Børnemishandling. (Efterskrift til Politivennen)

Mishandling af Børn m. m. Under en imod en herværende Arbeidsmands Hustru anlagt Sag var det oplyst, at hun i sidstafvigte Foraar havde gaaet sin egen udenfor Ægteskab fødte 10aarige Datter forskjellige Gange - den ene Gang med en Vaskeskaal - i Ansigtet, saaledes at Datterens Næse kom til at bløde. Tiltalte har heller ikke kunnet benægte, at det var muligt, at hun, som af hendes Datter paastaaet, ved senere i indeværende Aar at revse denne med et Spanskrør er kommen til med dette at gaae bemeldte Datter i Ansigtet, saaledes at den høire Side af Panden og Kinden blev sort og blaa, uden at det imidlertid er bevidst, at Tiltalte forsætligen har slaaet Datteren paa den sidstommeldte Maade. Det er derhos under Sagen beviist, at Tiltalte, medens hun i sidstafvigte Sommer i omtrent 3 Maaneder havde i Pleie et 3aarigt Pigebarn, der i temmelig her Grad led af engelsk Syge, oftere uden skjellig Grund har slaaet dette Barn paa dets Bagdeel med den flade Haand og sædvanlig i sin Hidsighed slaaet det paa denne Maade længere og stærkere end forsvarligt efter Barnets Alder. Naar Tiltalte saaledes slog Barnet, holdt hun det for Munden med sin flade Haand for at forebygge, at det skreg, ligesom det ogsaa var oplyst, at Tiltalte engang tvang Barnet til at slikke i sig en Deel af Noget, som det kort iforveien havde kastet op. Een Gang havde Tiltalte slaaet dette Barn med et Spanskrør paa dets Bagdeel, saaledes at den blev sort og blaa, og slog det ved denne Lejlighed i sin Hidsighed saa hensynsløst, at hun tillige ramte Barnet i Ansigtet. De ovennævnte Mishandlinger have dog imidlertid efter en under Sagen fremlagt Attest fra Stadslægen ikke bevirket nogen skadelig Følge for de paagjældende Børns Helbred. Det var endelig under Sagen beviist, at den Tiltalte 2 Dage ser sin Anholdelse, da hun befrygtede denne, har forsøgt paa at forlede sin Datter til at afgive salg Forklaring for Retten, idet hun i dennes Paahør havde udtalt, at hun ikke havde slaaet det ommeldte Plejebarn, men at dette var blevet sort og blaat ved at falde imod en Balle, hvillen Udtalelse skete paa en saadan Maade, at Datteren deri saae en Opfordring til, naar hun mødte i Retten, da at fortie, at hun havde seet Moderen slaa bemeldte Pleiebarn, hvilket Datteren, der forstod Tiltaltes Hentydning i den anførte Mening, ogsaa gjorde, da hun første Gang afgav Forklaring i Retten. Ved Criminal- og Politirettens Dom blev Tiltalte, der er 32 Aar gammel, anseet efter Straffelovens § 202, 2det Stykke, og i Henhold til samme Lovs § 146 jvfr. § 52, med 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. november 1875).

Fanø. (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteretsdom. Høiesteret paakjendte igaar en større, i første Instants ved Fanø Birks Politiret behandlet Justitssag, hvorunder en Gaardeier paa Fanø samt dennes Datter og Svigersøn vare satte under Tiltale, Førstnævnte for at have mishandlet sin Ægtefælle og for at have lagt Hindringer iveien for Undersøgelsens Fremme og de to Sidstnævnte for Vold henholdsviis imod deres Moder og Svigermoder, ialfald for Meddelagtighed heri. Det fremgik af Sagens Oplysninger, at de to sidstnævnte Tiltalte, der siden deres Giftermaal i Januar Maaned 1873 havde boet hos Konens Forældre, førstnævnte Tiltalte og dennes Hustru, oftere havde, naar Sidstnævnte, i hvis huuslige Forretninger de jevnlig blandede sig, ikke vilde gjøre, hvad de forlangte af hende, brugt Skjældsord og Haandgribeligheder imod hende, og at Svigersønnen bl. A. en Dag i Slutningen af Aaret 1873 eller i Begyndelsen af 1874, da han og hans Svigermoder vare komne i Haandgemæng i Anledning af nogle hende tilhørende Pinde til en Garnvinde, havde slaaet løs paa hende og derved tilføiet hende et omtrent en Tomme langt Saar paa venstre Kind, hvorved iøvrigt maa bemærkes, at Faderen, førstnævnte Tiltalte, altid gav Datteren og Svigersønnen - til hvem han havde sagt, at de skulde see til, at der ikke gik noget tilspilde i Huset, og at de maatte sætte hans Hustru ud af Stuen, naar de ikke kunde blive fri for hendes Skjældsord Medhold, naar hans Hustru klagede til ham over dem, og at dette efter deres Forklaringer væsentlig havde bidraget til, at de vedbleve at fortrædige hende.

Den 31te Marts, f. A. anmeldte Svigermoderen for Politimesteren, at hun samme Dag atter var bleven overfalden af sin Svigersøn og tilføiet Saar; under de i denne Anledning optagne Forhør havde hun forklaret, at medens hun den nævnte Dags Formiddag var beskjæftiget med at bære nogle Fade Mælk fra Dagligstuen, hvor hendes Datter og Svigersøn opholdt sig, ud i Køkkenet, kom Datteren og Svigersønnen farende imod hende og forlangte Fadene af hende, idet de bemærkede, at hun ikke kunde bære dem. Da hun gjorde Indsigelser herimod, sagde Svigersønnen til hende, at hun kunde holde sin Kjæft og tog derpaa sat paa hende og holdt hendes Arme, medens Datteren tog et Fad fra hende. Svigersønnen slog hende derpaa med begge Hænder udenpaa hendes Hovedtøi, rev dette af hende og tildeelte hende flere Slag paa det blottede Hoved, og kort efter mærkede hun, at Blodet sivede fra Hovedet ned paa hendes Halstørklæde. Efterat have gjort denne Anmeldelse havde hun yderligere angivet for Retten, at hun saavel fra bemeldte sin Svigersøns og Datters som ogsaa fra sin Mands Side havde været gjort til Gjenstand for en Række Voldsgjerninger og Tilsidesættelser, saa at hun ofte havde været ulykkelig over sin Stilling i Hjemmet, men at hun først efter Svigersønnens sidstommeldte Voldshandling imod hende havde havt Mod til at anmelde Sagen for Øvrigheden, idet det stod hende klart, at hun enten maatte gjøre dette eller ogsaa tage sig selv af Dage. Hvad Manden angik, da var det under Sagen tilstrækkelig godtgjort, at han, der i de senere Aar havde levet i Uenighed med sin Hustru, oftere havde udøvet Vold imod hende. Iøvrigt havde samtlige Tiltalte under Sagen søgt at gjøre gjældende, at Gaardeierens Hustru var forfalden til Drik, og at hun som Følge heraf var trættekjær og forsømte sine Pligter i Huset, men de angaaende dette Punkt anstillede vidtløftige Undersøgelser bestyrkede ikke blot ikke i nogen væsentlig Henseende disse Beskyldninger, men der var endog efter Sagens Oplysninger nærmest Anledning til at antage, at bemeldte Beskyldninger vare ligefrem ugrundede, og at de Tiltalte havde søgt at udsprede Troen derpaa for at undskylde den Tilsidesættelse og voldelige Behandling, hvorfor den Paagjældende var Gjenstand i sit Hjem.

Høiesteret, der, som bemærket, paakjendte Sagen igaar, stadfæstede Overrettens Dom, hvorved den paagjældende Kones Mand for sit ovennævnte Forhold imod hende - med Hensyn til Sigtelsen for at have lagt Hindringer iveien for Undersøgelsens Fremme frifandtes han - var anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, samt Datteren og Svigersønnen med lige Fængsel henholdsviis i 4 Gange 5 og 5 Gange 5 Dage, hvorhos Datteren i Medfør af Straffelovens § 304 var dømt til at have sin Arveret efter Moderen forbrudt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. november 1875).

Knud Gamborg: Fra Fanø. Illustreret Tidende nr. 1144,28. august 1881.

Knippelsbro. (Efterskrift til Politivennen)

Knippelsbro er igaar Formiddags bleven paaseilet af et Dampskib og derved bragt saaledes ud af sit Leie, at den i flere Dage vil være spærret for al Passage, og da Langebro samtidig er under Ombygning er midlertidig al Kjørselsforbindelse mellem Kjøbenhavn og Christianshavn afbrudt.

Angaaende de nærmere Omstændigheder ved Paaseilingen meddele vi Følgende: Kl. 11½ igaar Formiddags skulde det tremastede engelske Jerndampskib "Carrason" fra Newcastle passere Knippelsbro for at lægge til ved Tøihuus-kaien og der losse sin Ladning, 70 Keel Kul, tilhørende Firmaet F. Valentin. Skibet, der havde ligget paa Indrerheden, havde ingen Damp oppe, men bugseredes af Dampbaadene "Holger" og "El Ole" og havde Lods ombord. Da Skibet nærmede sig Broen, bleve Klapperne heisede, men lige da det skulde passere Løbet, kunde det temmelig lange Skib ikke styres med fuld Sikkerhed. Det blev forsat nordpaa af Strømmen og stødte med Bougen midt paa den Kjøbenhavn nærmest liggende Deel af den faste Bro. v Uagtet Skibet ikke havde videre Fart, var Stødet dog saa voldsomt, at hele Broen blev trykket 16 Tommer mod Øst ud af sit Leie. Denne Forskydning gjorde det umuligt at sænke Klapperne, tilmed da det ved den østlige Pille af den beskadigede Brodeel anbragte Heisemaskineri blev fuldstændig knuust. Dampskibet, der ingen Skade havde taget - kun var lidt Maling skrabet af Bougen - blev halet til Løbet og bugseret til sit Bestemmelsessted, men Broen var gjort ubrugelig. Havnevæsenet fik strax alle disponible Færgebaade satte igang til gratis Befordring af Passagerer mellem Børsen og Christianshavn samt et Par af de smaa Dampbaade til samme Tjeneste mellem Niels Juelsgade og Christianshavn.

Medens Knippelsbro var itu. Illustreret Tidende nr. 843. 21. november 1875.

Der blev hurtigt sat Folk til at undersøge Skaden, som neppe vil kunne udbedres for i Løbet af adskillige Dage. Spørgsmaalet er, hvorledes det staaer sig med Hovedaxen til Klapbroen; hvis den ogsaa har taget Skade, vil Reparationen kræve længere Tid.

Da Langebro er under Ombygning, og der her kun findes en midlertidig Bro for Fodgjængere, er al Passage for Kjørende og Ridende mellem Kjøbenhavn og Christianshavn afbrudt. Der vil imidlertid blive gjort alle mulige Anstrengelser for om mulig allerede imorgen at faae Langebro saavidt færdig, at Kjørebanen kan benyttes midlertidig.

For at være sikkret for alle paakommende Tilfælde, lod Brandvæsenet igaar Eftermiddags flere Sprøiter føre over til Christianshavn og tage midlertidig Station der.

Angaaende Passagen til Christianshavn i disse Dage henvise vi til omstaaende Bekjendtgjørelse fra Politiet.

- - -

Bekjendtgjørelse fra Politiet.

Da en Knippelsbro idag ved Paaseiling af et Dampskib tilføjet Beskadigelse vil medføre, at Broen i de nærmeste Dage ikke vil kunne passeree, vil Færdselen for Fodgjængere mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, indtil Broen igjen er istandsat, kun kunne finde Sted deels ved Færgerne mellem Havnegade og Slotsholmen og Christiansnavn, og deels over Langebro, al Vognfærdsel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn vil være standset indtil Langebro i Løbet af nogle Dage ved Forsyning med Brodække er bragt i en saadan Stand, at der kan kjøres over den, hvorom nærmere Bekjendtgjørelse vil blive udstedt.

Færgefarten besørges uden Betaling ved Havnevæsenets Foranstaltning, og for Kjørsel over Langebro erlægges indtil videre ingen Bompenge.

Kjøbenhavns Politikammer, den 7de November 1875.

V. Crone.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. november 1875).

Fotograf Oluf Waldemar Jørgensen (1853-1922): Knippelsbro. Bemærk at den vist (den 4., som i øvrigt den eneste version af Knippelsbroerne), gik "bagom" Børsen, altså ad Slotsholmsgade. Overbygningen var af jern, mens den stod på murede piller. Den var 86 m lang og 9,4 m bred. Kørebane var 5,6 m bred mens de to fortove var 1,9 m brede. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Knippelsbro. I Middags begyndte man, efterat de forskjellige forberedende Foranstaltninger vare trufne, og de af Sø- og Handelsretten udmeldte sagkyndige Mænd havde besigtiget Skaden, at arbeide paa at bringe den forskudte Deel af Knippelsbro tilbage i dens Leie. Broen løftedes ved Hjælp af to Dampkraner - af hvilke den ene kan løfte c. 80,000 den anden c. 24,000 Pd. - samt to med Vandfyldte Mudderpramme, af hvilke Vandet udpumpedes, hvorved Prammene hævede sig og løftede Brodækket, med hvilket de vare forbundne ved Støtter, med en Kraft af 150,000 Pd. Samtidig skruedes Broen tilbage i sit Leie.

Neppe tre Qvarteer efterat man havde begyndt at løfte Brodækket, var Arbeidet fuldført. Klapperne sænkede, og Alt var nu saaledes i Orden, at Broen fra Kl. 2½ kunde passeres af Fodgjængere. Der bliver nu arbeidet paa Opfyldingen og Brolægningen af den udgravede Aabning foran Broen, og fra imorgen Middag antages denne ogsaa at blive passabel for Kjørende.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. november 1875).

Den 4. Knippelsbro eksisterede 1869-1908. Den var bygget på Burmeister & Wain af jern. Broen gik som den eneste af de mange Knippelsbroer fra Slotsholmsgade til Torvegade.

Arbejdernes Byggeforening. (Efterskrift til Politivennen)

Arbejdernes Byggeforening blev i Aaret 1865 stiftet af Burmeister og Wains Arbejdere. I de 19 Aar, den saaledes har bestaaet, har den opført 189 Huse med Beboelse til 378 Familier, nemlig: i Nygade paa Amager 24, paa Brigadevej paa Amager 8, i Schønbergsgade 12, i Meriansgade 11, i Krusemyntegade 24, i Salviegade 19, paa Olufsvej (Østerbro) 29 og paa Østerfarimagsvej 60. Der er 29 nye Huse under Opførelse. Disse Bygninger har tilsammen kostet at opføre 962,000 Kr., og Grunden til dem har kostet 232,000 Kr. Den 1ste Oktober 1875 udgjorde Medlemmernes opsparede Kapital 446,681 Kr. 92 Øre, Administrationsfondet 4943 Kroner 35 Øre, Reservefondet 3025 Kr. 63 Øre og Hjælpefondet 13,246 Kr. 4 Øre. Desuden ejer Foreningen en Del Byggegrunde. Den tæller nu 6158 Medlemmer.

Af "Vedtægterne for Foreningen" meddeler vi følgende: Medlem af Foreningen kan enhver uberygtet Mand eller Kvinde, saa vel som Børn blive. Ved Indtrædelsen betales et Indskud af 2 Kr., enten paa en Gang eller i 4 ugenlige Beløb. Ethvert Medlem forbinder sig til at erlægge en ugenlig Betaling af 35 Øre i 10 Aar. Midlertidig Fritagelse for Betaling kan forlanges paa Grund af Værnepligt, Sygdom, Arbejdsløshed o. dsl. Tilbagebetaling af det indestaaende Beløb kan fordres a) efter de 10 Aars Forløb, uden nogen som helst Afkortning; b) ved et Medlems Død, uden Afkortning at betale til Enken eller Arvingerne; c) ved Bortflytning fra Staden, med Fradrag af 1/8; d) ved Udslettelse paa Grund af Restance, med Fradrag af 1/3. Et Hus overdrages til Afbenyttelse og fremtidig Eje til det Medlem, hvem det tilfalder ved Lodtrækning blandt samtlige Medlemmer, hver Gang nye Huse er opførte eller ældre er ledige. Medlemmer har Fortrinsret til at leje Foreningens Boliger. Lejen varierer fra 20 Kr. til 120 Kr. halvaarlig.

Foreningens Kontor, Lille Helliggejststræde 24. 1ste S., er aabent hver Sognedag fra Kl. 9-2.

(Social-Demokraten 6. november 1875).

Socialdemokratiet i Danmark. (Efterskrift til Politivennen)

Arbejderbevægelsen har i det forløbne Aar udviklet sig, som det var at vente; den har tabt i "Bevægelse" og vundet i Arbejdere. Siden det først voldsomme Sammenstod med det nationalliberale Parti er meget blevet anderledes baade blandt de Nationalliberale og Socialdemokraterne. At de maatte fare imod hinanden med et her til Lands heldigvis uhørt Overmaal af Had og Forbitrelse, laa for en Del i den øjeblikkelige politiske Situation. De Nationalliberale vare haardt trængte af Venstre, de stode paa Nippet til at tabe den offenlige Mening, Befolkningen var i Færd med at indlede den Svingning til Venstre, som siden er fuldført; i deres egne Rækker viste der sig Tegn til Usikkerhed og Tvivl. Under saa spændte Forhold faldt Arbejderne dem i Flanken. Der var ikke Tid til at overveje, om den nye Bevægelse ikke lod sig arbejde ind i de gamle Partiforhold. øjeblikket var presserende, og i Øjeblikket føltes den nye Faktor som en Fjende. Med en Kraftanstrængelse, som i ren taktisk Henseende blev fortrinlig gjennemført, kastede man sig mod Arbejderne for at knuse dem. Det lykkedes at fanatisere sit eget Parti op til et Delirium, som rev de vaklende med sig og kastede de besindige over Ende. De socialistiske Arbejdere stræbte troligt at byde over, de satte i med Ungdommens Trang til at udmærke sig og med en Fornemmelse af at fægte for Livet, der ikke var mindre stærk end hos Modstanderne. Venstre spillede under alt dette en højst tarvelig Rolle. Det var ikke repræsenteret paa selve Kamppladsen; det havde ingen Indflydelse paa den offenlige Mening, der var i Oprør; hele den sindige Del af Folket stod udenfor, medens den revolutionære Reaktion og den revolutionære Omvæltning skiftede Talemaader med hinanden og udtømte Beholdningen af Slagord over hinandens Hoved. Som rimeligt var gik de Nationalliberale af med Sejren. Under Iagttagelse af alle fornødne Former satte de Førerne for Modpartiet i Tugthuset og fik Hænderne fri fra denne Side.

Hvilken Indflydelse dette Felttog har haft paa den almindelige Politik, er det vanskelig bestemt at paavise. I Længden har det næppe gavnet det nationalliberale Parti, næppe en Gang forhalet dets Forfald. Maaske har det Forsøg, Partiet derefter gjorde paa at benytte Socialismen mod Venstre, ganske undtagelsesvis gjort en enkelt Valgkreds usikker, men i det hele har den ikke opholdt Venstres Udvikling. Paa den anden Side har Ophidselsen i de nationalliberale Kredse draget en tilsvarende Slappelse efter sig. De overvundne have altid i denne Egenskab sikker Udsigt til en vis Grad af Medfølelse, der er større i samme Forhold, som Nederlaget er overvældende. De sindigere blandt det nationalliberale Partis "Stemmer" følte en vis Uvillie mod sig selv og sine Førere, som ikke plejer at udeblive efter en hysterisk Overanspændelse. Da den formentlige Fare var overstaaet, begyndte man at tvivle, om der overhovedet havde været Fare - de ledende Personer tabte i Indflydelse og Evne til at tage Partiet med, en betydelig Grad af gnaven Misfornøjelse bredte sig over den offenlige Mening, Lysten til Kamp tabte sig, og Partiet var henvist til at pavsere. 

Paa Arbejderbevægelsen havde det tabte Slag en meget kjendelig Indflydelse. Medens Førerne vare i Fængsel, nøjedes man med at holde det gaaende. Tonen blev mere dæmpet, det ledende Blad tabte noget sit socialistiske Præg og nærmede sig til at blive et almindeligt Organ for politisk Opposition. Hvad Bevægelsen tabte i Voldsomhed og expansiv Kraft, synes den for en Del at have vundet i indre Organisation. Fagforeningerne - Socialdemokratiets lyseste Tanke - udviklede sig og blev et Holdepunkt paa naturligt Grunde lag med Evne til videre Udvikling. Førernes fornyede Overtagelse af Forretningerne har bragt et nyt Opsving. Den storartede Hyldest paa Grundlovsdagen dannede Indledningen til Bevægelsens anden Akt, hvis Udvikling nu bliver at imødese. En betydelig Tilgang af Abonnenter, et forøget Liv i Fagforeningerne, enkelte større Strejker og et Byggeforetagende, der maaske vidner mere om Haab og Mod end om nøgtern Beregning, har givet denne anden Akt sit Begyndelsesmærke. Samtidig er Tonen atter blevet stærkere, mindre politisk og mere socialistisk; man har kraftigere betonet Villien til at være noget for sig selv.

Det Materiale, hvormed Socialdemokratiet har at arbejde i sin nu begyndte Virksomhed, er hovedsagelig samlet i Kjøbenhavn. Her i Byen findes omtrent 40 Foreninger, der kunne betragtes som smaa Midtpunkter for Bevægelsen, der skylde denne deres Oprindelse og for en større eller mindre Del deres Organisation. Syv af disse ere Produktionsforeninger. Bygningssnedkere, Skibstømrere, Skrædere, Karetmagere og Blikkenslagere møde med hver en, Skomagerne med to. Blikkenslagernes Produktionsforening er dannet under den endnu staaende Strejke, der omfatter alle Fagforeningens Svende og allerede har været paa sjette Uge. Største Parten af de andre ere Fagforeninger (25), hvoraf der i Sommerens Løb er kommet tre nye til for Børstenbindere, Glarmestre og Kolportører. Der er endvidere en tydsk Arbejderforening og en selskabelig Forening, der kalder sig "Nørrebros Folkeforening". Stræderne og Tobaksarbejderne ere organiserede i "Forbund" med Filialer i Provinserne, der til dels dannes af alt bestaaende Fagforeninger, Tobaksarbejderforbundet har en stor Filial i Malmø, der for Tiden strejker paa 4 Fabriker; det blev dannet under Arbejdsnedlæggelsen i Sommer og omfatter nu ogsaa de fleste kvindelige Arbejdere i Faget. Af udelukkende Kvindeforeninger er der oprettet to. To fri Vælgerforeninger, to Sangforeninger og en Sygeforening afslutte Rækken af de os bekjendte Arbejderselskaber, hvis samlede Medlemstal vi tro at kunne anslaa til omtrent 7000. Udenfor Kjøbenhavn er der Arbejder- og Fagforeninger i Aarhus, Horsens, Randers, Fredericia, Helsingør og endnu i enkelte mindre Byer og Landdistrikter. Paa Fyn, Lolland-Falster og Møn findes ingen socialdemokratiske Foreninger; kun i Odense anstrænge Skræderne sig for at holde Liv i en derværende Fagforening. Bladet "Social-Demokraten" er dog efter dets sidste Opgjørelse udbredt paa de nævnte Øer og nærmeste Omgivelser i omtrent 100 Exemplarer.

Foruden de alt nævnte Strejker i Blikkenslager- og Tobaksarbejderfaget er der Grund til at fremhæve Skibstømrernes, som med sjælden Sejghed er holdt gaaende nu i 6 Maaneder uden kjendelig Udsigt til nogen nærforestaaende Afslutning. Efter de sidst fremkomne Meddelelser omfatter Strejken 250 Mand. hvoraf en lille Del (25) er beskjæftiget i Snedkerfaget, medens 35 modtage Understøttelse af Strejkekassen De under Strejken indkomne Bidrag løbe op til mellem 5 og 6000 Kr. Et i "Soc.-Dem." omtalt Rygte, der gik ud paa, at de helsingørske Skibstømrere stode i Begreb med at slutte sig til den kjøbenhavnske Strejke, har ikke bekræftet sig. Det hele Strejkevæsen har forsaavidt gjort et betydningsfuldt Skridt fremad mod en mere "europæisk" Ordning, som Fagforeningernes Centralbestyrelse har nedsat et særligt Strejke Udvalg, uden hvis Billigelse ingen Strejke anerkjendes som berettiget og værdig til Understøttelse. Dersom det lykkes Udvalget at vinde den fornødne Autoritet, vil der herigjennem kunne sættes en saadan Modvægt i det mindste mod "vilde" og haabløse Strejker, som andet Steds har vist sig at være i alles Interesse.

I politisk Henseende synes "Socialdemokratiet" at have stillet sig paa en "væbnet Neutralitets" Standpunkt; der er smaa Udfald mod Autoriteterne, Udfald med blandede Følelser mod Venstre og Udfald med ublandet Uvillie mod de Nationalliberale, skjønt Stillingen ogsaa overfor de sidste har antaget en Form af gjensidig "Højagtelse", der ligger meget langt fra de første Tiders uparlamentariske Skærmysler. Kun med Hr. E. V. Rimestad er ingen parlamentarisk Forhandling mulig. Ved et Valg vil Partiet ikke lægge noget mærkeligt Lod i Vægtskaalen. I Kjøbenhavn, hvor Slaget staar mellem dem og de Nationalliberale, ere de langt fra Jævnbyrdigheden, og udenfor Kjøbenhavn, i Kampen mellem Højre og Venstre, ville deres Stemmer næppe i nogen Kreds forandre Flertallet, hvad enten de falde til den ene eller anden Side. I en eller to jydske Kredse ville de ved at kaste sig paa Højre gjøre Valget usikkert, men selv om dette kunde tænkes at ligge i den kjøbenhavnske Centralbestyrelses Interesse, er det dog tvivlsomt, om de stedlige Foreninger vilde følge en saadan Anvisning.

(Morgenbladet (København) 6. november 1875).