Søndag aften gik vi ud at ro i en båd ved Langebro. Omtrent kl 6 hørte vi at folk som stimlede sammen om en person der var trukket op af vandet, skreg om hjælp. Vi roede da derhen og fik at vide at det var en underofficer von Kampt der tillige med en kapperet der også var underofficer og af samme regiment, var gået ud for at bade. Kammeraten kunne svømme, men v. Kampt ikke. Da nu denne sidste (sådan fortalt folkene) var enten af uagtsomhed eller ved strømmens magt kommet for langt ud, råbte han om hjælp, ikke desto mindre ville den anden der endnu var i vandet, ikke gå ud til ham. Men en anden mand som hørte skriget, sprang ud og slæbte ham efter at han allerede var gået under, på land. Da vi kom, så vi ham ligge uden livstegn, og nogle af tilstedeværende rullede ham, vi hentede i vagten nogle børster og forsøgte dermed at bringe ham til live, men forgæves. Fra først af var der gået bud til artilleriets sygestue efter en feltskær, men først en halv time efter kom feltskæren. Denne hverken rørte ham eller foretog sig det ringeste til hans oplivelse, men sagde blot at det var ude med ham og til underofficeren fra den næste vagt, at han skulle bringes på sygestuen, hvilket skete først et korter efter.
København d.13. juni 99.
* * *
Udgiveren der har denne beretning under fire vidners underskrift, kan ikke andet end lægge til at denne feltskærs adfærd endnu mere må sætte i ubehagelig forundring når man ved at netop artilleriets sygestue er forsynet af Selskabet for duknede Menneskers Redning med instrumenter til sådanne ulykkeliges oplivelse.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Junii 1799, s 948-950)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar