk Uvidenhed om Straffelovens Bestemmelser. Vi skal iøvrigt imorgen komme tilbage tit en nærmere Omtale af Værtens Fremfærd.

(Socialisten 12. juli 1872)

I et referat i Socialisten dagen efter fra et diskussionsmøde i Internationale blev nævnt at "værten": Det var anden gang at Hendriksen havde udvirket at foreningen måtte flytte. Bestyrelsen havde været uvidende om den mindre gældspost. At medlemmerne skulle have gjort optøjer var løgn.Redaktionslokalet angives i Socialisten herefter at være Ravnsborggade 21.

Internationale holdt i Torsdags Aftes i Kjælderen under Dandsesalonen "Phønix" et af 200-300 Medlemmer besøgt Discussionsmøde, der som saadant ikke frembød stor Interesse, men paa hvilket Formanden, Hr. Würtz, i Modsætning til, hvad der i Bladene er fremkommet om Foreningens Gjæld til Værten i Kirkestræde, paastod, at Foreningen i det Høieste skylder bemeldte Vært 5 Rd., idet der paa Leien til 1ste Juli d. A. 225 Rd. er betalt 220 Ro. Lukningen af Localet, under Paaskud af, at Foreningen skylder ham 100 Rd., skal derfor kun være Chicane fra Værtens Side. Cigarmager Corfixen drog yderligere tilfelts mod Værten, idet han oplyste og bad Pressens Referenter om at offentliggjøre - hvad der dog ikke synes at være særligt graverende for Værten - at denne selv oprindelig har været Cigarmager og skylder Cigarmagerforeningen, at han har kunnet overtage en Beværtning. Han vilde nu snart blive udstødt af Cigarmagerforeningen og forhaabentlig ligeledes af Internationale.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. juli 1872).

Retssag angaaende Gjentofte Sø. (Efterskrift til Politivennen)

Højesteret har i disse Dage paakjendt en større Sag, der af Kjøbenhavns Magistrat paa Stadens Vandvæsens Vegne oprindelig var anlagt imod Gaardeier Høier af Vangede og en Nabo - hvilken Sidste imidlertid, forinden Sagen blev forelagt Højesteret, havde forligt sig med Magistraten og derfor var udtraadt af Sagen - angaaende Borttageisen af en Dæmning over et Landløb, der fører Vandet fra de omliggende Jorder og nogle Kilder, navnlig Vangede Kilde, til Gjentofte Sø samt Tilkastningen af en Stikgrøft, hvorved Vandet ledes til Jægersborg Sø istedetfor til Gjentofte Sø. Magistraten havde nemlig formeent, at den Vandvæsenet fra gammel Tid tilkommende Ret over Gjentofte Sø, navnlig til at benytte Søen som Led i hele Kjøbenhavns Vandforsyning, var bleven tilsidesat ved de ovennævnte af Gaardeier Høier og hans Nabo foretagne Anlæg, der, som oven berørt, deels borttog Vandet fra Gjentofte Sø, deels forhindrede Afløbet til Søen fra dennes Kilder. Ved de 2de foregaaende Instantsers Domme var Høier bleven frifunden for Magistratens Tiltale, hvilket Resultat væsentlig var støttet paa, at den ommeldte Stikgrøft, der ikke ligger paa nogen Deel af Gjentofte Søes Territorium, men paa Tredjemands Grund, alt i længere Tid havde existeret og ført Vand til Jægersborg Sø, saa at Høier og hans Medindstævnte ikke maatte antages at have foretaget sig Andet med Hensyn til Stikgrøften end at oprense denne, ligesom det heller ikke ansaaes for oplyst af Magistraten, at Afløbet fra de paagjældende Jorder til Gjentofte Sø fra Alderstid var gaaet gjennem den Hovedgrøft, hvor Dæmningen var sat. Højesteret kom derimod navnlig efter de samme forelagte nye Oplysninger til et ganske modsat Resultat angaaende de nysnævnte Punkter, og da Spørgsmaalet om Dæmningens Borttagelse var faldet bon derved, at den under Sagens Drift var nedtagen, kjendte Retten derfor Høier uberettiget til at modsætte sig, at Magistraten lader den omhandlede Stikgrøft tilkaste, hvorimod Retten ikke fandt, at der forelaa tilstrækkelige Oplysninger til at tilkjende Magistraten den af samme paastaaede Erstatning for det Vandvæsenet ved Stikgrøftens Anlæg paaførte Tab.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. juni 1872).

Socialistisk Møde i Aarhuus. (Efterskrift til Politivennen)

Socialistisk Møde i Aarhuus. Aarhuus, den 24de Juni. (Aarh. Stiftstid.) Allerede strax efter de uheldige Spektakler paa Nørrefælled i Kjobenhavn erfarede man, at dHrr. Socialister ønskede at forlægge Scenen til Aarhuus, og det var ogsaa bekjendt, at de herværende Socialistførere, der aabenbart ikke gjerne ville risikere Ubehageligheder for deres egne Personers Vedkommende, havde aabnet Underhandlinger med Politimesteren, for udtrykkelig Tilladelse til Mødets Afholdelse, eller i alt Fald Tilsikkring forud om, at det ikke blev forbudt. En anden Vanskelighed var det at kunde finde en Plads, som gjøre "Mødet under aaben Himmel" saa opsigtvækkende, at endeel Nysgjerrige kunde strømme til og fylde i de manglende virkelige Socialisters Sted. Efter snart to Maaneders Forløb, i hvilken Tid Socialisthøvdingerne formodentlig have havt den største Nydelse af det Hele ved at lade Byens fredelige Beboere svæve mellem Frygt og Bæven, oprandt endelig igaar den store Dag, da Mødet blev afholdt. Man havde maattet tage tiltakke med Kvægpladsen udenfor Vesterport; men til Erstatning begunstigedes Festen af det skjønneste Veir. Desuagtet havde dHrr. Socialister den Sorg at see det Hele paa den ynkeligste Maade blive til Vand, idet der af Publicum, som havde Noget med "Arbeiderspørgsmaalet" at gjøre, neppe indfandt sig hundrede Mennesker, og Resten af de 200 a 250 levende Sjæle, som fulgte de iltre Talere vare Søndagsspadserende, Herrer og Damer, Barnepiger med Barnevogne etc.; den hele Forsamling tog sig højst pudsig ud, idet den kun fyldte et lille Rum af den store Markedsplads. Hvad den førte Discussion "om Arbeiderspørgsmaalet" angik, da aabnedes den af Hr. Kredsformand i "Internationale", Karethmager Kruse, hvorefter de tidligere ved lignende Ledigheder optrædende Talere, Teglbrænder Henrik Nielsen, Skjærsliber Johansen, skoleforstander Bjørnbak og Flere, hver gave deres velbekjendte Anskuelser tilbedste paa saa ildfuld en Maade, som det stod i Enhvers Magt. De fleste Talere fremhæve, at der fremfor Alt maatte arbeides paa at stille en "folkelig" Rigsdagskandidat op, og Hr. Bjørnbak erklærede, at Socialisterne ikke kunde tænke paa at komme frem med Nogen af deres Egne, men maatte slutte sig til Bønderne, hvorhos han som sædvanlig indtrængende anbefalede at holde folkelige Blade (Amtstidenden). Efter et Par Timers Forhandling paa denne Maade, der ikke vakte nogensomhelst Begejstring, begyndte den tynde Tilhørerkreds at svinde endmere ind, og Mødet sluttedes da, idet Hr. Kruse udbragte et spagt Leve for d'Hrr. Pio, Brix og Geleff. - Efter det foregaaende er det overflødigt at bemærke, at Alt foregik i fuldkommen Ro og Orden.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. juni 1872).

Kjøbenhavns Aquarium. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Aqvarium, der opføres paa Vesterbrogade af Civilingenieur Viggo Schmidt, nærmer sig nu sin Fuldførelse. Bygningen, der vender Gavlen ud imod Vesterbrogade, har ingen stor Facade ud imod denne; men netop derfor er der anvendt endeel paa at give den et iøjnefaldende og tiltalende Præg. Den bestaaer af en høi, hvælvet Kjælder, Aqvariet, og af en fritliggende Stueetage, som er bestemt til et Conditori, og er rykket noget tilbage fra Gaden; paa hver Side af den springer der en lille Pavillon frem, og imellem disse to smaa Fløibygninger kommer der til at ligge en lille Græsplaine. Bag denne føre smukke Fritrapper paa begge Sider af den hvælvede Redgang til Aqvariet op til den høie Stueetage Aqvariet indeholder ialt 10 Bassiner. 5 for Saltvands- og 5 for Ferskvandsfisk; nogle af disse ere allerede forsynede med Vandplanter imellem hvilke de finnede Beboere færdes i travl Vrimmel. Det frembyder et smukt Skue fra det mørke Kjælderrum at see ind i de af klart Vand opfyldte og af grønne Væxtcr oplivede Beholdere, som alle faae deres Dagslys ovenfra. Virkningen er saa meget smukkere, som Bassinernes Glasvægge danne Kjælderrummets eneste Vinduer, længst tilvenstre fra Hovedindgangen findes der desuden et Terrarium, et større Rum for Krybdyr, som er rigt udstyret med exotiske Planter, og i hvilket der allerede sees nogle Slanger, Smaaskildpadder, Salamandre osv. Om en Ugestid ventes Aqvariet, hvis Opførelse er bleven forsinket endeel ved Murerstriken, at kunne blive aabnet for Publicum.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. juni 1872)

Vesterbrogade 33, Københavns Aquarium og Terrarium. Over døren th. skilt med Drikkehalle. Billedet stemplet Chr. Neuhaus Eftf. Oluf W. Jørgensen, Kjøbmagergade 14. Bygningen opførtes i Aarene 1871-72, og aabnedes for Publicum d. 6te Juli sidstnævnte Aar. I Kjælder-Etagen, som bestod af et enkelt stort Rum, var indrettet et iøvrigt meget hyggeligt og smukt Locale. Indmurede Aqvarier af forskjellig Størrelse (de største ca. 5 Alen x 2 Alen), med Speilruder ind mod Salen, vare anbragte langs Ydervæggene. Etablissementet trivedes dog, ligesom Aqkvarie-Dyrene, meget daarligt, og efter to Aars Forløb maatte Virksomheden, med stort Tab for Indehaveren, indstilles. Kjælderen ombyggedes derefter til et lille Theater, Elysium, som eiheller kunde bære Udgifterne, og da den i Stue-Etagen værende Restauration stadigt havde staaet paa meget daarlige Fødder, besluttede man sig til helt at opgive Ævret, og den ret kostbare Bygning maatte Aar 1876 igjen forsvinde. Kbhbilleder, (Mariboe)

Bygningen var tegnet af arkitekt Theodor Jakob Koren Stuckenberg (1835-1901). 2. februar 1874 meddelte aviser at det havde fået et apparat til kunstig fiskeavl: En række lange trækasser der kunne rumme befrugtede rogn af bækørred. December 1876 likviderede selskabet bag akvariet.

B. Olsen: Fra Kjøbenhavns Akvarium. Illustreret Tidende nr. 721, 20. juli 1873.