Fra Vestindien. (Efterskrift til Politivennen)

St. Kroix, den 12 . April 1883.

Da Guvernør Arendrup for nu snart 2 Aar siden overtog Guvernementet over disse Øer, sagde man almindelig, at et af de Midler, hvorved han vilde ophjælpe Øerne, var at forbedre Arbeidernes Forhold og skaffe en bedre Arbeiderstand. Dette skulde blandt andet opnaaes ved at lære Arbejderne, at de, naar de arbeidede ordenlig og stadig for Arbeidsherrerne, ikke blot, saaledes som Slaverne, arbeidede alene for dem, men tillige for sig selv; man vilde derfor udstykke en af Statens store Eiendomme i mindre Parceller og sælge disse paa billige Vilkaar til flinke Arbeidere, som saa ved Siden af deres almindelige Arbeid efterhaanden skulle kunne opdyrke dette Land og derved opnaa en uafhængig Stilling. En Del af det til Plantagerne "Work Res,." "Humbug" og "Retreat" hørende Land er nu blevet afdelt i Parceller og tilbydes Arbejderne tilkøbs paa Betingelser, som maa kaldes meget gunstige. Kjøberne skulle være uberygtede Arbejdere, der have vist sig flittige, ædruelige og paalidelige; naar de have tjent uafbrudt i 5 Aar paa hver Plantage og især paa Statsplantagerne, have de Ret til fortrinsvis at komme i Betragtning.

Senest 18 Maaneder efter Overtagelsen skal Halvdelen af Parcellen være beplantet med Sukkerrør eller andre nyttige Planter, Resten anvendes til Græsning. Medens Landet ryddes til Beplantning, maa Træer, der maale mindst 4" i Diameter ved Roden, og Frugttræer uden Hensyn til Størrelse ikke hugges om. Betalingsvilkaarene ere meget gunstige. Kjøbesummen forrentes de første 20 Aar med 4 pCt. pr. Anno og derefter med 5 pCt. Den halve Kiøbsum kan blive staaende uopsigelig fra Statens Side i 20 Aar, den anden Halvdel afbetales i 24 halvaarlige Terminer med 1/8 af hele Kjøbesummen hver 1. April og l. Oktober sammen med de paaløbne Renter; dog skal det første Afdrag ikke forfalde til betaling før til den Termin, der indtræffer et helt Aar efter Overtagelsen. Naar Kjøberen har opført et ordenligt Hus paa Eiendommen, kan der gives ham nogen Henstand med Betaling af Afdragene. Hver Parcel er omtrent 20 Akre (1 Akre er omtrent 3/4 Tønde Land) stor og sælges til forskjellige Priser, der rette sig dels efter Jordens Bonitet og dels efter, hvad der for Øieblikket findes derpaa: Sukkerrør, Græs eller Buske. Priserne eire pr. Akre 6 Dollars, 10 Dollars og 20 Dollars. Paa denne Maade kan altsaa en Arbeider, selv uden at eie en eneste Cent, blive Eier af en passende Eiendom, der med Lethed vil kunne ernære ham og Familie. Samtidig med Bekiendtgiørelsen om Udstykningen af Dele af Statsplantagerne har Guvernementet meget indtrængende henledet Opmærksomheden paa Nytten af Træer og i en Bekjendtgjørelse opfordret alle og enhver til navnlig at værne om de allerede tilstedeværende Træer og tillige til at plante nye. Specielt nævnes Kokospalmen: den gror meget let og villig langs Øens Kyster og giver i Løbet af faa Aar en udmærket Indtægt.

Faktoriet arbejder ypperlig iaar, men desværre er Høsten jo langt mindre end ifjor. Medens der ifjor formaledes henimod 100 Millioner Pund Rør, bliver der iaar næppe leveret mere end lidt over 50 Millioner Pund. Af disse Rør leveres omtrent 700 Millioner af de saakaldte Squatters, det vil sige Folk, der have opdyrket nogle faa Akre Vand og beplantet dem med Rør. De fleste af dem have leiet Land, der tilhører de nærmest Byen Kristianssted liggende Plantager, som i længere Tid ikke have været i Sukkerkultivation. Territoriet her er nemlig meget bakket, og kun Dalene og andre Stykker paa Bakkernes Sider egne sig til Dyrkning af Sukkerrør. Det kunde derfor i sin Tid ikke betale sig at holde Værkerne i Orden til disse Plantager, og efterhaanden nedlagdes de derfor som Sukkerplantager. Da Rørene nu kunne sælges til Faktoriet, kan det atter betale sig at dyrke dem der, og man ser derfor saavel der, som paa Østenden talrige mindre Sukkermarker. Hidtil har det imidlertid været besværligt for dem at levere Rørene, da Saftstationerne ligge temmelig langt fra disse Marker. Men i disse Dage har Faktoriet bekjendtgjort, at til næste Kampagne vil den hidtil ved Plantagen "La grande Princesse" omtrent en god Fjerdingvej fra Hovedfabriken beliggende Station blive flyttet til dennes umiddelbare Nærhed, da de i Omegnen af den liggende Plantager i de senere Aar have leveret meget saa Rør og ikke have været villige til at forpligte sig til at levere flere for Fremtiden. Herved vil der spares et meget langt Veistykke for næsten samtlige mindre Rørleverandører; de fleste af dem maa nemlig allerede nu levere til denne Station og passere umiddelbart forbi Stedet, hvortil den skal flyttes. Meddelelsen om denne Flytning er derfor bleven modtagen med stor Glæde af alle disse Smaafolk, og man horer allerede, at mange flere have leiet Land for at dyrke Rør. Den almindelige Leie af saadant Land er 5 Dollars pr. Akre om Aaret, som ofte maa betales forud; det viser, paa hvor overordenlig billige Vilkaar Statskassen tilbyder sit Land til Salg.

Kolonialraadet paa St. Kroix bestaar af 18 Medlemmer, nemlig 5 kongevalgte, 3 valgte af Kristianssleds By, 4 af Kristianssteds og 4 af Fredrikssted Landdistrikt og endelig 2 af Frederiksted By. Medlemmerne vælges paa 4 Aar ad Gangen, og hvert andel Aar afgaar Halvdelen, saaledes at der saa hyppig maa foretages almindelige Valg. Et saadant skal nu finde Sted den 17. og 18. ds. I Almindelighed foregaa Valgene uden videre Bevægelse, men iaar vil Oppositionen søge at vinde flere Pladser. I Kristiansted By og tildels i sammes Landdistrikt kan Regjeringspartiet temmelig sikkert beherske Valgene, derimod er det tvivlsomt, hvorledes Udfaldet vil blive i Frederiksted By, og i Landdistriktet har Oppositionen aldeles sikkert Majoritet, da de fleste derboende Plantere ere Irlændere. Blandt de afgaaende Medlemmer findes Hr. P. E. Birch, der først nylig blev valgt ved et Supleringsvalg i Frederiksteds Landdistrikt. Han er jo Oppositionens Fører og, som man vil have set af Korrespondencerne herfra, meget radikal. Byfoged R. Petersen i Frederiksted udtræder ligeledes og ønsker ikke Gjenvalg. Man har derfor opstillet Overdommer Andersen i Frederiksted By, men hans Valg modarbejder Hr. Birch af alle Kræfter og søger selv Valg i Byen. Han kan gjøre det uden Risiko, da Valgene for Landdistrikterne nemlig finde Sted Dagen efter Nyvalgene, saa hvis han falder i Byen, kan han blive valgt i Landdistriktet, hvor som sagt Oppositionen har Majoriteten. For at bearbeide Stemningen i Byen holdt han et Valgmøde i Slutningen af forrige Maaned, hvortil der i "Avisen" var udstedt en anonym Indbydelse. Kun meget faa mødte, og af dem var omtrent kun Halvdelen Vælgere. Han holdt en Tale, hvori han anbefalede ikke at vælge Embedsmænd, men derimod uafhængige Mænd og navnlig saadanne, som vilde varetage Borgernes Interesse. Hvis Embedsmændene ønskedes i Kolonialraadet, kunde Regieringen jo indsætte dem som kongevalgte. Sluttelig opfordrede han Mænd af en anden Mening end den af ham fremsatte til at modbevise hans Grunde; men ingen af Forsamlingen ønskede Ordet, hvorfor Mødet hurtig sluttedes. Ogsaa i Kristiansted By, hvor der skal vælges 2 Medlemmer, har Oppositionen opstillet en Kandidat, nemlig en ung Kjøbmand Creagh, men det er næppe tvivlsomt, at d'Hrr. Prokurator Lemming og Direktør Wassard blive valgte der.

Det er en sørgelig Kjendsgierning, at Befolkningen her paa Øen stadig tager af, og en af Hovedgrundene dertil er upaatvivlelig den ringe Omsorg, der vises for Børnene, som derfor ogsaa dø i et forfærdeligt Antal, Guverner Arendrup søger en modvirke denne Dødelighed blandt andet ved at oprette Børnestuer paa Plantagerne, hvor Børnene kunne pleies, medens Mødrene ere paa Arbeide. Der arbeides nu videre i samme Retning, idet der har dannet sig en Komite for Oprettelsen af et Børnehospital i Kristianssted. Denne Komite bestaar af Fru Præsidentinde v. Brakle, Fru Overdommerinde Andersen og d.Hrr. Overdommer Andersen og Dr med. Neumann. For at skaffe de fornødne Midler til at begynde Foretagendet vil den foranstalte nogle offenlig Forlystelser, hvis Indtægter tilfalde det eventuelle Hospital. Den 30. f. M. blev der saaledes afholdt en Fest i Kasernehaven i Kristianssted. Denne Have er meget smuk, ligger op ad en jævn Skraaning med skyggefulde Gange og en enkelt større Plæne. Festen afholdtes om Aftenen, og Haven var i den Anledning oplyst med c. 600 kulørte Lamper og en Del Begfakler. Arrangementet var særdeles smukt, og da en saadan Vauxhall aldrig før har været set her, og Vejret tillige var godt, var Besøget meget talrigt. Underholdningen bestod af Musik, Sang og Pantomime, alt udført af Soldaterne. Hver af Komiteens Damer havde et Telt, hvor der solgtes Forfriskninger, som var skænkede af Byens forskjellige Familier. Indtægten siges at have været udmærket, og der skal være et Overskud af 120 Dollars.

Anden Paaskedag afholdtes en Kapseilads paa Frederiksteds Rhed. Som sædvanlig ved Kapsejladser var Vinden meget sløv, navnlig i Begyndelsen, senere friskede det noget op. Det var et smukt Syn at se de mange Baade manøvrere (der var indtegnet over 50 Baade), men hvad der morede Publikum i Almindelighed mere, var forskjellige Forlystelser, der samtidig fandtes; deriblandt navnlig paa Landjorden et Sækkeløb og paa Vandet en saakaldet "Andejagt". "Anden" er en Mand, der svømmer omkring og skal søge at undgaa de ham forfølgende Baade, hvilket naturligvis bedst lykkes ham ved hyppig at dykke. Manden, der vandt Præmien, svømmede og dykkede ganske fortrinlig, og det varede længe, inden Baadene fangede ham.

Hans Majestæt Kongens Fødselsdag mindedes her ved Salut om Morgenen og Parade af Kompagniet Kl. 2. Samtidig modtog Præsidenten Øens Embedsmænd og andre Indvaanere og udbragte et Leve for Hans Majestæt. Byen var flagsmykket, og da der netop i denne Tid ligger mange Skibe i Havnen og de vare iførte deres bedste Pynt, saa det Hele meget festlig ud. 

Den 2. ds. døde kgl. Fuldmægtig J. Krarup-Hansen. Han var en ganske ung Mand, der kun havde været ansat her lidt over 3 Aar; omtrent umiddelbart efter sin Ankomst hertil blev han angreben af Svindsot, hvoraf han nu døde, men trods sin Sygdom har han været anset for en særdeles dygtig og arbeidsom Fuldmægtig.

(Nationaltidende 30. april 1883).

Jens Bygom Krarup-Hansen (1853-1883) havde været by- og birkefuldmægtig i Nykøbing Sjælland. Han blev 1879 guvernementsfuldmægtig i Dansk Vestindien.

Ved valget til kolonirådet den 23. april 1883 for Sankt Croix blev P. Lemming og C. S. Wassard valgt i Kristianssted med hhv 45 og 36 stemmer. Overdommer P. M. Andersen blev valgt i Frederikssted, mens P. C. Birch med 10 stemmer ikke blev valgt. Der var i Kristianssted 70 og i Frederikssted 48 vælgere. I landdistrikterne valgtes G. G. Hagermann og H. Nellthropp med hhv. 11 og 7 stemmer. samt W. Creagh plantageejerne Jas. Wilson og P. C. Birch med hhv. 21 og 20 stemmer. Her var det samlede vælgertal 73. Udover disse skulle der udpeges 5 kongevalgte.

Havnearbejderstrejke. (Efterskrift til Politivennen)

Strejken blandt Havnearbejderne, der som bekendt sluttedes i forrige Uge tildels derved, at Havnevæsnet tilkaldte Politiets Assistance, har naturligvis været en velkommen Anledning for de Ferslewske Organer til at fremhæve Havnevæsnets "liberale" Optræden overfor Arbejderne, særlig naar disse henhører til de saakaldte "bedre og dygtigere Folk". De nævnte Blade fortæller saaledes, at Havnevæsnet er saa mageløs opofrende, at det beskæftiger sine Arbejdere (de "bedre og dygtigere" naturligvis) selv naar der ingen egenlig Brug er for dem, "saa at de ikke maa gaa ganske uden Fortjeneste"; at Havnevæsnet gerne udbetaler en kvart Dagløn til Arbejderne paa de Dage, da der paa Grund af Uvejr og Lignende ikke kan arbejdes, og at Arbejderne, fordi de, efter de nævnte kapitaltilbedende Avisers Mening, har det bedre hos Havnevæsnet end hos de private Entreprenører, "gennemgaaende har været tilfredse med en noget ringere Dagløn". Endelig fortælles det, at Betalingen plejer at blive forhøjet i Maj Maaned, men at det ikke "fandtes rigtigt" at gaa ind paa Forhøjelse nu, fordi der blev gjort Strejke. Den Del af de omtalte Blades Fremstilling, der er nogenlunde sand, tjener imidlertid kun til at vise Havnevæsnets Karrighed overfor Arbejderne, endskønt Meningen naturligvis skal være det Modsatte, thi naar Havnevæsnet har større og varigere Arbejder for, end enkelte private Entreprenører, og det benytter sig af denne Omstændigheder til at betale en lavere Arbejdsløn end disse, da er det en Uforskammethed, der vises mod Arbejderne. Hvad Arbejdernes "Tilfredshed" med den lavere Arbejdsløn angaar, viser den nu stedfundne Strejke, at der tværtimod har været en stadig Utilfredshed med Lønnen, og at Arbejderne kun nødtvungent gaar ind paa Havnevæsnets Lønningsvilkaar. Mærkværdig nok kan ingen af Arbejderne erindre, at der er blevet udbetalt en kvart Dagløn, uden naar der ogsaa er blevet arbejdet derfor, og Arbejdslønnen er ikke bleven forhøjet i Maj Maaned. I Fjor forhøjedes Lønnen i Juli eller Avgust Maaned, men kun da Arbejderne fremsatte Fordring derom. Det kunde ogsaa være rart at vide, hvad det er for en Slags Humanitet, der bevæger Havnevæsnet til at betale mindre paa denne Aarstid end i Sommermaanederne, thi jo koldere det er, desto besværligere er selvfølgelig Arbejdet, og desto hyppigere Stansningen indtræffer der , og selv om Havnevæsnet betaler en kvart Dagløn for de Dage, der ikke kan arbejdes, hvad der som ovenfor bemærket ikke er Tilfældet, saa bliver dog Arbejdernes i Forvejen usle Fortjeneste betydelig indskrænket derved. Naar Havnevæsnet beskæftiger Arbejdere er det selvfølgelig fordi det har Fordel deraf, selv om det fortælles, at "man egenlig ingen Brug har for dem". Denne Udtalelse er kun en kapitalistisk Floskel, kolporteret af spytslikkende Avisnegere, og er alleredt for længe siden opslidt som Middel til at sor tælle Arbejderne, at Kapitalen kan undvære dem. Hvad der egenlig menes med "bedre og dygtige" Arbejdere er ikke godt at forstaa, naar der er Tale om et grovt fysisk Arbejde, som stadig udføres under "Fogdens" eller Formænds Kontrol. Nogle af Arbejderne favoriseres ganske vist ved Havnevæsnet som andre Steder, men ikke i Henhold til nogen Dygtighed, men fordi vedkommende Formand har en eller anden Fordel af de Paagjældende. Man vil ikke indrømme Arbejderne Lønningsforhøjelse, fordi de gjorde Strejke, siges der. Nej, man vil slet ikke indrømme Arbejderne noget. Arbejderne skal være Viljeløse Slaver af Kapitalen og skal ved Hjælp af Politikniplen tvinges ind under Aaget. Det er Parolen i Storborger- verdenen, og det er efter denne Trosartikel, at Kapitalistpressen optræder.

(Social-Demokraten 25. april 1883).

Fotograf Jens Johan Danielsen (1842 - 1919): Københavns Frihavn. Arbejdere taget opstilling på og ved en pram. Ca. 1891-1894. Kbhbilleder. Public domain.

De nye Slagtehuse i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

---

Naar man ad Stormgadens Forlængelse gaar forbi Kvægtorvet, vil man paa Pladsen mellem dette og Gasværket se fire nye Bygninger, der for Øieblikket ere reiste og for en Del allerede under Tag. Disse fire Bygninger danne Slagtehuskomplekset, idet de tre, der ligge tilvenstre for den Gade, der fra Stormgadens Forlængelse vil komme til at føre ned til Anlæget, ere Slagtehusene, den fjerde Bygning, paa Veiens høire Side, foran hvilken der er ladet Plads aaben til Opførelse af flere Slagtehuse, det saakaldte Skoldehus. Hele Bygningskomplexet er opført paa en opfyldt Grund; Fyldet er taget fra den gamle Jernbanevold. - De tre Slagtehuse, der ere adskilte fra hverandre ved brede Gader, ere hver 60 Alen lange og 11 Alen dybe og rumme hver 5 Celler eller Kamre, hvori der vil være Plads til to Slagtere. Paa Nordsiden af hvert Slagtehus findes en med et Halvtag overdækket Slagtegang; denne vil kunne benyttes dels til Binding af Kreaturer, dels til Slagtning, og er derfor forsynet med et i Gulvet anbragte Binderinge. Slagtehusenes Sydsider ere derimod forsynede med et fremspringende Tag for at beskytte Cellerne, der indtage hele Bygningens Dybde, mod Sydsolen. Under dette fremspringende Tag er der i hele Bygningens Længde i Væggen anbragt Binderinge; her kunne Kreaturerne staa bundne, fuldkommen i Skygge, indtil deres Tur til Slagtning kommer. Fra den overdækkede Slagtegang paa Bygningens Nordside træder man ind i Slagtecellerne, der hver er forsynet med to Døre, der vende mod Nord. Hver Slagtecelle er 11½ Alen lang, 10 Alen dyb og 8½ Alen høi. Lyset tilføres Cellerne gjennem større Vinduer, anbragte høit oppe i Murene baade mod Nord og Syd. Alle Cellerne ere overhvælvede mellem Jernbjælker. Væggene blive i tre Alens Høide glittede i Cement, Resten bliver skuret og hvidtet. I Cellernes Gulv anbringes Binderinge, og desuden findes paa Jernbjælker under Loftet Foranstaltningerne til Kreaturernes Opheisning og paa Væggene Løbestænger med Kjødkroge til Ophængning af Kjødet. Det er en Selvfølge, at hver Celle bliver forsynet med det nødvendige Tilløb af Vand samt Afløbsrender til Kloakkerne. Gulvene i Cellerne og i Slagtegangen under Halvtaget lægges af svenske Brosten satte i Cement. Slagtehusene ere opførte af smukke gule Sten, der hvile paa en Sokkel af huggede Granitsten; Tagene ere dækkede med Skifer. Skoldehuset, der ligger paa høire Side af den nævnte Vei, er 62 Alen langt og 14 Alen dybt og er som Slagtehusene opført af gule Sten, Sokkel af Granit og Taget dækket med Skifer. Midt i Bygningen ere Dampkjedlerne og Dampskorstenen anbragte, og paa hver Side af denne sidste finder et større Rum, af hvilke det ene er bestemt til Opbevaring af Huder og Talg, det andet til Skoldeapparaterne. I disse større Rum danner Tagværket Loftet. Vinduerne ere anbragte til begge Sider, medens de store 4 Alen brede Indgangsdøre findes paa Sydsiden. I Bygningens to Ender findes mindre Lokaler til Garderobe, Forstuer og Kontorer. Dampskorstenen er indvendig forsynet med et støbt Jernrør, der skal tjene som Bortleder for Røgen, medens Rummet udenom skal bortføre Emmen. Foruden disse fire Bygninger opføres i Fortsættelse med Kvægtorvets Bygninger ved Havnesporets Rampe en Kvægstald, der i Størrelse og Udstyrelse aldeles svarer til Kvægtorvets. Alle disse Arbeider, der ere overtagne i Entreprise af Murmester E. Lytthans-Petersen, opføres efter Tegninger af Arkitekt Friderichsen; som Konduktor ved Arbeidet har Hr. Svendsen fungeret.

(Nationaltidende 11, april 1883. Uddrag).

Kvægtorvet er fra 1879, tegnet af arkitekten Hans J. Holm (1835-1916). Den åbne markedsplads findes stadig foran  Øksnehallen (1901). 

Arkitekten Heinrich Vilhelm Friederichsen var mest kendt for hospitalsbyggeri i senklassicistisk stil, bl.a. Øresundshospitalet (1875-18876), blegdamshospitalet (nedrevet), Sankt Johannes Stiftelsen i Ryesgade (1883-1886). Samt en snes private huse. På daværende tidspunkt (1875-1889) var han bygningsinspektør i Københavns Kommune.

Stormgades forlængelse kom senere til at hedde Tietgensgade.

Det tyske Socialdemokratis Kongres i Kjøbenhavn 1883. (Efterskrift til Politivennen)

De tyske Socialdemokrater have i Dagene fra 30te Marts til 1ste April i Kjøbenhavn afholdt en Kongres, hvorom Soc.-Dem. indeholder endel nærmere Meddelelser. Det synes at være lykkedes de tyske Socialister at holde deres Plan hemmelig og i Tyskland at have udbredt den Tro, at Kongressen vilde blive afholdt i Schweiz. Allerede i Tirsdags indtraf de første tyske delegerede til Kjøbenhavn, deriblandt Rigsdagsmanden Vollmar. Onsdag og Torsdag fulgte flere efter, og i Fredags Eftermiddags Kl. 4 aabnedes Kongressen, der talte 60 Medlemmer, i "Forsamlingsbygningen's store Sal. Iblandt Deltagerne navnes foruden Vollmar de bekjendte Socialdemokrater Auer og Bebel samt 10 Medlemmer af den tyske Rigsdag: Blos, Liebknecht. Hansenclever, Kracker, Kayser, Geiser, Grillenberger, Frohme, Dirtz og Stolle. Paa Kongressen vare desuden repræsenterede de tyske socialdemokratiske Foreninger i Paris, London og Schweiz. Det kjøbenhavnske social-demokratiske Forbund hilste de delegerede velkommen ved sin Bestyrelse; Bebel valgtes til Dirigent, Hasenclever til Vicedirigent. Kongressens Forhandlinger, som optoge tre Møder, drejede sig bl. a. om Partiets Stilling til Rigsdagsvalgene i 1884 og Bismarcks socialpolitiske Forslag, hvilke sidste man besluttede at bekæmpe paa det bestemteste, ligesom man vedtog at "forcere Kampen mod det kapitalistiske Samfund". Under Sammenkomsten indløb der Adresser fra de russiske og franske Socialister. Bl. a. vedtoges ogsaa at iværksætte en Indsamling til et Monument for Carl Marx. Efter Kongressens Slutning gav den danske Forbundsbestyrelse et Festmaaltid til Ære for de tyske Kolleger, hvortil ogsaa et begrænset Antal danske Socialdemokrater havde Adgang. "Det pointeresdes - hedder det i Referatet - fra begge Sider, at saavel det danske som det tyske Socialdemokrati vare Partier, der hvilede paa streng parlamentarisk Grund, og som hverken havde Sympathi eller Tilknytningspunkter med de saakaldte Socialrevolutionære".

Socialdemokraten Vollmar er i Følge Telegram til Ritz. Bur. arresteret i Kiel paa Tilbagerejsen fra Kongressen i Kjøbenhavn, som det synes paa Foranledning af det kjøbenhavnske Politi.

(Stubbekøbing Avis 5. april 1883).

Tyske Socialister i Kjøbenhavn. Fredag, Lørdag og Søndag er der i København bleven afholdt en Kongres af 60 Afsendinge for det tyske socialdemokratiske Part. Denne Kjendsgjerning er sikkert kommet Mange overraskende og selv det kjøbenhavnske Politi har til en vis Grad været uvidende om, hvad foregik. Allerede i Tirsdags begyndte Tyskerne at komme og indlogerede sig under opdigtede Navne paa de kjøbenhavnske Hoteller. Torsdag var man samlet som Kongres og Fredag begyndte Møderne. Det synes som om Politiet om Fredagen har faaet en Smule Nys om Sagen, idet Opdagelsesbetjent Rudolf i Petersen paa den Dag indfandt sig i Forsamlingsbygningen i Rømersgade med Forespørgsel om, hvad det var for et Møde, der blev afholdt. Han fik imidlertid det Svar, at det var et privat Selskab, der holdt Møde, til hvilket Politiet ingen Adgang havde. Det synes nu som Politiet har brugt Resten af Fredag samt hele Lørdag til at komme paa det Rene med hvad del var, der foregik, thi først Søndag Morgen tidlig modtog hver af Tyskerne Besøg af Opdagelsespolitiet, der forhørte sig om deres Navne, Ærinde osv. Samtidig fik den Delegerede Liebknecht Ordre til at møde hos Etatsraad Crone Kl. 2 samme Dag. Da Liebknecht kom op til Politidirektøren, bebrejdede denne ham, at de Delegerede vare tagne ind paa Hotellerne under opdigtede Navne, idet han oplyste ham om, at dette stred mod dansk Lovgivning. Af den Grund maatte Politidirektøren meddele Liebknecht, at Kongressen maatte ophøre med sine Møder, - en Meddelelse, som Liebknecht kunde besvare med, at Kongressens Forhandlinger alt vare tilendebragte. Det øvrige angaaende Kongressen har staaet saa udførligt meddelt i "Social-Demokraten", at vor Meddeler ikke her skal komme nærmere ind derpaa, men kun løfte Forhænget for de egentlige Forhandlinger saa meget ved at meddele, at det tyske Socialdemokrati i alle Punkter staaer paa Parlamentarismens Grund og kun ønsker Reformer ad Lovgivningens Vei. Som Kuriosum kan det maaske interessere at erfare, at det saksiske Landdagsmedlem Bebel i en paafaldende Grad ligner Dr. Georg Brandes, medens den tyske Rigsdagsmand Volmar - der, som igaar meddelt, paa Hjemrejsen er bleven arresteret i Kiel, men atter strax blev løsladt - slaaende ligner Louis Pio.

- Foruden Tyskeren Vollmar fængsledes i Kiel endnu et Par Andre, nemlig de tyske Socialister Frohme og Viereck saml tre andre socialistiske Tillidsmænd. Frohme sad i 22 Timer, Vollmar i 8 Timer før de løslodes. Paa Jernveistationen i Neumynster bleve Bebel, Dietz og Auer fængslede. Efterat endel Flyveskrifter, som de medførte, vare blevne beslaglagte, bleve de igjen frigivne.

(Middelfart Avis 6. april 1883).

Kongressen i Wyden i Schweitz blev afholdt 20.-23. august 1880. Kongressen i København blev afholdt 29. marts til 2. april 1883.

Som rapporteret fra København havde de tyske socialdemokraters hemmelige kongres der blev afholdt der, i nogen tid været skjult i forsamlingshuset "Rømersgade" (ejet af de københavnske socialdemokrater), indtil en større forsamling henledte opmærksomheden på den. Kongressen bestod angiveligt af omkring 70 delegerede, inklusive næsten alle de tyske rigsdagsmedlemmer af det socialistiske parti. Repræsentanter fra London, Paris, Schweiz og Rusland samt danske delegerede var også til stede. Kongressen afsluttedes med en stor banket arrangeret af de danske socialdemokrater for deres tyske allierede. Som rapporteret af "Frkf. Ztg." fra Berlin, er der blevet indført en postblokering for breve og pakker tilhørende de socialdemokrater, der mistænkes for at have deltaget i Københavnskongressen. Følgende "autentiske" rapport om anholdelsen af ​​socialdemokrater, der vendte tilbage fra København i Kiel, blev modtaget af "Frkf. Journ.": "Mandag vendte hr. Frohme og tre andre socialdemokratiske repræsentanter tilbage fra Københavnskongressen. De blev arresteret for at finde potentielt kompromitterende dokumenter om den socialistiske bevægelse. Intet blev opdaget; herrerne blev dog holdt i forvaring for at forhindre dem i at informere deres efterfølgere." Tirsdag morgen ankom hr. von Vollmar og hr. Viereck med damper; de blev arresteret ved landingspladsen. Hr. von Vollmar telegraferede til Rigsdagens præsident i Berlin. Ingen af ​​mændene blev fundet i besiddelse af de forventede dokumenter. Anklagemyndigheden og undersøgelsesdommeren løslod dem derfor alle. Ikke kun de to repræsentanter, men alle de arresterede blev løsladt, så det var ikke de valgte repræsentanters immunitet, men undersøgelsesdommerens erklæring der ikke så nogen grund til at opretholde deres tilbageholdelse, udvirkede deres løsladelse. Repræsentant Frohme blev tilbageholdt i 22 timer, repræsentant Vollmar i 8 timer. Fra Neumünster rapporteres det: "I går blev socialdemokraterne Bebel, Dietz og Auer, der var ankommet fra København, arresteret af tre kriminalefterforskere fra Berlin på den lokale togstation. Efter en times lang forhørsrunde, hvor de nægtede at udtale sig om formålet med mødet i København, og efter konfiskation af forskellige dokumenter og papirer blev de tilbageholdte løsladt. Bebel rejste straks til Kiel."

Wie aus Kopenhagen berichtet wird, war der dort abgehaltene geheime Congress der deutschen Socialdemokraten längere Zeit im Versammlungshaus "Römersgade" (Eigenthum der Kopenhagenere Socialdemokraten) verborgen geblieben, bis eine grössere Zusammenkunft die Aufmerksamheit auf den Congress lenkte. Der Congress bestand angeblich aus etwa 70 Delegirten, worunter fast alle deutschen Reichtagsabgebordneten der socialistischen Partei. Ausserdem waren Abgesandt aus London, paris, der Schweiz und Russland, sowie dänische Delegirte anwesend. Seinen Abschluss fand der Congress mit einem grossen Bankett, das die dänischen Socialdemokraten ihren deutschen Verbündeten gaben. Wie der "Frkf. Ztg." aus Berlin berichtet wird, ist eine Sperre auf Briefe und Pakete derjenigen Socialdemokraten verfügt worden, von denen vermuthet wird, dass sie am Kopenhagener Congresse theilgenommen haben. Ueber die Verhaftung der aus Kopenhagen zurückgekehrten Socialdemokraten in Kiel geht dem "Frkf. Journ." nachstehende "authentische" Mittheilung zu: "Am Montag kamen Hr. Frohme und drei andere Socialdemokratische Vertrauensmänner von dem Kopenhagener Congress zurück. man nahm sie fest, um bei ihnen eventuell compromittirende Papiere über die socialistiscke Bewegung abzufassen. Es würde nichts entdeckt; die Herren aber wurden in Haft behalten, damit sie nicht ihre nachfolgenden Genossen benachrichtigen könnten. Am dienstag Morgen, langten Hr. v. Vollmar und Hr. Viereck mit dem Dampfer an; sie wurden auf dem Landungsplatz festgenommen. Hr. v. Vollmar telegraphirte nach Berlin an den Reichtagspräsidenten. Man fand bei keinem der Herren solche Papiere, wie man sie erwartete. Der Staatsanwalt und der Untersuchungsrichtre liessen dessdalb sämmtliche Herren Frei. Nicht nur die beiden Abgeordneten, sondern alle Verhafteten wurden freigelasse, so dass nicht die Immunität des Volksvertreters, sondern die Erklärung des Untersuchungsrichters, der keinen Grund zur Aufrechthaltung deer Haft ersah, die befreihung erwirkte. Der Abgeordnete Frohme war 22, der Abgeordnete Vollmar 8 Stunden lang verhaftet." Aus Neumünster wird gemeldet: "Gestern wurden auf dem hiesigen Bahnhofe die von Kopenhagen kommenden Socialdemokraten Bebel, Dietz und Auer durch drei Berliner Criminalbeamte berhaftet. Nach einem einstündigen Verhör, in welchem sie alle Aussagen über den Zweck der Zusammenkunft in Kopenhagen verweigerten und nach der Confiscation diverser Druchsachen und Schriftstücke wurden die Verhafteten Wieder auf freien Fuss gesetzt. Bebel fuhr sofort nach Kiel." 

(Allgemeine Zeitung 7. april 1883)

Den tyske socialdemokratiske Kongres i København har, skriver "Wes. Zeit.", atter en Gang vist klart og tydeligt, hvor lidet Politiet med alle dets Vaaben formaar at udrette overfor det revolutionære Parti. Vel Størstedelen af Kongressens Medlemmer staar under Politiets Opsyn, og dog har de uforstyrret kunnet forsamle sig i den danske Hovedstad. Det er forøvrigt falsk, tilføjer Bladet, naar flere Organer har sagt, at Socialdemokratiet forsætlig har udspredt, at Kongressen vilde finde Sted i Svejts. Om Tid og Sted for Kongressen har der aldrig staaet noget i "Der Socialdemokrat". Politiet har ganske simpelt skuffet sig selv.

Vort sveitsiske Broderorgan "Arbeiterstimme" skriver: Ligesom for to og et halvt Aar siden til Kongressen paa Slottet Wyden, saaledes var Forberedelserne til Kongressen i København trufne hemmeligt, og man kan tænke sig Politiets Forbløffelse, da det endelig fik Kundskab om Kongressen Siden det tyske Socialdemokrati er organiseret, har endnu ingen Kongres - ikke en Gang paa den mest udbredte Propagandas Tid - været saa stærkt besøgt, som denne Kongres i Udlandet! Og dette er et sikkert Tegn paa Partiets Styrke, mod hvilken den infameste af alle Undtagelseslove har vist sig at være til ingen Nytte. Et næste Tegn paa Partiets Styrke er det, at under hele Kongressens Forløb blev hverken Navnet Most eller hans "socialrevolutionære Propaganda" nævnet en eneste Gang, - saa betydningsløs er denne paa fremmed Jordbund voksede Plante af personligt Renommisteri for den tyske sociale Bevægelse; det skal endnu nævnes, at heller ikke det danske Politi kunde undlade at aflægge Vidnesbyrd om de internationale Spioninteresserss Solidaritet: Søndag Morgen Kl. 7 blev der i samtlige hoteller anstillet Efterforskninger efter de Kongresdelegerede, der blev underkastet de bekendte Undersøgelser om Legitimation og om Øjemedet med deres Nærværelse. Man viste dem endog den Elskværdighed, at optage deres Signalementer. Men dette forhindrede ikke de delegerede i, ubekymrede at føre deres Forhandlinger til Ende. Ved Tilbagerejsen til Tyskland blev nogle faa Partifæller arresterede af Politiet, men maatte efter faa Timers Forløb atter frigives, hvorved de Bismarckske Politi-Sporhunde opnaaede at gøre sig til Genstand for almindelig Latter.

Kongressen i København og den Sympati, de tyske Socialister fandt hos de danske Arbejdere, hvilken navnlig lagde sig for Dagen ved en om Lørdagen afholdt festlig Sammenkomst, har atter en Gang vist, at Internationales gamle Feltraab : "Proletarer i alle Lande, forener Eder!" overalt har fundet en inderlig Tilslutning.

(Social-Demokraten 10. april 1883).

Ved kongressen deltog efter sigende også Eduard Bernstein.

En officiel rapport fastslår at den tyske regering vil forsøge at imødegå socialdemokraternes internationale agitation ved at sikre bedre garantier for international juridisk bistand i straffesager. Tyskland vil forsøge at overtale de ledende stater til at indgå en international traktat om bistand i straffesager. Den officielle artikel afsluttes med at antyde at vigtige beslutninger blev truffet i København og at rigsdagsvalgene i 1884 højst var et mindre punkt på kongressens dagsorden. Liberale aviser anser sidstnævnte for usandsynligt; de socialdemokratiske deputerede der generelt er ret åbne over for bekendte i Rigsdagen og gerne praler lidt af vigtige beslutninger, forsikrer os i private samtaler om at deres beslutninger i København var af en ret harmløs karakter.

Officiös wird geschrieben, dass gegen die internationale Agitation der Socialdemokraten eine bessere Gewährleistung internationale Rechtshülfe auf strafrechtlichem Gebiete von der Reichsregierung werde angestrebt werden. Deutschland werde den Versuch machen, die tonangebenden Staaten für einen internationalien Strafrechtshülfevertrg zu gewinnen. Der officiöse Artikel deutet am Ende an, dass in Kopenhagen wichtige Dinge beschlossen worden seien, und dass die Reichtagswahlen von 1884 höchstens einen Nebengegenstand des Congresses begildet habel. Liberale Blätter halten letzteres für wenig wahrscheinlich; die socialdemokratischen Abgeordneten, die im Reichstage Bekannten gegenüber meist recht offenherzig sind und ein wenig mit wichtigen Beschlüssen zu renommiren lieben, versichern in Privatgesprächen, dass ihre Bechlüsse in Kopenhagen ziemlich harmloser Natur gewesen seien.

(Allgemeine Zeitung. 12. april 1883)

En protokol for kongressen stod at læse i Social-Demokraten 25. april 1883 (formelle forhold), 26. april 1883 (1. møde: Beretning m.m.). 27. april 1883 (1. møde: forfølgelsen af socialister og "Socialistloven"), 29. marts 1883 (2. møde), 3. maj 1883 (3. møde og 4. møde), 5. maj (5. møde), 10. maj (6. møde, 1. april der var startet sent fordi mødedeltagerne var blevet udspurgt af politiet på hotellerne.) og 11. maj (7. møde, 1. april 1883).

I 1910 var det danske Socialdemokrati vært for den 8. internationale socialistkongres. Det er en ankerkendelse af den danske arbejderbevægelse, som har en stærk tro på det internationale samarbejde. Men alle illusioner om samarbejde over grænserne bryder sammen ved udbruddet af 1. Verdenskrig.

Pølsefabrikationen i København. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de Sygdomsaarsager, hvoraf det findes en saa rigelig Mængde under den nuværende Samfundsorden, spiller forfalskede og fordærvede Fødemidler en meget væsenlig Rolle, og det er da navnlig de Fattige, der maa lide under dette som under saa mange andre Onder, medens de Velhavende er i Stand til at købe og forbruge de reelle Varer. Ved Fabrikationen af Pølser drives Forbruget af fordærvet Kød i en meget vid Udstrækning, ligesom Kødet af syge og selvdøde Kreaturer benyttes i stor Mængde. hvilket nødvendigvis maa foraarsage mangfoldige sygdomme. Hos en herværende større Grosserer og Pølsefabrikant benyttes det nævnte Materiale efter en saa udstrakt Maalestok at det maa forundre, at selv det københavnske Sundhedspoliti, der som bekendt ikke stikker dybt i Undersøgelse af slige Forhold, har kunnet undgaa at blande sig deri. Den største Del af det "Materiale", den omtalte Herre benytter, forskrives i store Partier, og bestaar næsten udelukkende af sygt eller selvdødt Kvæg eller af Kød, der for længe siden har overskredet det Stadium, der kaldes at "have en Tanke". Foruden at være Sundhedsfarligt for dem, der nyder de af ham fabrikerede Varer, kan Fabrikationen, ved den Stank den udbreder, ligeledes afstedkomme Sygdomme hos de i Nærheden boende Folk. Navnlig maa det fordømmes, at det umiddelbart om "Fabriken" beliggende Rum af en i Eiendommen boende Bager benyttes til sovested for hans Arbejdere, idet Stanken der ligefrem er utaalelig. Den her omtalte Pølsefabrik er selvfølgelig ikke den eneste i sit Slags her i Byen, og det er ret beregnende for Samfundstilstanden, at deslige Forretninger drives frodigt og gør deres Ejere til velstaaende og "agtede" Folk, ligesom det er forklarligt, at Hospitalerne er overfyldte, samtidig med at Folk udenfor Hospitalerne hentæres af forskelligartede Sygdomme.

(Social-Demokraten 1. april 1883).