Fisketorvet. (Efterskrift til Politivennen)

Torsk er godt!

Stævn ved Stævn ligger Fiskeskuderne ved Kajen i Børsgade, og alle har de Last af Torsk, dejlige spillevende Fisk, som endda udbydes til meget rimelig Pris. Man skulde tro, de maatte faa udsolgt med det samme, men det gaar aabenbart lidt langsomt med Handelen. Vil Byen ikke spise Fisk? Jo. den vil; men der er iøvrigt ingen Tvivl om, at vi ikke bruger dette fortræffelige Ernæringsmiddel i tilstrækkelig Grad. Inde i Bladet kastes der et interessant Strejflys over hele Spørgsmaalet.

Kommunens Fiskehandel.

En Samtale med Lederen, Kontorchef Henning Koch.

Københavnerne spiser altfor lidt Fisk.

Men der er mange der ikke har Raad, trods det at den er billig.

Kommunens Fiskehandel er jo det store stærkt omdisputerede Væsen, der, som Bekendt med visse Mellemrum sætter Sindene i Bevægelse og sidst har fremkaldt en voldsom Kritik af Borgerrepræsentant Espersen, der Iigefrem erklærer, at denne Institution er uhyre kostbar for Skatteyderne.

- Hvorledes gaar det da egentlig med Forretningen? spørger vi Kontorchef i Magistratens 2den Afdeling, Cand. jur. Henning Koch, lederen af Foretagendet.

- Fiskehandelen er jo efterhaanden blevet et Hovednumer i den politiske Agitation, siger Kontorchefen, og derfor synes jeg, det maa blive Politikernes Sag at angribe og forsvare den. medens Embedsmændene administrerer den i Overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens Beslutninger.

- Er det rigtigt, at Fiskehandelen sidste Aar har givet et Underskud paa 28.900 Kr.?

- Ja. det viser Regnskabet. Lige fra det Tidspunkt da Fiskehandlerne lukkede os ude fra Københavns Fisketorv og derved tvang os til at ligge med uforholdsmæssig store Lagre for at kunne være leveringsdygtige, har vi haft Underskud. Uden Boycottering ville vi sikkert kunne klare os. 

- Betaler Kommunens Hospitaler Fisken for dyrt?

- Ikke naar Varens Kvalitet tages i Betragtning. Fisk er jo netop en spise for syge Mennesker. Hospitalerne maa have det allerbedste, der kan skaffes.

- Burde ikke alle Københavnere spise meget mere Fisk, end de gør?

- Jo, absolut. Men Husmødrene har den Opfattelse, at en Fiskeret til Middag er forholdsvis dyr, fordi der ikke levnes noget videre til næste Dag eller til Paalæg, og derfor er de ikke ivrige efter at købe Fisk. Det er en Kendsgerning, at i en Tid som den nuværende, hvor alle er inde paa at spare, er Fiskeforretningerne de haardest ramte af alle Fødevareforretninger.

- Er Fisk ikke billig for Tiden?

- Jo. Torsk f. Eks. er billig, takket være de store Tilførsler.

- Saa maa det altsaa være kærkommen Mad for de mange Arbejdsløse?

- Ja, bare de kunde faa den. Men de haardest ramte kan ikke engang købe Torsk, end ikke naar denne, som i disse Dage, falbydes ved Børsen til 30 Øre Pundet. Vi ser bedst ude omkring i vore smaa kommunale Udsalg, hvad Folk lever af. De fleste Indkøb ligger under en Krone og omfatter en stor Spegesild og 2 Pund Kartofler for 10 Øre Løg og en Spand Koks, samt lidt Optændingsbrænde. For de faa Skillinger gælder det om at faa baade en Ret Middagsmad og lidt Varme i Stuen. Det er en lidt ensformig Kost, men de Familier, der er længst nede, klarer sig med den.

(Aftenbladet 1. februar 1926)

En politibetjent ser til at Fisketorvet rømmes klokken 2. "Havfruerne" har travlt med at få solgt de sidste fisk. Han siger ifølge billedteksten til "havfruen" med bagdelen vendt imod ham "Så lukker vi butikken, madam Jørgensen". Foto fra Aftenbladet (København) 7. juli 1926.

Fiskehandlerne "Ved Stranden"

Baadene, som Magistraten nu er ude efter.

Magistratens Aktion imod de 12 i "Aftenbladet" for i Gaar omtalte Fiskerbaade, der ses paa ovenstaaende Billede, har vakt en Del Opsigt, og, som man kunde vente, var den et af Samtaleemnerne i Gaar paa Fisketorvet. Baade Grossererne og Konerne ser jo skævt til Konkurrenterne imellem Højbro og Holmens Bro og hævder, at der ingen mening er i, at disse skal ligge ganske gratis og handle paa den ene Side af Broen, medens der skal svares Afgift ovre ved GI. Strand.

Og Magistraten, der har overtaget Administrationen af Fisketorvet, støtter altsaa sine Lejere og forlanger Baadene flyttet ned til Assistenshuset. Vi skal kun have et Fisketorv, siger Kommunens Embedsmænd. Fiskehandelen skal centraliseres, og alle Handlende skal stilles lige.

Endnu har Havnebestyrelsen ingen Beslutning taget, og man har det Indtryk, at Bestyrelsen trykker sig ved at efterkomme Magistratens Krav og fratage de 40 Familieforsørgere de Pladser, der nu en Gang er anvist dem.

Der blev i Gaar solgt for godt et halvt hundrede Kroner Fisk fra  hver af de omstridte Bande, men paa Ugens sidste Dage er Salget betydeligt større. Der betaltes i Gaar fra 60 til 80 Øre pr. Halvkilo Rødspætter og fra 20 til 30 Øre for Torsk af Størrelse fra ½ til 1½ kg, altsammen levende Fisk i god Tilstand.

(Aftenbladet (København), 22. september 1926).

Foto fra Aftenbladet (København) 8. september 1923 som viser sildebåde ved Gammelstrand. En storm havde forøget mængden af sild ned i bælterne og fiskernes garn skal have været ved at sprænges af fisk. Så mange at eksportørerne ikke kunne modtage flere sild.

Fiskerbåde og trawlere ved Børsgade. Foto fra Aftenbladet (København) 24. oktober 1923.

Fosterfordrivelse. (Efterskrift til Politivennnen).

En uhyggelig Affære.

En Fosterfordrivelses-Klinik i St. Kongensgade.

To finske Damer arresterede.

Opdagelsespolitiet har i Gaar anholdt to finske Kvinder, Fru Hilma Jensen og Fru Caroline Ekling, der i en Lejlighed paa 1. Sal i Ejendommen St. kongensgade Nr.  44 gennem længere Tid har drevet en Slags "Privatklinik" til Hjælp for unge Kvinder, der har "kommen galt af Sted".

Anmeldelsen skyldes en Mand, der gennem en kvindelig Bekendt havde hørt om den mærkelige "Massageklinik" og de to Damers Tilbud, og som i Forstaaelsen af den Fare "Operationer" af denne Art jo altid rummer for "Patienterne", mente det bedst at faa sat en Stopper for Virksomheden

Sagen blev overgivet til Mordeksperterne. Og i Gaar Middag indfandt Overbetjent Ottosen og Kriminalbetjent Strømmen sig i Lejligheden i St. Kongensgade og anholdt Fru Jensen, der var Hjemme, parat til at give "Konsultation", og straks derefter Fru E k l i n g, der havde været ude i Byen og just kom hjem, da Politiet var i Færd med at føre hendes Kollega bort.

Begge Kvinderne blev i en Politibil kørt ud til Politigaarden, hvor Overvagtmester Liktner fik dem til Afhøring.

Fru Jensen indrømmede, at det i det enkelte Tilfælde, som foranledigede Anmeldelsen, havde været Hensigten at forsøge Fosterfordrivelse. Men hun hævdede, at hun hverken i dette eller i noget andet tidligere Tilfælde havde indladt sig paa nogen Operation.

Fru Ekling, der kaldte sig "Professorinde", og som vistnok ogsaa i sin Tid har været gift med en finsk Professor, nægtede pure at kende noget som helst til Fosterfordrivelse eller nogen Sinde at have gjort sig skyldig i noget ulovligt. Men Politiet fandt ved en Husundersøgelse i Lejligheden ikke alene to Sæt Instrumenter, som anvendtes til de kriminelle Operationer, men ogsaa en omfattende Korrespondance mellem de to Damer og en Række Kvinder, der har søgt deres Hjælp, saa Dommer Troels Lund, der fik de to Fruer til Grundlovsforhør, fandt det foreliggende Bevismateriale imod dem saa fældende, at han afsagde Fængslingkendelse over dem begge.

Naturligvis vil de stakkels unge Kvinder, der har været Patienter paa Kliniken i St Kongensgade, næppe kunne undgaa at blive implicerede i Sagen. Men det plejer jo i vor moderne Tid heldigvis at gaa saaledes. at Retfærdigheden nøjes med at straffe de egentlig skyldige, som har gjort sig en Levevej at den forbryderiske Virksomhed. medens deres ulykkelige Ofre, selv om de dømmes efter Loven, jo i Reglen bliver benaadede.

Sagen vil rimeligvis fortsat blive behandlet af Dommer Troels Lund.

(Aftenbladet (København), 4. september 1926).

I oktober 1926 indrømmede de to ved Byretten af de havde haft et fosterfordrivelsesbureau. Massøsen Hilma Jensen blev ved landsretten 20. december 1926 idømt 3 års forbedringshus. "Professorinden" var i mellemtiden død på kommunehospitalet. En impliceret dame fik 8 måneders forbedringshus.

En ny pinlig Affære.

En Massør anholdt for professionel Udnyttelse af unge Kvinders Ulykke ved Fosterfordrivelse.

Han udgav sig for Provinslæge for at faa de nødvendige Operations-Instrumenter.

Politiet har i dag til Morgen foretaget en Anholdelse, der, som det allerede kan ses, danner Indledning til en ny uhyggelig Fosterfordrivelses-Affære.

Den Anholdte er en midaldrende Mand, der i en årrække har drevet en slags massørvirksomhed

ude paa Vesterbro og Anholdelsen er foregaaet under helt ejendommelige Omstændigheder.

Fanget paa Hovedbanegaarden.

I en af den indre Bys større lntrunientførretninger fik man i Gaar besøg af en Herre, der kaldte sig Dr N N fra Aarhus, og som købte en hel Del forskellige Operations-lnstrumenter af dem, der specielt anvendes at Kvindelæger.

Manden forstod meget vel at anvende de rigtige tekniske Betegnelser for de forskellige Instrumenter. Men der var alligevel noget hos ham, der vakte Ekpedientens mistanke. Og da man ved et Gennemsyn af den Fortegnelse over de praktiserende Læger, som ethvert Apotek og enhver Instrmenthandler ligger inde med, ikke fandt det opgivne Navn opført under Aarhus,

bestyrkedes Mistanken yderligere, og der skete Anmeldelse til Politi idet man samtidig meddelte delte, at den mystiske "Doktor" havde beordret de bestilte Instrumenter sendt ud i Hovedbanegaardens garderobe ved Korsørtogets Afgang i Morges.

To Opdagere blev stillet paa Vagt ved Garderoben. Og da "Doktoren" ved 8-tiden mødte og forlangie sin pakke, traadte de frem og erklærede ham for anholdt.

Manden faldt fuldstændig sammen og maatte halvvejs bæres ud til Bilen, hvoii hun blev kørt til Politigaarden. 

Her kom han straks til en Afhøring, hvorunder han, efter at have opgivet sit Navn og en Adresse, tilstod, at han skulde have brugt de bestilte Instrumenter til den forbryderiske Virksomhed, han i længere tid havde drevet, mod for en klækkelig Betaling at hjælpe unge KVinder, der var "kommen galt afsted".

Den forræderiske Korrespondance.

Da Afhøringen af "Doktoren" var til Ende, blev han sendt over i Arresten og samtidig foretoges der en Husundersøgelse i hans Hjem, hvor Politiet fandt en omfattende Korrespondance, han havde ført med sine forskellige Klienter - de stakkels unge Kvinder, der har søgt hans Assistance i deres Nød, og som nu uundgaaeligt vil komme til at møde i Retten, selv om der naturligvis som altid nu i slige Affærer vil blive taget paa dem med aI mulig Diskretion og hensynsfuldhed. 

Særlig tragisk former Sagen sig i et enkelt tilfælde. hvor det drejer sig om en herværende Embedsmands unge Hustru, der, som den beslaglagte Korrespondance viser det, er bleven "behandlet" af Massøren med sin Mands Vidende og paa han Foranledning. Thi selv om Embedsmanden mulig vil slippe med en betinget Dom, vil han jo vel uundgaaeligt miste sin Stilling, naar han bliver dømt.

(Aftenbladet (København), 15. september 1926).

Det viste sig ved forhøret at massøren der havde brugt dæknavnet dr.Griff, hed Ingerslev, og desuden havde udført pengeafpresning mod nogle af kvinderne. I oktober blev Svend Lembcke Otto anholdt for at havde skaffet kunder til "Dr. Griff".

Optagelseshjemmet paa Valbygaardsvej. (Efterskrift til Politivennen)

Et par frække fyre.

København (R. B.)

To københavnske drenge der i lørdags forsvandt fra et optagelseshjem på Valbygårdsvej, stjal om aftenen et automobil på Frue Plads og skønt de ikke havde videre forstand på automobilkørsel, lykkedes det dem at komme ud af byen. De overnattede i Fredensborg, og turede rundt hele søndagen. Da de om aftenen vendte tilbage til København, tørnede de i Nørrebrogade, hvor de kørte i den forkerte side af gade, mod et andet automobil. Begge køretøjer ramponeredes stærkt, men ingen af passagererne kom til skade.

(Roskilde Avis 1. februar 1926)

Ifølge Dansk Politi Efterretninger 1930 lå optagelseshjemmet på Valbygårdsvej 8

Drengen der flygter.

For en måneds tid siden blev en 15-årig dreng, Fritz Mogensen, anholdt på Christianshavn sigtet for at have stjålet fem cykler. Han var anbragt på optagelseshjemmet på Valbygårdsvej, men flygtede herfra dagen efter. Sammen med en anden dreng stjal han en jolle og sejlede sydpå og landede på Møn, hvor de efterlod jollen. Ad landevejene fægtede de dig frem til Korsør hvor de blev anholdt i færd med et nyt tyveri. Fritz blev igen anbragt på Valbygårdsvej, men allerede dagen efter stak han af på ny og blev anholdt ved Vridsløse, hvor han havde stjålet et ur. Han kom tilbage til optagelseshjemmet, men natten efter sprang han ud af vinduet og forsvandt. Han slog sig ned i en nybygning i Guldbergsgade og levede af tyveri. I går blev han anholdt for fjerde gang og er nu anbragt på "Stengaarden" hvorfra flugt skal være en del vanskeligere.

(Klokken 5, 3. september 1926)

Hellere i arrest - end under værgerådet.

For nogen tid tilbage blev en ung fyr, Carlo Petersen, arresteret for forskellige smårapserier. Han blev af værgerådet anbragt på opdragelseshjemmet på Valbygårdsvej og undgik på denne måde at blive straffet. Han stak af fra optagelseshjemmmet, men blev straks pågrebet og lovede ikke at lave flere flugtforsøg. Efter at have været der i nogen tid, løb han igen.

I går blev han anholdt og fremstillet i dommervagten, hvor han blev foreholdt en lang række tyverier som han havde begået, mens han var flakket om i byens periferi. Han havde væsentlig stjålet fødevarer for at opretholde livet.

Han sagde til dommeren at han hellere ville straffe for tyverierne end at være på optagelseshjemmet, ikke fordi han ikke havde det godt der, men fordi han ikke kunne holde ud at være under tvang.

Han blev arresteret.

(Dagbladet (København), 5. juli 1927)

Aller. (Efterskrift til Politivennen)

Jens Hansen Aller (1765-1829) 

var en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere. I Store Kongensgade 110, hvor brænderiet og bryggeriet lå, holdt han køer i baghuset, oppe under taget - på anden sal om vinteren. Det var yderst praktisk, da køerne gav mælk, leverede varmen og spiste affaldsprodukterne fra produktionen. Jens Hansen Aller ejede enorme græsningsarealer på det der nu er Nørrebro. 

Aller-navnet havde han fået under sin tjeneste ved Fynske Dragonregiment. Her opkaldte man dragonerne efter hvor de kom fra, og han kom fra Aller ved Christiansfeld i Slesvig (nu Sønderjylland).

Aller-families gravsted på Garnisons Kirkegård. Til venstre "... hviler de jordiske levninger af de gode og stræbsomme borgerfolk, Iens Hansen Aller - brygger og brændevinsbrænder her i staden, fød den 11. november 1765, død den 16. maj 1829 og hustru Karen Aller født Albeck, fød den 13. marts 1756 død den 20. april 1830. Deres vandel var virksomhed og flid. Fred være med deres støv." Til højre sønnen Christian Aller, hustruen Juliane Christiane Aller født Geschel, og 4 af deres børn: Cand. Theol Peter Andreas Aller (1841-1874 - lærer ved Københavns Off. Skoler), Julie Augusta Aller (1833-1881), Thora Christine Aller (1836-) og Ida Frederikke Aller (1831-1910). Det ses at Carl Julius (1845-1926) ikke er med, han er begravet på Vestre Kirkegård (se nedenfor). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Sidste Onsdag Aften mellem 8 og 9, er mig bortstiaalen een i min Forstue hensadt Brændeviins Tønde med 4 Jernbaand, og saavidt erindres med brændte bogstaver J. H. A. paa Bunden. Har nogen kiøbt den, betales tilbage, hvad derfor er givet, og kan den paa saadan Maade, ikke komme hiem igien, XX Navn skal vorde fortiet. Jens Hansen Aller. st. Regnegade 18(4).

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. december 1802).

Adressens sidste nummer er et gæt. 1806 Store Regnegade 184. 1806 Store Regnegade 201/Didrik Badskærs Gang 201. 1859 Didrik Badskærs Gang 14/Store Regnegade 6. Fra 1906 komplekset Gammel Mønt 2-4/ Grønnegade 1/ Store Regnegade 2.

At det behagede det alvise Forsyn, Löverdagen den 16de dennes, at bortkalde til det Bedre min inderlig elskede og stræbsomme Mand, Jens Hansen Aller, Brygger og Brændeviinsbrænder, i en Alder af 64 Aar, efter 35 Aars lykkeligt Ægteskab, bekiendtgiöres herved sörgeligst for Slægt og Venner, paa egne, Börns og Svigersöns Vegne, af hans dybtsörgende Enke.

Karen Aller,

föd Albech.

Christian Hansen Aller (1797-1852).

Ved Jens Hansen Allers død i 1829 overtog hans søn Christian Hansen Aller (1797-1852), Bryggergården og begyndte som en af de første bebyggelsen af Nørrebro. Allersgade ved Nørrebros Runddel har fået sit navn som hyldest til Aller-familiens initiativ. 

Nørrebro Lokalhistoriske Årsskrift 2016:

Brygger Christian Hansen Aller

En af pionererne for opkøb af grunde i  Kløvermarken og omkring Thorsgade, var brygger og brændevinsbrænder Christian Hansen Aller (1797-1852). Allerede i 1829 opkøbte han flere grunde i Kløvermarken omkring nuværende Ægirsgade, Allersgade,Thorsgade og Odinsgade. Brygger Aller opkøbte således matriklerne 171 litra MNOP som var en kæmpematriklel på 4 Litra, og i alt 177.154 kvadratalen og dækkede området fra Allergade til Ægirsgade og hen til den nuværende Mimersgade. Matriklen blev udparcelleret i hele 55 mindre lodder/parceller på mellem 750-6000 kvadratalen, som alle solgtes fra.

Aller fik også tilskødet hele matrikel 171D den 9. december 1837. Matriklen var på 50.000 kvadratalen, som svarer til 30.000 kvadratmeter, hvilket var en stor matrikel. Den blev da også udparcelleret i 10 mindre lodder/parceller* som alle blev solgt fra ved skøde i 1837. Brygger Aller fik også nabomatriklen 171 E tilskødet den 9. december 1837. Den var på samme størrelse, 50.000 kvadratalen/30.000 kvadratmeter. Matriklen blev straks udparcelleret i 6 mindre lodder/parceller med litraerne A til F, som blev solgt fra samtidig. Bryggeren beholdt dog lod/ parcel, 171E1A, til sig selv og familien.

Matrikel 171L blev derimod tilskødet til Rebslagermester E.C.F. Svendsen allerede den 30. maj 1834. Matriklen, som var på 45.237 kvadratalen, blev opdelt i 2 lodder/parceller. Den 16. januar 1839 blev den ene matrikel, 171L2, tilskødet til Brygger Aller. Den var på 33.900 kvadratalen og blev, ligesom Allers andre opkøbte større matrikler, straks opdelt i mindre lodder/parceller. Matrikel 171L2 strakte sig langs nuværende Allersgade og Thorsgade. (se kort fra 1856)*(171D1-10)

På matrikel 171E1A* som lå bag Jagtvejen lidt nede ad Odinsgade lå villaen Allersbro. Matriklen blev som nævnt købt af brygger Christian Hansen Aller i 1837. Villaen var beboet af bryggeren og hans familie fra 1839-41. Villaen var på en etage med kvist og rummede i alt 7 værelser. Om bryggeren selv byggede ejendommen er tvivlsomt; men han har helt sikkert både været bygherre og navngiver til Allersbro. Han døde i 1852 og oplevede derfor ikke sin egen Allersgades første bebyggelse. Navnet Allersgade fik i øvrigt, som den første, stadfæstet sit navn allerede i 1860.

Allersbro blev i familien Allers eje; men fra 1841 og til Christian Allers bortgang i 1852 boede familien indenvolds i Klosterstræde 75 hvor han også havde sit bryggeri. Herefter flyttede enken Juliane Christine Aller tilbage til Allersbro og i 1860 lever hun her stadig med deres 7 børn, deriblandt den 13-årige Carl Aller, som grundlagde Allerkoncernen i 1873.

Da enken dør i 1872 arver børnene Allersbro og lever her til omkring 1899, herefter udlejes villaen. I 1901 boede der en forlagsboghandler August Abel med sin familie i stueetagen og på 1 salen boede en husmoder med sin datter og en logerende. Begge familier var beskæftiget med trykkeri og i bogbinderbranchen.

Den driftige malermester P. D. Løv opkøber i 1901 samtlige matrikler i blandt andet Odinsgade, som han senere bebygger med de ejendomme, der står endnu i 2009. Villaen Allersbro nedrives lige efter 1901 for at give plads til de nye lejekaserner. I 1860 lever der omkring 15.000 personer på hele Nørrebro.

*(nuv. Odinsgade 6-8)

Fra mit Udsalg i Brolæggerstrædet 77 er Prisen paa udmærket godt af Hvede brændt Brændeviin 24 fk. Potten, og der kan ikke tages feil, da jeg kun har dette Slags, som holder 8 Gr. Styrke.

C. Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. oktober 1841)

Brændeviin.

Fra mit Udsalg i Klosterstrædet 75 er Prisen for udmærket godt Brændeviin i Smaamaal 24 fk. i potteviis 22 fk., anden Sort 20 fk. Handlende gives Rabat.

C. Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. december 1842).

Sæde-Brændeviin.

I mit Udsalg, Klosterstræde 75, erholdes godt, reensmagende Sæde-Brændeviin, til efterfølgende bestemte Priser: Bedste Sort 20 fk., anden Sort 16 fk., dobbelt destilleret Kommenaqvavit 24 fk. Potten,

Christian Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. november 1843).

At min elskede Mand, mine 7 Børns kjærlige Fader, Brændeviinsbrænder Christian Hansen Aller, efter faa Dages Sygeleie af Lungebetændelse er afgaaet ved Døden den 14de November, i en Alder af næsten 56 Aar, bekjendtgjøres herved sørgeligst for deeltagende Venner og Bekjendtere.

Juliane Aller
Fød Geshel.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. november 1852).

Ved Proclama af Dags Dato, som bliver læst i den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, ere Alle og Enhver, der have Noget at fordre efter min afdøde Mand Brændeviinsbrænder og Brygger Christian Hansen Aller, efter hvem jeg hensidder i uskiftet Bo, dog med Undtagelse af Prioritetshaverne i det Boet tilhørende Huus Nr. 75 i Klosterstrædet heri Staden, indkaldte med 12 Ugers Varsel til at anmælde og beviisliggjøre deres Krav enten for Undertegnede eller for min antagne Lovværge, Auctionsholder, Classelottericollecteur P. L. Thorbiørnsen, boende i Kronprindsessegaden 388, i Stuen; hvilket herved endvidere bekjendtgjøres.

Kjøbenhavn, den 7de December, 1852.
Juliane Christiane Aller
fød Gechel
Klosterstrædet Nr. 75.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. december 1852)

Carl Julius Aller (1845-1926).

Christian Hansen Allers søn Carl Julius Aller (1845-1926) skabte sammen med hustruen Laura Aller (1849-1917), Nordens største ugebladsudgiver, Carl Allers Etablissement. Han opfandt som ung grafiker en kemisk metode til at overføre illustrationer fra papir til litografisk sten, så han kunne kopiere billederne. For dette modtog han den danske videnskabspris Ørsted-medaljen. Carl Aller var redaktør og udgiver af ugebladet Illustreret familie-journal som han startede i København 1877. Det var nu mest Laura som skrev og fik ideerne til indholdet. Den svenske udgave Aller familj-journal, kom i 1893 og den norske i 1897. Carl Aller udgav et populært konversationsleksikon "Allers Illusterede Konversationsleksikon". Selskabet udgiver bl.a. Se og Hør, Billed-Bladet, Kig Ind, Ude og Hjemme og Familie Journal.

Carl Aller giftede sig 20. oktober 1871 med Laura Aller (født Bierring). De fik 4 børn: Axel Aller (1872 - 1943), Valdemar Aller (1875 - 1953), Rigmor Aller (1886 - 1967) og Ragna Aller (1889 - 1966)

Allers familiegravsted på Vestre Kirkegård. Umiddelbart til venstre Axel og Emma Aller, til højre Valdemar og Valborg Aller. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Spædbørnshjemmet i Aalsgaarde. (Efterskrift til Politivennen).

Graverende Klager over Spædbørnshjem i Aalsgaarde.

Kredslæge Jastrau i Helsingør er forundret over, at Hjemmet ikke forlængst er blevet lukket.

Helsingør, Torsdag.

Der er i Dag blevet rettet en ny og meget graverende Klage over Spædbørnshjemmet "Bobakkegaard" i Aalsgaarde, der ledes af Intendant Ibsen og Frue, og om hvilket der i de sidste Par Aar har hersket en Del Uro. Det vil bl. a. erindres, at der har været en Del Rygter fremme om forskellige betænkelige Dødsfald blandt Hjemmets Børn; men en Politiundersøgelse, der iværksattes for over et halvt Aar siden, er endnu ikke afsluttet, og det saa ud, som om det hele iikke vilde bidve til noget.

Nu er Sagen imidlertid blusset op med fomyet Kraft.

Klagen stammer fra 5 unge Piger, der er jaget bort fra Hjemmet.

I Gaar fik Social-Demokratens Kontor Besøg af fem unge Piger her fra Egnen, der tjener paa Hjemmet. De har i længere Tid været oprørt over den Behandling, baade Børnene og de selv fik, og dette sad de og talte om forleden Eftermiddag under et Maaltid. Fru Ibsen, der paahørte Samtalen fra et Sideværelse, tilkaldte sin Mand, og i Fællesskab overdængede de Pigerne med Skældsord og bad dem til Slut om at "rejse ad Helvede til".

De unge Pigers Klager, som de ogsaa har fremsat overfor Kredslæge Jastrau, gaar ud paa, at Børnene faar utilstrækkelig og daarlig tillavet Mad og ikke bliver tilstrækkeligt passet med Tøj, saaledes at de til Tider maa ligge hele Dage i vaadt og snavset Tøj. Desuden er der 33 Børn paa Hjemmet, medens der kun maa være 28, og de 5 Børn, der er for meget, ligger i et Rum, som kun maa benyttes til Gennemgang, og de er her udsat for Kulde og Træk

Endeling findes der ingen uddannet Personale paa Hjemmet, og naar Lægen eller Tilsynet kommer, tvinges Pigerne til at give fejlagtige Oplysninger om Forholdene paa Hjemmet - "ellers er der ikke til at være."

Kredslsægen har flere Gange indstillet til Sundhedsstyrelsen, at Hjemmet burde lukkes.

Deres Korrespondent bar haft en Samtale med Kredslæge Jastrau. der fandt det forfærdende, hvad de unge Piger havde fortalt ham, 

Kredslægen udtalte endvidere:

- Spædbørnshjemmet, over hvilket der gentagne Gange har været ført Klager, som har givet Anledning til Undersøgelser, sorterer under Overtilsynet for Børnehjem. Tilsynet udøves af Hr. Schierbeck, København, og Hr. Eskesen. Birkerød.

Hver Gang der har været Klager, har der ogsaa vist sig at være noget i Vejen; men paa min Indstilling til Sundhedsstyrelsen om, at Hjemmet skulde lukkes, er der blevet svaret, at der ikke forelaa Bestemmelser, der tillod en saadan Lukning, selv om Forholdene var daarlige.

Nu foreligger der imidlertid Bestemmelser, der tillader Lukning, og jeg er forbavset over. at Hjemmet ikke er lukket.

Det er forfærdende - fortsætter Kredslægen - , at der til 33 Spædbørns Pleje ikke findes én uddannet Plejerske. Disse fem unge Piger, som har været derude, er i Alderen fra 15 til 19 Aar, og ingen af dem er uddannede til Børnepleje.

Læge Teisen, Hellebæk, der har været Hjemmets Læge, har opsagt sin Stilling og har overfor mig hævdet, at han hverken kunde eller vilde tage Ansvaret for dette Hjem, og det er kun paa min Anmodning, at han endnu tilser Hjemmet, fordi jeg fandt det uforsvarligt at lade Børnene være helt uden Lægetilsyn, men - som sagt - Hjemmet burde forlængst have været lukket.

Kredslægen slutter med at udtale en Forundring over, at Politiundersøgelsen endnu ikke var sluttet efter over et halvt Aars Forløb. Der bør i denne Sag handles hurtigt; det drejer sig om Spædbørn, der ikke selv kan fremføre deres Klage.

Undersøgelsen vil nu blive ført grundigt igennem.

- Deres Korrespondent har endvidere forelagt Sagen for Politimester Petri, der udtaler, at Sagen stadig undersøges. men at den jo skulde passere mange forskellige Autoriteter. Den har saaledes været baade hos Sundhedsstyrelsen og hos Overtilsynet, som paa Grundlag af det, der foreiaa, ikke fandt Anledning til at foretage sig mere i Sagen.

Men nu kan det jo se ud til - saafremt de unge Pigers Udtalelser er rigtige - , at det, der forelaa, hviler paa falskt Grundlag; men jeg kan love Dem, at Undersøgelsen ikke skal vare længere end nødvendigt. Forøvrigt er en retslig Undersøgelse maaske nødvendig

ph

Socialminister Borgbjerg tager straks til Aalsgaarde for at undersøge Sagen.

Umiddelbart efter, at vi havde faaet disse Oplysninger fra vor Helsingør-Korrespondent, henvendte vi os til Socialminister Borgbjerg og gjorde ham bekendt med Klagepunkterne. Ministeren følte sig foranlediget til allerede i Gaar at foretage en personlig Undersøgelse paa Stedet og tog straks op til Børnehjemmet. Først sent i Aftes vendte Ministeren tilbage, og vi havde da en indgaaende Samtale med ham om Forholdene, og han gav os en Redegørelse for Sagen, som den foreligger.

I Fjor Sommer, indledede Borgbjerg. fremførtes en Kritik i Pressen mod Spædbørnshjemmet "Bobakkegaard" ved Aalsgaarde i Anledning af 3 Dødsfald ret kort efter hinanden. Fra anden Side i Pressen fremkom der dog ogsaa Moderklæringer, der tog Hjemmets Forstanderinde,

Fru Ibsen i Forsvar, og det kunde ikke konstateres, at de tre Dødsfald skyldtes Vanrøgt.

Sagen gav dog Anledning til, fortsætter Borgbjerg, at jeg efter en Undersøgelse af Tilstanden paa Spædbørnshjemmene i Almindelighed i Fjor Efterår fremsatte et Lovforslag, som gik ud paa et skærpet Tilsyn og Bemyndigelse fra Ministeriet til at nedlægge uheldige Børnehjem, hvilket der efter den hidtidige Lovgivning ikke var Hjemmel til. Lovforslaget blev gennemført den 31. Marts, og efter dette kan Socialministeriet efter Indstilling af det stedlige Værgeraad og Overinspektøren nedlægge et Børnehjem, naar Tilstanden ikke er tilfredsstiilende.

Klagerne stammer fra sidste Vinter.

Klagerne stammer, siger Ministeren, fra sidste Vinter. Allerede da  havde Læge Theisen. der er Børnehjemmets Læge, skrevet til Kredslæge Jastrau i Helsingør med Klage over Hjemmet. Klagen gik ud paa, at Børnene ikke fik Sødmælk nok, at fem Børn havde Udslet paa Ryg og Sæde, hvilket tilskreves daarlig Hudpleje og Mangel paa Renlighed, og han ønskede ikke at fungere længere og have Ansvar som Hjemmets Læge. Efter Opfordring af Kredslæge Jastrau indvilgede han dog i foreløbigt at blive som Læge.

Sundhedsstyrelsen anmodede nu Politimester Petri i Helsingør om at foretage en retslig Undersøgelse. Af Rapporterne synes det at fremgaa, at Børnene ikke har faaet tilstrækkelig Sødmælk, og at de Klude, hvormed de blev vaskede, ikke var mærket for hvert enkelt Barn. (Jeg tør dog sige, at jeg ved mit Besøg i Dag saa, at Kludene nu blev kogt hver Gang efter Brugen). Endvidere var et nyt Rum taget I Anvendelse, hvorved Antallet af Børn er udvidet fra 28 til 38, uden at der er foretaget den i Reglementet foreskrevne Anmeldelse til Overinspektøren. Dog paastaar Fru Ibsen, at hun personligt meddelte det til Overinspektøren under dennes Besøg paa Hjemmet.

Borgbjergs uanmeldte Besøg i Gaar.

Hidtil havde Ministeriet ikke haft nogen Bemyndigelse til Nedlæggelse af Børnehjem. Da den nye Lov vedtoges, forlangte Overinspektøren en retslig Undersøgelse, og han har længe afventet dens Resultat.

Da jeg i Dag blev bekendt med de nye Klager, tog jeg selv sammen med en af Socialministeriets Embedsmænd til Hjemmet for ved et uanmeldt Besøg at sætte mig personligt ind i Forholdene.

Fru Ibsen, der er gift med pensioneret Overintendant Ibsen, har drevet Spædbørnshjemmet i ca. 2 Aar. Hendes Mand købte Ejendommen Bobakkegaard ret dyrt og drev først Pensionat, men da det ikke gik, indrettede de et Spædbørnshjem. Ejeren og hans Hustru maa aarligt forrente Ejendommen med et ret anseligt Beløb. De faar 50 Kr. om Maaneden for hvert Barn, og de modtager ofte et Barn umiddelbart efter Fødselen. Hjemmet hører til de saakaldte ikke-anerkendte Børnehjem, men staar, som alle, under offentligt Tilsyn og kan altsaa nedlægges, hvis Forholdene er utilfredsstillende

Politiet i Helsingør her trukket Sagen i Langdrag.

Jeg gjorde mig bekendt med Hjemmets Indretning, Børnenes Udseende, Vugger og Senge, Sengetøj, Vaskeri og Madkøkken. Jeg havde dernæst en indgaaende Samtale med den tilsynsførende Læge Theisen, og sluttelig med Politimester Petri i Helsingør om Sagen - Den sidste beklagede, at Sagen var trukket meget i langdrag. Hvad der hidtil er fremkommet er de tidligere nævnte tre Punkter: For lidt Sødnnetk, Vaskekludene og Udvidelsen af Hjemmet uden Anmeldelse.

Da de afskedigede Pigers Klager fremkom, havde Politimesteren givet Ordre til retslig Undersøgelse. Jeg anmodede Politimesteren om at bede Dommer Prahl, der leder Undersøgelsen, om at fremskynde Sagen mest mulig. Politimesteren lovede mig det og erklærede, at Undersøgelsen maatte kunne afsluttes paa ca. 14 Dage.

Saa snart dette er sket, vil Resultatet blive tilstillet Overinspektøren, som derpaa afæsker det stedlige Værgeraad en Erklæring. Hvis denne gaar ud paa at nedlægge Hjemmet. og Overinspektøren slutter sig hertil, træffer Socialministeriet sin Afgørelse.

- - Saa vidt Socialministeren, som ved sin Indgriben har fremskyndet Sagens Behandling, saaledes at der snarest kan træffes en Afgørelse og Ro biive tilvejebragt.

(Social-Demokraten 30. juli 1926).

Sagen blev dog aldrig afsluttet til bunds, idet fru Constance Ibsen valgte at lukke hjemmet i september 1926, med den begrundelse at hun ikke havde kunnet få inddraget betalingerne som følge af sagen.

Annonce fra "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende", 11. marts 1921 som bekræfter at stedet blev forsøgt drevet som pensionat.Så sent som 12. august 1924 meddelte Dagbladet (København), at sanginspektør, professor J. H. Nebelong og frue havde taget ferieophold på "Bobakkegård".