Det er uden tvivl ethvert menneskes største ønske at beholde førlighed og hele lemmer og tillige at kunne undgå hvert af de mange tilfælde, som på et øjeblik alt for ofte gør det karskeste og lykkeligste menneske til det elendigste og ulykkeligste. Men da vores syn desværre og des bedre, ikke er af den beskaffenhed at vi kunne forudset disse tilfælde, så er det vor pligt så vidt muligt at råde bod på denne mangel.
Det er let at indse, at intet er mere hjerteskærende end at se et menneske trådt ned af heste, kørt over af en vogn og havne i den grueligste forfatning. Men det er svært at forstå at det i København er tilladt enhver i trav eller galop kørende at jage efter behag, og ved denne fordømmelige kørsel forårsage så mange lemlæstelser og ulykker. Jeg har hørt der er en lov, som forbyder kørsel stærkere end i luntetrav. Hvis sådan lov virkelig eksisterer og - vel at mærke, bliver overholdt - ville mange mennesker som ellers fra tid til anden bliver kørt over, sikkert beholde liv og helbred.
Daglig erfaring viser alt for tydelig hvor tvingende nødvendigt det er, at politiet alvorligt bryder denne uskik, som alt for ofte er årsag til jammer og elendighed uden nogensinde at gøre den ringeste nytte. For det er fuldstændig ligegyldigt om en arbejdsvogn eller en statskarosse kommer 5 eller 10 minutter senere eller tidligere til sit bestemmelsessted. Men tænker man på følgerne af en hastig kørsel i de folkerige gader! Det er ubegribeligt, det er et under, at politimesteren ikke allerede har indført foranstaltninger over for dette. Han er selv mand og far. Hvor let kunne et uheld ikke ramme ham selv, hans hustru eller børn. Alene denne omstændighed synes jeg peger kraftigt på at afskaffe en uskik, der tjener politiet til så lidt ære og Københavns indbyggere, især de som har børn, til så megen fortræd og bekymring. Ulykkesstedet for gående er nok først og fremmest Amagertorv ved indgangen til Østergade og Købmagergade. Her krydser vogne og kareter hinanden i et væk. For det meste drejer de omkring hjørnerne i så høj fart, at endog de som er mest vant til denne tummel til tider har svært ved at passere uskadt. For i samme øjeblik som man tror at have undgået at få en vognstjert i panden, får man en anden i nakken.
Amagerkonerne og deres kurve og skrammel er som de nu har stade, for en stor del årsag til, at kørende forvolder de gående så megen fortræd på dette sted. Nu da torvet er i stand, kunne de jo henvises pladser hvor de ikke er i vejen. Der ligger vel stadig vandrør i grunden overalt. Så en pumpe kunne uden megen bekostning opsættes til deres brug hvor det skulle være. Hvis man ikke vil gøre dette, burde de i det mindste rykke ned til den gamle pumpe, hvor færdslen sker uden at forårsage skade og ulykke. Amagerne tabte intet ved nogen af ændringerne. De blev endog være godt tjente med det, da de mange lystige polsk-danske, som de kørende af mangel på rum, så ofte afstedkommer imellem deres respektive kål og rødder, tjener til liden nåde, ville i så fald ganske ophøre.
Måtte dog politiet blive overbevist om, at uordener anmeldes - ikke for at kritisere, men for at få dem håndhævet!
(Politivennen 1798. Nr. 10, side 149-152. [Estimeret dato: 29. juni 1798])
Amagertorv før branden i 1795. De fleste af bygningerne var altså brændt på Politivennens tid, men dalevende kan have husket torvet sådan. Bemærk tårnet på Nikolaj Kirke - det styrtede ned under branden, samt at Højbro Plads tilgås gennem et lille stræde, Højbrostræde ca midt i billedet. (Kjøbenhavns Prospecter).
Det er let at indse, at intet er mere hjerteskærende end at se et menneske trådt ned af heste, kørt over af en vogn og havne i den grueligste forfatning. Men det er svært at forstå at det i København er tilladt enhver i trav eller galop kørende at jage efter behag, og ved denne fordømmelige kørsel forårsage så mange lemlæstelser og ulykker. Jeg har hørt der er en lov, som forbyder kørsel stærkere end i luntetrav. Hvis sådan lov virkelig eksisterer og - vel at mærke, bliver overholdt - ville mange mennesker som ellers fra tid til anden bliver kørt over, sikkert beholde liv og helbred.
Daglig erfaring viser alt for tydelig hvor tvingende nødvendigt det er, at politiet alvorligt bryder denne uskik, som alt for ofte er årsag til jammer og elendighed uden nogensinde at gøre den ringeste nytte. For det er fuldstændig ligegyldigt om en arbejdsvogn eller en statskarosse kommer 5 eller 10 minutter senere eller tidligere til sit bestemmelsessted. Men tænker man på følgerne af en hastig kørsel i de folkerige gader! Det er ubegribeligt, det er et under, at politimesteren ikke allerede har indført foranstaltninger over for dette. Han er selv mand og far. Hvor let kunne et uheld ikke ramme ham selv, hans hustru eller børn. Alene denne omstændighed synes jeg peger kraftigt på at afskaffe en uskik, der tjener politiet til så lidt ære og Københavns indbyggere, især de som har børn, til så megen fortræd og bekymring. Ulykkesstedet for gående er nok først og fremmest Amagertorv ved indgangen til Østergade og Købmagergade. Her krydser vogne og kareter hinanden i et væk. For det meste drejer de omkring hjørnerne i så høj fart, at endog de som er mest vant til denne tummel til tider har svært ved at passere uskadt. For i samme øjeblik som man tror at have undgået at få en vognstjert i panden, får man en anden i nakken.
Amagerkonerne og deres kurve og skrammel er som de nu har stade, for en stor del årsag til, at kørende forvolder de gående så megen fortræd på dette sted. Nu da torvet er i stand, kunne de jo henvises pladser hvor de ikke er i vejen. Der ligger vel stadig vandrør i grunden overalt. Så en pumpe kunne uden megen bekostning opsættes til deres brug hvor det skulle være. Hvis man ikke vil gøre dette, burde de i det mindste rykke ned til den gamle pumpe, hvor færdslen sker uden at forårsage skade og ulykke. Amagerne tabte intet ved nogen af ændringerne. De blev endog være godt tjente med det, da de mange lystige polsk-danske, som de kørende af mangel på rum, så ofte afstedkommer imellem deres respektive kål og rødder, tjener til liden nåde, ville i så fald ganske ophøre.
Måtte dog politiet blive overbevist om, at uordener anmeldes - ikke for at kritisere, men for at få dem håndhævet!
(Politivennen 1798. Nr. 10, side 149-152. [Estimeret dato: 29. juni 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar