I går den 1. juli var jeg som så mange andre i Dyrehaven. Jeg traf en bonde som jeg har kendt og som havde kendt mig for 10 til 11 år siden. Jeg fornøjede mig meget over at finde en gammel bekendt og bonden på sin side var ikke mindre glad. "Mig?", siger bonden "er det gået meget uheldigt i dag" - "Hvordan da?" - "der er en mand på Slotspladsen, en brændevinsbrænder, vi er lidt i slægtskab, jeg ville hente ham og familie her ud til Dyrehaven, og jeg kan forsikre at jeg ikke i de sidste atten år har kørt til København at hente nogen her ud uden i år og forrige sommer.
Jeg kom da ind til København i formiddags som så mange andre, og holdt her ude ved Ciseboden. Men i stedet for at holde på broen, kørte jeg over på Farimagsvej for at give mine heste lidt hø. Da jeg havde holdt noget, kommer der en mand og tager min ene pudehynde og siger det koster 1 rigsbankdaler hvis jeg vil have den igen for han var kommissær her på Nørrebro. Jeg siger ham da at jeg ikke vidste at jeg ikke måtte holde her og jeg ville straks køre. Men det hjalp alt sammen ikke noget. Han gik med min pudehynde og jeg gik naturligvis efter ham. Han gik da over til en mand der bor på Nørrebro. Han sagde mig her en gang for alle at det kostede 1 rigsbankdaler hvis jeg ikke ville følge med ham på politikammeret. Jeg havde da ikke tid eller lyst til det og måtte da låne den rigsbankdaler af manden som jeg kørte for, og gav kommissæren den, hvorfor jeg da fik min pudehynde igen" - Dette var bondens klage. Jeg havde medynk med ham og beder derfor dette spørgsmål indrykket i Politivennen:
Hvis kommissæren var berettiget til sådant et forhold på Farimagsvejen, og i fald han var det: så spørges endvidere: om dette ikke var pligt for den ansvarlige at besørge plakater opsat, så enhver såvel bonde som borger kunne være vidende om det, for ikke at straffes som overtræder af den lov man ikke kender?
(Politivennen Nr. 10, 1798, side 155-157. [Estimeret dato: 29. juni 1798])
Vilhelm Kyhn (1819 - 1903): Engen ved kunstnerens bolig på Farimagsvej. 1855. Statens Museum for Kunst. Med artiklens betegnelse Nørrebro menes ikke vore dages Nørrebro, men området uden for Nørreport.
Jeg kom da ind til København i formiddags som så mange andre, og holdt her ude ved Ciseboden. Men i stedet for at holde på broen, kørte jeg over på Farimagsvej for at give mine heste lidt hø. Da jeg havde holdt noget, kommer der en mand og tager min ene pudehynde og siger det koster 1 rigsbankdaler hvis jeg vil have den igen for han var kommissær her på Nørrebro. Jeg siger ham da at jeg ikke vidste at jeg ikke måtte holde her og jeg ville straks køre. Men det hjalp alt sammen ikke noget. Han gik med min pudehynde og jeg gik naturligvis efter ham. Han gik da over til en mand der bor på Nørrebro. Han sagde mig her en gang for alle at det kostede 1 rigsbankdaler hvis jeg ikke ville følge med ham på politikammeret. Jeg havde da ikke tid eller lyst til det og måtte da låne den rigsbankdaler af manden som jeg kørte for, og gav kommissæren den, hvorfor jeg da fik min pudehynde igen" - Dette var bondens klage. Jeg havde medynk med ham og beder derfor dette spørgsmål indrykket i Politivennen:
Hvis kommissæren var berettiget til sådant et forhold på Farimagsvejen, og i fald han var det: så spørges endvidere: om dette ikke var pligt for den ansvarlige at besørge plakater opsat, så enhver såvel bonde som borger kunne være vidende om det, for ikke at straffes som overtræder af den lov man ikke kender?
(Politivennen Nr. 10, 1798, side 155-157. [Estimeret dato: 29. juni 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar