Hvad skal min Søn lære? (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg paa Kommunens psykotekniske Afdeling.

Magister Bahnsen anstiller Syns- og Læsehurtighedsprøve.

Det er næppe endnu gaaet op for den store Befolkning, hvilken udmærket og samfundsnyttig Institution det er, Kommunen har oprettet, da den stiftede sit psykoteknisk Afdeling, og hvilken stor Betydning den kan faa for Almenheden.

Afdelingen, der endnu ikke er to Aar gammel, har sine Lokaler i Løngangsstræde 28, og her træffer vi den energiske og dygtige Leder, Magister Poul Bahnsen, der fortæller:

- Vor Opgave er at være den bedst mulige Hjælp for alle de unge Mennesker, der staar overfor det vanskelige Spørgsmaal: Hvilken Livsstilling skal jeg vælge? Og vi yder vor Hjælp vederlagsfrit. Naar den unge Mand henvender sig td os, indhenter vi først alle Oplysninger fra den Skole, han har frekventeret, konfererer med hans Lærere, og danner os derefter det første Skøn. Saa underkaster vi ham en grundig psykoteknisk Undersøgelse, og konstaterer gennem forskellige Syns-, Styrke- og Intelligensprøver, gennem forskellige praktiske Forsøg og ved Samtaler og paa anden Maade, i hvilken Retning hans Anlæg bedst egner sig. Og endelig danner en Læges nøjagtige Undersøgelse Sluttenen for vor Behandling.

I den Tid vi har virket, har vi nu behandlet godt 2000 Drenge, og jeg tør nok sige. at vi har opnaaet virkelig gode Resultater. Her er rig Lejlighed til at gøre interessante Iagttagelser, og det er ganske betegnende, at vi i en forbavsende Mængde Tilfælde, i Følge vore Iagttagelser, først maa fraraade de unge Mennesker at vælge den Vej, de selv har tænkt sig - det er ganske  betegnende at en Mængde Unge Mennesker netop viser Lyst til Professioner, der netop slet ikke ligger for dem. Og alene det, at man kan forhindre dem i at begynde paa noget, de før eller senere vil komme til at opgive, er jo meget værd, og vi sparer dem derved for Spild af baade Tid og Kræfter. Alene vor Lægeundersøgelse har givet til Resultat, at 15 pro Cent af de undersøgte har været ganske uegnede til det Fag, de havde tænkt sig. 

Og det er undertiden ganske pudsige Motiver, der dikterer de Unge deres Valg. Der var f. Eks. en Dag en ung Mand, der vilde være Barber, og da jeg spurgte ham hvorfor, svarede han: fordi jeg har en svag Haand! Han forklarede det nærmere med, at han helst vilde være Snedker, men hans Haand var ikke stærk nok til at haandtere det tunge Værktøj, men "en Barberkniv, den er jo saa let!"

Vi har nu specielle Prøveafdelinger for forskellige Fag, f. Eks Smede- og Maskinarbejdere, Litografer, baade Tegnere og Trykkere, Bogtrykkere, specielt sættere, og endelig for Kontorfaget. Alle, der søger Ansættelse under Kommunen, bliver nu prøvet her, og vi har nu i den allersidste Tid udvidet Virksomheden til ogsaa at omfatte Prøver for Chauffører og Motorførere.

Straks da vi begyndte, kan jeg ikke nægte, at jeg mærkede en vis Skepsis og Mistillid fra flere Sider, men det er heldigvis allerede faldet bort, nu ser jeg med Glæde, at vi finder stadig større og større Tilslutning baade fra Forældre og Principaler. Og saa arbejder vi jo i Tilslutning til Kommunens Lærlingeanvisning, og skønt det jo for Øjeblikket er uhyre vanskeligt at skaffe unge Mennesker Stilling, har vi dog kunnet anbringe ca. 800 om Aaret.

- - -

Den psykotektekniske Afdeling er en Institution, som Kommunen fortjener Tak for; her kan de Forældre, der ikke ved, hvorledes de skal faa deres Sønner anbragt, netop faa den Hjælpende Haand de søger.

Larus.

(Aftenbladet (København) 29. september 1926).

Hvorledes foregår en psykoteknisk Undersøgelse?

Et Besøg i psykoteknisk Laboratorium

MAN HAR fornylig diskuteret den praktiske Betydning af Københavns psykoteknisk Laboratorium.

Som bekendt kan enhver Dreng, der er færdig med sin Skolegang, her faa sine Evner og deres Begrænsning videnskabelig undersøgt.

Modstandere af det psykoteknisk  Laboratorium har hævdet, at man aldrig - og navnlig ikke ved Hjælp af Maskiner - paa Forhaand kan sige, hvad en Dreng egner sig til at være, da Flid, Udholdenhed, Ærgerrighed, Fremdrift o.s.v. vil spille ind.

Formaalet med det psykotekniske Laboratorium er imidlertid slet ikke at sætte enhver paa sin rette Plads. Sund Fornuft siger jo, at et Menneske udmærket kan egne sig fortræffeligt til flere forskellige Ting.

Nej! det psykotekniske Laboratorium har et Motto, der har et langt videre Perspektiv, nemlig: inden paa den gale Plads.

Det er her, Indsatsen gøres, og allerede nu - blot 8 Aar efter laboratoriets Oprettelse - kan det opvise smukke Resultater. 

Lige saa naturligt, som at et Menneske kan egne sig lige godt til flere forskellige Stillinger, lige saa selvfølgeligt er det, at det ikke egner sig for en Række andre. Her blot et Par Eksempler - plukket ud tilfældigt af "Bunken".

En Dreng var blevet sat i Lære som Finmekaniker, men efter et halvt Aars Tid maatte han opgive det, fordi han havde Haandsved og de Ting, han bearbejdede, derfor rustede mellem Fingrene paa ham.

En anden Dreng havde taget Hyre som Jungmand, men da han et Par Aar senere skulde ind paa Styrmandsskolen, opdagedes der en ret udpræget Nærsynethed. Saa var den Vej lukket.

Endelig var en Dreng kommet i Lære som Cigarruller, men Gang efter Gang viste det sig, at hans Fingerfærdighed langtfra var paa Højde med Kammeraternes.

Som Læseren ser, er det ikke nødvendigt at ty til saadanne Yderligheder som Tilfældet med den farveblinde Lærling i Farvebutiken for at finde virkelig Begrundelse for det psykotekniske laboratoriums Eksistens. Det er den Slags Fejltagelser, som en Undersøgelse forebygger.

Magister Bahnsen i Færd med at underkaste en ung Mand den psykotekniske Undersøgelse.

Men hvordan foregaar nu denne Undersøgelse? Der raader mærkelige Vrangforestillinger herom. Ja, en Provinsavis antydede endog en Dag, at den foregik paa en Maade, at Drengen blev sat ind i en mægtig Kasse og herinde blev røntgenfotograferet.

Det er en noget anden Opfattelse, man faar, naar man en Dag aflægger "Gerningsstedet" et Besøg. Laboratoriet har til Huse i det gamle Vartovs Bygning og ledes som bekendt af Magister Poul Bahnsen.

Først bliver Drengen underkastet en grundig Lægeundersøgelse, der først og fremmest tager Sigte paa Øjne, Hjerte og Lunger.

Den første Prøve er tilsyneladende ret barnlig, men ikke desto mindre temmelig afgørende for to Punkter Hukommelsen og Taalmodigheden. Drengen faar nemlig udleveret en Æske Klodser, og efter at have set dem ligge rigtigt i Kassen, skal han selv prøve paa at faa dem anbragt. Nogle Drenge bliver hidsige, naar Forsøget mislykkes i de første Omgange, andre kan omtrent huske Klodsernes Stilling i Æsken, flere opgiver Nedlægningen o.s.v.

Dernæst faar Drengen udleveret en Tøjklemme, der er gaaet fra hinanden. Nu skal han prøve sin Fingerfærdighed ved at sætte den sammen igen.

Saa anbringes han foran et Tremometer, for at man kan se, om hans Haandelag er i Orden. Han faar i Haanden en Metalstift, som han skal føre gennem en Række Riller og Huller uden at berøre Randen. Ryster han paa Haanden, saa Stiften rører Metalpladen, tændes en lille Lampe henne paa Siden, og man kan altsaa ganske tydeligt afgøre, hvor mange Gange Drengen kommer godt fra det, og Optællingen af Berøringerne kan efter denne Prøve, som efter alle de andre sammenregnes med de andre sammenregnes, saaledes at man ogsaa faar Forholdet mellem den enkelte Drengs Præstation og den gennemsnitlige Præstation.

Man prøver herefter, om Drengen kan slaa en Række Hammerslag med lige stor Styrke. Fornemmelsen over for sin egen Kraft er en meget vigtig Evne hos Smede og Snedkere f. Eks. som maa kunne afpasse Slagenes Styrke.

Saa er vi naaet til Prøven paa, om Drengen kan arbejde med begge Hænder samtidig. Det gælder om at dreje paa to Haandtag samtidig i et ganske bestemt med for hver Haand stadig skiftende Tempo, saaledes at en Metalplade, hvorpaa der er tegnet en Figur, bevæger sig hen under en Skrivestift, saaledes at denne tegner den punkterede Linie.

Øjemaalet har jo i en Mængde Virksomheder stor Betydning. Her forsøger man at lade Drengen paa Øjemaal finde Centrum I en Cirkel og tegne en ret Vinkel og endelig dele en Linie lige midt over.

Aandsnærværelse er jo heller ikke overflødig i vore Dage, hvor bl. a. Trafiken kræver den daglig. Det er af afgørende Betydning at kunne reagere hurtigt.

Paa et Apparat, som Drengen nu sættes foran, kan man med en Hundrededel Sekunds Nøjaglighed maale den Tid, et Menneske er om at opfatte et Stopsignal og reagere med den forlangte Bevægelse.

Naar Drengen er naaet hertil, er den væsentligste Del af Prøven overstaaet. Der sluttes af med et Par Hukommelsesforsøg. Magister Bahnsen nævner en Række Ord, der ikke direkte har Forbindelse med hverandre, og Drengen skal saa søge at genfortælle dem.

Naar Prøven er færdig, kan Magisteren afgøre, hvad den Dreng Ikke egner sig til - og hermed er meget vundet, meget Tidsspilde og mange Skuffelser forebygget.

Nix.

(Social-Demokraten 29. maj 1932)

Magister Bahnsen har foraarstravlt.

En Mængde af de Unge, som nylig er konfirmerret, lader deres Evner psykoteknisk prøve.

Man bør ikke lade en 14 Aars Dreng tage en Beslutning, der gælder for hele Livet, siger Magisteren.

At finde ud af, hvad Sønnen eller Datteren skal være, er i de senere Aar blevet et Problem, der spekuleres over i langt højere Grad end før i Tiden. Da Magister Poul Bahnsen for 11 Aar siden begyndte sine psykotekniske Prøver som Vejledning for den Ungdom, der efter Konfirmationen skal vælge en Livsgerning, var der mange, som rystede paa Hovedet. Men i Dag er Psykoteknisk Institut fra en beskeden Start vokset til en Institution, der har vejledet og fundet det rette Arbejde til Titusinder af Mennesker.

Magister Poul Bahnsen

Den lungesvage Bager og den farveblinde Maler. 

I Dag som for 11 Aar siden er Magister Bahnsen Drivfjedren i det store, samfundsnyttige Arbejde, Psykoteknisk Institut udfører. I en lille Pause mellem Prøverne spørger vi Magisteren:

- Er Travlheden ikke størst efter Konfirmationerne Foraar og Efteraar?

- Det kan naturligvis mærkes, hver Gang et nyt Kuld Unge skal vælge deres fremtidige Livsgerning, svarer Magisteren, men iøvrigt har vi hele Aaret rundt alt det at bestille, vi kan overkomme. Jeg vil benytte Lejligheden til at rette en Misforstaaelse. mange Folk gør sig skyldige i. Institutets Opgave er ikke i første Række at finde ud af, hvad de Unge egner sig til, men nærmest det modsatte. Vort Arbejde gaar ud paa at hindre, at Ungdommen sættes til en Profession, som han - eller hun - ingen Forudsætninger har for at lære. Hvad kan det f. Eks. nytte, at en Dreng med nervøse, skælvende Hænder sættes i Urmagerlære, at en Dreng med svage Lunger skal være Bager, eller at en farveblind ung Mand har tænkt paa at blive Maler. Det sidste lyder mærkeligt, men det er et Tilfælde, som gaar igen og igen.. Selvfølgelig giver Institutet visse Fingerpeg om, i hvilken Retning den Unges Evner fordeler sig. Her kommer - for at tage et Eksempel - mange Forældre, som har den honnette Ambition, at deres Sønner skal være "noget pænt paa et Kontor". I mangfoldige Tilfælde falder den unge Mand imidlertid totalt paa den skriftlige Teoriprøve, mens det til Gengæld kan vise sig, at der ridder et Par gode, praktiske Hænder paa ham, - i saadanne Tilfælde raader vi naturligvis Forældrene til at sætte Sønnen i en eller anden Haandværkerlære. .

En 14 Aars Dreng bør ikke bestemme selv.

- Ved vore Dages Unge, hvad de vil være, naar de henvender sig til Institutet?

- Ved og ved .... Hvad ved en 14 Aars Dreng eller Pige overhovedet? - de har Lyst til et eller andet, men tænker ikke paa, om de egner sig til dette Arbejde, eller om det er godt eller daarligt, - Herregud, saadanne Børn kender jo slet ikke Livet eller det Fag, de vælger. Man burda aldrig lade et 14 Aars Barn, lige konfirmeret. tage en vigtig Beslutning for hele Livet. De Unge skulde have Lov til at vente til det 16. Aar, før de valgte deres Livsstilling, - de Par Aar har uendelig meget at sige med Hensyn til Udvikling og Forstaaelse.

- Er der ingen Piger, der lader sigpsykoteknisk undersøge?

- Jo. Pigerne kommer i stadig stigende Tal. De vil navnlig vide, om de I egner sig til Kontor eller Handel, om de kan blive Damefrisører, Syersker eller Tegnere, men endnu er Drengene dog i stort Overtal. Der er for Resten ogsaa mange Voksne, der lader sig psykoteknisk prøve, ligeledes mange Invalider. I Fjor prøvede vi ialt 3500 Personer, deraf var de 1200 Voksne.

Dirk

(Social-Demokraten 12. april 1936)

Den psykotekniske afdeling var startet 1. juli 1924. Efter en forlængelse af forsøgsperiode på yderligere tre år, trak staten trak sit tilskud tilbage fra 1. april 1927. Siden blev udgiften betalt af København og Frederiksberg kommuner. 1. april 1929 blev afdelingen udskilt fra centralarbejdsanvisningskontoret og fortsatte som en selvstændig institution med navnet Psykoteknisk Institut. Instituttet foretog psykotekniske undersøgelser af:

- lærlinge, før de fik anvist lærepladser inden for håndværk, industri eller handel

- kontorelever, der ansøgte om fast ansættelse under Københavns kommune

- ansøgerne til visse tjenestemandsstillinger (brandmænd, målerkontrollører) under Københavns og Frederiksberg kommuner

Undersøgelser for de kommunale institutioner blev udført vederlagsfrit, d. v. s. dækket af de kommunale tilskud. Størstedelen af undersøgelserne af læresøgende blev udført for de offentlige arbejdsanvisningskontorer øst for Storebælt og blev betalt af dem.

Der blev også foretaget psykotekniske undersøgelser af ansøgere til stillinger inden for forskellige statsvirksomheder mod betaling. Ansøgere til politibetjentstillinger inden for rigspolitiet eller til fængselsbetjentstillinger inden for fængselsvæsenet blev undersøgt. De danske statsbaner lod aspiranter til stillinger som fyrbødere og motorvognsførere psykoteknisk undersøge.

I 1929 eksperimenterede Bahnsen (1899-1960) med om små doser alkohol (3 øl) nedsatte reaktionsevnen og hastighedsopfattelsen. Det var stor skepsis og vantro i de fleste aviser. I 1950 skrev han bogen "Arbejdspsykologi" som var den første samlede fremstilling af arbejdspsykologien i Danmark.

Psykoteknisk Institut vil undersøge, hvorledes Alkohol reagerer paa forskellige Mennesker: - Naa! er Du der Din Kamel! - Hik - lille Far' - hik! er blevet et ulykkeligt Offer - hik! - for Videnskaben. (Tegning fra Social-Demokraten 2. november 1929).

I en artikel i Nationaltidende 1946 blev magister Bahnsen spurgt til forskelle på mænd og kvinder, og sagde da at "som helhed er det lighed og ikke forskelle der er påvist med hensyn til fingerfærdighed, bevægelseshastighed og de andre sider af muskelfærdigheden." Heller ikke på intelligensområdet havde Bahnsen kunne måle nogen forskel. I årene 1948-49 undersøgte instituttet 2326 unge mennesker - et typisk tal også i 1930'erne. I et interview i "Aktuelt" 1959 (kort før sin død) skærpede han dette til at udtale at kvinder er kvalificerede til at løse langt større opgaver i erhvervslivet end de normalt tildeles. Og at manges forestillinger om hvad der er typisk mandligt og typisk kvindeligt i vid udstrækning er produkter af vanetænkning og fordomme.

På foranledning af invalideforsikringsretten blev invaliderede personer undersøgt med det formål at opnå vejledning ved valg af det erhverv, som de pågældende havde størst mulighed for at kunne magte. Om dette skrev Poul Bahnsen i Social-Demokraten 24. maj 1944. Her fokuserede han på at invaliditeten kun ramte et begrænset område, og at den invalide sagtens kunne præstere på alle andre områder.

Prøve i Fingerfærdighed. Stifterne skal anbringes tre ad Gangen, og der er 10 minutter til Raadighed. (Foto fra Social-Demokraten 24. april 1941).

Også private virksomheder lod mod betaling ansøgere til forskellige stillinger psykoteknisk undersøge. 

Instituttet dannede kun forbillede for Randers Psykotekniske Institut (1934) som blev stiftet af adjunkt G. K. Graversen i en treværelses lejlighed. Det blev samme år efter Graversens død overtaget af Arthur Wollstein der havde ledet et tilsvarende institut i Berlin. Instituttet blev dog også besøgt af folk fra hele Jylland. På 25 år gennemførte instituttet 30.000 prøver. I 1972 blev det overtaget af staten. 

Instituttet i København flyttede senere til Borgergade 18. Det blev nedlagt 1960, og overgik til staten 1961 som Psykologisk afdeling under Arbejdsdirektoratet. Næsten samtidig døde magister Poul Bahnsen november 1960 af et hjertetilfælde, 61 år gammel. De psykotekniske prøver blev en del af dansk erhvervsvejledningshistorie. På denne film kan man se magister Bahnsen teste en DSB funktionær, 1935.

Fisketorvet. (Efterskrift til Politivennen)

Torsk er godt!

Stævn ved Stævn ligger Fiskeskuderne ved Kajen i Børsgade, og alle har de Last af Torsk, dejlige spillevende Fisk, som endda udbydes til meget rimelig Pris. Man skulde tro, de maatte faa udsolgt med det samme, men det gaar aabenbart lidt langsomt med Handelen. Vil Byen ikke spise Fisk? Jo. den vil; men der er iøvrigt ingen Tvivl om, at vi ikke bruger dette fortræffelige Ernæringsmiddel i tilstrækkelig Grad. Inde i Bladet kastes der et interessant Strejflys over hele Spørgsmaalet.

Kommunens Fiskehandel.

En Samtale med Lederen, Kontorchef Henning Koch.

Københavnerne spiser altfor lidt Fisk.

Men der er mange der ikke har Raad, trods det at den er billig.

Kommunens Fiskehandel er jo det store stærkt omdisputerede Væsen, der, som Bekendt med visse Mellemrum sætter Sindene i Bevægelse og sidst har fremkaldt en voldsom Kritik af Borgerrepræsentant Espersen, der Iigefrem erklærer, at denne Institution er uhyre kostbar for Skatteyderne.

- Hvorledes gaar det da egentlig med Forretningen? spørger vi Kontorchef i Magistratens 2den Afdeling, Cand. jur. Henning Koch, lederen af Foretagendet.

- Fiskehandelen er jo efterhaanden blevet et Hovednumer i den politiske Agitation, siger Kontorchefen, og derfor synes jeg, det maa blive Politikernes Sag at angribe og forsvare den. medens Embedsmændene administrerer den i Overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens Beslutninger.

- Er det rigtigt, at Fiskehandelen sidste Aar har givet et Underskud paa 28.900 Kr.?

- Ja. det viser Regnskabet. Lige fra det Tidspunkt da Fiskehandlerne lukkede os ude fra Københavns Fisketorv og derved tvang os til at ligge med uforholdsmæssig store Lagre for at kunne være leveringsdygtige, har vi haft Underskud. Uden Boycottering ville vi sikkert kunne klare os. 

- Betaler Kommunens Hospitaler Fisken for dyrt?

- Ikke naar Varens Kvalitet tages i Betragtning. Fisk er jo netop en spise for syge Mennesker. Hospitalerne maa have det allerbedste, der kan skaffes.

- Burde ikke alle Københavnere spise meget mere Fisk, end de gør?

- Jo, absolut. Men Husmødrene har den Opfattelse, at en Fiskeret til Middag er forholdsvis dyr, fordi der ikke levnes noget videre til næste Dag eller til Paalæg, og derfor er de ikke ivrige efter at købe Fisk. Det er en Kendsgerning, at i en Tid som den nuværende, hvor alle er inde paa at spare, er Fiskeforretningerne de haardest ramte af alle Fødevareforretninger.

- Er Fisk ikke billig for Tiden?

- Jo. Torsk f. Eks. er billig, takket være de store Tilførsler.

- Saa maa det altsaa være kærkommen Mad for de mange Arbejdsløse?

- Ja, bare de kunde faa den. Men de haardest ramte kan ikke engang købe Torsk, end ikke naar denne, som i disse Dage, falbydes ved Børsen til 30 Øre Pundet. Vi ser bedst ude omkring i vore smaa kommunale Udsalg, hvad Folk lever af. De fleste Indkøb ligger under en Krone og omfatter en stor Spegesild og 2 Pund Kartofler for 10 Øre Løg og en Spand Koks, samt lidt Optændingsbrænde. For de faa Skillinger gælder det om at faa baade en Ret Middagsmad og lidt Varme i Stuen. Det er en lidt ensformig Kost, men de Familier, der er længst nede, klarer sig med den.

(Aftenbladet 1. februar 1926)

En politibetjent ser til at Fisketorvet rømmes klokken 2. "Havfruerne" har travlt med at få solgt de sidste fisk. Han siger ifølge billedteksten til "havfruen" med bagdelen vendt imod ham "Så lukker vi butikken, madam Jørgensen". Foto fra Aftenbladet (København) 7. juli 1926.

Fiskehandlerne "Ved Stranden"

Baadene, som Magistraten nu er ude efter.

Magistratens Aktion imod de 12 i "Aftenbladet" for i Gaar omtalte Fiskerbaade, der ses paa ovenstaaende Billede, har vakt en Del Opsigt, og, som man kunde vente, var den et af Samtaleemnerne i Gaar paa Fisketorvet. Baade Grossererne og Konerne ser jo skævt til Konkurrenterne imellem Højbro og Holmens Bro og hævder, at der ingen mening er i, at disse skal ligge ganske gratis og handle paa den ene Side af Broen, medens der skal svares Afgift ovre ved GI. Strand.

Og Magistraten, der har overtaget Administrationen af Fisketorvet, støtter altsaa sine Lejere og forlanger Baadene flyttet ned til Assistenshuset. Vi skal kun have et Fisketorv, siger Kommunens Embedsmænd. Fiskehandelen skal centraliseres, og alle Handlende skal stilles lige.

Endnu har Havnebestyrelsen ingen Beslutning taget, og man har det Indtryk, at Bestyrelsen trykker sig ved at efterkomme Magistratens Krav og fratage de 40 Familieforsørgere de Pladser, der nu en Gang er anvist dem.

Der blev i Gaar solgt for godt et halvt hundrede Kroner Fisk fra  hver af de omstridte Bande, men paa Ugens sidste Dage er Salget betydeligt større. Der betaltes i Gaar fra 60 til 80 Øre pr. Halvkilo Rødspætter og fra 20 til 30 Øre for Torsk af Størrelse fra ½ til 1½ kg, altsammen levende Fisk i god Tilstand.

(Aftenbladet (København), 22. september 1926).

Foto fra Aftenbladet (København) 8. september 1923 som viser sildebåde ved Gammelstrand. En storm havde forøget mængden af sild ned i bælterne og fiskernes garn skal have været ved at sprænges af fisk. Så mange at eksportørerne ikke kunne modtage flere sild.

Fiskerbåde og trawlere ved Børsgade. Foto fra Aftenbladet (København) 24. oktober 1923.

Fosterfordrivelse. (Efterskrift til Politivennnen).

En uhyggelig Affære.

En Fosterfordrivelses-Klinik i St. Kongensgade.

To finske Damer arresterede.

Opdagelsespolitiet har i Gaar anholdt to finske Kvinder, Fru Hilma Jensen og Fru Caroline Ekling, der i en Lejlighed paa 1. Sal i Ejendommen St. kongensgade Nr.  44 gennem længere Tid har drevet en Slags "Privatklinik" til Hjælp for unge Kvinder, der har "kommen galt af Sted".

Anmeldelsen skyldes en Mand, der gennem en kvindelig Bekendt havde hørt om den mærkelige "Massageklinik" og de to Damers Tilbud, og som i Forstaaelsen af den Fare "Operationer" af denne Art jo altid rummer for "Patienterne", mente det bedst at faa sat en Stopper for Virksomheden

Sagen blev overgivet til Mordeksperterne. Og i Gaar Middag indfandt Overbetjent Ottosen og Kriminalbetjent Strømmen sig i Lejligheden i St. Kongensgade og anholdt Fru Jensen, der var Hjemme, parat til at give "Konsultation", og straks derefter Fru E k l i n g, der havde været ude i Byen og just kom hjem, da Politiet var i Færd med at føre hendes Kollega bort.

Begge Kvinderne blev i en Politibil kørt ud til Politigaarden, hvor Overvagtmester Liktner fik dem til Afhøring.

Fru Jensen indrømmede, at det i det enkelte Tilfælde, som foranledigede Anmeldelsen, havde været Hensigten at forsøge Fosterfordrivelse. Men hun hævdede, at hun hverken i dette eller i noget andet tidligere Tilfælde havde indladt sig paa nogen Operation.

Fru Ekling, der kaldte sig "Professorinde", og som vistnok ogsaa i sin Tid har været gift med en finsk Professor, nægtede pure at kende noget som helst til Fosterfordrivelse eller nogen Sinde at have gjort sig skyldig i noget ulovligt. Men Politiet fandt ved en Husundersøgelse i Lejligheden ikke alene to Sæt Instrumenter, som anvendtes til de kriminelle Operationer, men ogsaa en omfattende Korrespondance mellem de to Damer og en Række Kvinder, der har søgt deres Hjælp, saa Dommer Troels Lund, der fik de to Fruer til Grundlovsforhør, fandt det foreliggende Bevismateriale imod dem saa fældende, at han afsagde Fængslingkendelse over dem begge.

Naturligvis vil de stakkels unge Kvinder, der har været Patienter paa Kliniken i St Kongensgade, næppe kunne undgaa at blive implicerede i Sagen. Men det plejer jo i vor moderne Tid heldigvis at gaa saaledes. at Retfærdigheden nøjes med at straffe de egentlig skyldige, som har gjort sig en Levevej at den forbryderiske Virksomhed. medens deres ulykkelige Ofre, selv om de dømmes efter Loven, jo i Reglen bliver benaadede.

Sagen vil rimeligvis fortsat blive behandlet af Dommer Troels Lund.

(Aftenbladet (København), 4. september 1926).

I oktober 1926 indrømmede de to ved Byretten af de havde haft et fosterfordrivelsesbureau. Massøsen Hilma Jensen blev ved landsretten 20. december 1926 idømt 3 års forbedringshus. "Professorinden" var i mellemtiden død på kommunehospitalet. En impliceret dame fik 8 måneders forbedringshus.

En ny pinlig Affære.

En Massør anholdt for professionel Udnyttelse af unge Kvinders Ulykke ved Fosterfordrivelse.

Han udgav sig for Provinslæge for at faa de nødvendige Operations-Instrumenter.

Politiet har i dag til Morgen foretaget en Anholdelse, der, som det allerede kan ses, danner Indledning til en ny uhyggelig Fosterfordrivelses-Affære.

Den Anholdte er en midaldrende Mand, der i en årrække har drevet en slags massørvirksomhed

ude paa Vesterbro og Anholdelsen er foregaaet under helt ejendommelige Omstændigheder.

Fanget paa Hovedbanegaarden.

I en af den indre Bys større lntrunientførretninger fik man i Gaar besøg af en Herre, der kaldte sig Dr N N fra Aarhus, og som købte en hel Del forskellige Operations-lnstrumenter af dem, der specielt anvendes at Kvindelæger.

Manden forstod meget vel at anvende de rigtige tekniske Betegnelser for de forskellige Instrumenter. Men der var alligevel noget hos ham, der vakte Ekpedientens mistanke. Og da man ved et Gennemsyn af den Fortegnelse over de praktiserende Læger, som ethvert Apotek og enhver Instrmenthandler ligger inde med, ikke fandt det opgivne Navn opført under Aarhus,

bestyrkedes Mistanken yderligere, og der skete Anmeldelse til Politi idet man samtidig meddelte delte, at den mystiske "Doktor" havde beordret de bestilte Instrumenter sendt ud i Hovedbanegaardens garderobe ved Korsørtogets Afgang i Morges.

To Opdagere blev stillet paa Vagt ved Garderoben. Og da "Doktoren" ved 8-tiden mødte og forlangie sin pakke, traadte de frem og erklærede ham for anholdt.

Manden faldt fuldstændig sammen og maatte halvvejs bæres ud til Bilen, hvoii hun blev kørt til Politigaarden. 

Her kom han straks til en Afhøring, hvorunder han, efter at have opgivet sit Navn og en Adresse, tilstod, at han skulde have brugt de bestilte Instrumenter til den forbryderiske Virksomhed, han i længere tid havde drevet, mod for en klækkelig Betaling at hjælpe unge KVinder, der var "kommen galt afsted".

Den forræderiske Korrespondance.

Da Afhøringen af "Doktoren" var til Ende, blev han sendt over i Arresten og samtidig foretoges der en Husundersøgelse i hans Hjem, hvor Politiet fandt en omfattende Korrespondance, han havde ført med sine forskellige Klienter - de stakkels unge Kvinder, der har søgt hans Assistance i deres Nød, og som nu uundgaaeligt vil komme til at møde i Retten, selv om der naturligvis som altid nu i slige Affærer vil blive taget paa dem med aI mulig Diskretion og hensynsfuldhed. 

Særlig tragisk former Sagen sig i et enkelt tilfælde. hvor det drejer sig om en herværende Embedsmands unge Hustru, der, som den beslaglagte Korrespondance viser det, er bleven "behandlet" af Massøren med sin Mands Vidende og paa han Foranledning. Thi selv om Embedsmanden mulig vil slippe med en betinget Dom, vil han jo vel uundgaaeligt miste sin Stilling, naar han bliver dømt.

(Aftenbladet (København), 15. september 1926).

Det viste sig ved forhøret at massøren der havde brugt dæknavnet dr.Griff, hed Ingerslev, og desuden havde udført pengeafpresning mod nogle af kvinderne. I oktober blev Svend Lembcke Otto anholdt for at havde skaffet kunder til "Dr. Griff".

Optagelseshjemmet paa Valbygaardsvej. (Efterskrift til Politivennen)

Et par frække fyre.

København (R. B.)

To københavnske drenge der i lørdags forsvandt fra et optagelseshjem på Valbygårdsvej, stjal om aftenen et automobil på Frue Plads og skønt de ikke havde videre forstand på automobilkørsel, lykkedes det dem at komme ud af byen. De overnattede i Fredensborg, og turede rundt hele søndagen. Da de om aftenen vendte tilbage til København, tørnede de i Nørrebrogade, hvor de kørte i den forkerte side af gade, mod et andet automobil. Begge køretøjer ramponeredes stærkt, men ingen af passagererne kom til skade.

(Roskilde Avis 1. februar 1926)

Ifølge Dansk Politi Efterretninger 1930 lå optagelseshjemmet på Valbygårdsvej 8

Drengen der flygter.

For en måneds tid siden blev en 15-årig dreng, Fritz Mogensen, anholdt på Christianshavn sigtet for at have stjålet fem cykler. Han var anbragt på optagelseshjemmet på Valbygårdsvej, men flygtede herfra dagen efter. Sammen med en anden dreng stjal han en jolle og sejlede sydpå og landede på Møn, hvor de efterlod jollen. Ad landevejene fægtede de dig frem til Korsør hvor de blev anholdt i færd med et nyt tyveri. Fritz blev igen anbragt på Valbygårdsvej, men allerede dagen efter stak han af på ny og blev anholdt ved Vridsløse, hvor han havde stjålet et ur. Han kom tilbage til optagelseshjemmet, men natten efter sprang han ud af vinduet og forsvandt. Han slog sig ned i en nybygning i Guldbergsgade og levede af tyveri. I går blev han anholdt for fjerde gang og er nu anbragt på "Stengaarden" hvorfra flugt skal være en del vanskeligere.

(Klokken 5, 3. september 1926)

Hellere i arrest - end under værgerådet.

For nogen tid tilbage blev en ung fyr, Carlo Petersen, arresteret for forskellige smårapserier. Han blev af værgerådet anbragt på opdragelseshjemmet på Valbygårdsvej og undgik på denne måde at blive straffet. Han stak af fra optagelseshjemmmet, men blev straks pågrebet og lovede ikke at lave flere flugtforsøg. Efter at have været der i nogen tid, løb han igen.

I går blev han anholdt og fremstillet i dommervagten, hvor han blev foreholdt en lang række tyverier som han havde begået, mens han var flakket om i byens periferi. Han havde væsentlig stjålet fødevarer for at opretholde livet.

Han sagde til dommeren at han hellere ville straffe for tyverierne end at være på optagelseshjemmet, ikke fordi han ikke havde det godt der, men fordi han ikke kunne holde ud at være under tvang.

Han blev arresteret.

(Dagbladet (København), 5. juli 1927)

Aller. (Efterskrift til Politivennen)

Jens Hansen Aller (1765-1829) 

var en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere. I Store Kongensgade 110, hvor brænderiet og bryggeriet lå, holdt han køer i baghuset, oppe under taget - på anden sal om vinteren. Det var yderst praktisk, da køerne gav mælk, leverede varmen og spiste affaldsprodukterne fra produktionen. Jens Hansen Aller ejede enorme græsningsarealer på det der nu er Nørrebro. 

Aller-navnet havde han fået under sin tjeneste ved Fynske Dragonregiment. Her opkaldte man dragonerne efter hvor de kom fra, og han kom fra Aller ved Christiansfeld i Slesvig (nu Sønderjylland).

Aller-families gravsted på Garnisons Kirkegård. Til venstre "... hviler de jordiske levninger af de gode og stræbsomme borgerfolk, Iens Hansen Aller - brygger og brændevinsbrænder her i staden, fød den 11. november 1765, død den 16. maj 1829 og hustru Karen Aller født Albeck, fød den 13. marts 1756 død den 20. april 1830. Deres vandel var virksomhed og flid. Fred være med deres støv." Til højre sønnen Christian Aller, hustruen Juliane Christiane Aller født Geschel, og 4 af deres børn: Cand. Theol Peter Andreas Aller (1841-1874 - lærer ved Københavns Off. Skoler), Julie Augusta Aller (1833-1881), Thora Christine Aller (1836-) og Ida Frederikke Aller (1831-1910). Det ses at Carl Julius (1845-1926) ikke er med, han er begravet på Vestre Kirkegård (se nedenfor). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Sidste Onsdag Aften mellem 8 og 9, er mig bortstiaalen een i min Forstue hensadt Brændeviins Tønde med 4 Jernbaand, og saavidt erindres med brændte bogstaver J. H. A. paa Bunden. Har nogen kiøbt den, betales tilbage, hvad derfor er givet, og kan den paa saadan Maade, ikke komme hiem igien, XX Navn skal vorde fortiet. Jens Hansen Aller. st. Regnegade 18(4).

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. december 1802).

Adressens sidste nummer er et gæt. 1806 Store Regnegade 184. 1806 Store Regnegade 201/Didrik Badskærs Gang 201. 1859 Didrik Badskærs Gang 14/Store Regnegade 6. Fra 1906 komplekset Gammel Mønt 2-4/ Grønnegade 1/ Store Regnegade 2.

At det behagede det alvise Forsyn, Löverdagen den 16de dennes, at bortkalde til det Bedre min inderlig elskede og stræbsomme Mand, Jens Hansen Aller, Brygger og Brændeviinsbrænder, i en Alder af 64 Aar, efter 35 Aars lykkeligt Ægteskab, bekiendtgiöres herved sörgeligst for Slægt og Venner, paa egne, Börns og Svigersöns Vegne, af hans dybtsörgende Enke.

Karen Aller,

föd Albech.

Christian Hansen Aller (1797-1852).

Ved Jens Hansen Allers død i 1829 overtog hans søn Christian Hansen Aller (1797-1852), Bryggergården og begyndte som en af de første bebyggelsen af Nørrebro. Allersgade ved Nørrebros Runddel har fået sit navn som hyldest til Aller-familiens initiativ. 

Nørrebro Lokalhistoriske Årsskrift 2016:

Brygger Christian Hansen Aller

En af pionererne for opkøb af grunde i  Kløvermarken og omkring Thorsgade, var brygger og brændevinsbrænder Christian Hansen Aller (1797-1852). Allerede i 1829 opkøbte han flere grunde i Kløvermarken omkring nuværende Ægirsgade, Allersgade,Thorsgade og Odinsgade. Brygger Aller opkøbte således matriklerne 171 litra MNOP som var en kæmpematriklel på 4 Litra, og i alt 177.154 kvadratalen og dækkede området fra Allergade til Ægirsgade og hen til den nuværende Mimersgade. Matriklen blev udparcelleret i hele 55 mindre lodder/parceller på mellem 750-6000 kvadratalen, som alle solgtes fra.

Aller fik også tilskødet hele matrikel 171D den 9. december 1837. Matriklen var på 50.000 kvadratalen, som svarer til 30.000 kvadratmeter, hvilket var en stor matrikel. Den blev da også udparcelleret i 10 mindre lodder/parceller* som alle blev solgt fra ved skøde i 1837. Brygger Aller fik også nabomatriklen 171 E tilskødet den 9. december 1837. Den var på samme størrelse, 50.000 kvadratalen/30.000 kvadratmeter. Matriklen blev straks udparcelleret i 6 mindre lodder/parceller med litraerne A til F, som blev solgt fra samtidig. Bryggeren beholdt dog lod/ parcel, 171E1A, til sig selv og familien.

Matrikel 171L blev derimod tilskødet til Rebslagermester E.C.F. Svendsen allerede den 30. maj 1834. Matriklen, som var på 45.237 kvadratalen, blev opdelt i 2 lodder/parceller. Den 16. januar 1839 blev den ene matrikel, 171L2, tilskødet til Brygger Aller. Den var på 33.900 kvadratalen og blev, ligesom Allers andre opkøbte større matrikler, straks opdelt i mindre lodder/parceller. Matrikel 171L2 strakte sig langs nuværende Allersgade og Thorsgade. (se kort fra 1856)*(171D1-10)

På matrikel 171E1A* som lå bag Jagtvejen lidt nede ad Odinsgade lå villaen Allersbro. Matriklen blev som nævnt købt af brygger Christian Hansen Aller i 1837. Villaen var beboet af bryggeren og hans familie fra 1839-41. Villaen var på en etage med kvist og rummede i alt 7 værelser. Om bryggeren selv byggede ejendommen er tvivlsomt; men han har helt sikkert både været bygherre og navngiver til Allersbro. Han døde i 1852 og oplevede derfor ikke sin egen Allersgades første bebyggelse. Navnet Allersgade fik i øvrigt, som den første, stadfæstet sit navn allerede i 1860.

Allersbro blev i familien Allers eje; men fra 1841 og til Christian Allers bortgang i 1852 boede familien indenvolds i Klosterstræde 75 hvor han også havde sit bryggeri. Herefter flyttede enken Juliane Christine Aller tilbage til Allersbro og i 1860 lever hun her stadig med deres 7 børn, deriblandt den 13-årige Carl Aller, som grundlagde Allerkoncernen i 1873.

Da enken dør i 1872 arver børnene Allersbro og lever her til omkring 1899, herefter udlejes villaen. I 1901 boede der en forlagsboghandler August Abel med sin familie i stueetagen og på 1 salen boede en husmoder med sin datter og en logerende. Begge familier var beskæftiget med trykkeri og i bogbinderbranchen.

Den driftige malermester P. D. Løv opkøber i 1901 samtlige matrikler i blandt andet Odinsgade, som han senere bebygger med de ejendomme, der står endnu i 2009. Villaen Allersbro nedrives lige efter 1901 for at give plads til de nye lejekaserner. I 1860 lever der omkring 15.000 personer på hele Nørrebro.

*(nuv. Odinsgade 6-8)

Fra mit Udsalg i Brolæggerstrædet 77 er Prisen paa udmærket godt af Hvede brændt Brændeviin 24 fk. Potten, og der kan ikke tages feil, da jeg kun har dette Slags, som holder 8 Gr. Styrke.

C. Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. oktober 1841)

Brændeviin.

Fra mit Udsalg i Klosterstrædet 75 er Prisen for udmærket godt Brændeviin i Smaamaal 24 fk. i potteviis 22 fk., anden Sort 20 fk. Handlende gives Rabat.

C. Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. december 1842).

Sæde-Brændeviin.

I mit Udsalg, Klosterstræde 75, erholdes godt, reensmagende Sæde-Brændeviin, til efterfølgende bestemte Priser: Bedste Sort 20 fk., anden Sort 16 fk., dobbelt destilleret Kommenaqvavit 24 fk. Potten,

Christian Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. november 1843).

At min elskede Mand, mine 7 Børns kjærlige Fader, Brændeviinsbrænder Christian Hansen Aller, efter faa Dages Sygeleie af Lungebetændelse er afgaaet ved Døden den 14de November, i en Alder af næsten 56 Aar, bekjendtgjøres herved sørgeligst for deeltagende Venner og Bekjendtere.

Juliane Aller
Fød Geshel.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. november 1852).

Ved Proclama af Dags Dato, som bliver læst i den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, ere Alle og Enhver, der have Noget at fordre efter min afdøde Mand Brændeviinsbrænder og Brygger Christian Hansen Aller, efter hvem jeg hensidder i uskiftet Bo, dog med Undtagelse af Prioritetshaverne i det Boet tilhørende Huus Nr. 75 i Klosterstrædet heri Staden, indkaldte med 12 Ugers Varsel til at anmælde og beviisliggjøre deres Krav enten for Undertegnede eller for min antagne Lovværge, Auctionsholder, Classelottericollecteur P. L. Thorbiørnsen, boende i Kronprindsessegaden 388, i Stuen; hvilket herved endvidere bekjendtgjøres.

Kjøbenhavn, den 7de December, 1852.
Juliane Christiane Aller
fød Gechel
Klosterstrædet Nr. 75.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. december 1852)

Carl Julius Aller (1845-1926).

Christian Hansen Allers søn Carl Julius Aller (1845-1926) skabte sammen med hustruen Laura Aller (1849-1917), Nordens største ugebladsudgiver, Carl Allers Etablissement. Han opfandt som ung grafiker en kemisk metode til at overføre illustrationer fra papir til litografisk sten, så han kunne kopiere billederne. For dette modtog han den danske videnskabspris Ørsted-medaljen. Carl Aller var redaktør og udgiver af ugebladet Illustreret familie-journal som han startede i København 1877. Det var nu mest Laura som skrev og fik ideerne til indholdet. Den svenske udgave Aller familj-journal, kom i 1893 og den norske i 1897. Carl Aller udgav et populært konversationsleksikon "Allers Illusterede Konversationsleksikon". Selskabet udgiver bl.a. Se og Hør, Billed-Bladet, Kig Ind, Ude og Hjemme og Familie Journal.

Carl Aller giftede sig 20. oktober 1871 med Laura Aller (født Bierring). De fik 4 børn: Axel Aller (1872 - 1943), Valdemar Aller (1875 - 1953), Rigmor Aller (1886 - 1967) og Ragna Aller (1889 - 1966)

Allers familiegravsted på Vestre Kirkegård. Umiddelbart til venstre Axel og Emma Aller, til højre Valdemar og Valborg Aller. Foto Erik Nicolaisen Høy.