I anledning af brandskriget i søndags aftes klokken henimod 11 gøres følgende spørgsmål:
Burde det ikke pålægges vægterne at undersøge før de råbte brand og når der var umiskendelige mærker på samme, da i anskriget at nævne gaden hvor ilden er?
Det ville da forplante sig meget hurtigt over hele byen og man undgik derved at sprøjter og slukker i virkelig ildsvåde undertiden farer fra det ene sted til det andet uden bestemt at vide hvor ilden er. Folk og dyr lider derved og tilsætter de kræfter som de siden skal bruge. Man forebyggede tillige derved den uorden som både er sket og vil ske så længe der er kåde og letsindige menesker til, denne nemlig at der kan blive råbt brand enten gennem en skorsten, loftsluge eller også i øret på en sovende vægter som derved farer op og gør alarm uden at vide hvorfor eller have undersøgt.
Måtte han derimod ikke råbe brand uden at se ild eller sikre kendetegn på det, og blev det ham pålagt i sit brandskrig at angive hvor den var, så var det dels brandvæsnet til den væsentlige nytte at de straks kunne finde stedet og derved virke kraftigere, og dels sparede man sine medmennesker for ufornøden ængstelse og skræk. Desværre har man eksempler nok på uheldige virkninger af samme, og den store ildebrand har sat mange mennesker i den tilstand at klemten eller brandråb straksforårsager den besvimelse. Også i denne henseende fortjener det oven nævnte opmærksomhed.
Redaktøren.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 77, den 12 October 1799, s 1229-1230)
Burde det ikke pålægges vægterne at undersøge før de råbte brand og når der var umiskendelige mærker på samme, da i anskriget at nævne gaden hvor ilden er?
Det ville da forplante sig meget hurtigt over hele byen og man undgik derved at sprøjter og slukker i virkelig ildsvåde undertiden farer fra det ene sted til det andet uden bestemt at vide hvor ilden er. Folk og dyr lider derved og tilsætter de kræfter som de siden skal bruge. Man forebyggede tillige derved den uorden som både er sket og vil ske så længe der er kåde og letsindige menesker til, denne nemlig at der kan blive råbt brand enten gennem en skorsten, loftsluge eller også i øret på en sovende vægter som derved farer op og gør alarm uden at vide hvorfor eller have undersøgt.
Måtte han derimod ikke råbe brand uden at se ild eller sikre kendetegn på det, og blev det ham pålagt i sit brandskrig at angive hvor den var, så var det dels brandvæsnet til den væsentlige nytte at de straks kunne finde stedet og derved virke kraftigere, og dels sparede man sine medmennesker for ufornøden ængstelse og skræk. Desværre har man eksempler nok på uheldige virkninger af samme, og den store ildebrand har sat mange mennesker i den tilstand at klemten eller brandråb straksforårsager den besvimelse. Også i denne henseende fortjener det oven nævnte opmærksomhed.
Redaktøren.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 77, den 12 October 1799, s 1229-1230)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar