I slottets buegang står 18 af de nye vandkarrer og et vandfad ligger på gulvet. Bliver de stående der til sommerens udgang, vil de næppe kunne flyttes uden at hjulene går i stykker, da solheden fordærver disse aldeles og har allerede løsnet adskillige ringe om navene så meget at de ved den mindste berørelse falder af. Vedkommende behager derfor at lade disse ringe hende før uvedkommende gør afhentning unødvendig, og hvis man intet solfrit sted har til at sætte disse karrer på, var det vel muligt at få nogle gamle presenninger til at ligge over dem, ifald de skal blive stående der hvor de nu står.
En sådan vandbefordring har vel kostet 30 rigsdaler - måske lidt til, og da de er ganske nye, ville det blive alt for ærgerligt i tilfælde af ildsvåde at være vidne til deres ubrugbarhed. Det er derfor, af mere end en årsag, umagen værd at holde dem i så god stand som mulig. Herren sparer byen? råbte en vis mand da han første gang så en stangraket fare i luften. Så han disse ubekvemme vandkarrer, gentog han vist dette fromme ønske mere end en gang.
(Politivennen Nr. 10, 1798, side 154-155. [Estimeret dato: 29. juni 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar