16 juli 2014

En Tildragelse paa Kjøbenhavns Amt, gelejdet af et Forslag til i Fremtiden at afværge flere deslige.

En mand der ejer en lille gård på Københavns Amt, blev for få dage siden af rettens betjente under trussel af eksekution, indkaldt for at betale 1 mark i skat på Københavns Amtsstue. Manden som allerede i januar måned havde betalt de sædvanlige afgifter og ikke vidste af at skylde mere, studsede ved denne trussel og forlangte af betjentene underretning om hvad det var for en skat han skulle betale, når den var påbudt og hvorfor den blev indkrævet under sådan trussel da han jo på tiden når, stedet hvorpå, og hvilke aldrig havde vægret sig ved at betale de skatter og pålæg som gøres. Men disse kunne ikke give ham anden oplysning herom end at han efter fogdens varsel havde forsømt at betale, og dette var årsagen til deres besøg. 

Om nu fogden måske engang har været på gården og ingen truffet til stede eller også han til folk som ikke vedkommer gården, har meddelt besked, kan vel være muligt. Men ejeren af gården har ikke haft nogen kundskab om det før han som sagt blev truet med eksekution. 

Dagen derefter sendte han bud til amtstuen og lod den krævede skat betale. Af kvitteringen som han fik for det i den medsendte skattebog, fik han nu at vide at denne skat bærer navn af ansætning. Samme sted blev han eller som er det samme, hans bud betydet, at han til rettens betjente for den umage de have haft med at give påmindelse om skattens betaling, oven i det skulle betale 7 mark, som han for at tilendebringe denne skattehistorie og blive befriet for flere ubehageligheder, ligeledes straks betalte. 

For i fremtiden at afværge sådanne, vil jeg her gøre et forslag hvorved jeg tror det visselig for en del vil kunne afværges. Det er dette nemlig: at skattevæsenets direktør på Københavns Amt ligesom i København sker, ville ved trykte billetter hvor skatten som skal betales, må være anført, lade skattefogden give hver ydende underretning. Og på steder hvor ingen var nærværende, hvilket på adskillige af årstiderne er tilfældet, kunne han jo let ved indgangen, fx på døren eller porten, anbringe sådanne billetter, hvorved beboerne straks ville blive gjort opmærksomme på  når de kom til stedet. At dette mit forslag i øvrigt ikke kun strækker sig til sådanne steder som ligger afsides og i nogen afstand fra en by, og ikke til selve byerne, hvor fogederne til visse tider næsten kan sammenkalde hele byens indbyggere på en gang, det må jeg dog til slut anmærke.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 62, den 29 Junii 1799, s 977-979)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar