Hr. Politiven!
Det kan ikke nægtes at hunde er både nyttige og skadelige. En velafrettet hund er nyttig både for sin årvågenhed og troskab. Men hvor ofte ser man ikke, at en bidsk hund overfalder både voksne mennesker og børn. Og der er desværre mange eksempler på hvor rædsom en ulykke det er at blive bidt af en sådan gal hund. Det er kendt af enhver at der i hovedstaden holdes en overdreven mængde hunde. Det kan næppe beregnes hvad disse årligt spiser. Men det er besynderligt at den fattige almue, som selv må tjene brødet ved surt arbejde, holder en, to, tre ja fire hunde og overdriver deres hundekærlighed endog til modbydelighed. Skønt deres hund i det ene øjeblik har lugtet til en andens bag, lader de sig det næste slikke af samme om munden, ja endog smage fløden i deres potte. Det er også sandt at disse dyr desuden er årsag til megen væmmelig og skadelig urenlighed i husene.
Vel er der indført den foranstaltning at natmesterens folk skal slå hundene ihjel i juli og august måneder. Men det er utilstrækkeligt til at udrydde den største del af disse dyr, fordi disse folk sædvanligvis hindres i deres arbejde af gadedrengene. En flok af disse løber foran for at jage hundene af gaden eller for at advare hundeejerne om, at natmesterens folk kommer. Det siges, at de hunde som er mærket med et blåt bånd om halsen, ikke bliver slået ihjel. Om vedkommende har lavet en sådan aftale med natmesterens folk, skal jeg ikke sige for vist. Imidlertid ser man dog mange således beregnede.
Den bekvemmeligste måde at hæve disse dyrs forplantning forekommer mig at være: At enhver som holdt hund, for hver hund (lænkehunden undtaget) skulle betale 4 [] månedligt, som var 24 [] om halvåret, i skat. Det skulle betales hver påske og Mikaeli flyttetid. Og enhver husejer måtte forpligtes at angive, hvor mange hunde han og husfolk holder til deres fornøjelse.
Bevar os vel! hører jeg nogen sige, kan vel nogen være så uforskammet at foreslå en ny skat. Har vi desuden ikke skatter og udgifter nok? Jeg svarer på det: Da der betales skatte af heste, som holdes til fornøjelse og af køer, som højst nødvendige dyr, hvorfor så ikke af hunde? Skatten er jo vilkårlig, for når jeg ingen hunde holder, betaler jeg heller ikke nogen skat. Den uformuende vil vride sig ved at betale denne skat, og for den formuendes fornøjelse, er det en ganske ubetydelig afgift.
(Politivennen Nr. 14, 1798, side 212-215. [Estimeret dato: 27. juli 1798])
Det kan ikke nægtes at hunde er både nyttige og skadelige. En velafrettet hund er nyttig både for sin årvågenhed og troskab. Men hvor ofte ser man ikke, at en bidsk hund overfalder både voksne mennesker og børn. Og der er desværre mange eksempler på hvor rædsom en ulykke det er at blive bidt af en sådan gal hund. Det er kendt af enhver at der i hovedstaden holdes en overdreven mængde hunde. Det kan næppe beregnes hvad disse årligt spiser. Men det er besynderligt at den fattige almue, som selv må tjene brødet ved surt arbejde, holder en, to, tre ja fire hunde og overdriver deres hundekærlighed endog til modbydelighed. Skønt deres hund i det ene øjeblik har lugtet til en andens bag, lader de sig det næste slikke af samme om munden, ja endog smage fløden i deres potte. Det er også sandt at disse dyr desuden er årsag til megen væmmelig og skadelig urenlighed i husene.
Vel er der indført den foranstaltning at natmesterens folk skal slå hundene ihjel i juli og august måneder. Men det er utilstrækkeligt til at udrydde den største del af disse dyr, fordi disse folk sædvanligvis hindres i deres arbejde af gadedrengene. En flok af disse løber foran for at jage hundene af gaden eller for at advare hundeejerne om, at natmesterens folk kommer. Det siges, at de hunde som er mærket med et blåt bånd om halsen, ikke bliver slået ihjel. Om vedkommende har lavet en sådan aftale med natmesterens folk, skal jeg ikke sige for vist. Imidlertid ser man dog mange således beregnede.
Den bekvemmeligste måde at hæve disse dyrs forplantning forekommer mig at være: At enhver som holdt hund, for hver hund (lænkehunden undtaget) skulle betale 4 [] månedligt, som var 24 [] om halvåret, i skat. Det skulle betales hver påske og Mikaeli flyttetid. Og enhver husejer måtte forpligtes at angive, hvor mange hunde han og husfolk holder til deres fornøjelse.
Bevar os vel! hører jeg nogen sige, kan vel nogen være så uforskammet at foreslå en ny skat. Har vi desuden ikke skatter og udgifter nok? Jeg svarer på det: Da der betales skatte af heste, som holdes til fornøjelse og af køer, som højst nødvendige dyr, hvorfor så ikke af hunde? Skatten er jo vilkårlig, for når jeg ingen hunde holder, betaler jeg heller ikke nogen skat. Den uformuende vil vride sig ved at betale denne skat, og for den formuendes fornøjelse, er det en ganske ubetydelig afgift.
(Politivennen Nr. 14, 1798, side 212-215. [Estimeret dato: 27. juli 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar