20 marts 2014

Gaver til fanger

Directionen for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i Kbhavn har under 25de Novbr. bekjendtgjort: At den har bragt i Erfaring, at nogle blandt Stadens Indvaanere deels af løsladte Fanger og deels af uredelige Underbetjentere, ere blevne tilbragte Breve og aftryglede enten Penge, Klædningsstykker eller Fødevare under Foregivende, at Saadant skulde komme i Straffeanstalten inddømte Fanger tilgode. Da nu saadanne Foregivender i Almindelighed ere falske, og slige Gaver, som Følge af den ved Straffehusene befalede Orden, ikke kan komme de Paagieldende tilgode, saa anseer Directionen det som Pligt, at oplyse Publikum derom, og at opfordre Enhver, som i Fremtiden kunde blive anmodet om Understøttelse til inddømte Fanger, at nægte sligt. Enhver Gave eller anden Understøttelse, som Beslægtede eller Venner af inddømte Fanger ønske at maa komme disse tilgode, kan derimod afleveres paa Straffehusenes Contoir, hvor de, forsaavidt saadant ikke er stridende imod det befalede Regulativ og Omstændighederne tillade det, ville, om forlanges imod Qvittering, blive modtagne og anvendte efter Giverens Ønske.

Dagen, 27. november 1813

13 marts 2014

Englandskrigen

I forrige Uge have Fienderne taget et Odenseer baglastet Skib strax udenfor Fjorden ved Fyens Hoved, som skulde været til Kjerteminde for at lade Korn. Paa samme Tid havde de ogsaa taget et ved Egnen af Aarhus. (Iv. Av.)
Den 14de Juni havde den i Mariager-Fjord stationerede Roeflotille det Uhæld at miste dens 16 Aarers Chaluppe, som i Følge med Piken og Proviantsjagten vare paa Tilbageveien fra Aarhus, hvor de havde indtaget adskillige Fornødenheder for Flotillen. Den blev ved et Land[kau] kuldsejlet; en Mand tilsatte Livet. (Aarh. Av.)
Randers. Telegraf-Efterretninger: Den 17de Juni om Morgenen saaes 2 Fregatter at krydse imellem Fladstrand og Skagen; samme Dags Aften Kl. 8 saaes et Rangskib imellem Fornæs og Anholt at styre Øster efter. Den 18de om Morgenen Kl. 4 ankrede 1 Rangskib og 1 Fregat sønden for Havknuden og Grenaa-Kyst, til samme Tid saaes 1 Brig østlig; bemeldte Dags Morgen Kl. 1 passerede en Flaade Skagen ind ad Kattegat, bestaaende af 1 Brig, 2 Kuttere og 73 Koffardiskibe. Samme Dags Formiddag Kl. 11 ankrede en Brig sønden for Havknuden, som udsatte 3 Barkasser; om disses videre Foretagender er intet anmeldt endnu. Samme Dags Eftermiddag Kl. 4 lettede et Rangskib og en Fregat som laae til Ankers imellem Fyenshoved, Refsnæs og den sydlige Ende af Samsøe og styrede Nord efter. S. D. Aften Kl. 9 saaes fra Refsnæs 1 Rangskib og 2 Brigger at komme Syd fra og ankrede i Nærheden af Romsøe. Den 19de om Morgenen Kl. 4 lettede de sønden Havknuden til Ankers liggende 1 Rangskib og 2 Brigger og styrede Syd efter. S. D. om Formiddagen Kl. 9 synes en Flaade imellem Fladstrand og Skagen at styre Øster efter ud af Sigte; denne Flaade er formodentlig den samme som den 18de passerede Skagen. S. D. Eftermiddag Kl. 5 lettede 2 Brigger i Nærheden af Romsøe og ankrede igjen om Aftenen [...] imellem Fynshoved, Refsnæs og den sydlige Ende af Samsøe. Fra bemeldte Sted lettede den 20de om Morgenen Kl. 3 1 Rangskib, 1 Fregat og Brigger, tilligemed 1 Rangskib som laae i Nærheden af Romsøe og styrede Nord efter ud af Sigte. Den 19de om Aftenen Kl. 8 ankrede et Rangskib og 2 Brigger sønden for Havknuden. S. D. Aften Kl. 9 passerede 1 Brig og 1 Skonnert Skagen ind ad Kattegat. Den 20de om Aftenen Kl. 8 ankrede i Nærheden af romsøe 1 Rangskib, 1 Fregat og 1 Brig, som igjen lettede den 21de om morgenen Kl. 5 og gik Syd efter ud af Sigte fra Refsnæs. S. d. om Formiddagen Kl. 7 saaes en Flaade imellem 200 til 220 Koffardiskibe som gik Syd efter ad Storebelt ud af Sigte.

Dagen 26. juni 1813.

Frue Arbejdshus

De Spadserende og Gaaende ved Nørrevold uden for No. 227, standses ofte paa en behagelig Maade i deres Gang, ved en af Smaapigerne i Frue Arbeidshuus af og det der, mellem dem selv indbyrdes anstillet, saare skiøn Vocalmusik. De have vakre Stemmer, og maaskee kunde deres Foresatte ved at lade dem høre et Par Timer af og til i disse Sommeraftener fra 8 en halv til 10 en halv, skaffe disse med saa megen Anlæg til Sang og Musik begavende unge Piger en ikke liden Indtægt, naar Indgang for ubestemt Priis tillodes, da Kiøbenhavnerne, som man veed, rundeligen giver, naar det gielder om at opmuntre Talent, Konst og Flid.

Dagen 25. juni 1813.

12 marts 2014

Norge - Guldbrandsdalen

Til Kongen!
Medens Krig og Tvedragt udbredte Skræk og Elendighed over de fleste europæiske Stater, nøde endnu i en Række af Aar Tvillingrigets Nordboere Fredens Velsignelser. Vi dyrkede vore Marker, pleiede vore Hiorder og nøde deres Frugter i Tryghed. Dog kunde Viisdom og Retfærdighed ikke forhindre, at Voldsmænd brøde Freden og søgte og hindre Inførsel fra Søsterlandet, hvorved vi, Dalens Beboere, have under et barskere Clima fornemmeligen følet Mangel paa Korn. Men, ogsaa da sørgede Deres Majestæt faderligen for os. Deels ved Præmier, deels ved de senere anordnede Providerings-Commissioner har De fremmet Korntilførselen, og saaledes lindret vor ublide Skiæbne. Især er De i dette Aar, under vor store og almindelig Nød, kommet os til Hielp baade med Korn og Penge.
Og vi skulle ikke være besielede af de varmeste Taknemmeligheds og Kierligheds Følelser for vor lyksaligheds Stifter, vor Velgjører?
Ja, allernaadigste Konge! Vi føle dybt og inderligen, hvad vi skylder den vise og milde Regiering, hvorunder vi vare og ere saa lykkelige. Vi erkiende med den inderligste Taknemmelighed Deres Majestæts Naade og Godhed, og anbefale os, som troe Undersaatter, til Deres fremtidige Beskyttelse og hulde Forsorg.
Forgieves vilde vi, i denne vor allerunderdanigste Adresse stræbe at tolke Deres Majestæt vore Følelser, i Anledning af Naborigets Fordring paa Norge. Vi vil bede Gud, om mueligt, afvende den Grund, da vi med Magt maatte modsætte os denne [Paakand]; men Konge!  Fader! naar Baunen lyser paa vore Fieldes Tinding, da iler Dalen til Kamp mod Voldsmændene. End rinder saa [snek] Laugen giennem vor Dal, og minder os kraftigen om Forfædrenes Daad oppe ved Dovres Fod.
Faaberg i Guldbrandsdalen d. 6 Junii 1813
Allerunderdanigst
Andreas Broch
Provst over Guldbrandsdalens Provstie, Sognepræst til Faaberg, Ridder af Dannebrog
Lars Steen
Capelan pro Persona.
Erik Biørnsgaard
Klokker

Dagen 24. juni 1813.

11 marts 2014

Jødiske fabrikker

I Anledning af Forespørgselen i Adresseavisen om Antallet paa Fabrikanter af den jødiske Menighed, meddeles derved følgende Fortegnelse: Hofraad og Grosserer D. A. Meyer med Interessenterne Abrahamsom og H. Adrensen have anlagt en Klædefabrique, Philipsen et Henriques en dito, Michael Behrend en dito, Moses Warburg en dito, Brødrene Frænkel en dito, Levin Ballin en dito, ialt 6 Klædefabriker. Maglekildes Interessentere, som ere de Hrr. Glückstadt, Abrahamson, Brødrene Fürst, L. Simonsen og Lubscütz, have et Tvistspinderie, en Papirmølle, en Bomuldsfabrique, en Strømpefabrique; M. Hamm en Strømpefabrique, Meyer et Fürst drive en Bomuldsfabrique, Brødrene Unna en dito; L. J. von Halle og Intereressentere have en Bomuldsfabrique og et Tvistspinderie, og J. S. Goldschmidt en dito. Moses Magnus har en Glandslærredsfabriue og H. Vallentin in dito. M. Bendix et Davidsen, M. Behrend, H. J. Ruben og J. Goldschmidt drive Kattuntrykkerier; S. Hamm, J. Henriques og Brødrene Cantor har Tapetfabrique; Brødrene Italiänder, Lübschütz et Neukirch, Monnis et Soldin og Abt. Rannis, have Tobaksfabriker; v. Halle, Ree et Comp., Joseph Jacob og J. Henriques have hver et Garverie; Wulff Salomon har en Fayancefabrique; Hanover har en Hattefabrique og J. Jonas en Blomsterfabrique. Hamm har ogsaa en Fabrique af Væverstole og Indretninger til Strømpevæverne. Her er altsaa ialt 34 Fabriquer, som alle drives af denne Menigheds Kiøbenhavnske Medlemmer. Desuden ere vel i det mindste 12 eller 15 Fabriker der drives af Medlemmer af samme Troesbekiendelse i Provindserne: maaske kunne man ogsaa dertil regne det meget betydelige Ølbryggerie, der er anlagt af Salomonsen i Odense.

Dagen 22. juni 1813.

10 marts 2014

Importforbud

I Anledning af at Mange staae i den urigtige Formeening, at Indførsel af forbudne Varer til eget Brug skulde mindre stride mod de Kongel. Anordninger end Indførsel til Forhandling, har det behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst at befale det Vestindiske-Guinesiske Rente- og General-Toldkammer at giøre enhver opmærksom paa, at Forbudenes hensigt, at indskrænke Brugen af fremmede Fabrikater for at ophielpe den indenlandske industrie, aldeles vilde forfeiles, saafremt det blev Nogen særskilt tilladt til eget Brug at indføre de forbudne Varer og derved paa den skadeligste Maade at virke mod den endnu kun svage Lyst til at hielpe sig med indenlandske Frembringelser, som hver velsindet og tænksom Statsborger burde giøre sig til ufravigelig Pligt.

Dagen 19. juni 1813.

07 marts 2014

Indkvartering

Magistraten i Kbhavn har bekjendtgjort, at i Følge det kongl. danske Cancellies Skrivelse, grundet paa allerhøieste Befaling, paalægges det Staden Kiøbenhavns og dens Forstæders Indvaanere uvægerligen at overlade til Opstaldning af de Kavallerieheste, som i næste Uge dertil ankommer, alt det Staldrum der findes ledigt og anvises af Oldermanden for Rodemesterne, Overkrigskommiissair Leisner, hvad enten saadant staaer til Eierens eller Leierens Raadighed.

Dagen 8. juni 1813

06 marts 2014

Danske matroser

I Torsdags kom hertil den tredie Transport danske Matroser fra Antwerpen. De trak med klingende Musik og deres Flag i Spidsen op til Holmen. Det var et skjønt og rørende Syn, at see disse ægte danske Søgutter, hvis hele Aasyn bærer Præget af nordisk Mod og Kraft, omgive Dannebrogs hellige, uplettede Flag, og nedlægge det paa Holmen, som Fædrenelandets ypperste Palladiner. (N. Skild.)

Dagen 7. juni 1813.

05 marts 2014

Bønder i Nykøbing

Nyekiøbing den 5te Marts. Et Par Bønder her paa Landet, fik i Sinde en Nat, efter at have mistet et Hjul, at forurolige Folkene i den Bye, som de droge igjennem. I den Hensigt forføiede de dem først hen til en Hjulmand, men da han ikke havde uden et halvt færdig, saa sloge de det i Stykker og gik deres Vei; derpaa kom de til en Glarmester, men uden at sige ham deres Forlangende pryglede de først Manden og derpaa Konen ganske tilstrækkelig. Disse urolige Mennesker bleve siden paagrebne og maatte ærligen bøde for deres Synder.

Dagen, 15. marts 1813

04 marts 2014

Fåborg

Faaborg. Skiøndt Faaborg Kiøbstad ikke, som andre Stæder, kan rose sig af eller glæde sig ved nogen udenbyes Velgiørere, der søger at husvale Armodens Kaar i disse trykkende Tider, saa dog har man Aarsag at fryde sig over Indvaanernes Kappelyst i at qvæge Nødlidende; saaledes har Kiøbmand Hr. Capt. Ploug til Julehøitiden uddeelt mere end 1 Fjerding godt Smør til Byens Huusarme og Fattigvæsenets Lemmer, 2 Pd. til hver, ligeledes lod Kiøbmand Mogensen ogsaa, til Nytaarsaften enhevr af disse forsyne med 1 Td. Smør, og Kiøbmand Hr. Hempel hver med et Brød efter Fattigfamiliernes Størrelse, saaledes, at ingen Almisseværdige bleve trøstesløse. Paa vor gode Kongens Fødselsdag, den 28de f. M. fandt Kiøbmand Hr. L. T. Voigt en ædel Drivt til at glæde Fattigdommen paa denne ophøiede Dag; han uddeelte mere end 40 Lpd. godt Oxekiød og 3 Tønder Øl til Huusarme og Fattige; desuden har disse Menneskevenner hele Vinteren uddeelt Ildebrand til Varme for de Trængende, Hr. Voigt har foruden ladet omkiøre mere end 100 Læs Spaane fra sit Skibsværft tilde Fattige. Et Balselskab, som fornøiede sig paa Kongens Fødselsdag, lod ei heller Glæden bedøve deres Følelser, men, ved at sammenskyde nogle og 40 Rd. fordøiede deres Glæde ved at lindre Armodens Trang. (Hemp. Av.)

Dagen, 19. februar 1813

03 marts 2014

Pengeombytningen (Statsbankerotten 5. januar 1813)

Mere i Anledning af Forordningen af 5te Januari d. A. - Som det synes, saa ere en stor Deel af Sælgerne, naar Februarii Maaned indtræder og alt Kiøb og Salg skal sluttes efter Benævnelsen af den nye Mynt, langt fra ikke tilsinds at sælge deres Vare, forholdeligen til den nye []nes fordobbelte Værd; hvorimod nogle Lau, og Andre indbyrdes skal have vedtaget, at sætte en høiere Priis. - Hertil kan nu i Almindelighed ingen tilstrækkelig Grund være, da næsten Alle sælge af gamle Forraad og i Følge Indkjøbs Priser, med behørig Provision, hvorefter de tilforn have solgt og hvorved de ikke allene vare fuldkomne skadesløse; men og havde god Fordeel. - Det er altsaa alleene overdreven Egennytte, og utidig Vindelyst, der err Drivefiedren til saadan deres Adfærd, da 16 sk. af den nye Mynt jo fuldkommeligen svarer til vores gamle courante Ridsdaler, naar vi alleene ikke Selv ville søge at nedværdige samme. - Der er for Regieringen og for os Alle af yderste Vigtighed at overholde Ridsbankens Kredit, uden hvilken Operationens Hensigt forfeiles og alle Kiøbere bedrages. - Det er derfor aldeles fornødent, at der med yderste Paapassenhed og Strænghed fra Politiets Side maa vaages over, at ingen slig Misbrug indsniger sig og det vilde vist være fornødent, at alle Sælgere ved Placater advares og erholdes ufravigeligen, at sælge for en sjette Deel i nye Mynt, imod de forrige Priser i courant, imod, i Overtrædelses Tilfælde at see deres Næring nedlagt. (Een omtrent saadan Artikel skal i Gaar have været opslaaet, men, strax igien afreven, saa at jeg ikke har kunnet forsikre mig om Virkeligheden.) Og at den yderste Aarvaagenhed og Alvorlighed anvendes imod Overtrædelser, hvortil vi Kiøbere maa være behielpelige, ved at eenes om, ei at give mere, eller om Nødvendigheden byder at kiøbe til høire Priser, da strax at anmelde saadant for Politiet. - Thi uden slig Adfærd, vil Forordningens heele Hensigt blive eluderet - Uundgaaelig maae derfor fra Politiets Side fortfares med yderste Strænghed uden Persons Anseelse, eller at laane Øret til utidige Beklagelser og Indvendinger derimod. - Thi om der endog skulle findes Sælgere, som nyeligen havde kiøbt til denne Priis; da er det bedre, at saadanne lade være at sælge og om de have ordineret Varene udenlands fra, ophøre med slig Ordination af Undværligheder og hvorved desuden Handelsbalancen lider. - Og om de have kiøbt samme paa nogen af vore Auctioner, slet ikke ere at ynke, da de kunne lade være, at opdrive Varene saa høit, at Udsalgsprisen derefter maatte forhøies; thi paa denne Maade er det endnu mere, end ved Koursen, at Varene have opnaaet en saa overdreven Priis. Da det er bekiendt at kun den allerringeste Deel af Sælgerne selv have ordineret fremmede Vare; men at næsten alt, siden Krigen, er kiøbt paa Auctioner over kapret og opbragt, Gods, og at Egennytte paa deslige Autioner haver drevet Eierne af betydelige Oplage og Forraade til, uden Fornødenhed at opdrive Priserne for Brugerne, og især for de af de Handlende, som ikke vare forsynede med Forraad, deels paa det de ikke skulle undersælge dem, og deels for at faae Priserne paa deres Oplage og Forraade forhøjede; desaarsag de med Glæde have seet Priserne stige, om de endog undertiden selv bleve hængende ved et eller andet Qvantum, da de strax forholdeligen til saavel Indkiøb som Provision, tillige fik Prisen forhøiet paa allerede havende gamle Forraade til usigelig Gevinst. Derfor have de og stedse havt deres Agenter eller Commissionairer paa enhver Auction, endog i Provindserne og uopholdeligen forhøiet deres Vahre-taxt forholdeligen til det allerhøieste Auctionsbud og Provision Vi have derfor havt det Særsyn, at endskiøndt vore Oplage ved Krigens Udbrud vare forsynede med et aldrig tilforn seet Forraad paa adskillige Vahre, der blev anslaget tilstrækkeligt for mange Aar, og uagtet vi have havt hyppige Auctioner over store Qvantiteter af alle Slags Vahre, saa at man kunne troe Vahrene maatte falde, samme dog stedse have stegen, og den Synderlighed derfor finder Sted, at Kiøberne have maattet ofte gyse og frygte for enhver nye Auction. Naar man nu derimod veed, at saadant ikke bliver en Aarsag til Forhøielser i Priserne, saa medfører denne Adfærd ingen anden Skade eller Tab, end at man lader være at kiøbe, naar Auctionsprisen er for høi, og at de ommeldte og uegennyttige Kneb derved maa ophøre. Det kan derimod ikke nægtes, at der findes adskillige ikke iblandt Sælgerne; men af andre Entrepreneurer af Instituter, Skoler og offentlige Stiftelser, som ikke hidtil have forhøiet deres Taxter forholdeligen til Coursen og Vahrenes høie Priis, der følgeligen kunne lide derved, som er ilde, men da Grundsætningen bør være fast og urykkelig, naar Hensigten skal opnaaes, og for ikke at give ondt Exempel ved tilstaaende Afvigelser, saa maa saadanne taale Taber i det mindste for nogen Tid, for deres forrige Forsømmelse eller Eftergivenhed, da de have valgt den upasseligste tTid dertil, og i denne Betragtning synes det endog mindre passeligt at man har fraveget denne Grundsætning ved Theatret. - For[]agers Forfatter indseer fuldkommeligen den store Vanskelighed i Taxtfæstelse paa alt Slags Udsalg, og hvormeget sligt strider imod ellers almindelige gode politiske Grundsætninger, og endnu mere det haarde og ubehagelige, som er uadskilligt fra Overholdelsen; men da det er en uadskilelig Følge af Penge-Operation, om den skal opnaae sin Hensigt; saa kan dette ikke komme i Betragtning. Vi kiende de Forholdsregler, som fra Regieringens Side ansees nødvendige til Operationens Iværksættelse og Misbrugs Forebyggelse. 
Men for endvidere det hastigste muligt at sikre et godt Udfald, ved at befordre Rigsbankens Kredit, især nu i Begyndelsen indtil 1ste August d. A., da sammes Cours først annoteres og forinden Indskudde i Sølv kan skee og Bankforskrivninger udstædes, var det ønskeligt, om en Deel af Undersaatterne, især Eierne af de faste Eiendomme, der dog skal giøre Indskuddet eller udstræde Forskrivninger, godvilligen ville tilbyde, at et vist Qvantum Sølv, saameget Enhver kan afstedkomme, imidlertid hos dem skulle staae i Beredskab til Paafordring af Rigsbanken, naar fornødigedes og for godt befandtes. Medborgere! Saa mangt af Eder, som besiæles for det almindelige Vel og ønske det nye Pengevæsens Fremgang, nu det er anordnet; det var at tvivle om Eders Fædrelands Kierlighed, om man ikke troede I villigen ville laane Øret til denne min velmeente Opfordring, som kan iværksættes uden Eders mindste Tab eller Skade og indsamle Subscriptioner af det foreslaaede Indhold paa de Summer enhver kan overkomme. Det vil glæde vor gode Konges Hierte og af ham med besynderlig Naade ansees at man strækker en villig Haand til saa vigtigt et Øiemeeds Opnaaelse for Land og Rige. F. W. Trojel

Dagen 2. februar 1813

Redacteurens Anmærkning

Om F. W. Trojel, se den Store Danske.

02 marts 2014

Lysestøberi lukket

Fra Kiøbenhavns politikammer er under 20de Jan. udstædt følgende: At Politiet har seet sig beføiet til, indtil videre, at lukke Lysestøber Alberts Udsalgsboutik i lille Helliggeiststræde No. 162, fordi denne Mand har forlangt 40 Rd. for et Lod. Spedelys og 48 Rd. for et Lspd Formelys, paa en Tid, da den gangbare Priis er 28 og og 30 Rd. for Lspdt. af forrbemeldte Sorter Lys, det bliver herved til Efterretning og Advarsel for Ligesindede bekiendtgiort. - Bagger.

Dagen 22. januar 1813

Fattige og arbejdshuse

Kbhavns Fattigvæsen har gjort følgende, paa alle Steder ønskværdig Indretning: Ligesom altid i de forrige Vintere, saaledes holdes og i denne Vinter varme Stuer i alle Fattigvæsenets Arbeidshuse, altsaa i Frue, Nicolai, Trinitatis, Holmens og Christianshavns arbeidshuse, hvor Fattige imod Betaling paa Stedet kunne gives Arbeide efter Enhvers Duelighed og Kræfter. Mødre kunne medtage deres Børn, forsaavist disse ikke søge Skolerne. De, som forlange det, kunne og paa Stederne erholde Brød og varm Middagsmad, mod ringe billig Godtgiørelse, som bestemmes i Forhold til deres Arbeidsfortieneste. De, som saaledes ville søge Arbeide, melde sig hos Arbeidshusenes Inspecteur som boe paa Stederne selv. Naar Mødrene maatte beviisligen have god Arbeidsfortieneste i Byen, men ikke have Leilighed til at faae deres Børn anbragde hos Andre, medens de selv ere paa Arbeide, vil man sørge for, at saadanne Børn i Arbeidshusene kunne opholdes og tilsees om Dagen.

Dagen 9. januar 1813

Dagen og Politivennen afhændes, jul og bønder

Under 5te Jan d. A. er det allernaadigst tilladt afgangne Lieutenant Seidelins Enke, Frederikke Vincentine Ratenburg, at afhænde, det hende forundte Privilegium at udgive Bladene Dagen og Politievennen til Bogtrykkersvendene Peter og Johan Nicolay Rostock.
Under samme Dato er det allernaadigst bevilget Brødrene P. og J. Rostock at nedsætte sig som Bogtrykkere i Kiøbenhavn, udgive Bladene Dagen og Politievennen og iøvrigt fortsætte Enkefru Seidelins hidtil drevne Officin, til Beqvemmelighed hos Brug for dem, som sig deraf ville betiene.

De sædvanlige Juleforlystelser har ogsaa i Aar fundet Sted. Baller i Kiøbstæderne, Giilder og Lystigheder paa Landet Afvexlede imod hinanden.

Med Sandhed gielder det paa Landet, at for 20 Aar siden var flere Fattige og Arme end nu, men ogsaa mindre Sædelighed og Flid. Nu findes faa blandt Almuen at svire og sværme, og findes der en saadan, bliver dog en stor Deel foragt hans Lod. Mere Selvagt føler Bonden for sig, og naar man undtager de som idelig søgeHovedstandenog ofte paa Hiemreisen ligge beskiænkede i Vognen saa træffer man meget sielden en af hine fordums Dages Bønder, der beskienket blev ved at kiøre baade paa Kryds og paa Tvers paa Landeveien, at den Reisende enten maatte slaaes med dem eller lade sig sinke til nærmeste Kroe.

Dagen 8. januar 1813.