Jens Chr. Jetsmar, Modstandsmand (1918-1944). (Efterskrift til Politivennen).

Jens Kristian Alfred Jetsmar (1918-1944) var tilknyttet den illegale transporttjeneste. Efter endt skolegang i lære som kleinsmed på maskinfabrikken „Atlas“ i København. Efter læretiden indkaldt ved 10. artilleriafdeling, 2. bataljon. Hjemsendt som korporal. Ansat i ingeniørfirmaet „Arne Piper“ føret som værkfører ved et mindre værksted, senere som driftsleder. Da værkstedet som følge af materialemangel måtte indstille virksomheden i 1943 rejste han i provinsen for det samme firma og formidlede køb og salg af brugte værktøjsmaskiner.

Han blev tilknyttet den illegale transporttjeneste, antageligt fra det tidlige efterår 1943. Under anvendelse af en bestemt stikker var det flere gange lykkedes Gestapo at infiltrere illegale transportorganisationer. Episoden på Asiatisk Plads (se under Blichfeldt Møller) skyldtes således hans virksomhed. Under det påtagne navn „arkitekt Jørgensen“ lykkedes det ham ved at give sig ud for at være flygtning at kontakte Jens Jetsmar. Det var imidlertid lykkedes Holger Danske at komme på sporet af denne stikker, der efter et besøg i Jetsmars lejlighed blev likvideret 12.5.1944. 

„Brøndum-banden“, der havde dirigeret stikkerens arbejde, besluttede herefter at likvidere Jens Jetsmar. Under anvendelsen af en anden stikker, der gik under navnet „Strynbo“, lykkedes det at lokke Jetsmar og hans hustru i baghold, idet „Strynbo“ , der af Jetsmar blev anset for at høre til transportorganisationen, angav at ville formidle ægteparrets flugt til Sverige efter stikker-episoden. Jens Jetsmar blev ramt bagfra af to kugler i hovedet, medens hans kone på mirakuløs måde undgik at blive ramt af skud, der blev rettet mod hende. På hjørnet af Skelbækgade og Sdr. Boulevard.

Brøndum fik 40 Kr. om dagen.

Han har aflagt nye tilståelser.

København, fredag (RB)

Lederen af Bovensieben-terrorgruppen, viktualiehandler Henning Brøndum, har nu overfor opdagelsespolitiet tilstået at han har dræbt inspektør Henning Krarup Petersen i Restaurant "Skandia", og at en af hans medskyldige samme dag skød repræsentant Jens Chr. Jetsmar i Saxogade. Begge de dræbte var medlemmer af modstandsbevægelsen. Endvidere har han tilstået drabet på slagtermester Valdemar Søndergaard i Gothersgade 45. Arrestanten oplyste, at han og hans hjælpere - 7 tyskere og 2 danskere - var lønnet med 40 kr. om dagen, som udbetaltes hver 5. dag. Han ville ikke opgive navnene på sine folk, og påstår i øvrigt, at de allesammen er kommet over grænsen.

(Vestsjællands Social-Demokrat 19. maj 1945).

Jens Chr. Jetsmars gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.

De Frie Danske. 3. årg. Nr 8:

Samme dag [13. maj] var der tidligere på aftenen sket et andet mord på en god dansk mand, driftsleder J. K. Jetsmar. Driftsleder Jetsmar havde huset stikkeren Poul Emil Berthelsen, der under falsk navn ventede på at komme til Sverige ad illegal vej. Berthelsen var ude efter at afsløre denne udrejse-organisation, men stikkeren blev genkendt og henrettet. (Se artikl. side 8.) Et døgn efter denne henrettelse blev Jetsmar telefonisk kaldt ned på gaden - og i Skellebækgade blev han skudt ned bagfra af en cyklist, der åbenbart har været med manden, der kaldte driftslederen ned på gaden.

Også omtalt i Frit Danmark, nr. 3, 3. årg., s. 3.

Tove Schmidt 1920-1945. (Efterskrift til Politivennen)

Likvideret sammen med sin mand, Kaj Jørgen Godtfredsen Schmidt. Født 28. januar 1910 i København. Opdagelsesbetjent. Han var med i De frie Danskes første plakat over 12 danske stikkere, der blev mistænkt for at samarbejde med Dagmarhus (Gestapo), i apriludgaven i 1944. Kaj og Tove Godtfredsen Schmidt  blev likvideret sammen med sin kone Tove Schmidt på hjørnet af Vigerslevsvej og Hanstedsvej i Valby den 13. april 1945 af Holger Danskes gruppe Lange: ”Karl”, ”Philipsen”, ”Lange-Jens” og Gudrun Ingeborg Agnete Johansen kaldet ”Frøken Lange” (1905-1983). Tove Schmidt er begravet på Vestre Kirkegårds tyske afdeling, D/1366-1365

Dobbeltlikvideringen blev udført af fem modstandsfolk. Jørgen blev dræbt på stedet. Han havde været på Østfronten i tysk tjeneste og arbejdede for Gestapo. Sammen med sin kone Tove ifølge modstandsbevægelsens oplysninger. Hun blev i første omgang hårdt såret, men levede en kort tid. Den 40-årige Gudrun Johansen (dæknavn Frøken Lange) var en af de fem bevæbnede modstandsfolk. Spinkel, nærsynet og undseelig kvinde, halvlangt mørkt hår og store hornbriller. Hun træder frem og retter sin pistol mod Toves hoved og affyrer et dræbende skud. Gudrun levede et dobbeltliv. Når hun ikke studerer plantesygdomme (plantepatolog), er hun en af modstandskampens få kvindelige ledere. Hun er anfører af Gruppe Lange og mod slutningen af besættelsen har hun 34 unge mænd under sig. Gruppen ransager huse, holder vagt og så likviderer de stikkere og andre danskere, som bliver vurderet farlige for modstandsbevægelsen. Men Gudrun kæmper ikke altid kun mod den tyske besættelsesmagt og dens danske håndlangere. Da hun bliver forfremmet til afdelingsleder og får flere grupper under sig, lyder der protester fra modstandsfolk, som ikke mener, at kvinder kan være ledere i modstandsbevægelsen. Men ”Frøken Langes drenge”, som de unge mænd under Gudrun bliver kaldt, stiller sig bag hende og de skaber et stærkt bånd mellem sig, der fortsætter mange år efter befrielsen. Selv efter Gudrun bliver gift og flytter til Brasilien, mødes hun stadig med sine drenge ved enkelte lejligheder. Frem til befrielsen ledede hun afdelingen på omkring 35 mand og deltog selv i flere likvideringer og sabotager. Gudrun døde i 1983. (Oplysninger fra Frihedsmuseet).

Tove Schmidt er begravet påVestre Kirkegårds tyske afdeling, D/1366-1365. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Gunnar Otto Alvang 1922-1945. (Efterskrift til Politivennen)

Gunnar Otto Alvang blev født 26. marts 1922 i København. Han meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste i Waffen-SS. Senere tolk for Nordenbruch og Zschoche fra sommeren 1944 i Gestapos afdeling IV 1b i København. Han gik under dæknavnet Günther Schmidt. Han havde forbindelse til kæresteparret Flemming Bertram Larsen og Inga V. Stobbe, der begge senere blev likvideret af modstandsbevægelsen. I en rapport om de to sidstnævnte personer stod bl.a "For 75 kroner stak pigebarnet 2 personer, som blev skudt ned af HIPO. I rapporten har hun underskrevet erklæringen: "Jeg erklærer herved at det var min absolutte hensigt at angive de to for at få pengell (underskrift) for 75 kroner - to menneskeliv." (DKP og Frihedskampen. 30. Likvideringer og lignende).

Han blev såret under en aktion på Amager i midten af marts 1945 og dræbt den 21. marts 1945 under angrebet på Shellhuset. 

Hipo-Patruljevogne nedkæmpet.

Paa Thorvaldsensvej mellem Bülowsvej og Dr. Priemesvej kom det forleden til et dramatisk Optrin, hvorunder en Hipo-bil med fem Mand forsøgte at overhale og standse en Lastbil. Hipo-Vognen blev imidlertid modtaget med Skud og Haandgranater, og en af Hipo-Folkene, der var i civil, blev dræbt.

De to Vogne kørte med meget stor Fart i Retning mod Falkoner Alle, men det var indlysende, at Lastbilen maate komme til kort overfor den meget hurtigere Patruljevogn. Lige ved Dr. Priemesvej var Hipo'erne naaet op til Lastbilen og skulde netop til at overhale den, da en Haandgranat pludselig blev kastet fra Lastbilens Førersæde, samtidig med at en Række Maskinpistoler rettedes mod Hipo-Vognen og dens Besætning. Det forfejlede ikke sin Virkning. Føreren mistede Herredømmet over Vognen, der med et Brag tørnede mod en Stander. Det viste sig, at en af Hipo-Folkene var blevet dræbt paa Stedet, en Mand ved Navn Gunar Alvang, mens et Par andre havde faaet lettere Kvæstelser.

Lastbilen fortsatte imidlertid sin Kørsel, men kort efter kom en omfattende Hipo-Udrykning til Stede. Den dræbte blev transporteret bort, og tro mod deres Sædvane iværksatte Hipo'erne en fuldstændig Terror i Kvarteret. De skød og ransagede i det meste af en Time. Der fandt dog ingen Anholdelser Sted. Efter at de var kørt bort, stod den delvis Ødelagte Patruljevogn stadig op ad Standeren, og kort efter kom nogle af de forfulgte Patrioter til Stede. De tappede Benzinen af Bilens Tank og hældte det ind i Vognens Indre, hvorefter de satte Ild til og forsvandt. Den bliver aldrig til Bil mere.

(Information nr. 441, 24. marts 1945)

Mindesten på Vestre Kirkegård tyske afdeling D/1124-1123. Han blev dræbt kort før sin 23-års fødselsdag - og 1½ måned før befrielsen.

På Vestre Kirkegårds tyske afdeling (D/1140-1139) ligger Kriminalsekretär Herbert Christiansen (12. juni 1904-23. marts 1945) der ligeledes omkom under bombningen af Shellhuset.

Knud Evald og Elise Johanne Bryning, modstandsmand (1906-1945). (Efterskrift til Politivennen)

Knud Ewald Bryning (1906-1945) var tilknyttet illegal gruppe i Roskilde. Han var udgået fra Østre Borgerdyd Skole med realeksamen i 1923. Ansat som assistent i Københavns Handelsbank, senere i „Skandinavien“; derefter i valutacentralen og endelig i Landbrugsrådet, hvor han avancerede til fuldmægtig. 

Elise Johanne Bryning (1902-1945) havde gennem længere tid opholdt sig i England, og familiens indstilling var stærkt engelskvenlig. 

Ægteparret var tilknyttet en illegal gruppe i Roskilde, der lededes af pastor Krohn. Ægteparret samarbejdede med kriminalbetjent Sigurd Bemskov, der var leder af politiets modstandsgrupper i området. Ægteparret stillede ligeledes deres villa til rådighed som sendestation.

Roskilde, Lørdag Eftm. (RB)

Ved 4.30-tiden i morges hørte to medlemmer af Himmelev Vagtværn, der befandt sig i nærheden af skolen, lyden af en bil og af skud fra vejen, der fører mod St. Valby. Da de kom hen til fuldmægtig i Landbrugsrådet Knud Evald Brynings villa, fandt de en mand liggende skudt ved garagen, dræbt af skud gennem hovedet. Han var kun halvt påklædt. Det viste sig at være Bryning. Vagtmændene alarmerede sognerådssekretær Pedersen, der er leder af vagtværnet, og han tilkaldte Roskilde Brandvæsens ambulance.

Der var ingen til stede, da ambulancen ankom, men da ambulancefører Aage Jensen ville undersøge om der opholdt sig noget i huset, hvor entredøren stod åben og hvor lyset var tændt, fandt han fru Elise Johanne Bryning liggende død i sin seng i soveværelset, ligeledes dræbt af skud i hovedet. I ambulancen førtes Brynings lig derefter til Roskilde Amts og Bys Sygehus, og da ambulancefolkene vendte tilbage for at hente fru Brynings lig, opdagede de, at der lå en dræbt mand i villaens vaskerum. Han er endnu ikke identificeret.

Fuldmægtig Bryning, der var født i marts 1906, havde været ansat i Valutacentralen og Vareforsyningsdirektoratet før han blev knyttet til Landbrugsrådet. Han købte for et par år siden villaen i Himmelev, og havde siden boet her, idet han hver dag tog ind til sit arbejde i København. Fru Bryning, født Valentin, blev 43 Aar.

Identificeret.

Roskilde, lørdag eftm. (R.B.)

Det er nu opklaret at den tredie dræbte ved fuldmægtig Brynings villa er en Mand, S. Bernskov, som har tilhørt Politiet.

(Isefjordsposten, 24. februar 1945).

I februar 1945 dannedes en tysk gruppe, der havde til formål at infiltrere modstandsbevægelsen, og til dette formål benyttedes stikkere. Denne gruppe havde bragt i erfaring, at der i Himmelev var såkaldte „illegale vogne“ , og ved at udgive sig for frihedskæmpere fik de kontakt med familien Bryning, i hvis garage en tidligere politibil, der nu benyttedes af de illegale grupper, var henstillet. Det lykkedes dem herigennem at fastslå, at ægteparret havde illegale kontakter, men uden at give sig til kende satte de kursen mod København i bil. Her erfarede de om drabet på tre nazister, hvorefter de besluttede at likvidere deres kontakter i Himmelev. 

Mindesten for Elise og Knud Bryning, samt Otto Bernskov på Himmelev Kirkegård, indsat i kirkegårdsmuren. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kort forinden havde Sigurd Bernskov indfundet sig hos ægteparret. Fru Bryning myrdedes i sin seng, mens fuldmægtig Bryning blev dræbt foran huset ved garagen. Bernskov, der forsøgte at flygte gennem bryggerset, blev dræbt her. Forinden var det lykkedes Bryning og Bernskov at skjule papirer, der ville have kompromitteret den illegale gruppe, familien Bryning var tilknyttet.

Knud og Elise Bryning har en medaljon Faldet i Danmarks Frihedskamp 1940-45 på deres grav på Vestre Kirkegård.

Brynings gravsten på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy

Anker Herman Knudsen, Modstandsmand (1914-1945).

Dødsannonce som er måske typisk for hvad man kunne skrive under besættelsen om likviderede modstandsfolk:

Vor kære Søn og Broder

Anker Herman Knudsen

er pludselig død den 8. januar 1845.

John Knudsen

Søskende.

Begravelsen finder sted søndag den 14. januar Kl. 1 fra det store kapel på Vestre Kirkegård.

Eventuelle kranse bedes sendt til kapellet.

(Social-Demokraten 12. januar 1945.)

Forretningsbestyrer, f. 28.10.1914 i Hvidbjerg, Thisted amt, d. 8.1.1945 i København. F.: Arbejdsmand John Jensen Knudsen og hustru Camilla Johanne Christine f. Jensen. Gift 9.11.1935 med Gurli Erna Else Frandsen, f. 21.5.1913 i København. (B.: D. 4.3. 1935, P. 29.8.1938).

 

Tilknyttet modstandsbevægelsen i København under afsnit 8. Anker Knudsen var bestyrer af firmaet „Denka Radio“ på Toftegårds Allé. Anker Knudsen deltog fra 1943 i illegalt arbejde i en militærgruppe under afsnit 8 V, 2. kompagni, og benyttede herunder blandt andet forretningen som våbendepot. Den tyske terrorgruppe „Peter Gruppen“ havde fået oplysning om, at Anker Knudsen var tilknyttet modstandsbevægelsen. Da der kort forinden var blevet dræbt en tysk stikker, gav gruppens chef ordre til, at Anker Knudsen skulle likvideres som hævnakt. 

Medlemmer af gruppen trængte om eftermiddagen den 8.1.1945 ind i forretningen og nedskød Anker Knudsen, der var dræbt på stedet. Den følgende dag blev forretningen sprængt i luften af tyskerne.

(Modstandsdatabasen)

Anker Hermann Knudsens gravsted på Vestre Kirkegård (18-8-28). Foto Erik Nicolaisen Høy)