Vestre Kirkegaard erobrer nyt Land 1921. (Efterskrift til Politivennen)

Vor smukkeste kirkegård, Vestre Kirkegård, bliver i denne tid betydeligt udvidet, idet hele den lund, der lå ud mod Vigerslevkanten langs skrænten ned mod de tusinder af kolonihaver, der ligger her bag Valby, bliver fældet og grunden lagt ind under kirkegården.

Det er kommunens jubilæumsgave til den park-lignende store kirkegård, der sidste år fejrede 50-årsdagen for sin indvielse. Det nye stykke begravelsesplads skal allerede være færdig til at tages i brug i løbet af den tilstundende sommer. Det vil afgive et nyt mål for en sommersøndagsudflugt. Selve kirkegården er jo et besøg værd alene for sin skønheds skyld og dens omgivelser, det yderste Valby og Vigerslev er jo også nok værd at se, for selv om byggeriet ikke har været stærkt de senere år, er denne udkant af Stor-København dog stadig under forvandlingens, udviklingens og fremskridtets lov.

(Folkets Avis - København 14. februar 1921.)

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

I december 1920 gjorde Socialdemokraten Fornæs i forbindelse med Frederiksbergs Kommunes bevillinger opmærksom på at mens Kronprinsesse Louises Tjenestepigeskole fik penge, så gjaldt det samme ikke Husassistenternes Fagskole, selv om denne havde langt større tilslutningen.

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole.

Aldrig har nogen Maler malet dette Billede, og det vilde dog være et anderledes Sujet end Pakkasserne: Et stort lyst Køkken af Størrelse som en mindre Dansesal med Køkkenborde langs Vinduerne, opfyldt med Fade, Skaale og Krukker med Mad under Tilberedning. Midt paa Gulvet et mægtigt Komfur, hvor en lystig Ild brænder. Der er 8-9 Huller med Pander og Gryder, og foran hver staar en lille Kokkepige i Bomuldskjole med blaat Forklæde og et hvidt Tørklæde om Hovedet og rører med en Slev andægtigt og opmærksomt. Bagved dem en Dame ivrig belærende med et Øje paa hver Finger.

Eller et andet Billede: En nydelig Dagligstue med Fløjlsmøbler. To smaa Stuepiger flytter Møblerne bort fra Væggen, ruller Tæppet sammen, børster, banker, tørrer af, vasker Gulv, mens en Lærerinde nøje vaager over deres Færd.

Eller et lille Pjevs med to lange lyse Fletninger ned ad Nakken manøvrerende med et Par mægtige Herrestøvler, som hun lærer at børste saa blanke som et Spejl.

Vi kan give et Billede endnu: En Vaskekælder med en Klynge Smaapiger, der staar og skyller og vrider Tøj. I dette tætte Slør af Damp ser de ud som smaa legende Alfer.

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole skabtes for 47 Aar siden efter svensk Mønster af vor nuværende Enkedronning, daværende Kronprins Frederiks Gemalinde. Den blev, hvad der var Hensigten: praktisk. Den nuværende udmærkede Bestyrerinde, Frk. Blichfoldt, er et Menneske paa sin rette Plads. Dygtig, energisk, selv foran i alt Arbejde ejer hun det rette Haandelag og den fulde Forstaaelse af den grønne Ungdom, der er betroet hende.

Paa Skolen kan der optages 31 Børn. De antages i Fjortenaarsalderen og bliver i to Aar. De betaler for Undervisning i al Huslighed og fuldt Ophold 25 Kroner Maaneden. De arbejder i Hold, to Maaneder skiftevis ad Gangen i hvert Fag. Det ser ud, som om de gaar med Lyst til deres Arbejde, og naar de er udlærte, er der Rift om dem, som de flinke Husterner de er.

Men hvorfra kommer nu de Støvler, de lærer at blanke, den Mad de laver, og Vasken, der vaskes? Jo, det er ligesaa simpelt som praktisk indrettet. Tjenestepigeskolen har Pensionat. Sytten Damer og Herrer, mest ældre, og; det er disse Menneskers Tjenerinder, Pigebørnene er.

Ja, det koster jo lidt, Læretiden herinde, men de Forældre, der kan ofre Pengene, giver deres Børn en Uddannelse, der ikke blot kan blive et godt Levebrød for dem, men ogsaa komme dem tilgode, naar de engang selv faar Hus og Hjem.

Fru Rosalie.

(Folkets Avis (København) 27. januar 1921).

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet.

Mægtig Vandflod over Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen)

Hovedvandrøret paa Gl. Kongevej sprængt.

En meget alvorlig Kalamitet lndtraadte i Aftes ved 9-Tiden paa Vesterbro. Et Hovedvandrør, der løber ad Gamle Kongevej forbi Trommesalen, sprængtes med højt Knald. I samme Nu strømmede Floder af Kommunens friske Vand ud over det omliggende Terræn. I meterhøje Kaskader sendtes Vandstraalerne op i den disede og regnmættede Luft og faldt dereftet ned paa de vaklende Brosten. Paa én Strækning af el halvt Hundrede Meter sank Stenbroen over Vandledningen, og hele Vognmandslæs Grus at de skulde bruges til Be- og Sand aflejrede sig i alle Fordybninger. Efterhaanden blev Vandets Kraft mindre, men endnu længe efter, at man paa Vandværket havde lukkede  af for Tilførslen, sprudlede vandet ud i en mægtig Vandflod over Vesterbro.

Vandet naaede til Vesterbros Torv.

Gamle Kongevej, St. Jørgensgade, Trommesalen, Heinesgade og Vesterbrogade omdannedes til Kanaler. Ikke med dovent, drivende Vand, men som brusende Floder, der skyllede sit Folket bort i panisk Flugt. Helt ud til Vesterbros Torv og ned til Istedgade dækkedes Gader og Fortove af Vandet, og de mange Lys i de store Gadekareer spejledes i Kanalerne, saa man fik et Indtryk af canale grande i Venedig med alle dens Bikanaler.

Lift efter lidt sank Vandet i Jorden, eller det løb ned i Kloakerne, men det varede en Timestid, Inden Gaderne var saa tørlagte, saa de kunde passeres. Flere Steder var der blevet Smaasøer tilbage, og Gruset laa i Dynger.

Panik i Hjemmene.

Midt under alt dette var der Panik i Hjemmene paa Vesterbro. Afbrydelsen medførte, at Husmodrene intet Steds kunde faa Vand til Kaffen. - Er Værket blevet galt? spurgte man. Tror han, at der bliver en saadan Frost I Nat, at Vandet vil fryse? Flere gik derfor mismodige til Sengs, men de taalmodige gjorde endnu et Forsøg paa at faa Vand, og efter en halv Times Forløb lykkedes det. Vandet lededes gennem andre Ledninger.

Den sprængte Ledning.

Det Hovedrør, hvis Sprængning foranledigede hele Kalamiteten, er nylig taget I Brug. Det ligger 1 ½ Meters Dybde over en Del af det gamle Jernbaneterræn. Hvad Aarsagen er til Sprængninger, vidste man intet om i Aftes. Man trøstede sig derimod med, at den gamle Hovedledning ikke var blevet helt afbrudt. Den blev derfor taget til Naade igen, og ved Hjælp af denne vil Vesterbros Vand-Forsyning foregaa i de nærmeste Dage.

Stor Skade i Kælderne.

Overalt i de tilstødende Gader kom Kælderne til at staa under Vand, og der er herved sket megen betydelig Skade. Hvor stor er det naturligvis ugørligt allerede nu at udtale sig om. Ser man imidlertid blot paa den store Ejendom paa Hjørnet af GI. Kongevej og Trommesalen, faar man et lille Indtryk af Skaden. I denne Ejendoms Kældre stod Vandet alen højt op. Her findes der bl. a. et stort Kurvelager og et Cyklelager. Tillige har Statsbanerne her en betydelig Del af sit Arkiv opmagasineret. Dette har taget betydelig Skade.

Skaden kunde, som Brandvæsenet sagde, dog være blevet meget større. Var der f. Eks. sket en større Ildebrand paa Vesterbro, havde man staaet ganske magtesløs i over en halv Time. Nu skete der heldigvis ingen Brand, men Skaden er ogsaa stor nok endda.

(Social-Demokraten 22. januar 1921).

Falck og Brandvæsnet arbejdede senere med at pumpe vandet bort. Karreen Trommesalen-Vesterbrogade-Gl KOngevej-St Jørgens Alle fik betydelige skader.

Hvor man tager imod smaa Børn.. (Efterskrift til Politivennen)

 

Paa Biledet ses en Scene fra Børnehaven i Tibirkegade, hvor Lærerinden underviser Børnene.

Folkebørnehaverne og deres virksomhed fortjener en Omtale paa Hjemmets Side.

Det var den tyske Pædagog Frederik Frøbel, som udformede det System, hvorefter der undervises i Folkebørnehaverne. Frøbel var en stor Idealist og blev som saadan ofte miskendt af sin Samtid. Efter hans Død i 1862 fik hans Ideer om Børneopdragelse en Renæssance og hans Børnehaver har siden udviklet sig til et Led i Opdragelsen i de fleste Kulturlande.

Frøbels Idé gaar i Korthed ud paa, at Barnet fra den tidligste Alder skal udvikles metodisk. Barndommen bør ikke blot betragtes som en Forberedelse til Livet, men som en vigtig Del af selve Livet. Det gælder derfor særlig om at vække Barnets slumrende Evne til Selvbevidsthed. I dette Øjemed bør man tage den Trang til Virksomhed, som viser sig i Barnets Lege, i Opdragelsens Tjeneste.

I Tyskland har der allerede i mange Aar været Børnehaver efter Frøbels Mønster. Herhjemme havde Bevægelsine Pionerer i Ægteparret Sophus og Hedevig Bagger, som begge endnu virker i Sagens Tjeneste. Fru Hedevig Bagger oprettede allerede 1 1880 den første Børnehave her i Byen. Børnehaven havde Lokaler i en Villa paa St. Knudsvej, og Fruen udfoldede i de 13 Aar denne Undervisningsanstalt for Smaabørn bestod, et stort og grundlæggende Arbejde for at befæste Ideen. Det gik trangt i Begyndelsen. Stat og Kommune interesserede sig ikke synderligt for disse Haver, men at Fru Baggers Arbejde har baaret Frugt, skal senere ses. Samtidig mod Undervisningen for Smaahørn oprettedes et Seminarium for Uddannelse at Lærerinder. Dette bestaar endnu, og adskillige Hundrede unge Damer er i Tidens Løb under Fru Baggers ledelse bleven dygtiggjort til Gerningen.

Disse Kursus varer 2 Aar og afsluttes ved en Eksamen. For Ledere er dog et 3-aarigt Kursus nødvendigt.

Der kom imidlertid først rigtig Fart i Bevægelsen, da Folkebørnehaveforeningen stiftedes. Derved fik man Tag i Arbejderklassen, som Siden skulde gøre Bevægelsen livskraftig ved at afgive det væsentligste Kontingent af Børn.

Den første Folkebørnehave her i Byen oprettedes i 1899 i en Staldbygning bag "Folkets Hus" paa Enghavevej. Undervisningen foregik under meget primitive Former. I den ene Halvdel af Huset gumlede Hestene deres Foder af Krybben, og i den modsatte Ende gav unge Lærerinder Børnene den første Opdragelse i Kunsten at leve. Siden flyttede man ind i en Villa ved Siden af, og her bor man endnu. Paa Vesterbro oprettedes senere endnu en Børnehave i Ejderstedsgade. Vanløse og Frederiksberg har ligeledes faaet sine Folkebørnehaver, og paa den gamle Ladegaard ved Aaboulevarden undervises der paa Kraft efter det Frøbelske System. Denne sidste Have, der har en udmærket Legeplads med høje Træer, trues desværre med Nedlæggelse i en ikke altfor fjærn Fremtid. I Bygningen findes tillige Ægteparret Baggers Frøbelseminiarium, og man forstaar derfor, at Bevægelsen trues i sit Hjærte, hvis Bygningerne bliver nedrevet. Og hvorfra skal man faa et andet Sted at bo i disse boligfattige Tider? Dette Spørgsmaal stiller Fru Bagger med bange Anelser.

Den sidste ny livskraftige Gren paa Bevægelsens Træ er Børnehaven i "Arbejdernes kooperative Byggeforetagende" i Tibirkegade. Her er endelig et moderne Indrettet Lokale, anvendelig til Virksomheden.

Børnehaven har da ogsaa siden sin Start i Begyndelsen ar dette Aar haft en mægtig Sukces. Kvarterets Smaafolk søger den i stort Tal, og da Prisen kun er 3 Kr. om Maaneden pr. Elev, maa disse Penge s'ges at være godt givet ud.

De syngende eg legende Børn.

Naar man træder ind i denne Børnehave, gribes man uvilkaarligt. Et Par unge Lærerinder har arrangeret Legene for Børnene, og lyse spæde Stemmer toner mod Lokalets Loft. Der er en egen Ynde og Gratie over cn saadan Undervisningstime. Pigerne og Drengene, der ar I Alderen fra 3-6 Aar, hengiver sig med Liv og Lyst i Legen, som følger bestemte Metoder, anvendelige for Formaalet.

Lærerinden tegner paa en Tavle for de ældre Børn. (Fra Børnehaven i Tibirkegade).

Naar saadanne Børn kommer i Skole, er de bedre udrustet end andre Børn. Ved at lære dom Skrivning og Tegning af Bogstaver, har man allerede halvvej lært dem at læse. - Og det er jo et Fremskridt.

*

Om nogle Dage aabnes en ny Børnehave i Frankrigsgade, og den vil sikkert faa stor Betydning for Sundbys store Befolkning.

Foruden Ægteparret Bagger virker endnu en Række Medarbejdere i Sagens Tjeneste. Kendt er saaledes Typograf Gundorph Sørensens store Interesse for Sagen.

En anden Medarbejder, Bestyreren de af Vanløse Børnehave, Frøken Benedicte v. Rosen, som fornylig er død, fortjener ogsaa en Omtale. Frøken Rosen var en sjælden opofrende Kvinde, der viede hele sit Liv i Børnesagens Tjeneste. Hun vil mindes i Taknemlighed af alle Frøbelvenner.

(Social-Demokraten 20. januar 1921).

Fra Børnehaven i Hjortegade. Tilvenstre ses Forstander Bagger. Foto fra Social-Demokraten 28. november 1926.

Folkebørnehaveforeningen stiftedes i 1901, på initiativ af Sofus Bagger. Omkring 1905 havde Frøbelforeningen fået indrettet tre "folkebørnehaver", på Vesterbro (Enghavevej 40 - forsamlingsbygningen), Nørrebro (i en gammel villa i Sjællandsgades Sidealle) og Østerbro. 1915 folkebørnehave i Absalonsgade, Christianshavn mm.

I 1918 åbnede den femte i Ejderstedgade 12. Den var beregnet til familier med skolesøgende børn i kommuneskolen på Ny Carlsbergvej. De ældre børn kunne så aflevere deres yngre søskende i børnehaven og hente dem igen efter skoletid. I 1921 åbnede børnehaven i Tibirkegade 19.

En Kvindes Rædselsdaad. (Efterskrift til Politivennen)

Barnemordet i Matthæusgade er en Hævnakt fra den deliristiske Kvinde.

Vesterbros smaa Sidegader har i Tidens Løb været Skueplads for mangt et uhyggeligt og blodigt Drama, men i lange Tider er der dog vist ikke sket en saa sørgelig og uhyggelig Begivenhed som den, der fandt Sted i Gaar Middags i Ejendommen Matthæusgade 8, hvor en fordrukken Kvinde, den 49-aarige Amanda Jensen, dræbte en lille Dreng paa 5 Mdr., Søn af hendes Logiværtinde, den 27-aarige Frk. Kathinka Meyer.

Huset, hvori de to Kvinder boede, er en af de sædvanlige Lejekaserner, man finder saa mange af paa Vesterbro. Uhyggeligt og snavset ser der ud i de lange mørke Korridorer, og Politiet har nu sat sit Segl paa Døren til de to smaa Stuer, hvor Mordet blev begaaet.

Af Mordets Forhistorie.

Frk. Meyer har længe været ked af, at hun havde den forsumpede Kvinde boende hos sig. Hun havde lejet Gaardværelset for et Aarstid siden, men hun tog sig aldrig noget Arbejde til, og fra Tid til anden drak hun flere Dage i Træk og kom da hjem i en modbydelig Tilstand. Til Tider kunde hun være meget fredsommelig, men i Reglen var hun ondskabsfuld, naar hun havde faaet for meget Spiritus.

I Fjor Sommer fandt der en lille Brand Sted i hendes Værelse, men Aarsagen blev aldrig opklaret, og Beboerne antog, at Amanda Jensen i beruset Tilstand havde sat Ild paa

Frk. Meyer har to Gange henvendt sig til Huslejenævnet for at faa den uhyggelige Logerende væk. men Nævnet har sagt Nej, og hun var da nødt til at lade hende blive boende.

En Hævnakt?

Alt taler saaledes for, at Mordet er en Hævnakt. Amanda Jensen havde længe pønset paa at gøre Frk. Meyer Fortræd paa en eller anden Maade, fordi denne vilde have hende ud af Lejligheden, men at det skulde blive en saa blodig Hævn havde hun dog næppe selv tænkt sig.

I Gaar Morges begyndte Amanda Jensen med at drikke fire Pægle "Bitter", som hun selv kaldte det. Frk. Meyer, der skulde paa Arbejde, overlod imidlertid sit Barn til hende, men da dette havde skreget et Par Timer, var Amanda blevet saa rasende, at hun havde taget det ud af Vuggen, lagt det paa Gulvtæppet og givet det en Mængde Hammerslag i Hovedet.

Da Moderen kom hjem,

fandt hun sit lille Barn liggende saaledes tilredt paa Gulvet. Hendes Fortvivlelse var naturligvis over alle Grænser, og hun tilkaldte straks et Par Husbeboere. Kort efter fik hun. fat i Politibetjent Flauenskjold, som allarmerede Svendsgades Politistation. Da Politiet kom til, sad Amanda Jensen endnu og rokkede paa sin Seng, meget beruset af en Flaske Portvin, som hun havde drukket umiddelbart efter sin Ugerning.

Paa Politistationen

tilstod Mordersken straks. Ved 4-Tiden førtes hun ud til en Bil, der skulde køre hende til Arresten paa Nytorv.

Hun er en lille duknakket Kvinde med et meget utiltalende Ansigt, der er rødladent af Drukkenskab.

Det myrdede Barns Moder, den unge Frk. Meyer, gik gennem Vagten et Par Gange. Hun græd højt over sit Barn, som hun havde været saa letsindig at give i den drukne Kvindes Varetægt. Hun gjorde iøvrigt Indtryk nf at være en stille, ordentlig Kvinde, jævnt, men nobelt klædt.

(Roskilde Dagblad 15. januar 1921).