Bekæmpelse af fattigdom. (Efterskrift til Politivennen)

Paa en Tid, da Fattigdom og Trang er saa almindelig, er det desto vigtigere for det Almindelige, og især for Landboerne, at befries fra den store Mængde tryglere og Omløbere, som hjemsøger Byer og eneliggende Stæder. Vel er denne Betlen forbuden i Lovene; men Frygten for at hændes noget Værre, afholder som oftest baade Sognefogderr og andre fra at anvende Tvangsmidler eller opbringe dem. Den ofte langt fra boede Politimester eller Herredsfoged kan med den bedste Villie til at hæmme denne Uskik, intet udrette; thi han mangler Bistand af underordnede Politibetjente. Foruden det, at Fattigforsørgelsen koster Landboeren meget aarlig, yder han til disse omløbende Betlere og arbeidsføre Tryglere saameget baade i Uld, Fødevahre og Penge, at det for hver Beboer ville opløbe til en ikke ubetydelig Sum om Aaret, dersom man vidste den. Lukker man ikke Haanden op for dem, true og skjelde de. Ofte kan en Beboer have 10 saadanne Besøg daglig. Med Skillinger slipper man dem ikke nu, som i forrige Tider. De mange Tyverier og Ildebrande paa Landet, nu mere end forhen, tilregnes ikke ubilligen slige Omløbere - og hvo ville ikke gjerne kjøbe sig disse Uheld fra, saalænge man kand? Den Embedsmand der raader Bod herpaa, vil altsaa vist nok være berettiget til det Offentliges Tak. Da en gavnbringende Anstalt maae være enhver magtpaaliggende, glæder det Anmelderen at kunne forsikre, at der cirkulerer i denne Tid et Forslag her i Stiftet fra en Herredsfoged, der øsnker at see denne Landeplage hævet. Han har foreslaaet Dherr. Proprietærer, Præster og andre at bidrage aarligt noget vist i Fourage eller Penge til, at holde i 2 Herreder til Prøve i 2 Aar 6 ridende Politibetjente, der maate være ugifte og patrollere idelig omkring i Districtet, for at opbringe saadanne Omløbere og fremmede Tiggere. De som ikke bidrage noget ved frivillig Subskription maatte betale noget af Hartkornet, som dog ikke formenes at ville overstige 32 sk. af Tde. Htk. Selv har Herredsfogden tegnet sig or et Bidrag af 200 Rbdlr. R. B. aarlig til denne Indretning, om han end skulle vorde forflyttet. Der er vel Ingen, der kunne drage denne Indretnings nytte i Tvivl; besparende for enhver Landboer ville den vist nok blive. Mange Tyverier og Ildsvaader ville og derved afværges. Haabe bør man derfor, at flere Politimestere paa Landet ville tage Deel i Sagen; thi da ville den lettere iværksættes. Disse Sværme af Lediggjængere ville ikke forstyrrre og beskatte den rolige Landmand og den virkelig Nødlidende og Fattige ville da bedre kunne hjelpes og underholdes.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. oktober 1818.

(Det fremgår ikke af artiklen hvilken herred der er tale om)

Krystalgade. (Efterskrift til Politivennen)

I Anledning af at Skidenstrædet, som nu paa nye brolægges, og bliver stampet paa en ganske nye Maade, da istedet for, at der forhen kun brugtes til Steenbroens Nedstampning en Støder eller saakaldet Jomfue, der førtes af een Mand, nu brugtes til Nedstampningen en saa svær Støder, at fire Mand maae være om at hæve samme, og kunne dog kun udholde dette Arbeide i kort Tid, da de igien afløses af andre fire, og Jorden endog i en Afstand af en Snees Alen ryster under Fødderne - tilføier Hr. Iversen i sin Avis følgende: "Det der ellers meget fordærver vor Brolægning i Kiøbstæderne er den evige Gadefeining med forslidte Skruppekoste, hvorved strax det til Jevning og Holdning paalagte Gruus fraskrabes, som giør Stenen løse, og de fremragende Kanter til sand Tortur for ømme Fødder. Gadefeining er fornøden, men hvorfor bruges ikke til nyebrolagte Gader Svabberter, som i Holland, og Vand? er Gaden meget ureen,saa skovles først Dynden af, ellers slaaes strax Vand paa, og overvidskes med Svabberter, der er en Samling af gamle Klude, befæstede paa et Kosteskaft. Ved Vandpaagydningen vindes ogsaa dette, at de Gaaende og Vinduerne undgaae Støvskyerne, og Stenene stedse mere befæstes."

Dagen nr. 197, 19. august 1818

Politivennen. (Efterskrift til Politivennen)

I Politievennen gjøres opmærksom paa den Misbrug, som kan flyde af, at de saakaldte Kammerjægere sælge deres Krukker og Æsker til Enhver, der vil kjøbe samme. Tillige kunde Man ønske et strængere Tilsyn med disse Personer, hvis hele Kunst som oftest gaaeer ud paa reent Snyderie. En saadan Herre, som for et Aars Tid siden beærede Odense med sit Besøg, brandskattede under de helligste Forsikringer mange Huuseier, ved at lade sig betale indtil 20 Rbd. af Hver; men Rotterne blev og Pengene vare borte. Best bliver det vel under alle Tilfælde at følge en vis tydsk Kammerjægers Recept. Han lagde nemlig, som Middel mod Rotter, nogle smaae Stykker Papir paa visse Steder i Husene og forbød Vedkommende at see efter samme, før efter en vis Tids Forløb. Ved Eftersyn fandt Man, at Sedlerne ikke indeholdt andet end følgende to Linier:
Halten sie Katze,
so kommen nicht die Ratze.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 15. august 1818.

Slagelse, den 14de Juli. (Efterskrift til Politivennen)

Det i Slagelse den 7de d. M. afholdte Krammarked var sandsynligt et af de største Markeder, der længe har været holdt i nogen af Siellands Kiøbstæder, saavel med Hensyn til de Handlendes Antal, som de, der havde indfunden sig, enten som Kiøebere eller Tilskuere. Ikke mindre end 310 udenbys Handlende besøgte, ved denne Leilighed, denne Kiøbstad, og i disses Boutiker saaes alt, hvad der kunde være tillokkende, saavel for Øiet, som Ganen, til Exeempel: Juveler af flere hundrede Rigsbankdalers Værd, og Conditorier fra Hovedstaden, Fyen, Langeland og mange af Siellands Kiøbstæder.

De handlende skal have funden god Afsætning, ja, man paastaaer endog, at flere udsolgte ganske deres medbragte Varelager. De kostbareste og eleganteste Vare bleve fortrinligt søgte. Paa Postgaarden, hvis indvendige Locale, ved dens nye Eier, allerede er, og kan ventes end mere, forbedret og forskiønnet ved en passende Decorering og et meget skiønt Meublement, og hvor Beværtning og Opvartning, efter de Reisendes almindelige Omdømme, nu skal være meget god, var der en saadan Søgning, at Giæsterne næppe kunde rummes.

På tvende andre Steder i Byen, hvor der paa den Dag, med Politiets Tilladelse, gaves Dandseforlystelser, saaes, uagtet den brændende Hede, saa fulde Huus, i snevre Rum, fra Morgen til Aften, at Tilskuerne, fra Bænke og Borde, maatte tage la bateuse og Wienervalsen i Øiesyn.

En Hr. Bøchmann, der morede Publikum med sine og sin kloge Hests Tusindkonster, manglede ei heller Søgning.

Alt dette uagtet, gik alt med den mueligste Orden og Rolighed, og en beskiænket Person var et Særsyn, men om dette kan antages som et heldigt Symptom for Moralitetens Fremskridt, eller det bevirkedes derved, at Brændeviinsbrænderne til denne Dag hensigtsmæssig havde lempet Styrken af deres Spiritus efter Luftens Varmegrad, eller og Evnen ei har villet staae de Lysthavendes Villie bi, skal man lade være usagt.

Kun et Uheld indtraf, at et Barn paa 7 Aar blev ved Uforsigtighed overredet; Barnet er i god Bedring.

Den 8de, lidet over Middag, fandtes ei Spor tilbage af, at en saa stor Samling, Dagen tilforn havde giæstet Byeen, og en almindelig Tilfredshed hos Kiøbstadens Indvaanere, over, at en ikke ubetydelig Sum Penge derved var sat i Circulation, var den endelige og behagelige Følge af denne Folkeforsamling. (Slagelse Av.)

Dagen, 18. juli 1818.

Markedet i Slagelse var også året før (1817) tilsyneladende stort. Det fortalte Skilderie af Kjøbenhavn, juli 1817.

Selvmord fra Rundetårn. (Efterskrift til Politivennen)

I Torsdags styrede en Mandsperson sig ned fra Rundetaarn, og fandt sin Død paa Stedet. En forbigaaende Kone var nær blevet slaaet ihjel af ham i Faldet.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 8. juli 1818.