Den 15. oktober 1924 - samme år som den første rent socialdemokratiske regering var blevet dannet - blev det Kongelige Teater scene for en politisk strid. Det affødte bl.a. en diskussion om hvilken sang der var Danmarks nationalsang. Der var desuden en diskussion af om man skulle rejse sig når Kong Christian blev afspillet.
Demonstrationen iaftes i Det kgl. teater.
Samtaler med Statsminister Stauning og Fru Nina Bang.Fru Bang fremsætter modstridende Udtalelser.
Da det igaar blev bekendt, at Elverhøj-Ouverturen var strøget af Det kgl. Teaters Program ved Festforestillingen, stillede vi, som vore Læsere véd, følgende Spørgsmaal til Undervisningsminister, Fru Nina Bang, hvis Svar vi ligeledes gengav i Aftenudgaven for igaar:
- Har De slet intet at gøre med, at Elverhøj-Ouverturen er strøget?
Fru Bangs Svar lød:
- Nej, jeg har ikke.
Idag gengives imidlertid Udtalelser baade af Statsminister Stauning og af Fru Nina Bang, der staar i bestemt Modstrid med Fruens Svar til os, idet det nu aabent erkendes, at der er givet en Ordre fra Fru Nina Bang til Teatret om, at Elverhøj Ouverturen ikke maa spilles ved Festforestillinger.
Fru Nina Bangs Udtalelser refereres saaledes i "Social-Demokraten" idag:
- Har De foranlediget - spørger Intervieweren - at Ouverturen til "Elverhøj" blev udeladt?
- Nej, men jeg har allerede ved Sæsonens Begyndelse - i Anledning af en anden paatænkt Fest - tilkendegivet overfor Direktør Norrie, at ved Festforestillinger, ved hvilke jeg som Undervisningsminister er Vært, bør Teatret ikke give Anledning til Demonstrationer af nogen Art. Ouverturen til "Elverhøj" er altid bleven benyttet til monarkistiske og nationalistiske Demonstrationer. Jeg ønsker ikke selv at deltage i saadanne eller at mine Gæster tvinges dertil.
Det vilde ikke falde mig ind at tvinge nogen til at høre "Socialisternes Marche". Men det er lige saa uberettiget at tvinge nogen til at overvære Demonstrationer for Krigsgalskab. Teatret ejes af hele Nationen. Det er et Kunsttempel, ene og alene viet Kunsten. Adgangen til i Fred og Ro at nyde Kunsten bør ikke forstyrres.
Selvfølgelig blander jeg mig ikke i, hvad Teatret ellers spiller, men hvor jeg er Vært ved officielle Fester, skal Teatret forholde sig neutralt.
- - -
Som man ser, erkender Fru Nina Bang her, at hun har "tilkendegivet overfor Direktør Norrie, at ved Festforestillinger", hvor Fru Bang er Vært, bør Teatret ikke spille Elverhøj-Ouverturen. Naar Fru Bang derfor overfor "Berlingske Tidende" igaar udtaler, at hun "Intet har at gøre med", at Elverhøj-Ouverturen er strøget, kan enhver se, at denne sidste Udtalelse er i direkte Strid med, hvad Fru Bang vedgaar overfor "Social-Demokraten".
At Fru Bang har givet denne Ordre, bekræftes af Statsminister Stauning i et Interview idag i "Politiken", hvori Statsministeren siger, at Fru Bang har "i al Almindelighed udtrykt et Ønske om, at Ouverturen til "Elverhøj" ved festlige Lejligheder blev ombyttet med Trymskvide-Marchen".
Hvorledes forklares denne Uoverensstemmelse i Fru Bangs forskellige Udtalelser?
Samtale med Statsministeren
Samtidig rejses et nyt Spørgsmaal:
Er der fra Ministeriets Side givet videre Ordre til, at "Kong Christian -" ikke maa spilles ved festlige Lejligheder f. Eks. af Hæren og Flaaden?
Vi har herom idag haft følgende Samtale med Statsminister Stauning:
- Er der givet videre Ordre til - spørger vi Ministeren - at "Kong Christian - " ikke maa spilles ved officielle, festlige Lejligheder?
- Ikke fra mig. Den bruges vist mange Steder.
- Der staar idag i "Politiken", at De kalder Sangen for "en Bordsang", og en saadan kan Ministeriet vel ikke ønske at f. Eks. Hæren eller Flaaden spiller ved officielle Lejligheder?
- Det er en Misforstaaelse, at jeg har sagt Bordsang. Jeg sagde "Slagsbrodersang" og det finder jeg, at "Kong Christian - " er.
- Men dansk Nationalitet kan vel ikke officielt repræsenteres ved en Slagsbrodersang?
- Det véd jeg saamænd ikke, om der har været noget om. Det er vel overladt til Hærens og Marinens Ledelse.
- Det blev dog ikke overladt til Det kgl. Teaters Ledelse.
- Nej, der er jo kommet en Ordre fra Fru Nina Bang. I al Almindelighed altsaa.
- Ja. men synes De saa ikke, at Fruens Svar her til "Berlingske Tidende" er lidt forbavsende? Fru Bang siger udtrykkelig, at hun "Intet" har med dette at gøre, og det passer jo ikke.
- Jeg véd ikke, hvad der passer. Fru Bang sagde til mig at for at undgaa Demonstrationer vilde hun ikke have Sangen spillet.
- Ja og til "Berlingske Tidende" siger Fru Bang, at hun "intet" har med det at gøre.
- Hun har ikke haft til Hensigt at benægte det.
- Enhver maa faa det Indtryk.
- Ja, det kan jeg forstaa.
- Hendes Udtalelser er i Strid med hinanden.
- Det synes saa!
Hvad "Social-Demokraten" mener om Demonstrationen.
"Social-Demokraten" er idag meget forbitret over Demonstrationen, der betegnes som "taktløse Optrin". Regeringsorganets Opfattelse er denne:
"Det kgl. Teater er hele Folkets Ejendom, opretholdt af Staten paa alle Borgeres Bekostning med det ene Formaal at være et Tempel for god Kunst. At gøre Teatret til Stedet for nationalistiske Demonstrationer er en Handling, hvis Konsekvenser bør overvejes af den Overklasse, der først og fremmest nyder godt af Statens Ofre for den nationale Scene. Saadanne Taktløsheder virker ikke opmuntrende paa den jævne Befolknings Lyst til at yde, hvad der er fornødent til Teatrets Udvikling. Demonstranterne har ikke gjort teatret nogen Tjeneste.
Fru Nina Bang. [Bemærk at Mediestreams foto af Nina Bang af kvalitetsmæssige grunde er erstattet af Lars Peter Elfelt (1866-1931): Nina Bang. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.]
Kongen har heller ingen Grund til at være dem taknemmelig. Vi ser bort fra, at han næppe kan føle sig særlig beæret af som Vendernes og Gothernes Konge at blive fremstillet smadrende Gothens Hjelm og Hjerne. Men den taabelige Demonstration er et Udslag af en Bevægelse, som mærkes paa mange Maader, gaaende ud paa at skyde Kongens Person i Forgrunden i et Modsætningsforhold til det Befolkningsflertal, der har fundet Udtryk i den parlamentariske Regering. Variétépøbelens Forsøg paa at klistre sig sammen med Kongehuset førte i 1920 til Tilstande, som Kongehuset næppe ønsker gentaget. Forsøg i den Retning, der i 1920 fandt Sted paa Gaden, bliver ikke heldigere og finere, fordi de nu udføres i Rigsdagens Fællessal og Det kgl. Teaters Parket."
- - -
Fra Nina Bang udtaler sig.
Vi har derefter idag haft en Samtale med Fru Nina Bang i hendes Modtagelsesrum i Undervisningsministeriet.
Ministerens Udtalelser, som vi nedskriver i Fru Bangs Overværelse tillige med vort Svar, lyder saaledes:
Fru Nina Bang: Jeg bestrider, at jeg har udtalt mig, som "Berlingske Tidende" gengiver det iaftes. Jeg har sagt, at jeg intet direkte har haft at gøre med, at Elverhøj Ouverturen er strøget.
- Ordet direkte blev ikke nævnt imellem os igaar.
- Jo, det gjorde jeg.
- - -
Vi overrækker Fru Bang denne nedskrevne Udtalelse til Gennemlæsning. Fru Bang synes aabenbart ikke om den, da hun læser den igennem. Fruen folder den sammen, det ser et Øjeblik ud til, at det er Ministerens Hensigt at rive Papiret i Stykker, og nu følger anden Fase i denne Audiens:
Fru Nina Bang udtaler sig ikke.
- Jeg forstaar nu - siger Fru Bang - at der skal laves Sensation, det er det, man søger. Jeg ønsker ikke at udtale med til "Berlingske Tidende".
- Det som man søger, Fru Bang, er Sandheden i dette Spørgsmaal. Hvis Sandheden skulde være sensationel, maa man tage det med.
- Ja. Jeg forstaar. Men det er mig saa komplet ligegyldigt, hvad der staar i "Berlingske Tidende". Jeg henviser til, hvad der staar i mit Blad, "Social Demokraten".
- For at undgaa Misforstaaelse. Fru Bang - vi er vel enige om, at De nu har givet "Berlingske Tidende" to Svar. Det ene, som er skrevet ned paa dette Papir, og hvorefter De bestrider, hvad der stod i "Berlingske Tidende" iaftes, og det andet Svar, at De ikke vil udtale Dem, fordi der efter Deres Mening skal laves Sensation.
- Ja.
- - -
Vi skal tilføje, at som Fruens Udtalelser iaftes blev gengivet her i Bladet, er de et nøjagtigt, ordret Referat af, hvad Fru Bang sagde, og Fruens bestemte Ord igaar om, at hun "intet" havde at gøre med Programændringen iaftes, falder da ogsaa nøje sammen med en udtalelse af Fru Bang, som "Nationaltidende" gengav i gaar Morges:
"Vi har spurgt Undervisningsminister Fru Nina Bang direkte, om den foretagne Programændring var sket efter ministeriel henstilling, men hertil svarede Ministeren benægtende. Hun kendte absolut intet til "Affæren" ... den Slags Detailspørgsmaal afgjordes indenfor Teatrets egne fire Vægge."
Som man ser, siger Fru Nina Bang tydeligt ogsaa her paa Spørgsmaalet, om der foreligger en ministeriet Henstilling, at hun "absolut intet" kender til "Affæren". Skønt Fru Bang altsaa netop selv har givet den paagældende "Henstilling".
(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 16. oktober 1924).
Demonstrationen i Det Kongelige Teater.
Nina Bang og hendes Gæster.
Ved de første Meddelelser om det Kongelige Teaters 50 Aars Fest blev det meddelt, at man vilde følge det samme Program som ved Aabningen af Teatret i 1874. Senere fik man dog den Besked, at der kun vilde blive spillet J. P E Hartmanns "Gudernes Indtogsmarch" af "Trymskviden". Man havde strøget Kuhlaus Ouverture til "Elverhøj", som ogsaa blev spillet den Gang.
Det var dette, det gav Anledning til, at en Del af Publikum I Aftes, da "Trymskviden" var spillet, gav sig til at synge Kong Christian og tilsidst raabte: Kongen leve! Under almindeligt Røre reiste Folk sig ogsaa Ministeriets Medlemmer. Det Hele var et underligt forvirret Optrin, kun Kongen tog det smilende roligt og takkede for HyIdesten.
Der er bleven spurgt om, hvem der havde givet Ordre til, at "Elverhøj -Ouverturen skulde stryge men der var tilsyneladende ingen, der vilde vedkende sig den.
I Dag oplyser Fru Nina Bang imidlertid selv følgende
- Jeg har allerede ved Sæsonens Begyndelse - i Anledning at en anden paatænkt Fest - tilkendegivet overfor Direktør Norrie, at ved Festforestillinger ved hvilke jeg som Undervisningsminister er Vært, bør Teatret ikke give Anledning til Demonstrationer af nogen Art. Ouverturen til "Elverhøj" er altid bleven benyttet til monarkiske og nationale Demonstrationer. Jeg ønsker ikke selv at deltage i saadanne eller at mine Gæster tvinges dertil.
Man vil studse lidt over Tonen "Jeg som vært" og "Mine Gæster", men det faar være. Naar Fru Nina imidlertid siger, at "Elverhøj" Ouverturen altid har været brugt til monarkiske og nationalistiske Demonstrationer slaar hun dog noget over Maalet. Man kan diskutere om, hvorvidt man skal rejse sig, naar "Kong Christian" spilles som et Fragment, som det sker i "Elverhøj"-Ouverturen, men man kan ikke kalde det Demonstrationer. Det har saamænd været det stilfærdigste af alt. Folk har rejst sig og har sat sig igen naar den sidste Tone har lydt og har der - særlig ved festlige Lejligheder - lydt et: Kongen leve! saa har det saamænd været lige saa naturligt som naar de socialdemokratiske Ministre raaber Danmark leve '
Fru Nina kunde saamænd roligt ladet "Elverhøj"-Ouverturen blive paa Programmet; naar den nu var strøget fik man det indtryk, at det var en Ordre, et Paabud. - Værsgo, ingen Ouverture her! Maa vi bare være fri for Vrøvl! Saaledes bestemt af Nina Bang.
Det var dette Tryk der avlede Modtryk nu derved gav Anledning til et Optrin, der var beklageligt - hvad det andet ikke paa nogen Maade havde været set fra et almindeligt borgerligt Standpunkt, og ogsaa fra et socialdemokratisk saa vist, som de, der ikke havde Lyst til at rejse sig ganske roligt kunde have ladet Enden hvile fast i Sædets bløde Plysch, saaledes som det netop ogsaa er sket mange Gange i Teatret.
J. H.
(Aftenbladet (København) 16. oktober 1924).
Det "kongelige" Teater.
Overklassens Pøbel demonstrerer mod Arbejderregeringen.
København, Torslag.
I Anledning af demonstrationen i Det kgl. Teater skriver vor Korrespondent følgende:
Vi var i Aftes indbudt til Jubilæumsforestilling paa det saakaldte kgl. Teater. Der var nemlig i Gaar forløbet 50 Aar siden den nuværende Teaterbygning blev indviet. Ved Indvielsen for 50 Aar siden spilledes Ouverturen til "Elverhøj", hvorfra Højres gamle politiske og meget uskønne Slagsang om "Kong Christian der stod ved højen Mast" stammer. Ved Forestillingen i Aftes var Ouverturen og dermed denne Sang udeladt. Højrepressen og Bladet "København" havde faaet ondt deraf og fik paa den mest plumpe Maade foranstaltet politisk Demonstration mod Regeringen. En Del af Studenterforeningens politiske Bøller var blevne placerede paa Balkonen og umiddelbart efter, at Forestillingen var begyndt, istemte de Højres gamle Slagsang: "Kong Christian stod ved højen Mast". Teatrets Publikum, der for de 99 pCt.s Vedkommende var en Samling Antisocialister fyldt med overhedet Indignation mod Regeringen, sang af fuld Hals Sangen staaende. Kongen takkede smilende og bukkede for Hyldesten. Derpaa raabte Koret for paany at kunne vise sin Foragt for Regeringen: "Kongen længe leve".
Mens man saaledes følte sig lettet i Bevidstheden om at have tilføjet Regeringen tilstrækkelig Haan, raabte ophidsede Kvinder i Munden paa hinanden: "Det har de godt af de Plebejere". Der var saaledes ikke Tvivl om, at Demonstrationen var planlagt, hvilket ogsaa klart fremgik af Orkestrets Medvirken. Overklassen havde faaet Luft for sit Had til den første socialdemokratiske Regering. Episoden er i mange Henseender lærerig. Den har i skærende Lys blottet Overklassen. Denne har i et ubevogtet Øjeblik vist Arbejderklassen sit sande Ansigt. Og dette vil blive husket.
Paa Baggrund af den plumpe Demonstration virkede det nærmest flovt at høre en af Teatrets Skuespillere i en Prolog fremføre Krav om en Udvidelse af det "kongelige" Teater. Dette Koster nu den danske Stat alt ialt 6000 Kr. pr. Spilleaften. Teatrets Publikum er saa godt som udelukkende Overklassen, der saaledes faar et klækkeligt Statstilskud til Teaterbilletterne.
Lad os sige det strax: Det "kongelige" Teater er kun et Sted, hvor hidtil den slettest Økonomi har raadet. Naar det nu demonstrativt af den Overklasse, som saa godt som udelukkende nyder godt af Statstilskudet til Teatret, gøres til Arnested for antisocialistiske Demonstrationer direkte rettede imod Arbejderklassen ved grove Forhaanelser, er Teatrets Saga som Nationalscene ude, hvis det overhovedet i den nyere Tid har existeret som saadan. Arbejderklassen vil bede sig fritaget for at skulle betale yderligere til dens egen Forhaanelse.
Den kan heldigvis undvære det "kongelige Teater". Lad os da se, om dette ogsaa kan undvære Arbejderne, og tilmed være det Sted, hvor Højres Pøbel kan forlyste sig med at vise sin Foragt for Arbejderklassen.
(Langelands Social-Demokrat (Rudkøbing) 17. oktober 1924)
Ifølge Politiken havde en privatmand stillet 44 billetter til studenters rådighed for at arrangere optrinnet. Statsminister Stauning udtalte efter optrinnet at han syntes det var en uforskammet demonstration, og topmålet at benytte det kongelige teater til chauvinistiske demonstrationer, og at han ikke rejste sig op for enhver bordsang. Han afviste at det for ham skulle være nationalsangen, at han var fredsven.
Danmark har ingen Nationalsang.
En Række kendte Mænd udtaler sig om det aktuelle Spørgsmaal.
Danmark har ikke i Øjeblikket en Nationalsang, om alle kan samles om. Slagsbrodervisen "Kong Christian" er ikke Udtryk for Folkets Følelser. Dens nærmeste Afløser er vel nok "Der er at yndigt Land". Men om disse Spørgsmaal udtaler en Række kendte sig i nedenstående Interview:
Vi forelægger først Spørgsmaalet for Hr. Th. Collemorten, der er Formand for de centraliserede danske Arbejdersangforeninger. Han svarer saaledes:
Korsangerne synes om "I Danmark er jeg født".
Ikke alene som Arbejder, men ogsaa som Samfundsborger synes jeg absolut, at "Der er et yndigt Land" er Nationalsangen. Den er indstuderet i mange Arbejder-Sangforeninger og er en udmærket Korsang. Og medens "Kong Kristian" kun er KongerøgeIse, giver "Der er et yndigt Land" selve Danmark og Skønheden. Maaske egner "I Danmark er jeg født" sig til at være Nationalsang; i Kor f. Eks. lyder den bedre end "Der er et yndigt Land", men saa længe der skal vælges mellem "Kong Kristian" og "Der er et yndigt Land", vælger jeg selvfølgelig den sidste. Kongerøgelse bryder Arbejderne sig ikke om.
Th. Collemorten siger, at Sangerne foretrækker "I Danmark er jeg født"
Som Literaturmand synes jeg ...
Jeg synes "Kong Kristian" er Nationalsangen, som Æstetiker og Literaturmand synes jeg det. "Der er et yndigt Land" er ikke god, et Par smaa Enkeltheder i den maaske, men stort set er den sløj, baade Teksten og Melodien. Derfor foretrækker jeg "Kong Kristian".
Den rigtige . . .
Kong Kristian's Melodi er blevet national. Og det sidste Vers af Teksten er smukt, meget smukt. Den er skrevet til Ewalds "Fiskerne" og bliver i Stykket sunget af en Fisker, i sidste Vers synger han om Havet, som giver ham Brødet, det sortladne Hav, der skal bære ham til hans Grav. Men den rigtige Nationalsang er "Der er et yndigt Land".
Højskoleforstander Borup,
Vi har ingen Nationalsang .
For Øjeblikket har vi ingen Nationalsang. "Der er et yndigt Land" burde være det, men Melodien er ikke saa god. Carl Nielsens nye Melodi er bedre, men det er vel svært at faa den ud blandt Folk. "Kong Kristian"s Melodi er udmærket,
Socialminister Borgbjerg: "Vi er et daarligt stillet Land, hvad Nationalsang angaar ...«.
men Teksten forfærdelig. "Saa Gotens Hjælm og Hjærne brast", hvad er det for Menneskeslagterudtryk? Sidste Vers af "Kong Kristian om det sortladne Hav" er et godt Vers, men det vilde vist være ejendommeligt at have en Nationalsang med et Vers, der endda ikke passer paa hele Nationen. Vi er et daarligt stillet Land hvad Nationalsang angaar. Norge og Finland f. Eks. har udmærkede Nationalsange. Det bedste i denne Sag ville vel være, om en Forfattet kunde skabe en Sang og en Komponist en Melodi, der gav Danmark og Danskerne, Saa vilde vi være fri for lignende Skandalescener som de, der gik for sig i Det kgl. Teater paa Jubilæumsaftenen.
Gak til H. C. Andersen.
"Der er et yndigt land" er Nationalsangen, "Kong Kristian" er Kongesangen. Men hvad Nationalsangen angaar, siger jeg som min gamle Ven Jeppe Aakjær: Gak til H. C. Andersen. "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme" burde være Danmarks Nationalsang.
Men jeg synes nu . . .
Jeg ved ærlig talt ikke rigtigt, hvad der er Nationalsangen. Efter at vi har faaet Sønderjylland igen, er "Der er et yndigt Land" blevet den, der synges mest. Men jeg synes nu alligevel, at "Kong Kristian", der er Kongesangen, er den smukkeste og den mest pompøse og burde være Nationalsangen.
En hadefuld Sang mod Sværrig.
"Kong Kristian" er ikke Nationalsang, men kun en Sang om alle de Klø, vi efter Sigende har givet Svenskerne under Kristian IV, Kristian V og Frederik IV. Man kan dog ikke lave en Nationalsang, der haaner vor Nabo, Sverige. Hvis "Kong Kristian" havde været lige saa antitysk, som den er antisvensk, havde den været statsfarlig. "Der er et yndigt Land" er Fædrelandssangen. Ingen af vores Fødesange giver Landets Skønhed som den.
A. C. Meyer: "Kong Christian" er en hadefuld Sang.
Kort og godt.
"Der er et yndigt Land" er Nationalsangen. "Kong Kristian" er Kongesangen. Men jeg rejser mig ikke for nogen af dem.
Ingen fastslaaet Nationalsang ...
Det er jo en ren personlig Smagsag, naar det ene Menneske synes bedre om denne eller hin Sang som Nationalsang. Mange fanges jo saaledes af den festlige Rytme, der udstraaler fra Musikken til Kong Christian stod ved højen Mast uden ellers at tænke dybere over Sagen, hvortil kommer, at vi til Dato ikke besidder en Sang, der for hele det danske Folk er fastslaaet som Nationalsang. Personlig holder jeg mest af Der er et yndigt Land, fordi denne Sang i Ord og Toner trods sine musikalsk Mangler, for mig gengiver den Stemning, der er over et dansk landskab, naar vort Klima er naadigt.
- - -
Hvad mener for Resten vore Læsere om Spørgsmaalet?
(Klokken 5 (København) 17. oktober 1924).
Talen blev også nævnt under finanslovsdebatten i Folketinget den 28. oktober 1924:
De syngende Patrioter.
I en ypperlig Tale henvendte Statsminister Stauning sig bl. a. til de syngende Patrioter. Han gjorde dem opmærksom paa, at "Kong Kristian" ikke er Danmarks Nationalsang. Dens krigeriske Ord har intet med den nuværende Danmarks Folkeaand at gøre. Den har derimod mange Aar været Konvervatismens Slagsang.
- Heller ikke Kongen har nogensinde ønsket partipolitiske Sangdemonstrationer. Da vi samledes til Dybbølfesten, foraanledigede han Afsyngelsen af "Der er et yndigt Land" ikke Slagsangen om Skræk og Død. Det er da rimeligt, at den heller ikke skal bruges ved en Teaterfest.
(Klokken 5 (København) 29. oktober 1924)
Nogen større debat kom der ikke ud af affæren. Ved undervisningsministeriets fejring af Knud Rasmussen i december 1924 bemærkede aviserne at der ikke blev afsunget nogen nationalsang. Nina Bang udbragte en skål for kongen.
