Luskeprinser og Sløjbergere. (Efterskrift til Politivennen)

Den faste Voldgiftsret.

De samvirkende Fagforbund har fra Dansk Arbejdsmandsforbunds og dettes  københavnske Fabrikarbejder-Afdelings Vegne indbragt en Klage for Den faste Voldgiftsret. Sagen angaar et paastaaet Overenskomstbrud af Firmaet V. Madsens Røgerier.

(Social-Demokraten 29. oktober 1924)

Annonce for Madsens Røgerier i Jyllandsposten 25. maj 1921

2 uforbederlige Luskeprinser.

Vi meddelte for nogen Tid siden her i Bladet, at 2 af vore tidl. Medlemmer, Jensen Kjær, Vendersgade 9 st., og Aron Christensen, Valdemarsgade 26, 3., der arbejder paa V. Madsens Røgerier, Vesterbrogade 89, ikke var til at formaa til at ordne deres Forhold til Forbundet.

Foruden at staa udenfor Organisationen optraadte disse 2 noble Herrer ogsaa paa dette Tidspunkt som Løntrykkere, idet de arbejdede for en Timeløn, der laa 20 Øre under den overenskomstmæssige Løn i Røgerifaget.

Ved Indgriben fra Forbundets Side blev Lønforholdene ordnet saaledes, at Firmaet nu betaler den samme Løn, som de andre Røgerifirmaer, hvilket vil sige, at de 2 gæve Sløjbergere ved Forbundets Hjælp fik en stor Lønforhøjelse, og som Tak derfor praler de nu af, at de vil blæse Fagforeningen et langt Stykke. Vi henstiller til alle rettænkende Arbejdere, at hvor de træffer disse 2 Luskeprinser, da at behandle dem som de har fortjent, deres Optræden overfor Fagforeningen er af den Beskaffenhed, at de ikke burde taales blandt organiserede Arbejdere.

For Fabrikarbejdernes Forbund
Martin Svendsen

(Social-Demokraten, 21. februar 1925)

Fabrikarbejdernes Forbund hos til i Forsamlingsbygningen Jagtvej 69, Nørrebro.

Til Fabrikarbejderne

Det er forbudt vore Medlemmer at tage Arbejde paa Vesterbros Røgeri, Vesterbrogade 89, og hos Røgeriejer H. F. Hansen, Naboløs 3, da begge Firmaer kun beskæftiger uorganiserede Folk.

Paa Vesterbros Røgeri gaar vore gamle Kendinge, de to Luskeprinser, Aron Christensen, Valdemarsgade 26, 3., og Jensen Kjær, Vendersgade 9, stadeig og drysser om.

H. F. Hansen har afskediget et af vore Medlemmer, og antaget en anden Mand til en Ugeløn af 35 Kr., der siges, at denne Mand skal være et helt Amfibium, idet han er baade Pølsemand, Røgeriarbejder og Løntrykker - det sidste passer i alle Tilfælde - men han er nok ogsaa en bedre Mands Søn og arbejder kun for sin Fornøjelses Skyld.

For Fabriksarbejdernes Forbund

Martin Svendsen.

(Social-Demokraten 21. marts 1925).

En yngre Sliber fra Raadvaddams Fabriker Aron Christensen kom en dag i Maj Maaned ulykkelig af Dage ved et Ulykkestilfælde. Da han kom cyklende i Park Alle, blev han revet om af et Par løbske Heste, og fik saa svære Læsioner, at de medførte Døden.

Køretøjet tilhørte Københavns Kommune. Kusken, Søren Knudsen Sørensen, har forklaret, at han havde spændt Skaglerne fra, inden han forlod Vognen, men at den ene Hest var meget nervæs, og at det aabenbart var den, der havde begyndt den vilde Fart.

Ved Landsretten kræver den Dræbtes enke en Erstatning paa 13,918 for Tabe af Forsørger.

(Klokken 5 (København) 2. marts 1929).

William Elof Arnold Madsen havde formentlig overtaget det efter sin far, formodentlig Jens Peter Madsen. Et af Madsens røgerier lå også i Tordenskjoldsgade 11.

Handelen med den røgede Sild.

Uden at komme nærmere ind paa den for Tiden standende Strid paa Bornholm angaaende bornholmske røgede Sild, vilde det maaske - ikke mindst for at dæmpe de ophidsede Fiskergemytter paa Bornholm - være paa sin Plads at gøre opmærksom paa:

1) at de Priser, der ifølge Bornholmernes eget Udsagn er betalt for røgede Sild i Sæsonen 1934 svarer til en Gennemsnitspris af ca. 35 Øre pr. kg for fersk Sild, betalt netto til Fiskerne paa Fiskepladsen uden Udgift til Kasser, Is eller lign. i alle Sæsonens 6 Maaneder.

2) at ingen andre danske Fiskere faar eller kan vente en tilsvarende pris.

3) at denne Pris og saadanne Forhold kun er opstaaet gennem et mangeaarigt loyalt Samarbejde mellem københavnske Røgeriejere og bornholmske Fiskere, idet københavnske Røgerier i Sommermaanederne ikke røger Sild, men i Stedet forhandler de bornholmske.

4) at det udelukkende er takket være denne Ordning, at de bornholmske Sild har vundet det Indpas i København, som de har, hvilket bevises ved, at Varen aldrig har kunnet sælges i Provinsen, hvor de stedlige Røgerier og Fiskere producerer en lige saa god - til Tider bedre Vare.

5) at de bornholmske Fiskere ingen Krav har paa at være Eneleverandører af røgede Sild til København i Sommermaanederne, idet baade københavnske Røgeriejere, københavnske Røgeriarbejdere og de øvrige Fiskere i Landet ogaaa har et berettiget Krav paa at existere og selvfølgelig vil kampe for Existensen, naar den trues.

William Madsen,

Indehaver af Firmaet

Vesterbro Røgeri,

W . Madsens Røgerier, København

(Bornholms Social-Demokrat 31. januar 1935)

Valdemarsgade 26. Det var på tredje sal, Aron Christensen, der arbejder paa V. Madsens Røgerier, Vesterbrogade 89, boede. Foto Erik Nicolaisen Høy.

W. Madsen blev senere forretningsfører for Bornholms og Christiansø's Fiskeriforening. Han vedblev dog at bo i København.

Udstillingslokaler i Stedet for Menneskeboliger. (Efterskrift til Politivennen)

Lejerne I Toldbodvej 8-10 skal ud.

En Mangel ved Huslejelovens Bestemmelser om Erstatnings-Lejligheder.

Automobil-Firmaet Bülow & Co. har besluttet sig til at nedrive Ejendommen Toldbodvej 10, hvor der bor 10 Familier, og i Stedet for bygge Udstillingslokaler. For at kunne  få Lov dertil har Firmaet henvendt sig til Magistraten om Nedbrydningstilladelse og har her tilbudt at skaffe de 10 Familier Erstatnings-Lejligheder i en Nybygning, Valbygaardsvej 76. Huslejeloven foreskriver, at der i et saadant Tilfælde skal gives Lejerne passende Erstatningslejligheder, og da de nye Lejligheder, efter hvad der forelaa for Magistraten var af samme størrelse som de gamle, kunde den l Følge Loven kim give Tilladelse til Nedrivningen, hvorefter Firmaet har meddelt Lejerne, at de skal fraflytte og har anvist dem de nye Lejligheder.

Men dette har vakt Røre blandt Lejerne, der alle har boet i Lejlighederne i mange Aar, og hvoriblandt der er flere Enker. De betaler nu 84 Kr. maanedlig i Leje for en Toværelsers Lejlighed og 42 Kr. i Leje for en Treværelsers Lejlighed, men de nye Lejligheder paa Valbygårdsvej skal koste 1000 a 1400 Kr. om Aaret, og det ser Lejerne sig aldeles ikke i Stand til at betale. Det vil simpethen sige, at hvis Huslejenævnet gaar med til at godkende den af Firmaet ønskede Ordning, kan disse Beboere ikke tage imod den ny Lejlighed. så langt fra at få nogen erstatningslejlighed har de udsigt til at blive husvilde.

Vi har fremhævet dette overfor Ekspeditionschef Thorball i Magistratens 4. Afdeling, men han gjorde gældende, at man fra Magistratens Side kun havde gjort, hvad Loven paabød. Der var stillet Erstatnings-Lejligheder til Raadighed, og derfor kunde Magistraten overhovedet ikke nægte Nedbrydningen. Noget andet var det, hvad Resultat Huslejenævnet kunde komme til ved Sagens Behandling. Vi talte derefter med Sekretæren for 8. Huslejenævn, der udtalte, at Sagen havde været til Behandling i Huslejenævnet, men var bleven udsat for Indhentning af nye Oplysninger.

Sekretæren gjorde imidlertid ogsaa gældende, at man ved Lovens Ord om passende Lejligheder alene var henvist til at dømme om deres Størrelse og ikke til at dømme om Prisen, idet det jo var givet, at nye Lejligheder vilde være dyrere end de gamle, og Huslejenævnet savnede derfor Føje til at afvise en Overflytning fra gamle Lejligheder til nye Erstatnings-Lejligheder, fordi Lejen var saa og saa meget højere.

Derimod var der kommen Momenter frem, der gjorde, at Huslejenævnet var bleven ret betænkelig ved Sagen, og man havde nu affordret Bülow & Co. nye dokumenterede Oplysninger.

For Beboernes Skyld maa man da haabe, at det lykkes at faa Sagen stillet i en saadan Belysning, at det store Firma ikke faar Lov til at smide dem ud. Som sagt: Beboerne kan ikke betale de store Huslejer for de nye Lejligheder, og hvis Nævnet derfor giver Bülow & Co. Medhold, bliver de simpelthen husvilde.

Derfor ser vi heller ikke rettere, end at vedkommende Myndigheder lægger en gal Fortolkning ind i Lovens Ord om passende Erstatnings-Lejligheder. Meningen maa dog være, at de nye Lejligheder skal være Erstatning netop for de bestemte Lejeres gamle Lejligheder, men naar Lejen i de nye Lejligheder er saa høj, at Beboerne ikke kan betale den og derfor ikke kan overtage dem, bliver de saa vist ikke Erstatnings-Lejligheder for dem og heller ikke passende for dem. 

Vi mener derfor, at det vil være muligt for Huslejenævnet at nægte at godkende Opsigelsen af disse Beboere.

Men hvis det ikke skulde være muligt, maa Beboerne i hvert Fald l Nævnet stille Krav paa, at Bülow & Co. betaler dem en passende Erstatning for den højere Husleje og for, at de ved Overflytningen til Valbygaardsvej faar meget længere Vej til deres Arbejde end den, de nu har. Og da det rige Firma synes at være saa opsat paa at faa et Udstillingslokale der, maa det selvfølgelig betale, hvad det koster.

(Socialdemokraten, 3. februar 1925)

Valbygårdsvej 76 hvor lejerne fik tilbudt erstatningslejligheder. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Lære alt, hvad der hører til Hjemmets Tarv! (Efterskrift til Politivennen)

Fra Paaklædning af Børn til Undersøgelse af Næringsmidler.

Hvor de dygtige Husmødre uddannes.

Et Kursus, Frederiksberg Kommune har Ære af.

Frederiksberg Kommune har i denne Vinter anstillet et Undervisningseksperiment, som taler Kommunen til Ære og som den heldigvis ogsaa synes at skulle faa Glæde af. Skoleinspektør J. Hørbøll, der er Idéens Ophavsmand, og den, der har ført den ud i Livet, fortæller os herom:

- Der findes tilstrækkelige Fortsættelsesskoler, der giver Undervisning i Maskinskrivning, Stenografi og slige Fag og vi har særskilte Kursus i Haandgerning og Husgerning, der stadig har stor tilslutning. Men Tanken med dette Kursus var at give en samlet og fuldstændig Undervisning i alt, hvad der vedrører selve Hjemmets Tarv - det er Hjemmet, der er den bærende Tanke, og Hensigten den, at give de unge Kvinder en Uddannelse, der sætter dem Stand til at møde alle de Krav et virkeligt Hjem stiller.

I September begyndte vi med 21 unge Piger i Alderen fra 18 til 22 Aar, og de faar 5 Timers daglig Undervisning: 3 Timer praktisk, 2 Timer teoretisk, deri iberegnet to Timer Gymnastik om Ugen. Kursus'et skal vare i 8 Maaneder, og Lørdagen har de fri til Hjemmeøvelser. De undervises i følgende Fag: Husgerning d. v. s. Madlavning, Borddækning, Bordpyntning, Bagning og alt, hvad det kommer ind under Begrebet Rengøring. Disse Timer ledes af Frøken Karen Larsen. Dernæst al Haandgerning, derunder Skrædersyning, Tilskæring og Mønstertegning. Heri underviser Frøken Rebekka Petersen. I Forbindelse hermed lærer Ingeniør Wanggaard Eleverne Stofkundskab, d. v. s. hvad de forskellige Klæde- og Linnedvarer er lavet af, hvorledes Stofferne udvindes o. s. v.

Eleverne lærer at afsløre Forfalskninger i Næringsmidler.

Viceskoledirektør Franck underviser i et lige saa interessant som vigtigt Fag nemlig Næringsmiddellære, og Undervisningen et særlig baseret paa Laboratoriearbejde. Her faar de unge Piger et grundigt Begreb om, hvad de forskellige Næringsstoffer bestaar af, deres Næringsværdi etc., og de lærer at konstatere Forfalskninger gennem kemiske Eksperimenter. De lærer ogsaa selv at fremstille adskillige Nødvendighedsartikler f. Eks Sæbe.

Fru Dr. Dederding sætter Pigerne ind i all Hjemmets Hygiejne vedrørende Barnepleje og Sygepleje. Den praktiske Undervisning faar de ved at klæde store Dukker af og paa, lægge de forskellige smaa intime Beklædningsstykker rigtigt og anlægge en Forbinding. Hjemmets Udsmykning og hele Anlæg lærer de af en saa kyndig Mand som Hr. Kunstmaler Møller Jensen. De faar et Begreb om at "skabe Hjemmet", vælge smag og stilfulde og dog billige Møbler, vælge god Vægsmykning, vrage og vælge Tapeter, Gardiner og Portierer. Eleverne faar kort sagt deres Smag kultiveret. Endelig giver jeg selv, siger Hr. Hørbøll, Vejledning i Literatur og Samfundslære, samt lærer de unge Damer at stille et fornuftigt Husholdningregnskab op. Det hele var paa en vis Maade en Prøve men vi har haft saa stor Glæde af dette første Hold. at der nu bliver fortsat paa den Vej, der er begyndt. Det har været en Fornøjelse at se den Iver og Interesse, Eleverne har vist overfor alle Fagene, og det viser jo fuldt ud, at flor virkelig er en god Jordbund for et Kursus af denne Art!

- - -

Hr. Hørbøll, der oprindelig var Leder, fratraadte, da han fornylig udævntes til skoleinspektør, og i hans Sted overtog Overlærer V. Kirkegaard Hvervet.

- Jeg haaber vi næste Aar kan tage flere Hold, siger denne, og vi  deler oprigtigt dette Haab. Det er en smuk og samfundsnyttig Opgave Frederiksberg Kommune her har taget op - og lad os for Fuldstændighedens Skyld oplyse af hele dette udmærkede Kursus kun koster 3 Kroner.

Larus.

(Aftenbladet (København) 4. februar 1925).

Der er tale om overlærer Haakon Kirkegaard. Kurset "Udvidet Husgerningskursus" sluttede efter 8 måneder 1. maj 1925. I den forbindelse udtalte Valdemar Kirkegaard (se Nationaltidende 12. maj 1925):

- - -

Vi beder Overlærer Hakon Kirkegaard, der har ledet Kursus'et, om at fortælle om Gerningen og dens Resultater.

- Lad mig slaa det fast med det samme, siger Hr. Kirkegaard, at Resultatet har været over al Forventning. Vi begyndte med 23 unge Piger og sluttede med 24, og alle har vist meget stor Interesse for Arbejdet.

Vi har lagt Timeplanen mellem 2 og 7, saaledes at Eleverne kan hjælpe til i Hjemmet eller have en anden Formiddagsplads ved Siden af Skolegerningen. - De Ting, der er undervist i, er først og fremmest Husgerning og Madlavning. Fru Dr. Dida Dederding, Overretssagfører Dederdings Frue, har sat de unge Piger ind i Moderkundskab og seksuel Hygiejne. Direktør Møller Jensen for Skolen for Kunsthaandværk har arbejdet paa at udvikle deres Smag særlig med Henblik paa Hjemmets Indretning, Skoleinspektør Hørbøl har undervist i Historie og Litteratur, Viceskoleinspektor Franck i Næringsmiddellære. Endelig har Ingeniør Vanggaard paa Polyteknisk Læreanstalt undervist i Stofkundskab - givet dem Kendskab til tekstile Stoffer, Silkevarer, Emaillevarer og den Slags Stoffer, som de stilles overfor i det daglige Liv.

Vi har prøvet at samle alle disse Fag, som kunde interessere og gavne de 16- til 24-anrige unge Piger, og det har vist sig, at vi har grebet rigtigt.

Frederiksberg Kommune stillede sig straks velvilligt overfor Tanken om Kursusets Oprettelse, saa vi opnaaede at blive en kommunal Institution, der selvfølgelig nu vil fortsætte sit Arbejde. Vi har endog faaet saa mange Henvendelser, at vi tænker paa at begynde to Hold til Efteraaret. Foreløbig har vi til Huse paa Nyelandsvejs-Skole, men meget af Undervisningen foregaar jo paa Museer, paa Børnehjem og lignende Steder.

A propos Undervisningen. Den foregaar ikke ved lektielæsning. Kun gennem Foredrag, Samtaler og Lyshilleder.

- Er De Tilhænger af den saakaldte Arbejdsskole?

- Absolut! Og naar der paa det store Diskussionsmøde om Skolesagen blev rettet saa stærke Angreb mod Mellemskolen, saa finder jeg disse Angreb fuldstændig forkerte. Mellemskolen er i sig selv udmærket. Er der noget galt fat - og det er der - saa er det udelukkende Lærernes Fejl! Man opnaar glimrende Resultater uden at lægge det altfor store Pres paa Eleverne, som det meget Hjemmearbejde er. - Hvad Spørgsmaalet Fællesskole eller Særskole angaar, da er jeg absolut Tilhænger af den første Kategori. Det er den naturligste, den bedste, den mest virkelige. 

Og om Ungdomsskolerne skal være obligatoriske eller frivillige? - Lad os endelig ikke gøre den Dumhed at binde de unge! Men lad os gøre Ungdomsskolerne saa tillokkendde og tiltalende for dem, at de faar Øje for deres Værd.

Saa er der ingen Fare for, at de ikke skal komme af egen fri Villie.

(Nationaltidende 12. maj 1925. Uddrag).

Auktionsholder Lauritz Christensen. (Efterskrift til Politivennen)

I 1885 oprettede Lauritz Christensen et auktionshus. I 2023 gik det konkurs under navnet Lauritz.com. Nedenfor de sparsomme artikler i aviserne. Annoncer er der dog mange af:

"Ny jydsk Forening"s Formand jubilerer.

Formand Avktionsholder Lauritz Christensen.

Paa Søndag den 20. Marts fylder "Ny Jydsk Forening", den største Organisation af de i København akklimatiserede Jyder, 16 Aar, og ved et kuriøst Sammentræf kan Foreningens populære Formand, Avktionsholder Lauritz Christensen samme Dag fejre sit 25-Aars Forretningsjubilæum

Hr. Christensen etablerede sig den 20. Marts 1885 paa Kristianshavn i en lille Detailforretning med Soldater-rekvisiter. Faa Aar senere var Detaillisten blevet Grosserer med Forretningsforbindelser i alle vore Garnisons-Byer. Og som den 3. Fase i Lauritz Christensens Liv kom saa den store ansete Avktionsforretning, hvis indbringende Specialitet er Heste-Avktionerne.

"Ny jydsk Forening" har under sin djærve og energiske Formands Ledelse set sit Medlemstal voxe fra 100, da han i 1895 tiltraadte, til ca. 1400 i dette Øjeblik. Formanden afgiver selv et Bevis paa Sandheden af det gamle Ord: "Jyden han er stærk og sejg". Lauritz Christensen er en self-made-Mand i bedste Betydning. Hyrdedrengen fra Alheden sidder i Dag som Konge over den største Forening af Jyder i Hovedstaden, og Medlemmerne priser ham for den Nidkærhed, hvormed han tager sig af deres Anliggender.

Stiftelsesdagen paa Søndag vil blive fejret ved en stor Fest i Odd Fellow-Palæet med Fællesspisning, Koncert og Bal.

(Dannebrog (København) 15. marts 1910).

"Ny jydsk Forening af 22de Marts 1894" afholdt karneval, julefester og udbetalte syge- og begravelseshjælp, samt havde en reservfond.

25 Aar som Auktionsholder.

I disse Dage for 25 Aar siden begyndte Auktionsholder Lauritz Christensen, Holbergsgade 14, en lille Auktionsforretning i Gæstgivergaarden "Bjørnsdal", Victoriagade 6. Det gik i Begyndelsen smaat med Forretningen, men med ægte jysk Udholdenhed har han i Aarenes Løb oparbejdet sin Forretning til en af de største af sin Slags her i Landet.

Hr. Christensens Specialitet har dog de senere Aar været Handel og Auktioner med Heste og Befordringstøj, og fra hans Stalde, Jagtvejen 111, "Trommesalen", sælges der aarlig 6 a 700 Heste, som han opkøbet dels i Jylland og dels i Sverige.

(Folkets Avis - København 7. marts 1916.)

På denne adresse, Viktoriagade 6 startede Lauritz Christensen auktionsforretningen. På facaden mellem 1. og 2. sal står der stadig Bjørnsdal. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I 1920 overtog Lauritz Christensens søn, Holger firmaet. Det holdt stadig til i Holbergsgade 14. 

Dødsfald

Auktionsholder Lauritz Christensen.

For ca. 50 Aar siden kom en ung Bondekarl her til Byen fra Vejle-Egnen. Han havde ikke anden Rigdom end Viljen til at tage fat paa, hvad der bød sig. 

Ved sejg jydsk Energi, parret med Sparelyst og Nøjsomhed, arbejdede han sig efterhaanden i Vejret, saaledes at han for ca. 35 Aar siden i Holbergsgade kunde starte sin kendte Auktionsforretning med Heste og Befordringstøj.

Men hvor god københavnsk Borger han end blev, glemte han dog ikke sin jydske Oprindelse. Han var den ledende Kraft indenfor "Jydsk Forening", hvis Formand han var igennem mere end 30 Aar lige til sin Død.

Lauritz Christensen har i de sidste Par Maaneder været noget svagelig; i Forgaars blev han pludselig syg. og i Gaar døde han af en Hjertelammelse. Han efterlader sig flere voksne Børn, deriblandt ogsaa den kendte Motorsportsmand, Fabrikant Joachim Christensen.

Afdøde blev 66 Aar

(København 31. januar 1925).

Auktionsholder Lauritz Christensen død.

En af Byens kendte Skikkelser, Auktionsholder Lauritz Christensen, er i Gaar afgaaet ved Døden efter faa Dages Sygdom.

Lauritz Christensen vil være bedst kendt i sin Egenskab af Formand for jydsk Forening, hvor han blandt de stoute Jyder gennem Aarene havde skabt sig en førende Position - nu da han er borte, vil man utvivlsomt i disse hans Vennekredse dybt beklage Savnet af hans populære Skikkelse.

(Folkets Avis (København 31. januar 1925) 

Grosserer Christensen var formand for Jydsk Forening af 1894 i en del år. Han mistede sin kone i oktober 1924. Den 22. juni 1925 blev der i "Ny jydsk Forening af 1894" i Ny Vestergade 9 ved en fest ophængt et billede af formanden gennem 30 år, Lauritz Christensen.

Lauritz Christensen Auktioner i København blev omdannet til internetauktionshuset Lauritz.com A/S i 1999. Året efter 2000 afholdt firmaet udelukkende netauktioner og blev på få år Danmarks største auktionshus med 21 afdelinger (2013) med showrooms for auktionsvarerne i Danmark, Sverige, Belgien og Tyskland. Lauritz.com købte i 2006 auktionshuset Museumsbygningen Kunstauktioner, i 2014 det svenske Stockholms Auktionsverk og Helsingborgs Auktionsverk. I slutningen af 2010'erne begyndte det imidlertid at gå ned ad bakke, og Lauritz.com blev erklæret konkurs den 11. juli 2023. Dele af Lauritz.com blev købt af Auktionshuset i Hørsholm.

Lauritz Christensens gravsted på Vestre Kirkegård Afdeling 10, rk. 11, nr. 21. Den læselige del af indskriften nederst på soklen lyder: Auktionsholder Lauritz Christensen / 1858- / 1925. Line Christine Christensen, født Kl  . Foto Erik Nicolaisen Høy.

Nedrivningen af Vodroffsvej 60. (Efterskrift til Politivennen)

"Villaen Nr. 60" - Huset ved Gyldenløvesgade.

Det skal nedrives - men det bør ikke ske endnu!

Det er ikke for meget sagt, at den store ubeboede Villa paa Hjørnet af Vodroffsvej og Gyldenløvesgade - som ses paa ovenstaaende Billede - længe har vakt og fremdeles vækker Sensation blandt de Forbipasserende. Hvert Øjeblik ser man Folk staa stille og kaste længselsfulde Blikke ned i den gamle Have, som nu ingen Fod betræder, til de mange gardinløse Vinduer, og til de store Verandaer mod den henrivende Udsigt ud over Stierne. Ja, det er end ikke sjældent, at Ægtepar ivrigt diskuterende gaar helt rundt om Huset, tager i Havelaage og Døre og sluttelig giver sig til at skridte Facaden af, for derigennem at komme til Klarhed over, hvad det store, dejlige Hus i Grunden rummer. Vodroffsvejs Handlende har faaet mange Forespørgsler om Villaen Nr. 60, og de kan fortælle om, hvor lange de forhaabningsfulde Ansigter er bleven, naar det paa de ivrige Spørgsmaal om ledige Lejligheder er bleven svaret, at Villaen er Københavns Kommunes, og at den meget snart vil blive nedrevet, for at Byens nye, flotte Avenue kan faa sin endelige Skikkelse.

Ja, saaledes er det altsaa bestemt. Det var ikke alene "Strygejernet", den nye Gyldenløvesgade krævede, men ogsaa denne fhv. Statsbanevilla. som Kommunen overtog sammen med den gamle Banegaards Grunde. Betragter man Forholdene ved Vodroffsvej-Gyldenløvesgade, er der absolut ingen Tvivl om, at Villaen en Gang maa væk, men tager man den for Haandenværende Bolignød i Betragtning, er det lige saa utvivlsomt, at det ikke bør ske nu: ja, at det vilde være ikke mindre end en Forbrydelse, om Huset tinder de nuværende Forhold blev overgivet til Nedbrydningsarbejdernes Hakker og Økser.

Som alle Statsbanernes Huse er Villaen fortrinlig hygget, og da den i sin Tid blev opført til Bolig netop for Statsbanernes egne Embedsmænd, tør man vel nok - uden nærmere Undersøgelse - paastaa, at den er fortrinlig Indrettet.

Efter Villaens Størrelse at dømme, maa den kunne afgive rummelige Lejligheder til i Familier, og vilde man - hvad der kunde synes i højeste Grad Grund og Trang til - anvende den til Bolig for Boligløse. kunde man anbringe mindst 8 af de Familier, der nu lever under forfærdelige Forhold, lige ind i Paradiset.

Det er forstaaeligt, at Ingeniørerne, som har projekteret og ledet Udførelsen af Byens flotteste Avenue - og forøvrigt meget tiltrængte Forbindelse med Frederiksberg - gerne snarest muligt vil se deres udmærkede Arbejde helt færdigt, men det er ikke mindre forstaaeligt, at Byens Skatteydere, hvis Penge det i sidste Instans drejer sig om, og Byens Boligløse, hvis Sundhed og Velfærd maaske hver Dag staar paa Spil, tilraaber d'Hrr. mod Passeren og Regnestokken et enstemmigt og tordnende: Holdt! Lad det Hus staa, til Byens Boligforhold har ændret sig noget! Det generer jo ikke Færdslen, og at det muligvis generer Udsigten lidt, er en Ulempe, der er for intet at regne imod de mange, Bolignøden afstedkommer.

(Aftenbladet (København) 28. januar 1925).

På et foto fra Kbhbilleder (ikke public domain) anes huset til venstre for banen efter søerne.

Det gamle Hus og de Husvilde.

Hvorledes er Forholdet med de Boligløse?

Byen lever stadig fra Haanden og i Munden.

Raadmand Silius Johansen og Ekspeditionssekretær Müller.

I Anledning af det kommunale Ejendomsdirektorats i Forgaars refererede Udtalelse om, at det var lettere og billigere at anbringe Boligløse anden Steds end i den gamle Statsbanevilla ved Vodroffsvej, har vi spurgt Tømrerlaugets Oldermand, Raadmand i Magistratens Afdeling, Silius Johansen:

- Baade som Raadmand i den Magistratsafdeling, der bl. A. har til Opgave at tage sig at de Boligløse, og som praktisk Haandværker erklærer jeg mig enig i, at den nævnte Villa bør nedrives, skulde vi anbringe Boligløse i den paa en saadan Maade, at Kommunen kunde være det bekendt og de paagældende Familier kunde være tjent dermed, vilde vi blive nødt til at foretage store og dyre Omforandringer i Husets indre Indretning, større og dyrere end forsvarligt, da Huset jo dog - bl. a. af Hensyn til Kontrakten med Frederiksborg - snart skal fjernes. Men baade København og Frederiksberg bygger jo til Gengæld Hundreder af Lejligheder og gør i det Hele det mest mulige for at komme vore ulykkeligt stillede Medborgere til Hjælp.

Hvorledes gaar det med Anbringelsen af de Boligløse, spurgte vi derefter Magistratens 3. Afdeling, og Ekspeditionssekretær Müller der sammen med Kontorchef Lauritz Hansen er en hensynsfuld og forstaaende Hjælper for Byens i Henseende til Bolig nødstedte Borgere, udtalte bl. a. følgende:

- Ja. Situationen maa desværre siges at være i alt væsentlig uforandret. Vi lever stadig fra Haanden og i Munden, og de Værelser, vi nu og da faar til Disposition forslaar i Virkeligheden kun som en Draabe i Havet.

Vi modtager stadig en Masse Henvendelser om Leiligheder, og uagtet vi, tvungen af Omstændighederne, forlængst har maattet indtage det Standpunkt, kun at hjælpe Familier med Børn, maa vi afvise Hundreder af Familier, som vi mener burde hjælpes, og som vi gærne ville hjælpe, naar vi blot kunde. Naar vi faar en Henvendelse, bliver Vedkommendes Forhold grundigt undersøgt, og vi søger til hjælpe, der hvor vi synes Nøden er størst. Det er navnlig Folk, der bor i Lysthuse, og Samboere, for hvem Forholdene efterhaanden er blevet rent fortvivlede, vi søger at skaffe taalelige Boliger, men, som sagt vor Evne staar hverken i Forhold til Viljen eller de Søgendes Trang.

Som De véd, har vi anbragt en Del boligløse Familier i 2-Værelsers Lejligheder i kommunens nye Huse, og det er gjort paa den Maade, at to Familier deler en Lejlighed, idet hver faar et Værelse, og de enes om Kokkenet.

Dette er jo ingenlunde tiltalende men dog altid bedre end det, de Paagældende kommer fra.

Vi har nu og da set paa Huse, som man mente kunde anvendes som Bolig for Husvilde, men i mange Tilfælde vilde der kræves saa store Omforandringer for at tilvejebringe menneskelige Forhold, at vi har maattet opgive Tanken om at anvende de paagældende Bygninger.

Som et lille Lyspunkt kan jeg for Resten meddele, at vi nylig af Statsbanerne har faaet overladt et eksproprieret og til Nedrivning bestemt Hus ude ved Glentevej. Her har vi kunnet anbringe ca. 20 Familier.

Jeg Indrømmer, at dette jo ikke er mange, og Hjælpen er forøvrigt kun midlertidig, idet vi er forpligtede til at rømme Huset med kort Varsel; men under alle Omstændigheder er disse ulykkelige Familier jo dog bleven hjulpne - saa længe.

Naar Forholdene kan ventes at ville bedres, er ikke godt at sige. Tilflytningsbestemmelser vil vel nok hjælpe noget, men foreløbig mærkes deres Følger ikke ret meget, og man maa stadig huske, at Bolignøden i Virkeligheden er langt større end den giver sig Udtryk i Kommunens Boligforsorg. Nu venter vi kun paa den nye Huslejelov og ser, hvad den vil bringe.

- - -

Se, se, det var unægteligt en anden Musik, end den, d'Herrer, der absolut maa rive det gamle Hus ved Vodroffvej ned, leverede i forgaars. Der er altsaa mere end haardt Brug for de Rum, det indeholder. Og se, paa Glentevej har man faaet overladt et Hus, der allerede var eksproprieret og dømt til Nedrivning. Saa tag da for Pokker og gør Sagen kort og overlad ogsaa de Boligløse det gamle Hus i Vodroffvej.

Paastanden om den dyre Bekostning, det vil kræve at sætte Huset i brugbar Stand, synes os nærmest tvivlsom, de Boligløse er ved Gud ikke forvæntes. Og endelig og til allersidst er Pointet i det hele, at man har Lov til at undre sig over den Lethed, hvormed man i Kommunen naar til at rive et helt Hus ned hvis Nedrivning absolut ikke er en afgørende tvingende nødvendigt, paa et Tidspunkt, hvor Borgerne ikke maa "nedlægge" en eneste Lejlighed.

(Aftenbladet (København) 31. januar 1925).

Nedbrydningen startede kort tid efter. Februar 1925 sås annoncer for salget af materialer fra nedbrydningen i aviserne: Tømmer, døre, brædder m.v. Det skete ikke uden uheld: Den 28. marts fik en arbejderen Vilhelm Andersen (de classenske boliger) et koben i hovedet.