Jeg var for nogle dage siden vidne til en forbrydelse imod orden som da den formodentlig ofte finder sted, des kraftigere burde forebygges. Jeg gik på fortovet i Gothersgade mellem Slippen og Brøndstræde da en klump med græs begroet jord med et slog med en sådan fart ned i rendestenen at både mine og et tæt gående fruentimmers klæder blev hæslig overstænkede. Et varsko som vi netop hørte da faldet var sket, førte vores øjne opad, tids nok til at se en matros der fra en tagrende som han rensede, stod i begreb med at give nok et lag. Kære hr. politimester, dersom sagen er vigtig nok (som jeg tror, for spørgsmålet er her ikke engang om skarn neden fra op til anklerne som til nød får tåles, men om skarn fra issen af nedad, der dog er vel galt da en lille sten imellem endog kunne være farlig for livet) så beder vi Dem indstændig at tage den til eftertanke. Klagen er ikke ny.
En god ven af mig løb i år ind i huset nr. 194 i Gothersgade for at tale med en instrumentmager som bor der. Det var om middagen, men da han er nærsynet, så han ikke at værten havde spærret den halve trappegang med planker. Desværre for ham følte han det derimod så kraftigt på skinnebenene at han ikke så hastig glemmer det. Da han er noget bly af sig, har jeg på hans vegne taget mig den frihed at spørge hr. politimester om ikke trappegange der lige såvel som gader er for alle, også sorterer under politiet
(Politivennen nr. 8, 1798, Side 115-117. [Estimeret dato: 15. juni 1798])

Ingen kommentarer:
Send en kommentar