31 januar 2014

Konvojen sejrer forbi Kronborg

Den 27de Decbr. Kl. mellem 1 og 2 Eftermiddag, gjorde denne Convoi sig atter seilklar, og begyndte at passere Kronborg Fæstning saa nær som Vind, Veir og Grundene tillode det. Ved saaledes at passere Kronborg Fæstning, blev den beskudt af Morterer og Kanoner, men den lange Afstand gjorde, at Virkningen ei var saa betydelig, som man havde ønsket; imidlertid har man dog bemærket, at nogle Skibe bleve trufne af Bomber, ja endog af Kugler. De fiendtlige Krigsskibe beskød i Forbiføring Fæstningen, men uden Virkning.

Dagen 30. december 1811.

Den engelske konvoj

Batteriet Trekroner d. 26de Decbr. En idag nordfra indpasseret Sloop beretter at den fiendtlige Convoi laae ankret norden for Hveen 1½ Miil, sydøst fra Helsingør. En Kutterbrig var krydsende under Concoien. - Kaperfører Holm med Kaperen Laxen er indpasseret og beretter at han var ifølge med Kaperfører Bistrup som blev taget d. 24de af en fiendtlig Kutterbrig. De jagede en Coffardibrig, af Concoien paa Grund ved Landskrona før Bistrup blev taget. - En fiendtlig Kutterbrig saaes igaar Morges at ligge til Ankers under svenske Kysten ud for Landskrona; men kl. 9 Formiddag lettede den og stod nord efter; siden har den ikke herfra været i Sigte. - I Morgenstunden har man af og til hørt en Deel svære Skud nord fra.

Dagen den 29. december 1811.

Mere om den engelske flåde

Helsingøer den 25de Decbr. Den fiendtlige Flaade, imellem 30 og 40 Seilere, ligger endnu østlig for Hveen. Den skal have taget en dansk Kaper. Efter kort Tøeveir igaar fik vi nogen Frost, som synes at ville vedvare. En velgjørende Snee formilder dens strænghed. Saalænge denne Vind staaer, vil den fiendtlige Flaade ikke kunne udseile.

Med den fiendtlige Convoiflaade under Hveen er ikke foregaaet nogen mærkelig Forandring. - Som bekiendt have Kaperførerne Lars Madsen og Raaber i fællig taget et Skib, og Kaperfører Buch et andet, og bragt dem begge i sikker Havn.

Dagen den 27. december 1811.

Engelsk flåde i Øresund

Helsingøer d. 24de Decbr. Virkelig kom Flaaden, som havde samlet sig i Sundet, igaar Eftermiddag ved sydlig Vind ned, og gik Kl. 4 langs nær Kysten giennem Sundet; men da Luften var saare tæt, og det begyndte at mørknes, kunde man ikke øine dem alle; dog kunde man skielne 3 store Krigsskibe eller Fregatter iblandt dem. Men snart blev Vinden V. N. V., hvorved de standsedes i Farten, og maatte atter vende tilbage, og laae i Morges østlig for Hveen. Man saa i Aftes og i Nat adskillige Signaler af Raketter og Blinklys m.v. - I Nat var det en meget stærk Storm, hvorved Flaaden sandsynligviis maa have lidt Skade, og man siger at et af Skibene sees uden Master. Man vil og at en af vore Kaprer har taget en Brig ud af Konvoien og bragt den til Kbhavn. I Hornbekbugten er en Brig indstrandet, og paa svensk Side ved H[...] skal en Galease være løbet paa Grund. Man skal i Søen paa samme Side have bierget Adskilligt. 

Dagen 26. december 1811.

Tyve i Helsingør

I Nat have Tyve, ved først at slaae nogle Ruder ind, og siden da Giennemgangen blev dem for vanskelig, ved at brække Hul paa Muren, villet bryde ind i en ny Krambod paa Hiørnet af Torvet og Sudergaden, men da den herved foraarsagede Allarm vækkede en Gienboe, der kaldte paa Vægterne, undlode de. De finge kun nogle smaa Flasker med lugtende Vande. I Nat skulle ogsaa Tyverier være begaaet paa 3de andre Steder. - I disse Dage har torvet været næsten tømt for Bønder og Vare.

Dagen 26. december 1811

30 januar 2014

Grønland

Udtog af Breve, skrevne i April og Juni 1809 i Grønland, og ankomne i Marts 1810 til det nordlige Tydskland, indeholdende Efterretninger om de derværende Europæeres Tilstand. - "Vi Europæere i det nordlige og sydlige Grønland paa de i Landet værende 18 danske Handelskolonier og de mæheisk-Brødres tre Missionspladse (Nyherrnhut, Lichtenfelds og Lichtenau) befinde os under nærværende Søekrig i en hjelpeløs Tilstand. Dog erholdt vi i Efteraaret 1808 uventet Efterretninger og nogen Understøttelse fra Europa; men som ikke var klækkelig. Den engelske Regjering havde nemlig, i den Forudsætning, at ingen Skibe vilde gaae fra Danmark til Grønland, afsendt 2 store Skibe med Levnetsmidler til samtlige herværende Coloniers Afbenyttelse. Det ene, der var bestemt for de nordlige Egne, ankom lykkeligen til den anførte Tid; men det andet strandede paa et Stykke Iis ved Statenhuck. Vel reddede hele Mandskabet sig paa første Skib, men Ladningen var ganske tabt for os. Særdeles trykkende er Mangelen af Krud og Tobak os. Ved Mangelen af det første, kunne vi ikke skyde Ryper og Edderfugle, hvilke Vinteren igjennem udgjorde vor vigtigste Middagsmad; og da Tobak hos Grønlænderne bruges isteden for Penge, saa kan man hverken kjøbe Fisk eller andre Landsproducter. Ogsaa mangler os meget paa Klædebon og de dertil hørende Materialier, igesom og paa andre vigtige Fornødenheder, saasom Haugefrø o.s.v. - Af Mangel paa en aarlig Almanak hjelpe os med en Hundredaarig Calender, hvoraf der lykkeligviis findes een i Nyherrnhut. Sammesteds sporedes d. 21de Jan. 1809 et Jordskjelv. Der er ogsaa udbruden en Brystsyge, hvoraf mange Grønlændere ligge syge, og hvorved vi ere saa meget mere forlegne, som vi mangle Lægemidler. I Lichtenau, Brødremenighedens sydligste Missionssted, er Faars- og Gjedeavlen faldet got ud i Aar, og har leveret meget Kjød. Ogsaa have de derværende Grønlændere hjulpet sig godt i Vinter og de kunde ogsaa afgive betydelig af deres Erhverv til den danske Handel. Den preussiske Bergraad, Hr. Gieseke, der bereiser Grønland og anstiller geographiske og mineralogiske Iagttagelser, er nu i Herrnhut."

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. november 1811.

Danske skibe taget ved Stevns

Uagtet der er gjort saa meget for at sikre Farten fra Provindserne hertil Staden, saasom ved Signaler paa Kysterne, Convoyering af Kanonbaade og armerte Fartøier, indtraf dog igaar Morges (d. 7de Septbr.) Kl. 3½ den sørgelige Begivenhed at 6 Fartøier paa Reisen her til Staden bleve tagne af Fienden ved Stevns.
Da Undertegnede befandt sig iblandt den Flaade, hvoraf de 6 Skibe bleve tagne, holder han det for Pligt, deels til Advarsel for sine søefarende Medborgere, og deels til Underretning for de Vedkommende, under hvis Bestyrelse denne Farts Sikkerhed er underlagt, at underrette om Maaden, paa hvilken dette skede:
Den 6te Septbr. afseilede om Morgenen fra Ulfshalen med Stille, en Flaade af omtrent 50 Seilere, under Bedækning af 2 Kanonbaade og en armeret Jagt; Kanonbaadene fulgte Flaaden over Sandene, hvorimod Jagten fulgte Flaaden videre. 
Den Dag avancerede Flaaden neppe 2 Miil; om Aftenen befandt den sig under Feldskov. Da Vinden var gaaet N. N. O., krydsede den sig op under Kirkebukken. Den 7de Septbr. om Morgenen, da jeg befandt mig 1½ Miil S. O. fra Mannehovedet, og stod N. O. efter, observerede jeg, at tvende Jagter slørede ud af Flaaden, hvoraf den største Deel holdt nærmere Landet end jeg; og da disse tvende Fartøier kom mig nærmere, styrede de ligesom de vilde seile paa mig. For at undgaae dette, vendte jeg strax Vesten over, og kom ved den Leilighed et Geværskud i Læ af dem. Denne Seillads, og den Cours, de holdt, gav mig strax Formodning om, at de maatte være tagne af Fienden, og denne Formodning bestyrkedes derved, at de strax styrede S. O. i, udenom Falsterboe. Da jeg nu altsaa havde Vished for, at den fiendtlige Slup maatte være under Landet, stod jeg strax mere tilsøes; og det viiste sig ogsaa, at det var rigtig; thi neppe var jeg kommen 1/4 Miil ud førend jeg observerede, at 4 Skibe af Flaaden, der, som sagt, alle holdt nærmere Landet end jeg, styrede samme Cours som de tvende foregaaende Skibe. Det sidste af disse 4 Skibe, der syntes at være en holsteensk Jagt, havde en fiendtlig Slip paa Slæbetouget. Fienden har rimeligen ikke kunnet besætte flere Skibe, thi ellers havde han havt Leilighed, da ingen Beskyttelse for os var i Nærheden.
Den fiendtlige Slup var, efter Udseende, en bornholmsk Ege, der laa lavt paa Vandet, havde tvende Master, og førte paa hver et Raaseil. 
I denne Anledning er det en Glæde sikkert at kunne haabe, at det naadigst vil behage de høie Vedkommende, hvem denne Farts Sikkerhed er betroet, at udvid deres Omsorg derhen at Skibe ogsaa forbi Stevns til Dragø maatte blive convoierede.
Kiøbenhavn d. 8de. Setpember 1811
Niels Diderichsen
Skipper fra Nakschou.

Dagen 9. september 1811.

Om en mulig bedre Skibsfart og Havn til Roeskilde Kjøbstad; tilegnet denne Stads respektive Herrer Kjøbmænd i August 1811.

Denne Stad, som ligger ikke ubeleilig til Skibsfart, og kunne blive en Søestad af anden Rang, har i lang Tid ikke eiet flere end 4 smaafartøier paa 2, 3 eller 4 Læsters Drægtighed, og hvoraf ikkun det største med Dæk, foruden nogle faa Fiskerbaade. Aarsagen hertil, angiver man at være den snevre Pas og det grunde Vand, som befindes imellem nogle smaa Øer og Holme i Farvandet; og det er ogsaa sandt, som her kortelig skal oplyses; og hvortil endnu kommer det Sagn, at for 400 Aar siden, disse snevre Indløbsrender, i Dronning Margarethes Tid, skulle være forsænkede med store Træer til hinder for fiendtlig Fart. Sandt! at Historien giver Anledning til denne Mening, men dog staaer der ikkuns: at det var de fleste Havne i Danmark, som vederfores saadant. Det bliver da uvist, om Roeskilde-Fjordens Indløb har været deriblandt; thi det er uvitterligt, at derom nogen Tid er seet Undersøgelse; heller ikke, saavidt mig er bekjendt, har der været Spoer af nogen ved Roeskilde ordentlig indrettet Havn, saasom Levninger af Pæleværk med Jernbolte og Ringe, som ere almindelige Mindesmærker deraf, og hvilket dog ellers paa andre stæder i Provinzerne, indtil vore Tider har været synbar. Saaledes har ved Borre paa Møen, der nu og i lang Tid er og har været en Bondebye, men tilforn skal have havt Kjøbstadsprivilegier, været at see Pæleværk med Bolte og Ringe; og gamle Folk for halvhundrede Aar siden, da jeg tjente ved Møens Amtstue, paavirke endnu (dog ikkun efter Sagn igjennem flere Generazioner) det Stæd, hvor Toldboden havde staaet; ligesom og det da (1760) var meget kjendbar, at Indseilingen hertil fra Østersøen havde været Syd fra. Saaledes ogsaa ved Kjøbstaden Stubbekjøbing i Falster: denne liden Bye, som altid har havt Skibsfart, men i de senere Tider ingen ordentlig Havn uden i aaben Søe nogle nedrammede Pæle til Fartøiernes Fortøining N. O. for Byen, og meget usikker; men vel i den fjernere og høie Alder, en meget sikker Havn inden for det saakaldede Kongsnæs, en halv fjerding Miil op i den nuværende Møllesøe S. O. hen, og som adskilles fra Havet ved en Steendækning, hvor jeg som Dreng i min Fødebye for 60 Aar siden, mange Gange har seet gammelt Pæleværk med Bolte og Ringe, samt endnu Topenden med sin Hommer og Spids af et under Vandet staaende Skib. Paa disse, to nævnte Stæder har altsaa været tydelige Mindesmærker om Havn og gammel Seilads; men ingen Tid er det mig forekommet ved Roeskilde; dog maaske Statsarkivet kunne oplyse noget herom? - har imidlertid Indløbsrenden eller Renderne i Oldtiden været forsænkede, hvilket dog nok ingen Tid er undersøgt, saa skulle det dog vel ikke være umuligt, ved den Kraft, som vort fortræffelige Søe- og Arsenalvæsen indbefatter, at optage disse gamle forstenede Træer; hvilket det noksom har viist, ved at optage Skibe, ladede med Jern og sværeste Vægt paa flere Favne Vand i mere aaben Søe end her i Roeskildefjorden finder Stæd; jeg mener ved de 2de bekjendte Pramme, som har Navn af Rumpeløs. Men antager man, at ingen Forsænkning, ved Undersøgelse herstæds, er at finde; - ikkun at det er naturligt stenet og leret Grund; saa er ingen Betænkning for, at jo opmudring, ene med tilbørlig passende Muddermaskiner og behørig dueligt Mandskab dertil, lader sig gjøre.
Ved i denne Sommer at passere dette Farvand nogle Gange frem og tilbage fra Frederikssund med en Baad, har jeg paa fri Haand for mig selv figureret en Søkortstegning, som til min egen Oplysning viser de forekommende Objecter, der i Hensyn til Løbene, Dybden, Grundene, samt Steen- og Sandbanker, hvis Afsætning paa Kartet jeg har at takke den herværende Lods for, og som er saaledes: Fra Jægerspris Færgeløb, som har 96 Favnes Brede og 7 a 8 Fod daglig Vand, - og i S. t. V. forbi Frederikssund og uden for liggende Kaløe, til Kølhøiene, 5/4 Miil, - 7 a 8 Fod; men disse forbi, saavel paa Øst- som Vestsiden, ikkun 3 a 3½ Fod paa en Længde af 200 Favne og i Brede 80 a 90 med guul Grusgrund. Herfra og op til Edskildsøen 1 Miil, med 7 a 8 Fod Vand, hvor forinden ligger en skjult Steengrund, Kalkgrunden kaldet, Ø, for Løbet.
Derefter paa omtrent 300 Favne med 3 a 3½ Fod Vand og mere end 100 Favne bred, med Grødebund og Sand, forbi Edskildsøe, og det lige over for paa Selsøe-Siden liggende Færgehuus 180 Favne tvers over. Denne Grund forbi, som kaldes Selsøegrunden, er en bred Bugt 7/4 Miil med 10 a 12 Fod Vand tilbegge Sider og i S. V. lige op til Roeskilde; dog er omtrent ½ Miil forinden en liden Græsholm, Elormen kaldet, som paa begge Sider Ø. og V. kan løbes ganske nær.
Det er mig sagt, at for maaske en Snes Aar siden skal det have været i Forslag, at faae de ovenfor ommeldte Grunde fordybede efter et Overslag paa 10.000 Rdlr. for Kongelige Regning imod aarlig Afbetaling i visse Aar; men at de Herrer Handlende havde tilbudet Gjengjendelsen ved forhøiet Told og Lastepenge; og at det siden derefter er blevet uomtalt. Maaske kunne Tænkemaade og Handelsaand i Hensyn til at Søekrigen dog ikke skulle vare evig - men muligt snarlig faae en Ende; nu tilveiebringe et fælleds Ønske for den gamle Absalonske Stad: at en drivtig Skibsfart kunne begyndes at sees i Møde? Jeg tør tro, at det er ufornøden til nærmere overveiende Oplysning, her at fremsætte nogen Forskjelsbalanse mellem at have Skibsfart direkte til og fra denne Stad - imod at føre alt Kjøbmandsgods (tømmerflaader undtagen, som med saa stor Bekostning og megen Trældom maae transportateres fra Frederikssund af) paa Vognaxen fra Hovedstaden, hvor Kjøbet dog er paa anden Haand; foruden at Heste og Vognslid samt Folkeforsinkelse, ikke maae være ringe, og derfor fordyre Udsalgspriserne. En Handelscommittee eller et udvalgt Handelsraad, i selve Staden, ville bedst kunne udsætte dette fra hinanden, og maaske vise, at de Herrer Handlende, saaledes som de nu og i lang Tid har været tilsyne, hverken er mere eller mindre, om jeg tør sige det, end Hovedstads Grosserernes Handelskommissionærer eller noget saadant lignende, der detaillere Fornødenhedsvare til Landboen; Herfra undtagen Kornhandelen i al Ære og Respekt; og hvortil just Skibsfarten er saa nødvendig.
*   *   *
Ved denne Leilighed et Par Ord om Frederikssund; Denne lille Sneglekjøbstad formedelst sin sære Krumhed og de mod N. V. omliggende høie Bakker, har vel en Havn, men aaben og uden Fortøiningspæle, men god Ankerbund; mangler en Skibsbroe, hvor Skibe kunne lægge an, til Læsning og Ladning, som nu maa skee ved Baadførsel til og fra Land, og med Heste og Vogn i Vandet, efterdi neppe en Trebords-Jolle kan anlægge Broen, der ellers er fra Begyndelsen ret net anlagt, og ved Forhøielse og Forlængelse til Dybs, med et større Brohoved til Venderum for Vogne, kunne saaledes blive høist nyttige, da Vedkommendes Heste og Vogne nødvendig maa lide meget, ja endog er farlig for dem ved hiin førsel, saaledes som den nu er. Et Forslag til Forbedring skal, efter Sigende, ogsaa være skeet for nogle Aar siden; men tilsidesat, og nu i Forglemmelse.

J. With,
Kammerraad.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 72
Løverdagen den 7 September 1811
Spalte 1135-1139

29 januar 2014

Anholt (4) - krigsfanger

I Mandags kom en dansk Parlamentair her tilbage fra Anholt med 49 opbragte danske Søefolk. Efter disses Udsigende ligge endnu henved 100 Md. meest Matroser i Kirken sammesteds, som med længselsfulde Blik skue mod Fastlandet, for at vorde befriet fra Englændernes slette Behandling.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 19. august 1811.

Indenlandske Efterretninger.

Alle Bygningsmaterialier vedblive at stige utroligen her i Kjøbenhavn. Flensborger Muursteen, som man endnu for nogle Uger siden kunde kjøbe for 26 Rdlr. pr. 1000 i Havnen, koste nu 43 Rdlr. Steenkalk er vel falden fra 10 Rdlr. til 7 Rdlr. Fustagen, det vil sige for den Svenske Kalk, hvoraf en god Deel i den senere Tid har været til Auction, men deels ere de Svenske Fustager meget smaa, deels er der mindre Forslag i den svenske Kalk. Tømmer og Bræder stige uophørligen i Prisen. Men uagtet denne Materialiernes overdrevne Dyrhed seer man dog paa ikke faa Steder nye Bygninger opføres og gamle istandsættes. Enhver skynder sig at faae færdig hvad der er mueligt, af Frygt for at Alting kan blev endnu dyrere, og dette forøger den allerede følelige Mangel paa Arbeidsfolk, og fordyrer end mere de allerede høie Priser paa Materialier De, som ville komme meest til at føle Virkningerne af denne Dyrhed, ere Præsterne paa Landet, især de, der i denne Tid modtage Præstegaarde i en forfalden Tilstand, og skulde Dyrheden vedblive saaledes, saa vil det see ilde ud med de fleste Præstegaarde, hvoraf en stor Deel allerede ere temmelig forfaldne.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 70
Lørdagen den 31 Augusti 1811
Spalte 1113

28 januar 2014

Søslag ved Taars

Bekjendtgjørelse.
Fra Sø-Premierlieutenant Christopher Lütken er til Hs. Maj. Kongen indkommen efterstaaende Rapport dat. Taars d. 5te August 1811:
"Da en fjendtlig Flaade paa omtrent 200 Seilere under Bedækning af 3 Linieskibe, 2 Fregatter, 2 Brigger og nogle armerede Skibe, Kl. 2 igaar Eftermiddag kom i Sigte sydfra, roede jeg ud mod Albuen med den mig naadigste anbetroede Roflotille; det var da en frisk Kuling af S. O., Vinden løiede af, da den agterste Deel af Flaaden var tvers for Albuen, og et Linieskib, en Fregat, et armeret Skib og en Brig dreiede derfor til, for at beskytte de sydligste Skibe.
Jeg roede ud for at angribe Fregatten, som laae sydligst, men den og Linieskibet nærmede sig hinanden, og jeg besluttede at attaquere Briggen som var løbet tæt ind til Grunden. kl. 4 en halv begyndte Attaquen, Briggen vendte strax ud efter og blev ved tilsendte Fartøier buxeret bort; ved at eftersætte den, nærmede vi os til Linieskibet og Fregatten, som Kl 5 en halv begyndte at beskyde os Vester fra, medens det armerede Skib nordfra uafladelig kastede Granater imellem Baadene. Dette Skib var i en saadan Afstand, at vi ikke med Virkning kunde angribe det; jeg lod derfor Flotillens Ild rette paa de 2 sydligere Skibe og paa Briggen, som vedblev at buxere.
I denne Stilling vedvarede Bataillen indtil Kl. 7½, da de angrebne Skibe, ved opkommmende sydlig Vind, nærmede sig den øvrige Deel af Flaaden, som imidlertid var gaaet til Ankers. Vi vare da midtvejs imellem Albue-Grundene og Langeland; det armerede Skib vendte, for at attaquere med større Effect. 8 svære Fartøier syntes at ville angribe Flotillens sydlige Fløi, og i Betragtning af den betydelige Overmagt og ved den tiltagende Kuling og Dønning, ophævede jeg et Angreb, jeg ikke kunde give noget fordelagtigt Udfald. Kl. 10 ankrede Flotilllen ved Taars.
Efterat have henved 2½ Time modtaget 3 svære Skibes Ild - Briggen havde ophørt at fyre, da disse begyndte - maae jeg ansee det for et betydeligt Held, at Flotillen kun havde een Mand dræbt og een saaret; Fartøierne selv have ingen betydelig Skade faaet. Jeg har derimod Aarsag til at troe, at de fjendtlige Skibe, og i Særdeleshed Briggen, maae have lidt; saameget mere, som vi ikke bleve eftersatte under Indsejlingen uagtet Vinden tillod det.
Det glæder mig at kunne allerunderdanigst tilføie, at Flotillens Officerer og samtlige Mandskab under denne Affaire har viist et Mod og en Vedholdenhed, som anstaaer sig Deres Majestæts Krigere."
I Følge denne Rapport har det allernaadigst behaget Hs. Majestæt Kongen at tilkiendegive Commandanten for Roeflotillen, Premierlieutenant C. Lützen og Flotillens øvrige Officerer, samt Mandskabet, Sin allerhøieste Tilfredshed med deres kiække Forhold i denne Affaire.
Hvilket saaledes efter allerhøieste Befaling bekiendtgiøres.
Hovedqvarteer Frederiksberg Slot, den 8de August 1811.
F. Bülow
Generalmajor, hans Majestæts tienstgiørende General-Adjutant og Chef for General-Adjutant-Staben, Kommandør af Dannebrog.

Dagen 10. august 1811.

Indenlandske Efterretninger.

Hovedstadens ny Assistencekirkegaard, der er anlagt ved Siden af den gamle, er nu snart igjen saa opfyldt med Lig, at man næsten ikke kan skille den fra den gamle. Saaledes er Befolkningen af Dødens Rige i en evig Fremvext. Den, som for nogle Aar siden har besøgt Stedet, maa ordentlig studse ved den Mængde Grave her i saa kort en Tid ere komne. Neppe gives der, det kan man frit paastaae, en større, skjønnere og smagfuldere Kirkegaard i Europa end denne. Blandt de mange fortræffelige Gravmæler, som i den senere Tid ere anbragte her, fortjener især at nævne Gouveneur Fix' og consl Pingels Gravminde. De ere førstelige Personer ikke uværdige. Ved adskillige indhegnede Familiebegravelser tæt ved Murene er paa samme anbragt passende allegoriske Malerier i Oliefarve.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 64
Løverdagen den 10 Augusti 1811
Spalte 1014

27 januar 2014

Klosterstræde - Skindergade

Den skjønneste Bygning som efter Bombardementet er bleven opført igjen paa en afbrændt Tomte og som nu næsten er ganske færdig, er Gaarden No. 37 paa Hjørnet af Klosterstrædet og Skindergaden. Hr. Muurmester Thrane har bygt den for egen Regning, og, saavidt man veed, koster den ham 90,000 Rd. Den er særdeles smagfuldt bygget i den italienske Stiil, og kan tjene til Beviis paa, hvad Kiøbenhavn engang vil blive til, naar lykkeligere og fredeligere Tider tillade, at gjenopbygge alle de afbrændte Tomter.

Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 1. august 1811.

Redacteurens Anmærkning.

Skindergade 37-Klosterstræde 37 (nuværende Klosterstræde 25 - Skindergade 27) er ifølge Jævnførelsesrregisteret opført i 1816-17 af tømrermester W. Steenberg og ombygget 1844.

26 januar 2014

Indenlandske Efterretninger.

En Fremmed ved navn Schmeerfeldt, som Hans Majestæt haver tvende Gange ladet forvise de kongelige danske Riger og Lande og transportere over Grændsen, har desuagtet fordristet sig til atter at komme hid; og Hs. Majestæt haver i Forgaars Aftes Kl. 10 3/4 Selv mødt ham, og ladet ham arrestere i det kongl. Palais paa Amalienborg. Han var bevæbnet med 3 Pistoler, hvoraf de 2de vare skarpt ladte; og blev derefter bragt til Citadellet Frederikshavn. I denne Anledning har Hs. Majestæt anordnet en Overkrigs-Commission, under Præsidio af Generalmajor v. Lorenz, som med mueligste Hurtighed og Nøiagtighed har at undersøge, hvorledes bemeldte Schmeerfeldt igjen er indkommen i de kongl. Stater, Hensigten af hans Indsnigelse i det kongl. Palais, m.v. (Dagen.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 61
Tirsdagen den 30 Julii 1811
Spalte 969-970

Baltzar Vilhelm Schmeerfeldt (1785-1834) var en svensk kornet. Han kom til København 1811 og blev forelsket i prinsesse Juliane (arveprins Frederiks datter), skrev breve til hende og søgte at trænge ind i palæet hvor hun boede. Hvorfor han blev forvist. Han vendte tilbage 3 gange i første halvdel af 1811, blev arresteret og sad 3 uger på Kronborg. I juli rejste han igen til København hvor den omtalte begivenhed fandt sted den 27. juli 1811. Han forlangte at ville tale med Frederik 6., og mødte ham på trappen med en uladt pistol i hånden. Han blev dømt til livsvarigt fængsel 16. oktober af den omtalte kommisision, Højesteret idømte ham dog livsstraf. Han blev benådet med livsvarigt fængsel på Munkholm. Men afsonede alligevel straffen i Kastellet hvor han døde 1834.
Se detaljer om hans ophold i Kastellet  i Før og Nu, supplement 1, s. 252-255.

Artiklen er et ordret citat fra Dagen, den 29. juli 1811, og umiddelbart ovenover denne artikel, står følgende notits som ikke lader noget ane om regentens reaktioner på overfaldet:
I Dag (Mandag d. 29de) er Hs. Majestæt Kongen afreist fra Frederiksberg Slot over Roeskilde til Lærkenborg, og holder speciel Revue over de i denne Deel af Siælland cantonnerende Tropper. I Morgen d. 30te reiser Hs. Majestæt fra Lærkenborg til Callundborg, hvor Allerhøistsamme vil tage Byens offentlige Indretninger i Øiesyn, og see de i denne Egn opkastede Batterier; hvorefter Allerhøistsamme reiser tilbage til Lærkenborg. Den 31te begiver Hs. Majestæt Sig til Korsøer, og d. Iste Aug. fra Korsøer over Slagelse, Sorøe, Ringsted, Roeskilde, til Frederiksberg Slot.

21 januar 2014

Indenlandske Efterretninger.

Ligesom Island, allerede for et Aartusinde siden, ved sin Forfatning og sine Beboeres ædle aand var Sædet for den fædrenelandske Histories og Digtekonsts Muse, saaledes synes Smages for Konst og Videnskabelighed atter at ville vælge sit Ophold ogsaa i Norden, hvis Fjeldboeres stolte og Store Nationalcaracteer altid har været Urokkelig som deres Klipper. Medens Litteraturen med hver Dag finder færre Yndere i Danmark, seer man Søsterlandet Norge ved Iver og Ømhed optage Muserne i sit trygge Skjød. Selskabet for Norges Vel synes at være den Morgenrøde, der bebuder dette Riges Litteratur den skjønneste Dag. Christiania tæller allerede 3 Bogtrykkeriet, der ere sysselsatte med at trykke Selskabets Haandskrifter, og dette Hæderssamfund arbeider med rosværdig Anstrengelse på at forskaffe Norge "en Litteratur". Det første Skridt, det allerede har gjort, ved at kalde Kobberstikker Grosch til sig og overdrage ham at fremstille Norge i sin hele maleriske Naturskjønhed, viser noksom, hvor meget det ønsker at udbrede dette Lands videnskabelige Ære. Ogsaa lover den store Redebonhed, hvormed Norges mange sande Patrioter ved betydelige Pengebidrag opmuntre til en norsk Universitets Stiftelse, at dette Rige engang vil blev hvad dets ældre Søster Island for mange Sekler har været: Lærdommens Fosterland, og det gamle Ordsprog: "Fra Norden kommer Guld", vil i det mindste i moralsk Forstand snart gaae i Opfyldelse.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 61
Tirsdagen den 30 Julii 1811
Spalte 872

19 januar 2014

Indenlandske Efterretninger.

Mariboe, den 4de Juii. I Gaar tildrog sig en høist sørgelig Hændelse. Christopher Skræder her fra Byen, der var som Expressebud leiet til Nyekjøbing, blev af Hr. Skovrider Winkelmann funden i en meget ynkelig Tilstand i Guldborg Alee ved Soesmarke. Formodentlig havde han i den stærke Hede gaaet over sine Kræfter, ja vel og paa Veien drukket for meget raat Vand. Som en sand Menneskeven pleiede bemeldte Hr. Winkelmann den Ulykkelige saa godt, som han kunde i sit Huus, hvorudi han med en ædel Giestfrihed optog ham; men efter 2 til 3 timers Ophold døde han. Han efterlader sig 5 Børn, 3de voxne og 2de smaae og uopdragne. Dagen forhen var han med at bære en af sine Medborgere til sit Hvilested.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 55
Tirsdagen den 9 Julii 1811
Spalte 872

18 januar 2014

Ulykke fra Dyrehaven

I forrige Uge veltede en Vogn ved Blegdamsveien med adskillige Folk, som havde været i Dyrehaugen. Næsten alle der sadde paa Vognen, kom mere eller mindre til Skade. En Kone faldt saaledes, at hun døde strax derefter, en Pige fik Armen af Led o.s.v. - Hvem der for Resten har seet Dyrehaugen i dens glimrende Periode endnu for 4 Aar siden, vil neppe gjenkende den nu. - Dengang var der foruden en Mængde Telte, hvor man falbød Forfriskninger af alle Slags: Liniedandsere, kunstige Ryttere, Comedier, optiske og magiske Konster, Kjemper og Dverge  med mange andre skjønne Rariteterr. Nu derimod er blot nogle faa Telte, et Par Gynger og Taskenspillere er alt hvad Dyrehaugen har at opvise.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 8. juli 1811.

15 januar 2014

Indenlandske Efterretninger

At Kjøbenhavns Indbyggere af alle Classer, hver efter sin evne, søge at nyde Naturens Glæder, som den saa rigelig tilbyder i de behagelige Egne der omgive Hovedstaden, er naturligt. Jægersborg Dyrehauge hævder endnu bestandig sin gamle Søgning. Har end Troen om den lægende Kraft som Kirsten Piils Kilde medførte,naar den besøgtes Natten førend St. Hansdag, for størstedelen tabt sig, saa har derfor Antallet paa Kjøbenhavnske Pillegrimme ikke været ringere, hvoraf adskillige maaske søgte Lettelse for deres Bekymringer og de fleste for deres Pung. Hvem der for Resten har seet Dyrehaugen i dens glimrende Periode endnu for fire Aar siden, vil neppe gjenkende den. Dengang var der foruden en Mængde Telte, hvor man falbød Forfriskninger af alle Slags, Liniedandsere, konstige Ryttere, Comoedier, optiske og magiske Konster, Kjemper og Dverge og Virtuoser af alle Slags, baade gode og middelmaadige. Nu derimod ere nogle faa Telte, et par Gynger og Taskenspillere alt hvad Dyrehaugen har at opvise. For hvem der søger Adspredelser af det støiende Slags, er dette vist nok lidet. Men Kjøbenhavnerne, som under Krigen have lært at undvære saa mange Indbildte Fornødenheder, have ogsaa her benyttet Leiligheden til at vise Selvfornægtelse. Dyrehaugen er ikke mindre befolket end før Krigen, og maaske Savnet af dens formeentlige Herligheder allermeest kan lære at skjønne paa de virkelige. - Ogsaa Sorgenfrie, Frederiksdal, Søllerød, Eenrum, Charlottenlund og flere af det nordlige Sjellands yndige Egne have i disse Dage havt flittigt Besøg af Hovedstadens Indbyggere, endskjønt en saakaldt Holsteensk Vogn er bleven betalt med 20 til 25 Rdlr. ja vel og mere, og en Bondevogn med 10 til 12 Rdlr. De, hvis Financer ikke have kundet taale saa betydelig en Udgivt, have valgt det sædvanlige Hjelpemiddel, at gaae til Fods. Hele Skarer vandre daglig ud til Charlottenlund og Dyrehaugen, og finde rig Erstatning for Veiens Besværlighed og Solens trykkende Hede, naar de under et Træes Skygge og i et muntert Lag fortære deres møisommelig befordrede Proviant.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 52
Løverdagen den 29 Junii 1811
Spalte 822-823

14 januar 2014

Indenlandske Efterretninger

Mærkeligt er det, at i Kirkeaaret 1810 ere i Danmark, Norge og Hertugdømmene 12.105 flere Fødte end Døde. Dette ualmindelig store Antal Fødte kan neppe tilskrives andet end den Mængde Ægteskaber, der, som en følge af Caperiet og de stigende priser, i hiint Aar ere blevne sluttede blandt de simplere Classer. De betydelige Summer, som ere komne især i Caperfolks Hænder, og de mange Leiligheder, Haandværksfolk i denne Tid have til at fortjene Penge ved at faae deres Arbeide tildeels saa overordentlig dyrt betalt, kunne umuelig andet end befordre Ægteskaberne blandt disse stænder. Der gives ikke faa Haandværker, i hvilke en Svend kan fortjene 10, 12 til 1 Rdlr. om Ugen.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 52
Løverdagen den 29 Junii 1811
Spalte 820

Politivennen

I Anledning af en Ubekjendts Beskyldning i Politievennen No. 675 for 25 Maji d. A., indeholdende: I) at Controlleurerne ved Parquettet og det første Parterre tilbageholde Pladse til visse privilegerte eller favoriserte Personer inderst paa Bænkene i bemeldte Steder, 2) at de her ansatte Controlleurer ere uartige mod Publicum; og endelig 3) at Personer uden Betaling ere indlladte og derved uforsvarlig Trængsel foranlediget; opfordre vi Undertegnede som Controlleurer ved bemeldte Pladser herved denne Ubekjendte enten offentlig, for vor chef, eller den Kongelige Theaterdirection at beviise slig fornærmende og vore Ære angribende Beskkyldning. Skulde han ikke driste sig dertil, men blot af Ondskab og Skadefroohed have indsendt dette og følgeligen vedblive at dække sig med Anonymitetens Skjul, da ansee vi os herved retfærdiggjorte for vore høie Foresatte, og ansee ham selv med den Foragt han fortjener.

Kjøbenhavn den 13 Junii 1811
D. G. Gynther. H. Engel
J. U. Andresen. Spendrup.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 
Ottende Aargang No. 50, 
Løverdagen den 22 Junii 1811, 
Spalte 798

13 januar 2014

Indenlandske Efterretninger

I Torsdags behagede det Hendes Kgl. Høihed Kronprindsesse Caroline at beære den efter Høistsamme opkaldte jødiske Fattigskole for Pigebørn med sin høie Nærværelse. Hendes Kgl. Høihed blev modtagen af Skolens Bestyrere, og efterat Inspectricerne, Lærerne og Lærerindernde vare blevne H. K. H. forestillede, behagede det Høistsamme at gjennemgaae alle Classerne, hvor Børnene vare sysselsatte, saavel med deres Industrie- som Fruentimmerarbeider, tog samme i Øiesyn, lod derpaa en Deel Elever fremtræde og overhørte dem selv i dansk og tydsk Løsning o. s.v. Efterat H. K. H. havde opholdt sig 1½ Time i Skolen, behagede det Høistsamme at yttre sin høieste Tilfredshed med de store Fremskridt, Eleverne i den korte Tid af syv Maaneder have gjort.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 46
Løverdagen den 8 Junii 1811
Spalte 723-724

Carolineskolen blev etableret 1810 på initiativ af M. L. Nathanson i Pilestræde. Formålet var at lære eleverne dansk og blive ansvarlige samfundsborgere. De fleste var fattige flygtninge fra Rusland. Nathanson skrev: "Det var ogsaa paa den højeste tid, at man tog sig af pigebørnene, som ganske havde været overladte til dem selv og udsatte for den største demoralisation". Kronprinsesse Caroline mødte op til åbningen og medbragte et maleri af sig selv som gave. Hun blev skolens protektrice. Skolen kæmpede ofte med forældrene som ikke var meget for den sekulære indlæring, der fjernede børnene fra troen og traditionerne

12 januar 2014

Mariboe, den 27de Maji.

I Arresten her Har for nogen Tid siden sadt et Fruentimmer for Barnefødsel i Dølgsmaal. Barnet havde hun lagt i et Klæde i Sengen. Ved Byetinget blev hun dømt til 2 Aars Tugthuus, men da der efter Sagkyndiges Attest var ingen Tegn til Drab blev hun ved Landsoverreetten frikjendt. - En anden Pige, der fødte for tidlig, havde lagt sit Foster i et Natskrin, men døde forinden hun kunde arresteres.  Pigen i Tjennemarke i Stokkemarke Sogn, Maren Rasmus Datter, der ligeledes fødte i Dølgsmaal, og som forhen har været omtalt i disse Aviser, er død og begraven. (Mariboe Av.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 45
Tirsdagen den 4 Junii 1811
Spalte 712-713

Politivennen

Politivennen No. 676 er udkommen og indeholder: Uventet Forstyrrelse ved Indgangen til Nørreport fra Furværkeret; - Vore Gade-Renovations-Karles abderitiske Læssemaade; - Streg i Regningen ved Skovshoveds Kroe; - Galopade paa Fodstien imellem Constantia og Charlottenlund: - Advarsel for en bidsk Hund;- Et Par Spørgsmaal, de q0 smaa Alleer paa hiin Side Pebligesøen betræffende; - Om vore Gaders Stænkning førend de feies; - Torvepriser. - Dette, saavelsom ethvert af de foregaaende Nummere faaes for 4 Sk hos K. H. Seidelins Enke i Pilestræde No. 119, hvor Bidrag modtages og Subskription stedse staaer aaben paa dette blot til Almennytte sigtende Ugeblad.

Dagen. 3. juni 1811.

11 januar 2014

Kanonade ved Odense

Den stærkeste Kanonade, som har lydet her til Odense under Krigen, forefaldt i Gaar, og vedvarede fra Morgenen Kl. 5 til Middag, men hyppigst i de 2 sidste Timer. Vinduerne rystede af og til ved de stærke Drøn. Af Directionen at skiønne, maae nok være forefaldet en rigtig Affaire i den nordlige Deel af store Belt, hvorom nærmere Efterretning med Længsel forventes.

Dagen 21. maj 1811

Stormen på Anholt (3)

Kjøbenhavn d. 12te April.
Skrivelse til Generalmajor Tellequist fra den paa Anholt værende engelske Gouverneur, ordret oversat efter Originalen

Øen Anholt, April 1811.
"Jeg er bleven beæret med Deres Excellences Breve af 19de f. M. og 1ste dennes, indeholdende Hs. Danske Maj. Forlangende, at Officerer og Gemene, som udgjorde Armeekorpset, der angreb Øen, som jeg har Ære at commandere, maatte blive sendt over til Jylland for at udvexles.
Det har stedse været mit Fædrenelands Ønske, at respectere de tapre Danske, samt saa hastig som mueligt at raade Bod paa Lidelser af deres Fangenskab, og ingen høiagter de Danske, som en ædel Fjende, mere end jeg. Derfor vil Hans brittaniske Maj. Fregat Tartar blive sendt under Parlementair Flag, for at udvexle officerer og Gemene indtil Tallet af 300 Krigsfanger, paa Æresord ikke at tjene, indtil de ere blevne udvexlede.
Den smertefuldeste Begivenhed jeg har at tilmelde Deres Exell. er deres Adjutant Prydz' Død, hvis tapre Forhold har tilvundet ham vores Beundring og hele Garnisonen beder at condolere Deres Exellence over hans uheldige Bortrykkelse. Men det har behaget den Almægtige at tage ham til sig, derfor maae man bære det med Standhaftighed, skjønt ikke uden Kummer.
I enhver Henseende beder jeg De vil forsikkre Deres Souverain, at de Saarede skulle modtage enhver Opmærksomhed og Omhue, ognaar de blive i Stand til at flyttes, skulle de blive oversendte med en Parlementair til Jylland.
Jeg har den Ære at forblive med største Consideration og Høiagtelse etc.
J. W. Maurice
Gouverneur."

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 18. april 1811.

Redacteurens Anmærkning

I bladet nummer den 22. april er en rapport fra premierløjtnant Felsen, hvori han meddeler at Mühlensteth og Buhl samt mandskab var ilandsat ved Mariager Fjord, ialt 2 officerer og 77 mand. udvekslingen omfattede 124 fangne matroser.

Stormen på Anholt (2)

Kiøbenhavn den 8de April.
Fra Søelieutenanterne Mühlensteth og Buhl, som vare commanderede med Expeditionen til Anholt, har det Kongel. Admiralitets og Kommissariats-Collegium modtaget Rapporter, dat. Fregatten Tartar til Ankers den 28de f. M., hvis væsentligste Indhold er følgende:
Da Lieutn. Holsten ved Angrebet paa Anholts Batterier d. 27de Marts var falden, fik Lieutn. Mühlensteth Ordre at tage Commandoen af hans Kanonbaad. efterat samtlige danske Fartøier havde forladt Landet, bleve Lietenanterne Mühlensteth og Buhl, som med deres Kanonbaade stode over ad Læsøe til, indhentede af en engelsk Orlogsbrig. Vinden var V. S. V. stiv Bramseils Kuling. Kl. 5½ eftermiddag kom Briggen dem paa Skud nær og begyndte Attaquen paaa Lieutn. Buhl som vedblev at forcere bort under sin agterste Kanons Ild. Efterat have faaet flere Lag af Skraaeskud og Musketild, holdt Briggen med Force af Seil ned paa ham, og han saae sig herved sat i den Stilling enten at seiles i Synk eller at overgive sig, hvilket sidste han ansaae sig pligtig at gjøre for at spare saamange Mennskers Liv. Han havde desuden det Uheld, at Brogen paa hans agterste Kanon blev overskudt, saa at han paa Slutningen af Affairen ikke kunde flyde. Han havde 3 Mand blesserede, hvoraf een dødelig.
Da Lieutn. Buhl var taget, jagede Briggen efter Lieutn. Mühlensteth. Kl. 8 Aften var den ham paa Skud nær og gav sit Lag, hvorpaa Affairen begyndte. Efterat han havde faaet flere Lag, og han ingen Redning saae for Kanonbaaden eller Mandskabet, da Briggen var klos paa hans Luvlaaring, det derhos var stiv Kuling og svær Søe og hans Kanonbaad havde faaet Grundskud, troede han det ssin Pligt at overgive sig for at redde de mange Menneskers Liv. Strax efterat Mandskabet var kommet over i Briggen, sank kanonbaaden med en saaret Mand af Besætningen og 3 engelske Matroser, som alle druknede. Fjenden fik intet af Kanonbaaden reddet. Lieutn. Mühlensteth havde een Mand qvæstet.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 15. april 1811.

Stormen på Anholt (1)

Kjøbenhavn, d. 31te Marts
Allerede for lang tid siden har man havt i Sinde at angribe den af Fjenden besatte Øe Anholt, for at borttage der anlagte Fort og Etablissement. I forrige Efteraar vilde man have udført dettte Forsæt, men da fiendtlige Krigsskibe holdt Station ved Øen indtil Vinteren indtraf, saa forbød Frost og Iis Udførelsen af denne Plan.
I Begyndelsen af dette Foraar blev Angrebet atter besluttet, men Kanonchalupperne, som skulde bruges til Expeditionen, havde deres Vinterleie i Fiordene, som i Aar længe vare opfyldte med Iis, hvilket forhindrede, at Fartøierne kunde sættes i Activitet, førend i Begyndelsen af denne Maaned.
Ordre til Angreb blev givet, og den 23de d. M. blev Flotillen og Transportfloden samlet i Gjerrild Bugt. Man lod Øen recognoseere og kun en Skonnert laae ved den paa Station.
Man vidste, at kun Fyrtaarnet var befæstet, men Øen forresten ikke. Det besluttedes derfor at Tropperne skulde debarqueres om Natten, om Morgenen gaae mod Fyrtaarnets Fort og storme dette, mens Kanonchaloupperne beskjøde det i Ryggen; thi en formelig Beleiring var umuelig.
Den 26de afseilede fra Gierrild Bugt 12 Kanonbaade og 12 Transportskibe samt de til Expeditionen bestemte Tropper.
Den 27de  Kl. 4 om Morgenen debarqueredes Tropperne med megen Orden. Prem. Lieut. Carl Holsten af Søe-Etaten marscherede da strax med 200 Matroser langs Stranden; men til deres Uheld opdagedes han af en Kavallerie-Patrouille. Nu ilede Fjenden ind i Fæstningen, og man hindrededes i at afskiære ham; den kjække Søelieutn. Holsten fulgte, stormede, men blev afslaaet. Major Melsted satte sig i Spidsen for de af ham commanderede 650 Mand, og i Forening med Capt. Prydz med 150 Mand og Liutenant Holsten med Søefolkene foretoges til Generalstorm; men den blev afslaaet.
Man havde imidlertid ladet Flotillen lægge om Fortet, og denne begyndte at beskyde det, medens Tropperne lavede sig til en nye Storm. Det Tab, disse kjække Stridende havde liidt, opflammede dem. Medens en levende Ild fra Kanonbaadene beskjød Fortet i Ryggen, begyndte Major Melsted paa den ene Side, og Lieutn. Holsten paa den anden Side Stormen.
Alt vare de ydere Forskandsninger vundne og Tropperne belavede sig til Bestigning af de høie Volde, da Kartetscher af over 40 Piecer haglede ned paa dem. I Spidsen for Tropperne endte Major v. Melsted sin ærefulde Bane. Ufortøvet tog Capt. v. Prydz Commandoen, satte nyt Liv i de brave Tropper, der standhaftigen udholdt den skrækkelige Ild, og i Forening med den kjække Lieutn. Holsten oplivedes atter Angrebet.
En Kanonkugle tog begge Benene af Capt. v. Prydz og en anden dræbte Lieutn. Holsten i Spidsen for de brave Søkrigere. Mandskabet, som endnu havde den indre meget dybe Grav for sig at passere, maatte vige for Katetscherne, hvilket imidlertid skeete med den størst mulige Orden. Et engelsk ridende Batteri forfulgte de Vigende og Retraiten skeete under Fjendens vedholdende lld. Imidlertid saaes uventet 1 Fregat Nord fra at hold øster om Øen, en Brig styrede vester om og en Skonnert kom sønder fra. Vinden blæste op og Kanonbaadene kunde ej længere holde sig; man søgte da at faae embarqueret hvad muligt var af Troperne og at redde hvad der var undgaaet Fjenden.
Transport Fartøierne lignede noget Kanonbaadene, derfor lod man dem styre ad Isfjorden, for at lokke Fregatten til at tage dem og derved frelse kanonbaadene og de paa disse embarquerede Tropper; men Vinden vedvarende og Stormen blev saa voldsom, at Kanonbaadene neppe kunde holde sig paa Vandet. At indlade sig i Trefning med Fjenden var da ikke at tænke paa, og unyttig Tidsspilde vilde det i dette Øieblik have været at vente, for at samle Baaden. 
Man holdt derfor rigtigt, at lade Flotillen sprede sig; Signal blev givet at Baadene skulde søge nærmeste Land og Flotillen adspredte sig derpaa efter den givne Ordre. Denne Bevægelse kunde af Fregatten, som laae Østen for Landet ikke sees formedelst det udgaaende Rev, 8 af Kanonbaadene, som vare meest samlede, styrede nu ad Jylland, medens de 4 med udmærket Bravour indlode sig med Briggen og Skonnerten. De opholdte Fjenden og lokkede ham om i flere Stræger af Compasset; den ene af disse 4 Baade er reddet, de 3 andres Skjebne er uafgjort, maaskee ere de faldne i Fjendens Hænder. Endskjøndt denne Expedition ej lykkedes, skal Fjenden dog sikkert ikke rose sig af sin letkjøbte Seier; endnu i Retraiten ramponeredes Skonnerten saaledes, at den maatte lægge ind under Øen og søge Hjelp.
Foruden alle 3 Anførere af det stormende Troppe-Corps, ere flere af Officererne faldne paa Ærens Bane. I hele Affairen stredes med det meest udmærkede Mod; og noksom vil det betydelige Tab af Dræbte og Saarede, i Forhold til Troppe-Corpset, vise den ophøiede Strandhaftighed, men hvilken disse kjække vedbleve Kampen i den græsseligte Ildregn; og atter har ved denne Leilighed Danske og Norske Folk, stedse beredt at opofre Liv og Blod for Konge og Fædreland. (Statstidenden)

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 8. april 1811.


Redacteurens Anmærkning

Anholt Fyr var vigtig for de engelske skibes navigation. Englænderne havde 18. maj 1809 erobret Anholt. Den 13. marts 1810 forhindrede storm og engelske orlogsskibe en dansk tilbageerobring. Den omtalte storm var allerede kendt i begyndelsen af marts af englænderne. Der var omkring 450 britiske forsvarere. Resultatet af stormen var omkring 300 døde og sårede danske, englænderne 2 døde og 30 sårede. Desuden tog englænderne til fange 5 kaptajner, 9 løjtnanter, og 504 menige, samt en del udstyr. 

Tartar fangede senere to danske transportbåde og Sheldrake to kanonbåde. Hvilket føjede 2 løjtnanter og 119 menige til fangelisten. Tartars kaptajn Joseph Baker foreslog senere at udveksle de danske fanger for officerer og mandskab fra det havarede engelske skib Pandora i februar. Englænderne forlod først Anholt efter krigens afslutning i januar 1814.

Kapere dømt

Aalborg d. 22de Marts. Ved Krigsrets-Dom her i Aalborg af 15de Jan. d. M., som under 13de Febr. næstefter allernaadigst er confirmeret, er en Kaperfører af Aalborg, og en af Randers, for at have med en Kaper fra Aalborg borttaget 9 indrullerede Matroser, som vare kommanderte og ei stode paa Skibets Folkeliste, frakjendt Ret til fremdeles at føre nogen Kaper, og desuden at bøde tilsammen 960 Rd., til lige Deeling imellem Søqvæsthuset og Aalborg Byes Fattige.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 1. april 1811.

Indenlandske Efterretninger.

Mariboe, den 14de Martii. Ved sidste Marked her har Tyvene ret drevet deres Spil. Fra en Kjøbmand blev iblandt andet bortstiaalet et Stykke Forklæde-Tøi af Værdie 15 Rdlr. Fra en Skoemager en Tværsæl med Støvler og noget Farvetøi. Fra en anden Skoemager et par Støvler af Værdie 16 Rdlr. Desuden et stykke Bai m.m. Det bliver nu og Mode at stjæle Høns og andre smaa Creaturer. Himlen bevar os fra et nyt Sidestykke til den berygtede Tyvebande, som i Lollands Sønderherred blev ved Hr. Doctor og Landsdommer Badens Aarvaagenhed lykkeligen opdaget, dødet og dræbt med daglig Poenitense paa Møens Tugthuus.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn

Ottende Aargang No. 24
Løverdagen den 23 Martii 1811
Spalte 376

10 januar 2014

I Anledning af en Underretning i Dagen No. 25.

Det er bekiendt at Lieutenant og Literatus Hr. K. H. Seidelin jævnlig i sit Blad indfører Efterretninger, for hvis Sandhed og Rigtighed ingen anden Hiemmel haves, end at de læses paa Prent i Dagen. Naar hans Læsere skuffes ved Byrygter om Smaating, hvis Falskhed eller Sandhed er lige ubetydelig og ligegyldig for Almenheden: vil det ikke falde nogen ind at kalde ham til Regnskab. Naar han om en Mand, agtet som Menneske og Forfatter af den ædlere Deel af Nationen, vil meddele personlige Efterretninger, da skylder han ikke blot sin Retfærdighed, men sin Patriotisme, om han har denne i mere end ord og Udraab, at grunde disse Efterretninger paa historisk Sandhed, og at meddele dem saa nøiagtige og fuldstændige at ingen forsætlig eller uforsætlig Skygge, som Gienstanden selv ikke kaster, meddeles Misforstand eller skadefro Avind. Naar Hr. Lieutenant Seidelin saaledes vil fortælle Publicum, at Hr. Candidat Grundtvig har modtaget en Consistorial-Irettesættelse for Trykningen af hans Dimisprædiken: da er det hans Pligt, at fortælle dette historiske Factum heelt og med behørig Hiemmel, og ei at dølge hverken nærmere eller fiernere Aarsager, eller nogen Omstændighed, der sætter Sagen i si rette Lys. En modsat Handlemaade karakteriserer sig selv.
et Kongebud er helligt, og det vil adlydes uden Knurren, uden forfængelig Stolthed, og med Hengivenhed i Guds og Kongens Vilie. Saaledes har Hr. Candidat Grundtvig modtaget den Irettesættelse, som efter høiere Befaling blev ham meddeelt af Universitetets Consistorium. Hvor der, som Undertegnede, heller vilde være i hans Sted, der modtog den, end i dens eller deres Sted, der foranledigede den, og i Hr. Lieutenant Seidelins, der fortalte den - han ønske med mig: gid det gaae Grundtvig vel, og enhver, der som han er Gud, Konge og Fædreland tro.
C. Molbech
Amanuensis ved det Kongelige Bibliothek.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 9
Tirsdagen den 29 Januarii 1811
Spalte 136

Den omtalte artikel i Dagen, nr. 25 fra 1811 lyder sådan:

Det er noksom bekjendt, at Kandidatus Theologiæ Hr Nik. Fred. Sev. Grundtvig lod i afvigte Aar trykke en Dimisprædiken under Titel: "Hvi er Herrens Ord forkyndte af hans Huus?" og ligesaa bekjendt, at en Del af Stadens Gejstlighed indgav Besværing over samme Prædiken som fornærmende mod den gejstlige Stand. Efterat Betænkninger over denne Sag vare indhentede saavel fra det theologiske Fakultet og Direktionen for Universitetet og de lærde Stole som fra Biskoppen tilkjendtes Kand. Grundtvig en eftertrykkelig Irettesættelse, der blev ham given i et Konsistorialmøde ved Universitets Rektor Løverdagen d. 12te Jan. d. A.

Christian Molbech (1783-1857). Han var 1805 blevet amanuensis, fra 1823 1. bibliotekssekretær. Venskabet med Grundtvig, der var indledt i 1808, holdt kun til 1812

09 januar 2014

Indenlandske Efterretninger

En Kone i Nærheden af Nibe har Natten imellem 30te og 31te f. M. aflivet sin Mand, Christen Ladefoged, som boede i det saakaldte Pælhuus imellem Nibe og Lundbek. Først har hun slaaet ham paa Panden med en Træsko og derpaa tilføiet ham henved en Snees, dog ikke dødelige, Knivstik i Hovedet. Da han imidlertid var sluppet op af Sengen og søgte at springe ud igjennem Vinduerne, skar hun ham over Læggene, for at faae Hasernes Sener overskaarne. Derefter dreiede hun Halsen om paa ham, og løb, efter forrettet Udaad, upaaklædt ud til Nibe og gjorde der Sagen bekjendt. Baade Manden og Konen var midaldrende Folk, havde længe være givte tilsammen og havde 5 Børn. Han var Fisker og sad i ret gode Omstændigheder, da han ved Flid og heldigt Fiskerie havde i de senere Aar fundet sig istand til at lægge endeel Penge op. Man vil endog sige, at han efterlader sig omtrent 10,000 Rdlr. Efterat de behørige Forhører og Undersøgelser vare optagne paa Gjerningsstedet, er Konen forleden Dag bragt ud til Fængslet i Aalborg tillige med sin ene Søn, som har taget nogen Deel i Misgjerningen. Konen var noget forrykt allerede nogle Dage før Ulykkesgjerningen gik for sig, saa det Gruelige ved denne Aflivelse derved dog taber en stor Deel af det Afskyelige.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 6
Løverdagen den 19 Januarii 1811
Spalte 92

08 januar 2014

Om det nyskabte Ord Pebermø.

Vor Tidsalder fortjente ikke uden Føie at kaldes den puristiske. I næsten et halvt Aarhundrede har man ikke gjort andet end renset. Først rensede man Opdragelsesvæsenet, saa Religionen, saa Philosophien, saa Regjeringsformerne og saa - Sproget. Hvad der er kommet ud af al den Renselse, det overlader jeg andre at bedømme. At man har slidt Kosten op uden nytte, og det i mangen en Krog endnu seer heel maadelig ud med Reenligheden, al den Feien og Skrubbe og Skruen uagtet, det veed enhver. Hvad imidlertid vot Sprog angaaer, da begynder dets Lidelseshistorie med det nittende Aarhundrede. Man gjør det udanske af lutter danskhed og utydeligt af lutter Tydelighed. Ja, skulde Selskabet for indenlandsk Konstflid belønne nogen Konstflidsgreen efter Flittigheden, saa maatte det være Ordstøberierne, Ordbagerierne, Ordraffinaderierne etc. Ret snart ville vi faae privilegerede Sprogfeiere ligesom vi hidtil have havt Skorsteensfeiere, og det vil maaske ikke vare længe førend adskillige af vore Forfattere istedet for at betjene sig af den saa ofte forkleinede Titel Litteratus, ville kalde sig, for dog at have en Titel, Sprogfeiere. Saalænge saadanne Sprogfeiere kun forsynde sig mod Fornuften, kan det næsten være ligegyldigt, thi man kan sige om dem som der staaer i Visen:
"Stundom de og med Dumheder more."
Men naar de fremkomme med Ordsammensætninger, der aabenbare skade Moraliteten, saa er det Pligt at ivre derimod. At det sidste Slags er det ny Ord Pebermø, som adskillige uden Nødvendighed have villet skaffe Borgerret i vort Sprog, deri den senere Tid desværre har faaet saa mange usle Borgere, som enhver Mand af Smag og Kundskaber burde jo før jo hellere ønske sendte over Grændserne. At man har givet den gamle Ungkarl *), der, uagtet han har Raad dertil, ikke vil givte sig, Spottenavnet Pebersvend, finder jeg billigt, thi i Oldtiden gaves der jo Folkeslægter der endog straffede saadanne Ægteskabs-Forhaanere; men at man kalder et Fruentimmer, der ikke har kunnet blive givt i den Alder, hun var skikket dertil, en Pebermø, finder jeg ligesaa latterligt som grusomt. Det staaer i de fleste Tilfælde i Mandens, ikke i Qvindens Magt at givte sig efter Behag, og det er Mandkjønnets Skyld at der gives gamle Jomfruer, ikke Qvindekjønnets at der gives Pebersvende. Hvor mange Fruentimmer findes der vel, som ikke have villet givte sig? De fleste ville, men det er ene omstændghedernes Skyld at de ikke kunne blive givte. Ordet Pebermø er altsaa een af Sprogets Vantrivninger, der udklækkes saa hyppigen og voxe saa triveligen i Sprogfeiernes Ordmøddinger.


*) Et i Grunden urigtigt Udtryk, som Sprogbrugen synes at have hævdet. Der gives ligesaalidet en gammel Ungkarl, som en ung Gammelkarl. Det er omtrent det samme som Kotzebues "ædle løgn."

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 2
Løverdagen den 5 Januarii 1811
Spalte 20-21