Børneopdragelse paa Gaden. (Efterskrift til Politivennen)

Under denne Overskrift skriver en Indsender i "Morgenbladet" følgende: "Man gaar næppe nogen Aften paa Gaden, uden at man ser smaa Grupper af Mennesker, der har samlet sig om en lille, ofte kun 7 til 8 Aar gammel, grædende Dreng eller Pige, der under Armen har en Bunke Smaablade eller i Haanden en Del Smaabuketter, og som, naar man spørger om Aarsagen til deres Graad, fortæller, at de ikke tør komme hjem, før de har solgt alle deres Aviser eller alle deres Blomster, "ellers faa de Bank af Moder". Enten denne Graad er sand eller forstilt, finder der her en Misbrug Sted mod disse Børn, som det er uforstaaeligt, at Politiet ikke kan se. Det er kun en slet Tjeneste, Politiet her ved sin Overbærenhed viser disse Børn. Er denne Graad kun et Fif for at røre medlidende Hjærter, er det utilstedeligt og noget, der, naar det saaledes drives offenligt, bør og godt kan sættes en Stopper for; det "bør ikke taales, at Børn lever i en saadan offenlig Trafik af Løgn, som hver Gang det lykkes at gøre Indtryk med den, kun ydermere styrker de Smaa i Fordærvelsen. Og give Forældrene virkelig deres Børn en saadan Medfart, at de ikke vover sig hjem langt ud paa Natten, saa maa dette ubetinget henregnes til den Mishandling af Børn, der berettiger det Offenlige til at gribe ind. Foreligger en saadan Mishandling egenlig ikke allerede, naar de lader Børn under 10 Aar løbe om paa Gaden til Kl. 12 om Natten? At Politiet skulde være uvidende om dette Forhold, kan der ikke være Tale om, dertil drives det altfor aabenlyst og altfor metodisk. Det er meget almindeligt at høre Folk, som kommer i Berøring med de fattigste Lag af Samfundet, klage over den moralske Fordærvelse, der saa ofte klæber ved dem; men hvor kan man undre sig over, at det ofte er Tilfældet, naar de opvoksende Børn fra deres tidligste Barndom uhindret og for Alles Øjne ligefrem oplæres til Løgn og Lediggang?" Den ærede Indsender har, som man ser, faaet Øje paa en af Samfundets mange og dybe Brøst, og han er straks paa det Rene med, hvad der skal gøres, der skal raabes paa Politi, og Straffelovens skal bringes i Anvendelse, ikke for at bøde paa Brøsten, men for at forhindre den i at vise sig paa offenlig Gade. Det er en meget nem Maade, kun Skade, at Samfundsforholdene slet ikke vil blive bedre, skøndt denne Metode har været benyttet ved alle mulige Lejligheder allerede i mange Aar.

(Social-Demokratiet 19. juli 1878).

Zigeunerne i Sjælland og Nordjylland. (Efterskrift til Politivennen),.

Den Zigøjnerbande, som for omtrent 14 Dage siden drog gennem Varde, har maattet afstaa fra sit Ønske om at gæste Sverig, fordi man ikke vilde have deres Heste indførte i dette Land, ligesom Troppen nok heller ikke havde Penge til at betale Overfarten, og er nu paa Retur ned ad Jylland. Den kom forrige Tirsdag til Hjørring, hvor den som andre Steder var Genstand for almindelig Nysgerrighed. Aldrig saasnart havde den siaaet Lejr og rejst sit aabne Tælt skriver "Vends. Tid." -  før Folk vandrede i massevis derud for at tage den i Øjesyn. Næst efter "at se ind af sine egne Vinduer" holder man jo nemlig mest af at kige ind ad Andres. Det var et livligt Billede. De gulbrune vildt udseende Karle gad knap kaste deres sorte Øjne paa Folk, men sad og røg deres korte Piber og kun stundom, naar der kom en Kurre paa Traaden eller naar "Mutter" skulde have en Tilrettevisning, hævede de Stemmen i et kort afbrudt hidsigt Sprog. De Gifte indlod sig ikke paa at tigge, det besørgede deres Koner, 13-14-Aars Fruentimmer, som i brogede, pjaltede og skidne Klæder løb omkring, forresten halvnøgne, og betlede i deres kandervælske Sprog. - Deres Ravnenatur lagde de tydelig for Dagen, idet deres Fingre stadig skulde pille ved de tilstedeværende Damers Baand og Smykker. De forlanger Alt og har Brug for Alt - saa nær som Arbejde. En af dem, et stakkels Pigebarn paa ca. 1 3 Aar, der var "gift", hvilket 2 smaa Unger og "et blaat Oje" vidnede om, gav sig lidt af med at være "Sandsigerske". Rundt om under Vognen sov smaa brune Puslinger, der havde betydelig mere tiltrækkende Fysiognomier end de ældre. Andre smuttede om imellem Benene paa de Besøgende og tog allerede Del i Dagværket: Tiggeriet. Det er ikke sært at disse smaa Stakler vakle særlig Medfølelse. De trækkes Verden rundt og tvinges ind paa et halv dyrisk Liv uden at lære noget. Og Behandlingen af dem betegner "Nationen". En sød lille Knægt tabte en Jernstang paa sin Fod, saa at hans store Taa blev stygt saaret. Kurmetoden var, at en Flaske Brændevin tømtes halvt over hans Fod, saa at han skreg ynkelig, medens den anden Halvdel gled - ned i en af de Herrers Hals, hvor den syntes at gøre nok saa godt. Et Ideal af kvindelig Grimhed, et gammelt Fruentimmer med et hæsligt Ansigt og et runkent, barket Bryst, der hang nøgent under en hvid Trøje, tiltrak sig især Opmærksomhed. Hun, der var lam, sad arrigt og rokkede frem og tilbage, varmende Hænderne ved et Baal. Med en Pisk holdt hun den nysgerrige Kreds af Drenge tilbage eller kastede brændende Stykker af Baalet efter dem. Da et Par medlidende Damer skænkede hende nogle uldne Klæder til at varme sig med, brugte hun dem til Varme paa sin velvillige og taknemmelige Maade - hun kastede dem nemlig paa Baalet. Nogle af Karlene begav sig ind i Byen, pyntede med deres sølvknappede Trøjer og lange Stave. Det lange Haar flagrede efter dem. En havde endog et Par Proptrækkerkrøller, som en gammel Jomfru maatte misunde ham. Følgeskabet var et Par barbenede Fruentimmer i brogede Skjørter og selvfølgelig en hel Flok Drenge. Et Sted vilde de købe en Vognstang, for den bød de 15 Øre, et Hestebeslag forlangte de for 25 Øre, og da en af de unge Damer vilde delikatere sig med Kirsebær, men fandt dem for dyre, spyttede hun i dem for at tilkendegive, at hnn ingen skulde have. - De ere nu afrejste fra Hjørring for over Aalborg at begive sig til Viborg. 

(Social-Demokraten 18. juli 1878).

Zigøjnere En Del af den Zigøjnertrop, som for nogen Tid siden færdedes i Midt-Sælland, er ankommen fra Sorø til Ringsted. Denne Del bestaar af 8 Mennesker, Mænd, Kvinder og Børn, med en Vogn, tre Heste og en Ged. At der har fundet en Adskillelse Sted, skyldes den Omstændighed, at da Troppen sidst opholdt sig i Ringsted, uddelte "Bomba" nogle Prygl, og det var mer end nogle af Banden vilde taale, hvorfor de opsagde "Kongen" Huldskab og Troskab. Nu er de dog nok kommen paa andre Tanker, idet de er paa Vejen til Sverig for igen at underkaste sig Bombas strenge Regeringssystem. Saaledes fortælles der os. I Nat har de været lejret paa Skolepladsen; men de har af Politiøvrigheden faaet Tilhold om at forføje sig bort i Dag. Senere hører vi, at et Par andre Vogne med Zigøjnere i Dag er passeret Ringsted.

(Social-Demokraten 21. juli 1878).

I november 1878 var ca. 25 i Taars og rejste derfra til Aalborg.

Inspektionsbetientene paa St Johannes Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Inspektionsbetientene paa St Johannes Kirkegaard synes at lade en Del tilbage at Ønske i Retning af den Høflighed, som saa overmaade godt kan forliges med en opmærksom Paaseen af, at Reglementet for Kirkegaardens Benyttelse ikke overtrædes. Det er blevet os berettet, at en Dame. som igaar havde besøgt sine Forældres Gravsted og der plukket nogle Blomster, blev tiltalt af en Inspektionsbetjent, der kalder sig Møller, og i en uforskammet Tone sigtet for at have stjaalet de plukkede Blomster. Det hjalp ikke, at den paagjældende Dame navngav sig og paaviste den Grav, paa hvilken hun havde plukket Blomsterne, ja det hjalp end ikke, at den tilfældigvis tilstedeværende Graver Lind bekræftede Damens Identitet: hun maatte fremdeles finde sig i forskjellige næsvise Bemærkninger om hvad Meningen var med Blomsters Anbringelse paa Gravsteder og om det Uforsvarlige i at overtræde Reglementet for Ordenen paa Kirkegaarden. Hvad det sidstnævnte Punkt angaaer, da er det naturligvis ganske rigtigt, at der findes Regler for, hvad de Besøgende maa gjøre og ikke gjøre paa en Kirkegaard, og i Betragtning af Blomstertyveriernes Hyppighed kan det maaske ogsaa være nødvendigt at forbyde Folk at tage Blomster fra dens egne - som Gud og Hvermand veed - dyrt betalte Gravsteder, men for at forlange et saadant Reglement respekteret, er det da ogsaa sin Orden, at det findes opslaaet ved Indgangen til Kirkegaarden, og det skal ikke være Tilfældet paa St. Johannes Kirkegaard. Under alle Omstændigheder hører ufornøden Vigtighed og Uartighed ingen Steder hjemme, mindst paa en Kirkegaard, og vi henstille derfor til vedkommende Kirkeinspektion om at sørge for, at de underordnede Betjente iagttage sømmelig Høflighed lige over for de Besøgende.

(Dagens Nyheder 10. juli 1878).

Østerbro Gasværk. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Gasværk paa Østerbro, der skal tages i Brug til November Maaned, er sin foreløbige Fuldendelse nær og er blevet anlagt for at imødekomme de Krav, den forøgede Gasproduction stillede til Gasværket paa Vesterbro. Det nye Anlæg, der ligger mellem Kalkbrænderiet og Øresunds-Hospitalet, har en omtrent 10 Tønder Land stor Yderhavn og en mindre Pramhavn. Da Havneanlæget udelukkende er bestemt til Pramme, er der kun blevet opmudret indtil 6 a 7 Fods Dybde. Den gamle Strandlinie ligger nu et godt Stykke inde paa Værkets Grund, og den Jord, der er bleven anvendt til Opfyldningen, er indvunden navnlig ved Havnens Uddybning og fra det dybe Bassin til Gasbeholderen. Det nye Gasværk kan i sin foreløbige Skikkelse producere 625.000 Cubikfod Gas i Døgnet, men Planen for det ad Aare paatænkte, udvidede Gasværk er anlagt til en Production af 2½ Mill. Cubikfod i Døgnet, hvorved Hovedstaden vil kunne forsynes med mindst dobbelt saa megen Gas, som der nu forbruges. De Bygninger, der nu ere opførte, ere placerede saaledes, at det Hele, naar det i Tiden bliver fuldført, vil danne et afsluttet Bygningscomplex, gjennemskaaret af en Linie gjennem Værkets Midte, lodret paa Kysten. Naar man gaaer iland fra Havnen, vil man paa den sydlige Side af Indrehavnen finde opført det ene af de fire Kulhuse; det kan rumme 70.000 Tdr. Kul. Bolværkshøiden er meget ringe, og fra Prammene kjøres Kullene lige ind i Kulhusene. For Enden af det opførte Kulhuus ligger den ene af de to rummelige Retortbygninger; det aabne Rum indvendig i denne er 243 Fod langt, men kun Halvdelen af den er sy dl med 20 Ovne, som ligge langs Bygningens længste Sider; hver Ovn har 7 Retorter, i hvilke Gassen udvikles. I Enderne af denne Bygning er der indrettet Localer til Arbejderne og paa Siderne bygget Halvtagsbygninger, bestemte til Materialrum, Badelocale osv. Fra Retorterne ledes Gassen over i de i Nærheden anbragte Condensatorer, hvor den afkjøles, og hvor Tjæren og Ammoniakvandet blive udstille for at samles i store Bassiner af Beton. Igjennem forskjellige sammensatte Organer, Rensere, Gassugere og Maalere, der hver for sig ligge t særskilte Bygninger. Bygninger, ledes Gassen til de store Gasbeholdlre. af hvilke der foreløbig kun bygges enkelt. Den rummer omtrent 450,000 Cubikfod Gas, er omtrent 122 Fod i Diameter og 36 Fod Høi. Efterat Gassen er passeret et Reguleringeapparat, ledes den ind til Byen gjennem en Ledning, der er 30 Tommer i Gjennemsnit, til Enden af Store Kongensgade ved Nyboder, hvor Ledningen staaer i Forbindelse med Byens Hovedledntng. Ved Indkjørselen til Værket, hvortil der fra Strandveien fører en Sidevei, er Bygninger til Contoirer, Personale osv. opførte. Hele Anlæget, der er blevet udført i den korte Tid af halvandet Aar, gjør et tiltalende Indtryk. Der er bleven bevilget 1.900.000 Kr. dertil. Østerbroes Gasværk skal ikke særlig forsyne en bestemt Deel af Hovedstaden, men virke i Forbindelse med Vesterbroes Gasværk. Det er glædeligt, at det nye Gasværk, i Modsætning til det ældre, saa at sige udelukkende er udført ved Landets egne Kræfter. Planen til Anlæget skyldes Gasværksbestyrer Howitz, der ogsaa har forestaaet Ledelsen af Arbeidet. At Østerbroes Gasværk er et anseeligt Foretagende, fremgaaer af, at Værkets Landareal er 17 Tdr. Land og det Areal, der er under Tag, 1 3/5 Tdr. Land.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. juli 1878).

Den eneste af Østre Gasværks stadig eksisterede bygninger er værkets anden gasbeholder fra 1883-1885, nu Østre Gasværk Teater. Den er tegnet af Martin Nyrop. Østre Gasværk blev taget ud af drift i 1969.

En Vagabond. (Efterskrift til Politivennen)

I denne Tid bliver der i Nordre Birks Jurisdiction og da navnlig i Dyrehaven og paa Strandveien, næsten daglig anholdt indtil 3 a 4 Løsgiængere og Betlere; det er Personer, der ere undvegne fra Ladegaarden, eller som intet Arbeide have og derfor søge et kortvarigt Erhverv ved Betleri i Dyrehaven. Som oftest er det Individer der er stærkt forfaldne til berusende Drikke, hvorfor ogsaa endeel af dem, naar de ere hensatte i Arresten, hvor de maa undvære slige Drikke, blive angrebne af Delerium tremens. Flere af denne Slags Forbrydere have for Løsgiængeri og Betleri været straffet nogle og tyve Gange. Jens Peter Bech er en saaledes oftere straffet Betler. Efter hans Paagribelse paa Dyrehavsbakken, hvor han gik omkring og betlede, vedgik han, at han, uagtet et ham givet Polititilhold da han en Søndag havde Udgangstilladelse fra Ladegaarden til om Aftenen Kl. 8 var blevet borte derfra, hvorimod han istedet for Ladegaarden foretrak det frie Fegterliv paa Landet. Arrestanten, der er 37 Aar gammel og mangfoldige Gange straffet for Løsgiængeri og Betleri, og derhos ved Criminal- og Politiretsdom af 19de Mai f. A. for Tyveri blev anseet med 1 Aars Forbedringshuusarbeide, blev nu ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politiretsdom anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage, hvorefter han blev afleveret til Ladegaarden, hvor der venter ham en disciplinair Straf for undvigelse fra denne.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. juni 1878).

K. Sedivy: Dyrehavsbakken paa Vrangen. Illustreret Videnskab nr. 1241, 8. juli 1883.